07/27/16

Om gamle blogindlæg, juli

Årh jeg skriver blogindlæg inden i mit hoved hele tiden, men er simpelthen for feriedoven til rent faktisk at få sat mig og skrevet dem ned.
Der er ellers masser at blogge om: gode bøger, dejlige ferieminder, nye kjoler, sjove unger, klamme hamstre og spændende tv-serier, men den står på ferie lidt endnu, så det må komme senere.
Her er til gengæld lidt tidsrejse, tilbage til år hvor det lykkedes mig at blogge lidt i ferien.

I Juli 2011, var mine unger forbløffende små, og stod hysterisk tidligt op. Jeg kan slet ikke huske det her – måske man fortrænger hvor surt det nogle gange er med små børn, lige så snart de bliver så store at man kun kan tænke nostalgisk tilbage?

I juli 2012 var vi netop hjemvendt, fra familiebesøg i smukke Grønland, og jeg bloggede om noget med indkøb i Nuuk.

I juli 2013 var mindstebarnet tre år gammel, og glødende fan af farven orange.

I juli 2014 besøgte jeg en skønhedssalon, drevet af en flok driftige børn.
image

I juli 2015 var vi, som altid, på Mols, og jeg sneg mig til at blogge lidt om det.

I år har ferien budt på uvante fede oplevelser, med både sicilienstur med fantastiske Gulliver rejser, stop i Rom og London, tur i sommerhus, og nu er vi hjemme.
Ninjaman har ferie ugen ud, jeg og pigerne har også næste uge med, og det meste af tiden nu går med forberedelse til min yndlingsfætters bryllup, med tale der skal skrives, gave der skal købes og brudepiger der skal styles.
image
Uddybende indlæg følger!

07/25/16
image

Om couple-goals

Da jeg fyldte ca 35 år, valgte min krop at belønne den fremskredne alder, ved jævnligt at gro et par stride, sort skæghår under min hage.
Det er muligt at skæghår klæder nogle mennesker godt, men umiddelbart synes jeg ikke det gør noget særligt godt for mit udseende, og forsøger derfor at opdage og plukke de små sataner, så snart jeg opdager dem.

Her til morgen strøg jeg mig over hagen, og mærkede at et af hårene havde opnået en imponerende længde denne gang – muligvis fordi jeg stort set ikke har spejlet mig i hele ferien.

Det mørke sommerhus vi befinder os i, byder ikke på spejle med god belysning, og efter at have plukket random stykker hud af mit fjæs med en pincet foran badeværelsesspejlet i det brunflisede badeværelse, måtte jeg kapitulere, og bede Ninjaman hive det ud for mig.

Den sarkastiske teenager vadede gennem køkkenet, netop som han bøjede sig over mit hageskæg, pincet i hånd.

“Skæghårsplukning? Er det sådan et slags couple-goal, for gamle mennesker?” Spurgte hun interesseret, hvilket fik mig til at grine så højt, at han bare fik nevet mig i huden, mens skæghåret bestod.

Måske har hun ret?
Tænker vi allerede har opnået alle de bedste couple-goals, så måske er vi nødt til at lave nye, alderstilpassede, som fx hjælpe-hinanden-støttestrømper-på, plukke-vildvoksende-ørehår, og et-eller-andet-med-hæmoridesalve.

Umiddelbart hælder jeg nu mere til noget med et ægte Las Vegas Elvis bryllup, om nogle år.
Eller nye fotografbilleder, der topper post-apokalyptiske zombiejægere billederne vi fik taget i Berlin?

07/8/16

Om velgennemførte demonstrationer

Efter et hektisk og tosset dyrt døgn i London, ankom vi til vores fantastiske hotel på Sicilien onsdag aften, godt varme og forpjuskede.
En hurtig dukkert i den lune pool, et brusebad og noget rent tøj senere, var vi klar til at lære de andre familier at kende, mens vi spiste lækker mad i gårdhaven.

