Om pekingand
Har I nogensinde smagt peking-and?
Det er en specielt krydret and, som man får serveret på flere måder: andesuppe, forårsruller med and, pandekager med and og blommesauce og and i ris.
For 15 års tid siden var jeg i Singapore, og alle jeg mødte, talte om at DET skulle man altså smage!
Min rejsemakker og jeg bookede bord på en fancy restaurant – han var kræsen og bestilte noget andet, men jeg åd and, til det stod mig ud af ørerne – jeg åd så meget, at jeg er overbevist om, at når jeg engang dør, og nogen skal vurdere om jeg er værdig til himmel eller helvede, vil der stå mindst tre ænder og vende tommelfingeren nedad….
(Altså – hvis ænder havde tomler…
Næste dag skulle vi ud af hotelværelserne kl 12, men først flyve hjem kl 02 om natten. Jeg brækkede mig hele natten…
Min rejsemakker ville i botanisk have – jeg ville helst ligge i fosterstilling og brække mig – han fik sin vilje.
Jeg har ca 15 fotos som dette, hvor jeg surmuler med kvalme og ironisk thumbs up.
Til sidst blev jeg vred over at glo på blomster, mens kvalmen rullede i min krop, det var 38 grader, og luftfugtigheden var næsten 100.
Jeg brækkede mig på en orkide’ og skred hen i et gigantisk indkøbscenter, med svalende aircondition og smarte damer med lakerede negle, der shoppede Gucci.
Og så mærkede jeg pludselig, at kvalmen havde bredt sig gennem min krop – og nu var nået nedad…
Med ydmygende brune striber bag på min hvide kjole, gemte jeg mig på dametoilettet, og efter en halv times tilløb, fik jeg endelig spurgt ældre forretningsdame, om hun kunne lokkes til at købe mig en kjole og et par underhylere….
Gav hende resten af de penge jeg havde – det var ikke mange – og ventede.
Nåede at tænke hun havde glemt mig, men pludselig stod hun der igen, med smarte indkøbsposer og et medlidende klap på mit hoved, før hun forsvandt.
Først bagefter så jeg at kjolen hun havde købt havde kostet en formue – hun havde åbenbart ikke kunne finde billig nok butik i det fancy center, og havde valgt selv at poste et par tusind efter en backpacker med tyndskid.
Tak, flinke dame!
Flyveturen hjem var meget lang, og jeg var nærmest på fornavn med alle dem der havde sæder ved siden af flytoilettet. Kom der hver halve time.
Og pekingand?
Har ikke rørt det siden…
Heller ikke hvide kjoler, faktisk.
