08/22/16
_20160821_192653

Om når folk ved hvad trøster – og dillerhumor

Hverdagen strammer en del over skuldrene efter ferien, og jeg bruger meget energi på at være småtrist og bl.a overveje om der skal sadles om karrieremæssigt.

Det er også derfor jeg blogger sjældent: alle mine ord bliver brugt inde i mit eget hoved for tiden, hvor der diskuteres for og imod.

Jeg er udpræget tryghedsnarkoman og det er ret grænseoverskridende så meget som at overveje forandring, og jeg har derfor været smågnavent, sortseere selskab i noget tid.

Heldigvis har jeg folk omkring mig der kender mig godt, og ved præcis hvad der opmuntrer: dillerhumor!

Min veninde sendte mig således et trøstende kagebillede fra Paris, efter jeg havde klynket lidt på hende:

Screenshot_20160813-154925

Dagen efter modtog jeg dette yndige blomsterbillede fra nogle af mine børn, der selv havde spottet blomst og taget foto. Jeg blev sært stolt:

_20160821_192653

Det er muligt jeg ville have lidt nemmere ved at træffe store beslutninger, hvis jeg var lidt mere voksen oveni hovedet – men så ville jeg nok gå glip af at fnise over den slags her – og det ville være for kedeligt!

 

08/15/16

Om rørstrømskhed, lidt bryllups og gæstebloggerier

Det er ikke blevet til meget post-ferie-blogging her fra denne kant: delvist fordi vores tid er gået med at glæde os til min yndlingsfætters fantastiske bryllup for halvanden uge siden; og delvist fordi der lige er noget logistik i det med at vende tilbage til hverdagen der spænder ben.

Vi har alle seks glædet os ret intenst til bryllupsfejring hele året – intet er finere end yndlingsmennesker der siger ja til hinanden!
Min yngstepige mandagstippede allerede i marts om hvordan det var at skulle være brudepige.
En af jer læsere var så søde at smide et link til en engelsk hjemmeside, hvor jeg fandt fine kjoler til både mine piger og deres kusiner – endda superbilligt.
Mange tak for det, og hermed er link givet videre, til de af jer der også kunne have brug for billige festkjoler til børn!

Brylluppet var endnu mere gåsehudsfremkaldende fint end vi havde kunnet forestille os, og pigerne var muligvis de fineste små blomstersmykkede brudepiger i danmarkshistorien.

IMG_20160807_191031

Ninjaman og jeg holdt en tale sammen, som vi måtte korte kraftigt ned, af fare for at stortude undervejs.
Til gengæld indeholdt talen så forskellige gadgets som et halvfærdigt strikketøj, en graf med søjlediagrammer over min fætters personlighed, og et par uundværligt blærede baglygte-klunker.
(Og jo – jeg har også købt mig selv et par, men mine børn vil ikke følges med mig hvis jeg har dem på cyklen…)

Nå. I tiden inden bryllup spurgte to af mine yndlingsbloggere om jeg ville skrive et gæsteindlæg til deres blogs, og grundet min rørstrømske sindstilstand på daværende tidspunkt, er begge indlæg stærkt sentimentale:

Hos søde Cecilie svarede jeg på 21 gode spørgsmål om kærlighed i hendes virkeligt fine interview-føljeton, som jeg ivrigt har fulgt med i.

Megaseje Christina har haft en blogføljeton om folks bedste feriefund, og selv dette relativt neutrale emne, formåede jeg at plastre til i sentimentalitet her.

DSC_0193

(Klunkelink er affiliate, men indlæg er ikke ellers sponsoreret)

08/13/16

Lørdagslæsning – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

Jeg læser meget, og elsker at videre-anbefale de bedste læseoplevelser, så her kommer et nyt tiltag på bloggen: jævnlige lørdagstips om gode bøger.

Denne lørdag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.
Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i utallige plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under kommunens bevågenhed.
Folk kan generelt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre hende til en enspænder,og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, job og eget hus, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok lurer, ingen er som de udgiver sig for,og Anne er på en eller anden måde centrum for det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab , og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

08/4/16
IMG_20160707_085949

Om den slags rejse vi trængte til

Før ferien lovede jeg kækt at skrive en udførlig reportage om Siciliens lyksaligheder bagefter.