Børnene spiste hurtigere end de voksne og ræsede ned på legepladsen, men dukkede op noget tif efter og plagede om en aftensvømmetur, men alle voksne sagde nej – vi ville sidde og slappe af sammen, orkede ikke opsyn ved pool.

Skuffede unger plagede nogle gange, men da det ikke virkede, forsvandt de ind på et værelse, sammen.

En rum tid efter hørte vi rytmisk råben, og børnene marcherede ud i samlet flok, medbringende bannere og kampråb:”VI VIL I POOL!”
Det var svært ikke at grine af deres snedighed, og kort efter plaskede ni grinende unger rundt i poolen, klokken halv elleve om aftenen.

Jeg tiltuskede mig alle deres bannere efterfølgende, imponeret over deres overtalelsesevner.
Der er skilte, der appellerer til enhver forælder, så det er ikke underligt vi gav efter.
Nogle falder bedst for smiger. De ville kunne lide dette her simple skilt:
DSC_0031
Så er der det man kalder “nudging”, hvor ønsket adfærd fremhæves. Er man til fals for den slags, virker skilte som disse:
DSC_0028
“Kan børnene hygge, kan alle hygge” er sloganet, og den glade forælder på poolkanten siger endda “i er så søde børn!”
DSC_0030
“Det er god stil!” fremelsker igen den ønskede adfærd – hos nogle.

Andre forældre responderer måske mere når der pustes til skyldfølelsen:
DSC_0029
Streng forælder, ser ned på forventningfuldt barn, iført badering…

Trusler eller hård retorik kan få andre med:
DSC_0032

Personligt overgav jeg mig, fordi jeg faldt for den absurde humor i denne her:
DSC_0027

Så respekt til børneflok for velgennemført demonstration – men jeg er dog noget nervøs for hvor mange af den slags vi kommer til at se i fremtiden.
Rygter vil vide, at jeg kan forvente en demonstration imod den kødsovs jeg laver, i forhold til den Ninjaman laver…

07/4/16

Om tiltrængt solskin

De af jer der følger mig på instagram har sandsynligvis bemærket mine pigers heftige begejstring for regnvejr, de seneste dage.
image

Jeg kan sådan set godt lide regn.
Også om sommeren.
Det giver mig en legal grund til at foretage mig det jeg allerbedst kan lide: sidde i en stol og læse, mens regnen trommer på taget.
Men når man har fire unger der har ferie i fem uger, er heldagsregn det rene tortur. Sådan en flok surmulende tøser der keeeeeeeder sig er seriøst op ad bakke, og skænderierne står i kø.

I år er vi alle dog regnvejrsentusiaster, og grunden til dette er her:
image

Jeps. Det bliver vores uge – og at det regner hjemme, tidobler spændingen over at skulle rejse!
Ham der skal passe vores hus er netop ankommet, kufferterne er klar, og i nat flyver vi til London i et døgn, og derefter til Sicilien.
Normalt er vores ferie noget skrabet noget, med et lånt sommerhus på Mols, men i år – efter verdens værste år – trængte vi alle gevaldigt til at komme væk, få sol, opleve noget sammen, tænke på noget helt, helt, helt andet end sygdom.

Vi lånte nogle penge, og talte meget om hvad det skulle være for en ferie: Ninjaman orkede ikke et sted med en masse larm og fremmede mennesker, da han stadig har lidt ondt efter sidste operation og jeg orkede ikke noget hvor jeg selv skulle arrangere for meget. Den ældste ville gerne noget med god mad og shopping, de tre yngste noget med at bade.

For to år siden var vi på den eneste rigtige udenlands-ferie vi har været på: i Nordspanien, med Gulliver rejser.
Det var en fantastisk tur, med søde mennesker, og den rette kombi af privatliv/fælles og tid alene/planlagte ture, og da vi først havde nævnt Gulliver rejser, kunne vi ikke slippe tanken om at rejse med dem igen.

