05/22/17
IMG_1260

Test af sære madkombinationer del 1 – et mandagstip

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om hvor glad jeg er for at spise ost med nutella eller pålægschokolade under, og efterfølgende var der rigtigt mange af jer der kommenterede eller mailede med jeres mystiske opskrifter på madkombinationer.

Min modige madglade ti årige har testet alle de indsendte forslag, sammen med skiftende med-testere, og giver hermed anmeldelser af nogle dem – resten kommer i en del to.

IMG_1257
Test: flødeboller med bugles
A, ti årig madanmelder: “HM, ja det ser jo pænt ud sammen. Næsten smart. Jeg kan godt lide at det er sprødt og blødt sammen, sødt og salt. Men majsen fra bugles smager meget igennem, og drukner skumsmagen lidt.
Jeg ville måske ikke vælge at købe det sammen, men jeg ville blande det igen hvis begge ting var der!”
Stjerner: 3/5

C, 8 årig hjælpetester: “Altså jeg vil helt sikkert helst spise det hver for sig. Begge ting er lækre, men blandet er det underligt. Folk er mærkelige…”

Stjerner: 2/5

IMG_1258

Flæskesvær dyppet i hindbærsyltetøj:
A, ti årig madanmelder: “det smager lidt af juleaften. Eller IKEA. På en virkeligt, virkeligt dårlig måde. Jeg kan spise det uden at kaste op, men det er altså ikke godt. Jeg vil aldrig smage det igen i mit liv…”
Stjerner: 1/5

Ninjaman, 44 årig flæskesværsconnaiseur: “Det er meget salt og fedt, og bliver rundet af, af det søde. Lækkert! Man bliver slet ikke smagsmæt. Jeg har fået det før på en bar, bare med hjemmelavede flæskesvær og brombærsyltetøj, og det var godt til cocktails. God tømmermændsmad – jeg tror faktisk jeg skal have købt en pose mere til min morgenmad dagen efter festen på lørdag!”
Stjerner: 4/5

IMG_1259Toast med hamburgerryg, karry, banan og ost, bagt i ovnen til osten smeltede:
A, ti årig madanmelder: “Det lød afskyeligt. Jeg troede det ville være værre, men det er ikke værst. Det smager som boller i karry. Jeg er ikke vild med banan der er varm og blød, og i starten var jeg ved at kaste op over det, men smagssammensætningen er okay tænkt. Det er sødt, salt og krydret. Jeg ville gerne lave det igen, men uden bananen, for den er lidt weird og jeg er ikke vild med banan. ”

Stjerner: 2/5 med banan, 4/5 hvis man dropper den

N, 12 årig storesøster:” Ad ad ad ad ad ad ad!!!!”

Stjerner: 0/5

IMG_1266

Is toppet med salte popcorn:

A, madanmelder på ti år:” Popcornene blev ulækkert bløde, og kolde. Normalt er popcorn lune. Det er ikke den bedste sammensætning, men det var fint nok. Salt og sødt fungerer godt samme, men det er ærgerligt med konsistensen, det trækker ned at den bliver så klammo.”

Stjerner: 3/5

IMG_1272

 

Banan med ketchup og ristede løg.

A, ti år:” det er det VÆRSTE jeg har smagt i mit liv! Hele mit liv. Det smagte seriøst af røv – af satans røvhul! Det er som om mine smagsløg døde, og kom til helvede. Jeg brækkede mig i skraldespanden. Jeg troede jeg ville kunne synke det, men jeg kunne bare ikke, det var helt forfærdeligt.”

stjerner: minus 5/5

Mig, 41 og ikke modig:” ketchup og ristede løg smager af så meget, at det overdøvet banansmagen. Jeg ville til hver en tid foretrække det med en pølse, istedet for banan, men det var ikke decideret klamt. Kommer dog ikke til at smage det igen…”

stjerner: 1/5

Alle jeres forslag med leverpostej nægtede hun at teste, da hun ikke kan lide leverpostej… Måske tør en af jer læsere teste dem? Jeg er virkeligt overrasket over hvor opfindsomme I er, når det kommer til leverpostej!:

“Knækbrød med leverpostej og rosiner”

“Leverpostejsmad med ketchup”

“Leverpostej på rugbrød toppet med bananskiver”

“leverpostej med ost på”

“leverpostej med hindbærsyltetøj”

“Leverpostej med remoulade og ristede løg”

“Franskbrød smøres med leverpostej og ovenpå kommes rødbede og ost og så skal det en tur i ovnen”

Tak for jeres input – nye tests kommer snarligt, da den modige madanmelder synes det er enormt sjovt.

05/18/17

Om tyve år sammen

Den 9-9 er det præcist 20 år siden jeg mødte min lækre Ninjaman.

