22/10/14

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

21/10/14

Om dovne ferier

Jeg havde ferie hele sidste uge, og brugte weekenden til – på forskud – at være deprimeret over at ferien snart var slut.

På den måde er jeg virkeligt ikke god til at leve i nuet!

Det føltes bare slet, slet ikke som om ferien havde været ferie-agtig nok – de sidste 3-4 dage var flere af os halvsløje og der sumpede vi bare, i heldags-nattøj, med hævede kvoter for brug af ipad og indtagelse af sukker – hvad blev der lige af alt det vi skulle have lavet sammen?

Da mine kolleger spurgte hvad vi havde lavet i ferien, i går morges, klynkede jeg først over hvor meget skærm vi havde spillet, og hvor lidt vi havde lavet – ind til jeg kom i tanke om hvor meget vi egentlig havde nået, af alt det hyggelige man ikke når til hverdag, i den første halvdel ferie: både familiebesøg, hjemmelavet sushi-ædegilde hos venner, fødselsdagsfejring, hospitalsbesøg, skovtur, og fremstilling af lerdimser.

20141021-085409.jpg

20141021-085417.jpg
Okay – ved ikke hvorfor jeg havde så dårlig samvittighed over 4 efterfølgende dage med slik og skærm…

Jeg havde også de tre store piger med ind til kulturnat i København, mens Ninja og mindstebarn hyggede hjemme.
Vi havde ikke lagt en plan, og dinglede bare rundt og så på ting.
Botanisk have var vildt flot, med oplyste træer – men uvist af hvilke årsager, har jeg primært fotos af bare statuebalder…:

20141021-085455.jpg
Ville ønske jeg kunne sige at det var børnene der syntes det var sjovest at tage de billeder….

20/10/14

Om hjemmelavede gaver – et mandagstip

En læser har udbedt sig mandagstip om hvilke julegaver man selv kan lave, og det vil min 8 årige datter gerne tippe om:
“jeg tror at alle bliver glade for tegninger.
Jeg laver tegninger til alle fra min familie, og de bliver glade, fordi de kan se jeg gør mig umage.

Den gave jeg er mest stolt af at have lavet, er en nisse jeg lavede til min far, ud af ler, sidste jul.
Den sidder ned og har rødt tøj og en hue, men intet ansigt, for det kunne jeg ikke finde ud af.
Jeg lavede også sådan en hul fuglemadsbeholder formet som en fluesvamp, den gav jeg til bedstefar. Den var også af ler.

image

Denne her skål syede jeg til min mor da hun havde fødselsdag . Hun er glad for den. Jeg ville godt have haft den højere, men det var psyko-svært!

Mine søstre har lavet rigtigt meget smukt ler.
Min far og mor har alle de her lerting stående i vinduet:

image

Jeg har kun prøvet at være på lerværksted en gang, da vi kunne vælge julegaveværksteder sidste jul…

Man kan også lave malerier i gave.
Jeg lavede det her, da jeg var fem år:
Jeg glemte bare at farve ørerne, så det ligner at de har vilde øjne!
image

Det er malet med de der tykke vandfarver.

Hvis man vil lave noget billigt, så lavede jeg denne her da jeg var tre år, i børnehaven:

image

Det er kastanjer og perler, og en snor af jern.

Jeg får tit gaver af mine søstre, som de selv laver. Også uden nogen grund!
Jeg fik en tegning af min lillesøster i går!
Den var nuttet: det var en pige med brunt hår og meget store øjne!

Når man får en hjemmelavet gave, er det vigtigt at man bliver glad og passer på den.
Til min lillesøsters fødselsdag syede jeg en bamse til hende, og jeg var vildt stolt og glædede mig til at give hende den, men den ligger hele tiden på gulvet…
Jeg tror ikke hun kan lide den…
Den tog en uge at lave, og min bedste ven hjalp mig.
Det er svært at sy snabler – det skal i lige vide, hvis i vil sy en gave! Det der vat kommer hele tiden ud.
Det er denne her:

image

Vi er gode til at lave gaver herhjemme, og også i skolen.
Min mor laver også gaver til mig: hun har lavet en masse kager ud af silke-ler til mig, og et rigtigt stort maleri til min søster.
I år til jul vil jeg lave tegninger, malerier, armbånd, kopper og noget til min mor, som jeg ikke vil sige hvad er.

Jeg kan anbefale at man laver gaver selv, fordi det er hyggeligt, og fordi at dem der får den ved at man har tænkt på dem. Og så er det også godt, hvis man ikke har så mange penge – jeg har fx kun 50 kroner, og jeg skal have gaver til 17 mennesker i år, så det er godt at jeg kan lave dem selv!”

