04/7/16

Om tro og vingummibamser

“Mor, nu ved jeg at Gud findes!” Erklærede barnet, der allerede havde konstateret at samme Gud bijobber som pølseudbringer.

“Okay?”

“Jo, for da dig og far var i Berlin, savnede jeg dig så meget, at jeg slet ikke kunne huske hvordan du så ud… Og jeg vil ikke have at far han skal på hospitalet igen i lang tid, for jeg vil ikke savne ham.”

(Indsæt krammepause her.)

“Hvorfor tror du så på Gud?”

“Altså: jeg bad til Gud, om at far ikke skal på hospitalet. For det har jeg set i en tegnefilm at man kan. Og så vidste jeg jo ikke om Gud findes – så jeg gik op på altanen og lagde en vingummibamse, og så sagde jeg:”GUD – DEN HER ER TIL DIG, HVIS DU FINDES?” Og ved du så hvad? Næste dag var den væk! Så han findes!”

Puha… Det er altså børnenes tunge tanker der rammer hårdest ind imellem.
Nu krydser jeg bare fingre for at hun har ret: at Gud findes, og er den korrupte type, der tager imod vingummibamse-bestikkelse.

04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobater ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager der efter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

03/29/16
wpid-wpid-wp-1425972187478.jpeg

Om levende lipgloss

Hver morgen kører jeg rundt om damhussøen på vej til arbejde, og hver morgen glæder jeg mig over hvor fin en cykeltur det er.
Nyder solens reflekteren i vandet, ænderne, træerne og stilheden, mens jeg lader op til dagen.

image

I morges skulle jeg møde klokken 7, men kunne ikke falde i søvn i nat og var derfor zombietræt – og så også sådan ud.
Var for langsom ude af sengen, og havde ikke haft tid til makeup, der måske kunne have dækket lidt træthed.

Heldigvis kom jeg i tanke om at jeg havde en lipgloss i lommen, som jeg kunne bruge til at opfriske træt udseende med, så det gjorde jeg, mens jeg cyklede – og lærte noget helt nyt:

Top et, over tidspunkter hvor det at have sensuelt glinsende læber er en virkeligt ringe idé :
1. Lige inden man cykler ind i en kæmpesværm af bittesmå, klamme fluer.

Føj!!
Der var ren dyrekirkegård i min mund, og jeg ankom med flue-lig klistret helt op i øjenbrynene,  fordi jeg panik-tværede løs i mit ansigt.
Kan ikke anbefales.

03/21/16

Om hvornår man ved det er ægte kærlighed

Mens min søster og min fætter på skift passer børneflok, nyder Ninjaman og jeg Berlin i fulde drag; går ture, spiser masser af god mad, sover længe og taler om alt det vi normalt ikke har tid til i hverdagen.

Føler os snart oplagte og klar til Ninjaens næste runde skanninger og operationer.

Det er fantastisk – og Berlin er fantastisk!

I dag gik vi forbi en smart butik, hvor en modefotograf tog fotos af pænt udklædte kærestepar.

Vi havde følgende samtale, der for mig cementerede hvorfor vi er så gode til at være kærester – nu på nittende år.

Ninja:” Der er vist ikke taget rigtige fotos af kun os to sammen, siden vi fik børn. Kunne det ikke være sjovt? Sådan et “bare-kom-an-kræft-foto”?”

Mig:” kun hvis vi kan være klædt meget fjollet ud.”

Ninja:”selvfølgelig!”

Mig:” vi skal ligne et pladecover fra 80erne! Ingen af os må smile, okay?”

Ninjaman:” Hvad med at ligne postapokalyptiske zombie-jægere?  Er det ikke mere os – og i god tråd til den samtale vi har haft hele morgenen, hvor du planlagde hvem der skulle med på A-holdet, når zombierne kommer?”

Se det er altså ægte kærlighed!

mms_20160108_192804

Og her er billederne – der blev en blanding af zombie-jægere /pladecover.

Fotografen tænkte muligvis at vi var skøre.

Hun har muligvis ret.

DSC_0005

DSC_0004

 

 

03/7/16

Om brudepiger – et mandagstip

Min fantastiske fætter skal giftes med sin dejlige kæreste til August,hvilket vi allesammen er lidt oppe at køre over allerede.
Der er ingen fester så fine, som dem hvor man fejrer at folk man elsker siger ja til kærligheden!
Ninjaman er allerede ved at gå i panik over hvad han skal have på, og fantaserer om at kunne nå at spare op til et nyt jakkesæt, og jeg er begyndt at overveje hvad den rette dosering af mobning/kærlighed er, i den tale jeg vil holde.
Men ingen er mere oppe at køre over det, end børnene – der alle fire skal være brudepiger.