(Hele historien kan læses i den – foreløbigt – 28 afsnit lange føljeton).

20 år!! Vi har været sammen i næsten lige så lang tid som vi havde levet før vi mødte hinanden.
Egentlig blev vi først kærester et halvt års tid efter den dato, men da vi begge har følelsen af at vi nærmest væltede ned i en stor forelskelse fra allerførste blik, har det været den dato vi har forsøgt at fejre.

Men den niende september er også den dag hvor lægerne for to år siden første gang begyndte at tale om at de troede det kunne være kræft Ninjaman havde… Det halvandet år der fulgte har været urimeligt hårdt. Efter den store operation, hvor han fik amputeret en halv underkæbe, og sat et stykke skinnebensknogle med tilhørende væv, blodårer og muskler op i stedet, blev han siden opereret flere gange, for at lave nye gummer, tænder m.m.

Han har været så sej, men det har eddermaneme også været barskt, og det er forfærdeligt at være med på sidelinien og ikke kunne tage bare lidt af smerten fra ham undervejs. Vi er ovre alt det med operationer nu, så nu stikker frygten kun sit lede ansigt frem hvert halve år, når han bliver scannet for at se om det er kommet igen. Lige nu venter vi igen på scanningssvar, hvilket puster til al min søvnløshed og Zombie-mareridt – og vi har lyst til at tænke på noget andet.

Det virker så forkert at vores fine niende september er blevet smudset til med det fedtede cancerfinger-aftryk, og vi har talt om at vi burde stjæle dagen tilbage. Lave os en ny mærkedag oveni.

Feste det væk.

Da vi blev gift første gang var jeg højgravid, og vi havde hverken overskud eller økonomi til at fejre noget som helst, så det blev en stille, privat ting på rådhuset et par dage efter vores fire års møde-hinanden-dag. Vi blev surprisegift ved vores tredje barns barnedåb, en tilfældig januarsøndag, fem år senere. Mest fordi ting var lidt sorte på det tidspunkt, og vi havde brug for at fejre noget af det der stadig var smukt og fint. Der var mange gæster, og det var en god dag, men føltes stadig mest som babys dag og ikke helt vores. Blev heller ikke så vildt.

Det er måske lidt grådigt stadig at føle man har en bryllupsfest til gode, når man allerede har giftet sig to gange med hinanden – men det føles lidt sådan.

Er det fjollet?

Jeg har ikke stor erfaring med festplanlægning. Før vi fik børn holdt vi tit fester, men det var mest noget med at invitere på gryderet og så tog folk selv bajere med.

Kan man holde en kombineret den-vilde-bryllupsfest-vi-aldrig-fik-holdt/fuck-cancer fest, for ca. 80 mennesker i en have, sådan lidt uformelt, og ikke alt for dyrt, og få det til at slette det grimme?

IMG_0772

20 år – lyder det ikke ret vildt?

05/11/17

Om fnisekunst

Jeg sætter generelt pris på kunst; elsker museer; amatør-maler gerne, og bemærker altid hvad der hænger på væggene forskellige steder.

Udsmykningen på gangene på min arbejdsplads siger mig dog ikke det store. Grafiske tryk, med motiver der muligvis er blomster/planteinspirerede.
IMG_3040

Umiddelbart tænker jeg at der sagtens kunne have været fundet mere inspirerende billeder, men i det mindste kan de da ikke støde nogen.

Men så kom jeg til en gang jeg ikke normalt færdes på, og så denne her:

IMG_1195

Hvordan kan det være at nogen har købt det, indrammet det, hængt det op – og slet ikke tænkt over hvad det mon lignede?

Min indre teenager er begyndt at få en omvej forbi kunstværket, bare for at kunne fnise sjofelt, og jeg kigger spændt på alle der passerer det, for at se om de også reagerer med fnis.

(Spoiler-alert: det gør de ikke. Hvilket nok siger mere om mig, end om dem…)

05/8/17

Om hvordan man laver børn, og gakkede tegninger

Min næstyngste datter har den sorteste humor og særeste fantasi, og siden hun var ganske lille har hun kunnet tegne tegninger der er overraskende sjove. Det sker ikke sjældent at jeg sidder og fniser kaffe ned i tilbudsaviserne, når jeg opdager surprisetegninger som fx disse og her på det seneste har hun arbejdet en del med vegetarpropaganda.

“Jeg er ved at lave en manual til hvordan man laver børn!” oplyste hun for nogle uger siden, og jeg blev lidt bekymret, da detaljegraden i hendes tegninger ofte er stor. Tegningen blev færdig i går – den er noget krøllet, da hendes temperament er lige så kraftigt som hendes talent, og kuglepennen ikke altid ville som hun ville – men den fik mig  til at grine virkeligt højt.