Min søster og hendes familie rejser jorden rundt, og er hvert forår et nyt og eksotisk sted henne – vi vælger noget vi kender igen, og det føles fuldstændigt fantastisk!
Der ser vildt fedt ud, der hvor vi skal hen, og hele konceptet bag rejsebureauet fungerede så fantastisk sidst.
Vi brugte nærmest ingen penge på sidste tur, fordi der var flere måltider inkluderet, og resten af tiden lavede man mad med nogle af de andre, og sad og hyggespiste sammen.
For at få flybilletterne så billigt som muligt flyver vi på fjollede tidspunkter af døgnet, og mellemlander et helt døgn i London på turen ud, og i Rom på turen hjem.

Blære-effekten i at skulle hele TRE steder hen er høj, og pigerne var meget, meget stolte den dag de kunne fortælle deres berejste skolekammerater om deres globetrotteragtige sommerferie i år.

I, søde læsere, var megagode til at hjælpe med at planlægge min og Ninjaens kærestetur til Berlin – har nogle af Jer gode tips til et døgn i Rom?
London har både Ninjaman og jeg boet i, så der har vi ret godt styr på hvad vi skal se, men Rom aner vi absolut intet om.

Hvad SKAL man se i Rom, når man ikke har længere tid? Og hvor skal vi spise, med vores madglade yngel?
Anbefalinger modtages med stor glæde!

06/30/16
IMG_20160120_162831

Om anatomilektioner

Mit absolutte favoritsted i hele verden, er mit nye badekar.

Forleden morgen, efter en meget våd tur i byen med mine kolleger, vågnede jeg endda op i mit badekar, klokken 6 om morgenen, i iskoldt vand og med min tandbørste i mundvigen.
Kan ikke huske hvorfor, men tænker at det siger lidt om mit kærlighedsforhold til badekarret, når det vinder over sengen på sådan et tidspunkt?

Det bedste ved badekarret, er muligheden for alenetid.
Jeg kan læse, drikke kaffe, glo op i loftet eller – som nu: skrive blogindlæg fra telefonen.
DSC_0277
Og ja: beklager det mentale billede i nu fik, af mig der blogger nøgen.

Da Ninjaman var allermest syg var badekarret mit helle: det sted jeg kunne bede om tyve minutters tid alene, og rent faktisk få det.

Men nu er freden ved at være slut, for yngstebarnet har opdaget at jeg jo ligger stille når jeg bader, og er begyndt at snige sig ind på mig for at bombardere mig med spørgsmål, om alt i verden – både “hvem har opfundet vand?”, “hvor boede jeg før i fik mig?”, og “hvorfor flyder nogle ting?” er spørgsmål jeg har måttet besvare fra vandet den sidste tid.

Forleden aften lå jeg i karret før puttetid, og spørgsmålsmesteren skyndte sig begejstret ud til mig, med supplerende spørgsmål til emnet “tyngdekraft og hvorfor ting flyder”, som jeg besvarede så godt jeg kunne, mens jeg krydsede fingre for at der snart var nogen der kaldte på hende.

Hun fornemmede at jeg var distraheret, og hev mig tilbage til virkeligheden med en prikkende finger på mit højre bryst.

Barn:”Hvorfor flyder babser? Er der luft i dem?”

Mor:”æh nej… Luft? Det er nok mere sådan.. kød?”

Barn (uimponeret konstaterende):” Nå. Sådan noget slasket kød, hva?”

Ah… Der er nu intet som smigrende sandheder fra børn…

06/27/16
IMG_20160615_184433

Om kjoler – igen

Indlæg indeholder enkelte affiliate links, men er ikke sponsoreret.
Som nævnt før, bl.a. her, har jeg en større fetish for pæne kjoler – noget som rigtigt mange af jer også har og plejer at være entusiastiske omkring!
Her kommer derfor et lille kjoleindlæg, til inspiration.