To læsere skrev at de skulle feriere lige i nærheden af Marina Di Ragusa, og en skrev at hun, ligesom os, skulle rejse med Gulliver rejser (bare ugen efter os), og jeg glædede mig sådan til at lave en udførlig guide til hvad man burde se i det område.

Jeg kan ikke fortælle særligt meget om Sicilien, for vi endte med kun at lave ganske lidt.
Altså virkeligt dovent lidt…

Vi fravalgte at leje en bil (en kombi af at det var dyrere end vi havde råd til, og at Ninjamans opererede ben ikke er glad for at sidde stille i en bil), og kom derfor ikke på mange ture væk fra hotellet – men det gjorde slet ikke noget.
Det var suverænt den bedste, hårdest tiltrængte ferie jeg har været på i hele mit liv!
Til at viske minderne om det sidste års sygdom og pis væk, var det lige præcis det her vi havde brug for: solskin, ro og godt selskab. Vi har badet, læst bøger, sludret og sovet til middag, og det var virkeligt den hyggeligste uge nogensinde, som det gjorde pinefuldt ondt at tage hjem fra!
image
Hvis man skal til Sicilien, kan jeg anbefale området vi var i: nær Marina di Ragusa.
Et hyggeligt sommerhusagtigt område, med lange strande, palmer og blåt vand.

IMG_20160707_222911

De turister vi så lignede alle italienere – behårede mænd, stolt promenerende iført stramme speedos på stranden om dagen, og muntert sludrende gamle koner arm i arm på havnepromenaden om aftenen.

Der var helt utroligt varmt, så vi orkede ikke bevæge os langt væk fra poolen, hvilket egentlig passede os fint.
Vi besøgte dog Modica, en fin lille barokby to gange, da det var en del af rejseprogrammet: den ene gang var vi på en fornem restaurant med 7 retters middag (utroligt hvor pænt 18 børn kan sidde, når de har hinanden til underholdning!) , og den anden gang besøgte vi en vildt fin gammel chokoladebutik, hvor jeg købte så meget chokolade med hjem at jeg burde have haft til resten af året.

Jeg har spist det hele allerede – inklusiv de plader jeg købte med til en veninde…

Så meget for selvkontrol!
DSC_0066

Her kommer lige lidt helt ærligt, usponsoreret reklame: vi har kun selv rejst med alle vores børn en enkelt gang før, også med Gulliver rejser, og får vi nogensinde råd til udenlands ferie igen, bliver det også med dem.

Både fordi vi er vilde med Marianne og Jonas der ejer det, og gerne vil både se dem igen og rejse med dem, og så fordi konceptet bag Gulliver rejser er så enkelt og godt:

– Lækker indkvartering, et smukt, ikke-for-turistet sted.

– Fede, planlagte ture, fester og aktiviteter, der rent faktisk er sjove for både børn og voksne.

Genialt at andre har undersøgt hvad der er fedt at lave i lige det område, og har sørget for at man rent faktisk får foretaget sig noget – den slags ville jeg ellers stresse over selv! Vi havde aldrig selv turde prøve hverken kanotur (som i Spanien) eller surfing (som her) og det var skidesjovt!

– Og det bedste, i mine øjne: man bor sammen med 6-8 andre søde, danske familier. 

Det er få nok mennesker til at man lærer alle at kende og gider se efter hinandens børn, og mange nok til at man ikke føler sig forpligtet til at være selskabelig hele tiden.

Der er altid en eller anden voksen man kan drikke en drink og vende verdenssituationen med, men ingen synes man er en sur røv, hvis man heller vil på alenetur med sin egen familie eller bare vil tidligt i seng med en bog.

Og børnene får venner, og løber rundt mellem hinandens lejligheder, det er noget så hyggeligt!IMG_20160707_085949

Så det kan jeg altså endnu engang anbefale virkeligt meget!

Vores ferie blev ikke meget dyrere end sådan en gang charter-med-bamseklubber-og-guideshows-og-tusind-turister, men uendeligt meget federe og mere personlig!