11/10/14

Om en tvserie jeg glæder mig til

Jeg har altid haft en svaghed for postapokalyptiske romaner.
Selv om hele tankespindet om hvordan man selv ville gøre for at overleve og redde dem man elsker er vildt skræmmende, er det også morbidt fascinerende at læse om.

Margaret Atwood er en af mine yndlingsforfattere inden for genren: jeg har læst “Oryx og crake ” adskillige gange, og blev meget begejstret da jeg opdagede at der var kommet et bind 2:”year of the flood”, og sidste bind af trilogien kom sidst i august i år : “maddaddam”.

image

Bøgerne foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor størstedelen af menneskeheden er døde af en menneskeskabt virus, og små menneskegrupper prøver at overleve, i en verden beboet af gensplejsede dyr  – fx de intelligente og aggressive grise, grisonger, der har fået tilført menneskelig dna, for at man kunne bruge deres organer til transplantationer.

I første bog følger man primært Jimmy, der bor alene, sammen med en gruppe menneskelignende væsner “Crakerne”, som hans ven har skabt.
Crakerne er skabt som den ultimative version af mennesker: de behøver hverken boliger eller marker, de spiser ikke kød, de føler ikke had og jalousi, de er kun moderat intelligente og stræber ikke efter mere, men lever fredeligt og harmonisk.
Bind 2 følger Tobi, der før katastrofen var en del af sekten “guds gartnere”, og bind tre binder historierne sammen, med flashbacks og spændende baggrundshistorien.

Hvis man er bare den mindste smule til fremtidsdystopier, skal man under sig selv at læse Atwoods trilogi, der er utroligt gennemarbejdet, humoristisk, grum og realistisk.

Til min store glæde, læste jeg forleden at serien er ved at blive filmatiseret af HBO!
Læs selv her !
Jeg glæder mig usigeligt meget: lige siden jeg læste første bind i serien, har jeg haft lyst til at se alle hendes fantastiske skabninger og fantasier i en film – og i mine øjne, er en tvserie meget bedre egnet til at fortælle komplekse fortællinger, end en film på halvanden time vil være.

10/10/14

Om telefoner, og om at lære nyt

Jeg har haft min iPhone 3, siden den kom frem, for ca 5 år siden, og har været uvillig til at skaffe en ny telefon, så længe den stadig virkede.

Det sidste halve år, har folk brokket sig over at den skrattede når vi talte i telefon, og da den for nyligt begyndte at sige en syg opkast-agtig lyd når der kom sms’er, vidste jeg at jeg desværre nok var nødt til at købe en ny…

Jeg synes det er voldsomt kedeligt at tale om telefoner – min hjerne slår altid helt fra, når folk taler om gigabytes og telefonabbonementer – og det er lige så kedeligt at lære nye ting om telefoner,så jeg ville helst bare have en iPhone igen, men sådan en koster så meget at jeg skal sælge min ene nyre og mine to førstefødte børn for at få råd: så jeg købte et andet mærke, på afbetaling.

Kameraet er vildt godt, lovede sælgeren, og dagligt kan jeg konstatere at han har ret – jeg tager nemlig et billede af mit knæ, min fod eller gulvet, hver eneste gang jeg tænder den!
Seriøst: HVER gang!
Det bliver tydeligt hvor ofte jeg  sjattjecker mobil, når jeg kan tælle antallet af billeder om aftenen, og se hvor mange der egentlig er.

image

image

image

Ja, det er så de tre gange jeg tænkte mobil her til formiddag.
Vildt irriterende at jeg er så fummelfingret!

Men ordbogen er i det mindste kreativ: den rettede ordet “afslutning” til “afsutning” i en SMS i morges, så det skal nok blive festligt!

8/10/14

Om søvn og trætte ansigter

Vi sov for første gang oppe på børneværelserne i nat.
Meget underligt at falde i søvn i et rum, hvor der ikke sover børn, når vi er vant til at sove sammen!

Mens vi bygger om, sover pigerne inde i det største af værelserne: to i køjeseng, og to på madras på gulv – men da jeg puttede dem i går, insisterede de tre mindste, på at sove i ske på madrassen, med den mindste i midten.

Denne beslutning fortrød de bitterligt, da de vågnede, badet i tis, kl 02: mindstebarn var vågnet; var blevet forvirret over hvor vi var henne, og havde i skræk tømt blæren ud over de to andre.
Så der var en madras der skulle vaskes, tre unger der skulle spules, sengetøj der skulle af, og nogle børn der skulle fordeles rundt på alternative sovepladser, og der gik en god time, før vi kunne sove igen.

Da vækkeuret ringede i morges, lignede jeg tollund-manden i ansigtet, og var så træt at det føltes som om mine øjenlåg var limet sammen, og jeg fattede ikke hvorfor børnene sad og fnisede af mig.