IMG_1201

Den starter, som alle gode opskrifter, med en fængende overskrift.

IMG_1202

De første ingredienser når man laver børn, er åbenbart ler og juice.

IMG_1203

Der bliver æltet af en kat….

IMG_1204

Ler/juice blandingen formes omhyggeligt af et arbejdshold af katte.

IMG_1205 IMG_1206

Her kommer så en gennemgang af hvordan man planter tulipaner, og venter på de vokser op. Denne del fattede jeg ikke helt, før næste billede:

IMG_1207 IMG_1208

Her bliver de små børnefigurer først bagt, og dernæst gnedet hårdt på maven med de nyhøstede tulipaner.

IMG_1210

Der næst dækkes den lune, tulipan-gnedede baby med stumper af knækbrød.

IMG_1211

I løbet af ti minutter suger babyen knækbrødsstumperne til sig.

IMG_1212

…og så er den faktisk klar til at blive pakket ned til de kommende forældre.

IMG_1213

Pakken leveres til døren af en fisk (med negle?). Og sådan laver man så børn.

05/7/17

Om mellempiger og pålægschokolade

I en familie med mange unger vænner man sig til altid at være mange. Jeg kan virkeligt godt lide det der med at færdes i min egen store flok, og tage steder hen med hele mylderet – men der er også noget særligt ved at plukke dem lidt ud og have alenetid.

På alle pigernes ønskesedler til jul og fødselsdage er der altid et fast ønske: en alenedag, med mor eller far. Udover at give dem det (verdens nemmeste gave: et stykke papir med lovning på en alenetur på museum eller cafe’ ), forsøger vi også jævnligt at lave noget med dem i mindre grupper.

I lørdags var det de her to smarte typer jeg havde for mig selv:

IMG_2876

Mellempigerne er totalt glade for hinanden, men har ret forskellige interesser, så diskussionen om hvad vi skulle lave var omfattende.

En uventet invitation fra “Toms chokolade”, der ville fejre ny funky pålægschokoladeemballage på Statens museum for kunst, med fernisering, tegnekursus og chokolade i lange baner fik dog begge til at bryde ud i jubel: den ene fordi hun elsker at tegne, den anden fordi det lå tæt på shoppingsteder – og begge fordi det involverede lækkerier.

_DSF0570Saltstænger dyppet i chokolade er iøvrigt et overraskende godt mix, som kan anbefales. Vi har allerede gjort opskriften efter hele to gange siden…

_DSF0672

Det er altid en seriøst god plan at starte lørdage ud med chokoladefest, men det allerbedste var, at det var selveste Peter Madsen – jeps, ham med “Valhalla” og “troldeliv” – der kom og gav ungerne fifs til at tegne på chokoladeæsker. Mindste mellempige, der selv er ivrig tegner, er kæmpefan af ham, og jeg er også behørigt starstruck over hvor sej han er.

_DSF0796

Min pavestolte unge turde spørge Peter Madsen om han ville vise hende hvordan man tegner korslagte arme, og han komplimenterede hende for hendes æske, med en kat der bar nag over hund i familien, og planlagde at myrde den. Hans skitser hænger på ærespladsen på hendes opslagstavle nu.

IMG_2869Sådan blev hendes æske:IMG_2874

Bagefter hev pigerne mig med i alle deres slammede favoritbutikker. Man kan godt dø en lille smule af kedsomhed når man venter foran prøverum, mens nogen fjanteprøver shorts i tusind år, men det bliver heldigvis opvejet når man derefter går derfra med en glad storsnakkende pige i hver hånd.

Billede 2-4 er ikke taget af mig, men af Toms/Keen Heick-Abildhauge. Indlægget er ikke betalt, men vi var inviteret til arrangementet af Toms.

05/6/17

Om lande man kun nødtvungent holder ferie i

Min seks årige kom glad hjem fra skole, og fortalte at en klassekammerat havde vist billeder frem fra sin et år lange sejltur med sin familie.

Barn, ivrigt:” og ved du hvad mor? De havde været på besøge i FJORTEN lande!”

Mor:”Spændende! Kan du huske hvad nogle af landene hed?”

Barn, efter lang tænkepause:”… jaaa… Jeg tror ihvertfald at et af dem var IKEA! ”

IMG_2737

 

05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

IMG_1229

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

IMG_2997

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

IMG_2996

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

IMG_1230

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

05/1/17

Om tjekket taskepakning

Jeg har aldrig nogensinde været tjekket nok til at pakke forudseende. Eller bare praktisk. Ninjaman er på samme måde, og opdagede fx flere år gamle personalemøde-referater i den taske han slæber med sig hver dag, da han ryddede op i den.