Vi sparede penge ved at flyve med mellemlandinger (på fjollede tidspunkter); ved ikke at leje bil og ved selv at lave mad de aftener der ikke var planlagt noget, men alligevel føles det som den vildeste luksusferie, fordi vi boede så lækkert og havde så gode oplevelser.

På vejen til Sicilien mellemlandede og overnattede vi i London, hvilket vi forældre faktisk ikke var vilde med.

Både Ninjaman og jeg har været rigtigt meget i London, men det var alt, alt for dyrt og kaotisk med alle de børn.

Børnene syntes dog det var sejt at kunne prale med at have været der, og shoppede souvenirs for alle lommepengene.

På vej hjem havde vi så to nætter i Rom, som vi gruede for skulle være ligesom London – men det var fantastisk!

Hvis man skal til Sicilien er det meget billigere at flyve med stop i Rom, hvor der også er ret billigt at bo. Vi fik den vildeste lejlighed, centralt beliggende, og blev alle seks smaskforelskede i byen.

742016113821

Vi nåede kun at se Colosseum, af de store turistattraktioner, men det var også betagende. Jeg havde indøvet et hav af fakta og historier om stedet, og pigerne var helt opslugte.

Smukke gader, lækker mad, søde mennesker, masser at se på – vi skal helt sikkert tilbage en dag!

DSC_0112

Nu går ferien på hæld, og forude venter hverdagslogistik, arbejdstræthed, Ninjamans næste hold skræmmende scanninger og en enkelt operation mere til ham.

Jeg kan godt mærke bekymringerne komme snigende lige så stille, især om natten, men i nogle uger formåede vi at skubbe alle de grimme tanker væk, med solskin og nærvær,  og jeg satser på at vi har putter gode oplevelser i den mentale bank, som kan hives frem når himlen er allermest grå.

07/25/16
image

Om couple-goals

Da jeg fyldte ca 35 år, valgte min krop at belønne den fremskredne alder, ved jævnligt at gro et par stride, sort skæghår under min hage.
Det er muligt at skæghår klæder nogle mennesker godt, men umiddelbart synes jeg ikke det gør noget særligt godt for mit udseende, og forsøger derfor at opdage og plukke de små sataner, så snart jeg opdager dem.

Her til morgen strøg jeg mig over hagen, og mærkede at et af hårene havde opnået en imponerende længde denne gang – muligvis fordi jeg stort set ikke har spejlet mig i hele ferien.

Det mørke sommerhus vi befinder os i, byder ikke på spejle med god belysning, og efter at have plukket random stykker hud af mit fjæs med en pincet foran badeværelsesspejlet i det brunflisede badeværelse, måtte jeg kapitulere, og bede Ninjaman hive det ud for mig.

Den sarkastiske teenager vadede gennem køkkenet, netop som han bøjede sig over mit hageskæg, pincet i hånd.

“Skæghårsplukning? Er det sådan et slags couple-goal, for gamle mennesker?” Spurgte hun interesseret, hvilket fik mig til at grine så højt, at han bare fik nevet mig i huden, mens skæghåret bestod.

Måske har hun ret?
Tænker vi allerede har opnået alle de bedste couple-goals, så måske er vi nødt til at lave nye, alderstilpassede, som fx hjælpe-hinanden-støttestrømper-på, plukke-vildvoksende-ørehår, og et-eller-andet-med-hæmoridesalve.

Umiddelbart hælder jeg nu mere til noget med et ægte Las Vegas Elvis bryllup, om nogle år.
Eller nye fotografbilleder, der topper post-apokalyptiske zombiejægere billederne vi fik taget i Berlin?

07/15/16

Om gamle blogindlæg, juli

Årh jeg skriver blogindlæg inden i mit hoved hele tiden, men er simpelthen for feriedoven til rent faktisk at få sat mig og skrevet dem ned.
Der er ellers masser at blogge om: gode bøger, dejlige ferieminder, nye kjoler, sjove unger, klamme hamstre og spændende tv-serier, men den står på ferie lidt endnu, så det må komme senere.
Her er til gengæld lidt tidsrejse, tilbage til år hvor det lykkedes mig at blogge lidt i ferien.