Kjoler er det eneste tøj jeg går op i: jeg hader seriøst at købe fodtøj, går så længe med mit overtøj at det til sidst holdes sammen med sikkerhedsnåle (min sommerjakkes lynlås har fx en hårnål i for at virke); ejer intet matchende undertøj og kun et eneste par (yoga)bukser – men kjoler ønsker jeg mig altid, og kan bruge timer på bare at sidde og se på kjoler på nettet, selv om jeg sjældent har råd til at købe nye.

Jeg havde fødselsdag i tirsdags, og fik penge til en kjole af mine søde svigerforældre.
Det er væsentligt sjovere at vindues-netshoppe når man rent faktisk har råd til at købe noget, og jeg tror jeg har været inde på hjemmesiden til “denne blå.

image

Det er svært at vælge, for jeg har også en masse ting jeg drømmer om fra udenlandske netbutikker – kan anbefale topvintage, der har et hav af fine retrokjoler og netbutikken for mit yndlingsmærke det hollandske mærke King Louie.
Forrige år fik jeg denne kjole fra “King Louie”, som jeg synes er så pæn i faconen, at jeg siden har anskaffet mig flere i samme facon, men forskellige print, når jeg fandt dem brugt eller på tilbud. (Beklager uskarpt billede taget af barn, og ikke-modeblogger-poseringen)
DSC_0216
Jeg har den i grøn, blå, sort og to blomstrede, og fantaserer lidt om en med bittesmå blomster på. Jeps, grådig samlermani, jeg ved det! Til gengæld går jeg gerne med mit tøj i 10 år, hvis det kan holde.
image

Forleden overraskede Ninjaman mig med denne fine sag, fra Livofcopenhagen.
Sindssygt dyr, men også en kjole jeg kan bruge til både sommerfester og bryllupper.
Min yndlingsfætter skal giftes til august, og nu har jeg ikke længere kjolekrise. Yay!

Mangler dog stadig blå brudepigekjoler til tre af mine fire piger. De må ikke være mønstrede eller dyre og behøver ikke være ens. Har nogle af jer set sådanne kjoler?
IMG_20160615_184433
Overvejer meget om jeg skal købe de her øreringe til, for jeg synes de er vanvittigt fine – men ellers så fik jeg disse i fødselsdagsgave sidste år af min veninde Janne, og de passer til alt.
image
Min mand og veninde påstår at jeg ikke har sko der passer til – selv er jeg så sko-ligeglad at jeg synes de brune sandaler på fotoet er ok, men jeg har modvilligt lovet at lede efter noget mere passende…
Foreløbigt har jeg kun fundet de her, men dem påstår eksperterne er for mørke til kjolen.
Er der nogle af jer sko-eksperter der kan hjælpe mig med links til noget passende fodtøj, der IKKE er højt.
Kunne lyseblå sneakers du? Eller er jeg for kedelig?

06/23/16

Om alternative kreative projekter

Dengang jeg var barn, var der anvisninger bag på æskerne med morgenmad, til hvordan man byggede et rumskib ud af gamle æsker.

Da jeg var et let afledeligt barn, lykkedes det mig aldrig at samle nok æsker til at gennemføre projektet, men hver morgen, mens jeg tyggede mig gennem morgenmaden, sad jeg alligevel og fantaserede om hvor awesome det blev når jeg engang fik bygget mit rumskib.

Mine egne børn er lidt sære typer, der hellere vil spise aftensmadsrester til morgenmad, end spise deciderede morgenmadsprodukter, så derfor har jeg været sat lidt uden for hvad der skete bag på æskerne.

I morges på arbejdet faldt jeg over en æske cornflakes, og kunne til min glæde og overraskelse konstatere, at der stadig opfordres til kreative udfoldelser på den slags.

Jeg arbejder med store teenagedrenge, som jeg er ret sikker på er mere interesseret i cornflakes’ kække opfordring til at “skabe din egen skede”, end i rumskibe.