Min næstyngste fortalte hvordan hun selv var vågnet med mareridt et par timer efter tisseshowet, og havde vækket mig for at få et kram.

Det havde jeg givet hende, efterfulgt af en samtale der lød ca sådan her:

Mor(surt): okay, men nu skal du gå ud i gangen og lave det du var i gang med!

Barn:” hvad??”

Mor(utålmodigt):” ja, den der gris!”

Barn:”hvad??”

Mor(opgivende):” den af de der skumsvampe, af guld. Og nu skal du lade mig være, så jeg kan blive færdig med det jeg er i gang med – det er faktisk vigtigt! “

Barn opgav desorienteret al videre samtale og gik i seng igen.

Jeg kan overhovedet ikke huske det – men det er ikke mærkeligt at jeg nogle gange er så udmattet om morgenen, hvis jeg har så travlt med stressende, vigtige ting om natten!

Læste inde hos hende her i morges, og syntes det var så fint at hun turde lægge træthedsfjæs på blog – det tør jeg ikke, selv med fuld makeup og min pæneste kjole, kan jeg skræmme livet af de fleste i dag…

20141008-130952.jpg

6/10/14

Om plads og mangel på samme

Vi bor i et ret lille hus, med skæve vinkler og skråvægge.
Faldt for pippi Langstrømpe look, og havde ikke forudset så stor en børneflok, da vi købte det, for 14 år siden.
Der så det sådan her ud:

20141005-211228.jpg
Øverst deler mellempigerne et mellemstort værelse, ældstepigen har et lillebitte kammer for sig selv, og der er et badeværelse.
Nedenunder er der stue, der er åbent til køkken, og et mindre værelse, som vi alle seks sover i.

De sidste par år har det føltes lidt trangt – især har det været irriterende kun at have et toilet,med fire unger, der åbenbart er programmeret til at skide på præcis samme tidspunkt hver dag, med langvarige toiletdørs-skænderier til følge.

Mellempigerne er også begyndt at skændes helt vildt om værelset, hvis en af dem har gæster; vi voksne er ved at få spat af mindstebarnets syndflod af legetøj i stuen; og efter at ældstebarnet er blevet større og går senere i seng, er det problematisk at finde tid til den mere romantiske del af et forældreparforhold, når man deler soveværelse med en masse børn, og ikke bliver ladt alene i stuen før klokken er mange….

Så vi har sukket ved tanken om at kunne få lov til at låne nogle penge, og bare bygge et lillebitte værelse ekstra på huset, men det har været en utopisk drøm – ind til nu!
Det ligner at vi faktisk har fået alle tilladelser, og vi har fået lov til at låne penge nok til at bygge halvandet værelse og et ekstra toilet – og hvis alt går vel, starter det lige om lidt!

Gys…

Vi har brugt weekenden på at pakke ting i flyttekasser, for muren ind til vores fælles soveværelse skal åbnes op først, så mens byggeriet står på, skal vi sove oppe på børneværelserne.

Det bliver en hård vinter, hvor vi fjerner muligheden for at sige:”gå op og leg den larmende leg på værelset!”, for der bliver bare ingen værelser at larme på: vi kommer til at bo 6 mennesker på ca 60 kvm, de næste 2-5 måneders tid…

I nat er formentligt den allersidste nat, hvor vi sover i samme soveværelse(vi flytter sengene ovenpå i aften, og børneværelserne er så små at vi ikke kan have seks senge i et rum) – og pludselig har jeg helt kolde fødder over hele projektet:

20141005-210717.jpg
- årh, når vi får så meget ekstra plads, gider de så overhovedet hænge ud i stuen længere?
(lige nu er de altid i stuen, med larm, legetøj og sniksnak, og vi fantaserer om hvor rart det kunne være, hvis de hang bare lidt mere ud oppe på værelset.)

- Årh – kommer jeg ikke bare til at savne at falde i søvn i et rum fyldt med søde, sovende børn?
(her glemmer jeg så, hvor højt to af dem taler i søvne, at en af dem prutter i søvne og at en af dem snorker. Og at de vækker mig om natten, eller kravler over i min seng.)

Det føles lidt som om de er ved at flytte hjemmefra, og da jeg hjalp den store med at pakke hendes ting i flyttekasser – hun har gemt ALT hun nogensinde har ejet – blev jeg vildt sentimental over hvor hurtigt sådan noget barneliv går.

Ninjaman måtte lige minde mig om, at de jo ikke flytter lige foreløbigt.
Og at det bliver rart med lidt mere plads, at fordele rod ud på.
Det gør det også – jeg skal bare lige vænne mig til tanken – og overleve de næste måneder på ekstra lidt plads.