Vores barn nummer to er meget ligesom sine forældre, og barn fire pakker altid særdeles store, men upraktiske, mængder ting i sin taske, når vi skal noget. Barn et og barn tre derimod – DE er værd at hyre til sit hold, når zombieapokalypsen rammer os!

Da vi i sommer var på Sicilien med (fantastiske) Gulliver rejser, besøgte vi en af dagene en lækker lille chokoladefabrik. Det smagte så godt, at jeg kun fik taget et enkelt foto – af et barn, der var lige så begejstret som jeg var.

IMG_1218

Det var en ekstremt varm dag turen var planlagt på, så der var flere fra vores rejsegruppe der valgte at blive i poolen, men jeg ville gerne afsted sammen med to af mine piger, og vi fik nasset os til en plads i en af de biler der kørte derhen. Det var en rigtigt hyggelig biltur – lige indtil et barn begyndte at sige opkastelyde fra bagsædet… Jonas, der kørte bilen, og jeg så desperat på hinanden, og jeg begyndte at rode febrilsk i min håndtaske – selv om jeg godt vidste at den primært indeholdt slikpapir og rod og ikke noget man effektivt kunne bekæmpe opkast med.
“Jeg ordner det” sukkede ældstebarn og fik forsynet det sløje barn med både brækpose, drikkevand, mintpastiller og vådservietter, fra sin medbragte bæltetaske, mens jeg stadig sad og fedtede med noget slikpapir, og overvejede om det kunne hjælpe noget. Dyb respekt her fra!

“Må jeg ikke nok tage et billede af dit taskeindhold til min blog?” spurgte jeg næstyngstebarnet i går, da hun reddede dagen ved at trylle servietter op af sin bæltetaske. Hendes lillesøster havde syltet sig ind i is på havnen, og der havde været lang vej hjem med sådan et fedtet barn.

“Kun hvis du viser din taske også!” fnes hun.

Nu har jeg jo set hvordan smarte modebloggere ofte tager dekorative billeder af deres taskeindhold, og jeg vurderede at hvad jeg end havde i min taske, burde kunne arrangeres bare lidt pænt.

Jeg tog fejl…

Min taske er en min moster engang fik syet i Cambodia. Den er i min yndlingsfarve, og er stor nok til at kunne rumme både min iPad, benvarmere og varme trøjer til hverdag, så jeg er ligeglad med om folk synes den er pæn, for den er så praktisk.

IMG_1216

Her til morgen indeholdt den disse praktiske ting:

IMG_1217

En vante og en handske. Begge til højre hånd. Min telefon. Tre løse tyggegummi. En stor muslingeskal(?). Spisepinde, ikke brugte. En billet til et museum. En blyant og et kladdehæfte med noter til min roman. Et batteri. Et medlemskort til børnenes trafikklub. En glimmerlim. Og ret store mængder slikpapir og kassebonner.

Den blærede lille spejdertype-unge åbnede sin nydelige bæltetaske, og fremdrog følgende, i nette små bunker:

IMG_1214

Notesblok, servietter, vådservietter, tørshampoo, hånddesinfektionsgel med kirsebærduft, kam, læbepomader, mønter, en lille flaske vand, buskort og mobiloplader.

Hun er en fjerdedel så gammel som mig, og jeg er under en fjerdedel så tjekket som hende… Godt hun er på mit hold, når zombierne kommer!

04/24/17

Om uhensigtsmæssig autocorrect

Min telefon har, som nævnt flere gange før, en dårlig vane med at autocorrecte ord helt forkert – og jeg har en lige så dårlig vane med bare at fyre skam-correctede sms’er afsted, uden at gennemlæse dem først.

Heldigvis var jeg grundig denne gang, og fik IKKE sendt en SMS afsted på jobbet, hvor jeg ville skrive at jeg ikke kunne have møde på grund af ferie: min telefon rettede kækt “because of the holiday” til “because of the holocaust”.

Jeg er meget, meget taknemmelig for at jeg ikke bare trykkede “send” denne gang – havde været upassende på utroligt mange planer…

04/21/17

Om dårlige gemmesteder

IMG_2785Bekymrede mellempiger, da de fandt mig stående sådan her i stuen:

” Ai, græder du Mor?”

Mig:”nejnej – jeg leger bare gemmeleg med jeres lillesøster.”

Barn:”… okayyy??”

Barn, hvisker til andet barn:” tag et billede, så hun kan se hvor sygt dårlig hun er til at gemme sig!”

KLIK – og så smuttede de, før jeg nåede at forklare, at jeg altså ikke var så dum at gemme mig bag mine hænder, men var ved at tælle mens min legemakker gemte sig….