Jeg har stor respekt for morgenmadsfabrikanternes evne til at omstille sig til målgruppens umiddelbare behov.
DSC_0242

06/19/16

Om når sarkasme rammer en selv

Jeg har en dårlig vane, med at bruge sarkasme i overmål.
Forsøger at holde det lidt nede, af frygt for at smitte mine børn med spydig humor, men det tager tit overhånd alligevel.

Her i fredags skulle Ninjaman på arbejde til 21, jeg skulle til arbejdsfest kl 18 og teenagebarnet til grillfest, og det havde været helt umuligt at skaffe en børnepasser.
Jeg var klar på at droppe min fest,men mellempigerne forsikrede mig om at de sagtens kunne lave mad og passe mindstebarnet til deres far kom hjem, og til sidst gav jeg mig.

Det var en hyggelig fest jeg var til, med burgere og cocktails på “Cocks og cows” tagterrasse i indre by(kan anbefales!), men jeg havde hele tiden tankerne på børnene alene hjemme, og ringede til sidst pylremors-agtigt til dem.

Den seks årige tog telefonen, og vi havde en samtale som følger:
Mig:”Hvad laver I?”

Barn:”ser Disney sjov!”

Mig:” Godt at høre I ikke har brændt huset ned eller noget!”

Barn:”hvad? Jo det har vi. Huset er helt brændt, så vi ser disney sjov hos naboen. Vi ses mor!”
Og så knaldede hun på.

Helt paf overvejede jeg at ringe op igen, men mine nærmestsiddende kolleger morede sig gevaldigt over mig, der havde produceret mit eget lille ironi-monster, der nu havde vendt sig imod sin skaber.

06/18/16

Om leg og heste

For lidt siden var jeg inviteret til playmobil-fest på en rideskole på amager, sammen med mine to yngste piger.

De havde glædet sig fuldstændigt vanvittigt meget, og hele arrangementet levede til fulde op til forventningerne – hvilket også er nemt, når det kombinerer alle hovedinteresserne: playmobil, kage og ponyer!
642016161920
Mindstebarnet talte som om hun var på helium, fordi hun var så eksalteret, mens hendes storesøster tog billeder af alle de fine playmobilkager, hestene og hele traktementet.
Solskin, søde bloggerkolleger og en rigtigt fin stemning gjorde det til forsommerens absolut bedste søndag!
Jeg blev varm og glad i hele kroppen over at se dem så glade, midt i en tung tid, hvor deres far igen var nyopereret.

Pigerne fik hele den nye seje rideskole fra playmobil med hjem, og har stort set ikke leget med andet loge siden.
Den er utroligt detaljeret, med bittesmå strigler, piske, ridehjelme og endda hestepærer til, og da mindstebarnet havde fødselsdag kort efter, ønskede hun sig flere ponyer, så nu har de supermeget at lege med.

06/15/16

Om gamle blogindlæg, juni

Jeg har en hel masse blogindlæg liggende klar inde i hovedet, men de sidste uger har været usædvanligt travle, og jeg har ikke haft skrivetid, så her et i stedet et hurtigt lille indlæg. De andre indlæg er på vej!

Endnu engang har jeg været på tidsrejse tilbage i bloggens støvede arkiver. Det er virkeligt sjovt at se hvor store mine unger er blevet siden, og hvor hurtigt tiden går.

I juni 2011 var jeg på barsel, og så frem til at gå på toilettet, uden tilskuere, når jeg startede på arbejde.

I Juni 2012 morede jeg mig over de fine selvportrætter i min næstyngstes børnehaveklasse.
20130123-211920

I juni 2013 havde vi besøg af elastik-spiseren.

20130405-094434

I juni 2014 afslørede mindstebarnet min fødselsdagsgave.

I Juni 2015 læste jeg tegneserier med næstyngstebarnet, og blev forarget over ordlyden i disse.

Det var juni måneds tidsrejse.
Nye indlæg, om kjoler, bøger, serier, sygdom, ferie og hverdag er i støbeskeen!