I Juli 2011, var mine unger forbløffende små, og stod hysterisk tidligt op. Jeg kan slet ikke huske det her – måske man fortrænger hvor surt det nogle gange er med små børn, lige så snart de bliver så store at man kun kan tænke nostalgisk tilbage?

I juli 2012 var vi netop hjemvendt, fra familiebesøg i smukke Grønland, og jeg bloggede om noget med indkøb i Nuuk.

I juli 2013 var mindstebarnet tre år gammel, og glødende fan af farven orange.

I juli 2014 besøgte jeg en skønhedssalon, drevet af en flok driftige børn.
image

I juli 2015 var vi, som altid, på Mols, og jeg sneg mig til at blogge lidt om det.

I år har ferien budt på uvante fede oplevelser, med både sicilienstur med fantastiske Gulliver rejser, stop i Rom og London, tur i sommerhus, og nu er vi hjemme.
Ninjaman har ferie ugen ud, jeg og pigerne har også næste uge med, og det meste af tiden nu går med forberedelse til min yndlingsfætters bryllup, med tale der skal skrives, gave der skal købes og brudepiger der skal styles.
image
Uddybende indlæg følger!

07/8/16

Om velgennemførte demonstrationer

Efter et hektisk og tosset dyrt døgn i London, ankom vi til vores fantastiske hotel på Sicilien onsdag aften, godt varme og forpjuskede.
En hurtig dukkert i den lune pool, et brusebad og noget rent tøj senere, var vi klar til at lære de andre familier at kende, mens vi spiste lækker mad i gårdhaven.

Børnene spiste hurtigere end de voksne og ræsede ned på legepladsen, men dukkede op noget tif efter og plagede om en aftensvømmetur, men alle voksne sagde nej – vi ville sidde og slappe af sammen, orkede ikke opsyn ved pool.

Skuffede unger plagede nogle gange, men da det ikke virkede, forsvandt de ind på et værelse, sammen.

En rum tid efter hørte vi rytmisk råben, og børnene marcherede ud i samlet flok, medbringende bannere og kampråb:”VI VIL I POOL!”
Det var svært ikke at grine af deres snedighed, og kort efter plaskede ni grinende unger rundt i poolen, klokken halv elleve om aftenen.

Jeg tiltuskede mig alle deres bannere efterfølgende, imponeret over deres overtalelsesevner.
Der er skilte, der appellerer til enhver forælder, så det er ikke underligt vi gav efter.
Nogle falder bedst for smiger. De ville kunne lide dette her simple skilt:
DSC_0031
Så er der det man kalder “nudging”, hvor ønsket adfærd fremhæves. Er man til fals for den slags, virker skilte som disse:
DSC_0028
“Kan børnene hygge, kan alle hygge” er sloganet, og den glade forælder på poolkanten siger endda “i er så søde børn!”
DSC_0030
“Det er god stil!” fremelsker igen den ønskede adfærd – hos nogle.

Andre forældre responderer måske mere når der pustes til skyldfølelsen:
DSC_0029
Streng forælder, ser ned på forventningfuldt barn, iført badering…

Trusler eller hård retorik kan få andre med:
DSC_0032

Personligt overgav jeg mig, fordi jeg faldt for den absurde humor i denne her:
DSC_0027

Så respekt til børneflok for velgennemført demonstration – men jeg er dog noget nervøs for hvor mange af den slags vi kommer til at se i fremtiden.
Rygter vil vide, at jeg kan forvente en demonstration imod den kødsovs jeg laver, i forhold til den Ninjaman laver…

07/4/16

Om tiltrængt solskin

De af jer der følger mig på instagram har sandsynligvis bemærket mine pigers heftige begejstring for regnvejr, de seneste dage.
image

Jeg kan sådan set godt lide regn.
Også om sommeren.
Det giver mig en legal grund til at foretage mig det jeg allerbedst kan lide: sidde i en stol og læse, mens regnen trommer på taget.
Men når man har fire unger der har ferie i fem uger, er heldagsregn det rene tortur. Sådan en flok surmulende tøser der keeeeeeeder sig er seriøst op ad bakke, og skænderierne står i kø.