Pigerne glæder sig som vilde til at indrette nye værelser, og de ville gerne have mandagstippet om boligindretning (en af dem synes at glasborde og krom er det smukkeste i verden – hun burde have været født i 80′erne!), men det nåede vi ikke, så i må have det til gode.

Til gengæld kan jeg tippe om, at hvis nogen af jer planlægger at starte egen gangstervirksomhed op, så er Ninjaman uhørt god til at grave huller, og kan muligvis hyres, hvis i skal skaffe jer af med fjender.
Han gravede fx dette flotte hul i weekenden, og mangler nu kun at grave ud til resten af fundamentet:

20141006-093610.jpg

6/10/14

Vind superlækre hudplejeprodukter

Denne uges konkurrencepræmie er fine hudprodukter, fra skincode, der laver nogle af de lækreste cremer jeg har prøvet.

Skincode er et schweizisk mærke, der først lige er kommet til Danmark nu – og hurra for det!

Jeg har testet nogle af deres produkter de sidste par uger, og er svært begejstret: rensemælken er nænsom og vaskes nemt af; cremen fugter og trænger ind i huden, uden at fedte – og indeholder endda både solfilter og e-vitamin; og serumet gør huden babynumseblød.
Jeg vil vove at påstå, at min hud er blevet mærkbart mere elastisk og blød, efter tre uger med serum, og det er helt sikkert fremover noget jeg skal have på lager!

20140930-125608.jpg

Jeg testede også en dims til at rulle under øjnene, som køler og mindsker rande og poser, men jeg synes den doserer lidt rigeligt og klistrer, så den var jeg ikke vild med, og gav videre til min veninde – der syntes rigtigt godt om den.

En heldig læser, kan vinde hele to valgfrie produkter fra skincodes store sortiment.
Alt du behøver gøre, er at klikke dig ind på hjemmesiden, finde de to produkter du ønsker dig, og linke til dem i en kommentar her nedenfor – så trækkes der en tilfældig vinder d. 12-10!

20140930-125907.jpg
Nix – indlægget er ikke sponsoreret: jeg har bare testet nogle prøveprodukter, og syntes ærligt godt om dem! ;)

2/10/14

Om luft og talent

I går var jeg til møder meget af dagen.

Jeg er ikke særligt god til bare at sidde og høre efter: min hjerne slår automatisk fra efter nogle minutter, hvis ikke jeg har noget at sidde og dimse med,så normalt tager jeg papir og blyant med, og sidder og doodler.

Det havde jeg glemt i går, så for ikke at falde i søvn, åd jeg to en halv pakke sukkerfrit tyggegummi.
Selv om jeg godt ved at de giver luft i maven…

I pausen måtte jeg skynde mig ind i et afsidesliggende, tomt lokale, hvor jeg slog en prut så giftig, at det sved i mine øjenæbler.

Sekundet efter, hørte jeg en kollega komme fløjtede ned af gangen.
Ham den virkeligt pæne, der altid lige får mig til at trække maven lidt ind, når jeg taler med ham.
(og nej – han slår stadig ikke Ninjaen. Men derfor kan man jo godt trække maven ind, når man taler med pæne mænd).

Da han åbnede døren skyndte jeg mig hen i den anden ende af rummet, i håb om at trække prut med mig.
Det så tåbeligt ud, at jeg bare løb over i et hjørne, mens jeg forsøgte at se målrettet ud; så jeg snuppede en pakke kopipapir, og placerede det midt på bordet, som om det hele tiden havde været det jeg skulle.

Der er bare aldrig rigtigt en god grund til at løbe gennem et rum, for at smide kopipapir midt på et bord, så min kollega så lidt undrende ud, men gav sig alligevel til at tale til mig.
Om noget vigtigt, som jeg ikke helt kunne høre, fordi jeg havde travlt med at se, om hans næsebor brød i brand.

Heldigvis havde jeg fri lige efter, så jeg skyndte mig ud til cyklen, og ræsede ind til reception på Marens fantastiske nye kalender.
Det var hyggeligt, der var taler og champagne, og jeg var utroligt tæt på at lokke Marens Allan med på noget nøgenstagediving – havde alligevel nået mit lavpunkt af pinlighed for denne dag, så det kunne kun blive en succes.
Og der er generelt for lidt nøgenstagediving til receptioner.

Det er en gennemført fin kalender, Maren har begået.
Tænk at noget menneske kan have hele 365 ideer og pointer, der alle er så krøllede og sjove!

Køb den, køb den! Den perfekte gave, til hvemsomhelst. Eller sig selv.
Og det siger jeg ikke kun fordi jeg fik en pikketegning på min.

20141002-121910.jpg

Jeg kom for sent på arbejde i morges, fordi jeg lige skulle læse den hele.
Det var det værd.

Kalenderen kan købes alle mulige steder.
Fx her
(affiliatelink)