I år er vi alle dog regnvejrsentusiaster, og grunden til dette er her:
image

Jeps. Det bliver vores uge – og at det regner hjemme, tidobler spændingen over at skulle rejse!
Ham der skal passe vores hus er netop ankommet, kufferterne er klar, og i nat flyver vi til London i et døgn, og derefter til Sicilien.
Normalt er vores ferie noget skrabet noget, med et lånt sommerhus på Mols, men i år – efter verdens værste år – trængte vi alle gevaldigt til at komme væk, få sol, opleve noget sammen, tænke på noget helt, helt, helt andet end sygdom.

Vi lånte nogle penge, og talte meget om hvad det skulle være for en ferie: Ninjaman orkede ikke et sted med en masse larm og fremmede mennesker, da han stadig har lidt ondt efter sidste operation og jeg orkede ikke noget hvor jeg selv skulle arrangere for meget. Den ældste ville gerne noget med god mad og shopping, de tre yngste noget med at bade.

For to år siden var vi på den eneste rigtige udenlands-ferie vi har været på: i Nordspanien, med Gulliver rejser.
Det var en fantastisk tur, med søde mennesker, og den rette kombi af privatliv/fælles og tid alene/planlagte ture, og da vi først havde nævnt Gulliver rejser, kunne vi ikke slippe tanken om at rejse med dem igen.

Min søster og hendes familie rejser jorden rundt, og er hvert forår et nyt og eksotisk sted henne – vi vælger noget vi kender igen, og det føles fuldstændigt fantastisk!
Der ser vildt fedt ud, der hvor vi skal hen, og hele konceptet bag rejsebureauet fungerede så fantastisk sidst.
Vi brugte nærmest ingen penge på sidste tur, fordi der var flere måltider inkluderet, og resten af tiden lavede man mad med nogle af de andre, og sad og hyggespiste sammen.
For at få flybilletterne så billigt som muligt flyver vi på fjollede tidspunkter af døgnet, og mellemlander et helt døgn i London på turen ud, og i Rom på turen hjem.

Blære-effekten i at skulle hele TRE steder hen er høj, og pigerne var meget, meget stolte den dag de kunne fortælle deres berejste skolekammerater om deres globetrotteragtige sommerferie i år.

I, søde læsere, var megagode til at hjælpe med at planlægge min og Ninjaens kærestetur til Berlin – har nogle af Jer gode tips til et døgn i Rom?
London har både Ninjaman og jeg boet i, så der har vi ret godt styr på hvad vi skal se, men Rom aner vi absolut intet om.

Hvad SKAL man se i Rom, når man ikke har længere tid? Og hvor skal vi spise, med vores madglade yngel?
Anbefalinger modtages med stor glæde!

06/30/16
IMG_20160120_162831

Om anatomilektioner

Mit absolutte favoritsted i hele verden, er mit nye badekar.

Forleden morgen, efter en meget våd tur i byen med mine kolleger, vågnede jeg endda op i mit badekar, klokken 6 om morgenen, i iskoldt vand og med min tandbørste i mundvigen.
Kan ikke huske hvorfor, men tænker at det siger lidt om mit kærlighedsforhold til badekarret, når det vinder over sengen på sådan et tidspunkt?

Det bedste ved badekarret, er muligheden for alenetid.
Jeg kan læse, drikke kaffe, glo op i loftet eller – som nu: skrive blogindlæg fra telefonen.
DSC_0277
Og ja: beklager det mentale billede i nu fik, af mig der blogger nøgen.

Da Ninjaman var allermest syg var badekarret mit helle: det sted jeg kunne bede om tyve minutters tid alene, og rent faktisk få det.

Men nu er freden ved at være slut, for yngstebarnet har opdaget at jeg jo ligger stille når jeg bader, og er begyndt at snige sig ind på mig for at bombardere mig med spørgsmål, om alt i verden – både “hvem har opfundet vand?”, “hvor boede jeg før i fik mig?”, og “hvorfor flyder nogle ting?” er spørgsmål jeg har måttet besvare fra vandet den sidste tid.

Forleden aften lå jeg i karret før puttetid, og spørgsmålsmesteren skyndte sig begejstret ud til mig, med supplerende spørgsmål til emnet “tyngdekraft og hvorfor ting flyder”, som jeg besvarede så godt jeg kunne, mens jeg krydsede fingre for at der snart var nogen der kaldte på hende.

Hun fornemmede at jeg var distraheret, og hev mig tilbage til virkeligheden med en prikkende finger på mit højre bryst.

Barn:”Hvorfor flyder babser? Er der luft i dem?”

Mor:”æh nej… Luft? Det er nok mere sådan.. kød?”

Barn (uimponeret konstaterende):” Nå. Sådan noget slasket kød, hva?”

Ah… Der er nu intet som smigrende sandheder fra børn…

06/27/16
IMG_20160615_184433

Om kjoler – igen

Indlæg indeholder enkelte affiliate links, men er ikke sponsoreret.
Som nævnt før, bl.a. her, har jeg en større fetish for pæne kjoler – noget som rigtigt mange af jer også har og plejer at være entusiastiske omkring!
Her kommer derfor et lille kjoleindlæg, til inspiration.

Kjoler er det eneste tøj jeg går op i: jeg hader seriøst at købe fodtøj, går så længe med mit overtøj at det til sidst holdes sammen med sikkerhedsnåle (min sommerjakkes lynlås har fx en hårnål i for at virke); ejer intet matchende undertøj og kun et eneste par (yoga)bukser – men kjoler ønsker jeg mig altid, og kan bruge timer på bare at sidde og se på kjoler på nettet, selv om jeg sjældent har råd til at købe nye.

Jeg havde fødselsdag i tirsdags, og fik penge til en kjole af mine søde svigerforældre.
Det er væsentligt sjovere at vindues-netshoppe når man rent faktisk har råd til at købe noget, og jeg tror jeg har været inde på hjemmesiden og stirre på denne her blå tusind gange.

image

Det er svært at vælge, for jeg har også en masse ting jeg drømmer om fra udenlandske netbutikker – kan anbefale topvintage, der har et hav af fine retrokjoler og netbutikken for mit yndlingsmærke det hollandske mærke King Louie.
Forrige år fik jeg denne kjole fra “King Louie”, som jeg synes er så pæn i faconen, at jeg siden har anskaffet mig flere i samme facon, men forskellige print, når jeg fandt dem brugt eller på tilbud. (Beklager uskarpt billede taget af barn, og ikke-modeblogger-poseringen)
DSC_0216
Jeg har den i grøn, blå, sort og to blomstrede, og fantaserer lidt om en med bittesmå blomster på. Jeps, grådig samlermani, jeg ved det! Til gengæld går jeg gerne med mit tøj i 10 år, hvis det kan holde.
image

Forleden overraskede Ninjaman mig med denne fine sag, fra Livofcopenhagen.
Sindssygt dyr, men også en kjole jeg kan bruge til både sommerfester og bryllupper.
Min yndlingsfætter skal giftes til august, og nu har jeg ikke længere kjolekrise. Yay!

Mangler dog stadig blå brudepigekjoler til tre af mine fire piger. De må ikke være mønstrede eller dyre og behøver ikke være ens. Har nogle af jer set sådanne kjoler?
IMG_20160615_184433
Overvejer meget om jeg skal købe de her øreringe til, for jeg synes de er vanvittigt fine – men ellers så fik jeg disse i fødselsdagsgave sidste år af min veninde Janne, og de passer til alt.
image
Min mand og veninde påstår at jeg ikke har sko der passer til – selv er jeg så sko-ligeglad at jeg synes de brune sandaler på fotoet er ok, men jeg har modvilligt lovet at lede efter noget mere passende…
Foreløbigt har jeg kun fundet de her, men dem påstår eksperterne er for mørke til kjolen.
Er der nogle af jer sko-eksperter der kan hjælpe mig med links til noget passende fodtøj, der IKKE er højt.
Kunne lyseblå sneakers du? Eller er jeg for kedelig?