Mine to ældste var brudepiger, da vi blev Surprise-gift, ved barn tre’s barnedåb, men de to yngste har altid været lidt misundelige over ikke at have været en del af det.

image
Bemærk detaljen med at de to små brudepiger ikke holder hånd, men den højtidelige ældste, fører sin betuttede yngre søster med sig, med et solidt greb om håndleddet.

Selv om de alle fire glæder sig usigeligt, både til festen, til de fine kjoler og til den højtidelige vielse, er den der glæder sig allerallermest den fem årige, der her gerne vil give gode tips til hvordan man skal være brudepiger.

Sådan bliver man en god brudepige – et mandagstip.

“Når man skal være brudepiger skal man smide med blomster.
Man må IKKE tyre, og man må IKKE smide efter øjnene!
Jeg vil smide dem sådan på gulvet, for min onkel har nogle gange meget snavsede sko, og så kan man ikke se hans fødder så meget.
Vi så engang en god film da det var fredag, og der var der en dreng der var prins, og hans tjenere smed blomster på gulvet hele tiden, som han gik på. Jeg tror det er sådan lidt det samme.
Jeg skal have mig en kurv med blomster i, og den skal være blå. Eller hvid. Eller en anden farve.

Man skal have kjoler på, men ikke slør.
Det er kun til den der skal blive giftet… Altså – damen – mænd ser fjollede ud med slør.
Men man kan have sådan en cirkel af blomster om hovedet. Det vil jeg have.

Jeg synes jeg skal gå allerforrest, for jeg er den mindste, og så kan man se over mit hoved.
Bare man kan se min onkels kæreste, for hun er så pæn. Og hun har pænt hår og er sød.Jeg glæder mig rigtigt, rigtigt, rigtigt meget, men nogle gange ved jeg ikke om jeg tør alligevel. For måske så gør jeg noget forkert.

Jeg ved ikke hvad jeg skal have på. Jeg har en ret pæn kjole, med sådan nogle knapper i ryggen. Måske skal vi have de samme kjoler på. Det bestemmer dem der skal giftes. Så synes jeg de skal være blå, for det passer også til dem der er store.

Man må ikke sige bandeord når man er brudepige. Heller ikke selv om der er nogen der skubber.
Bagefter fester man. Jeg har aldrig været med til en bryllupsfest og jeg glæder mig SYGT meget!

Jeg skal også finde på en flot gave til dem. Måske en tegning, eller noget der er mere sejt.”

Jeg håber tippet kan bruges, af kommende brudepigeaspiranter?
Hvis man mangler tip til hvordan man holder et bryllup, klogede min dengang 6 årige næstældste sig her, i et tip om hvordan man holder et godt bryllup

03/5/16

Om lægeaspiranter

En sød sygeplejerske forærede mit mindstebarn nogle forskellige lægesager, da vi for nyligt var ude på hospitalet til tjek af Ninjamans sår.
Ikke noget særligt (en brækskål, lidt gazebind og tape, en plastikpincet, et tomt pilleglas og nogle gummihandsker) men bare det at tingene kommer fra et ægte hospital, og blev overrakt hende af en ægte sygeplejerske, giver tingene en nærmest mytisk status – som hun formår at videreformidle.

I fredags havde hun “lægesættet” med i børnehave til legetøjsdag, og da jeg hentede hende, var hun verdens gladeste barn.

“Er du klar over, at jeg har haft den bedste dag i mit liv?” sukkede hun lykkeligt, fra barnestolen bag på min cykel “alle ville bare lege med mig! De voksne måtte lave to hele sedler som børnene kunne skrive sig på, så de kunne få lov til at komme ind i dukkekrogen, og blive undersøgt af mig og mine venner!”

Der bliver også leget læge her hjemme, hvilket er en leg jeg godt gide lege, for der kan jeg få lov til at ligge stille og lytte til de interessante diagnoser fem årige kan komme på.

Mindstebarnet og hendes jævnaldrende kusine, hev mig derfor straks ind på briksen sidst de legede sammen.

Først blev jeg beordret til at ligge på gulvet, så de kunne hente mig i ambulance.

Mig (svag stemme): ” åh fru ambulancefører, hvad er der sket med mig”

Kusine:”du er faret vild – OG du har brækket noget. Men bare rolig: vi følger dig hjem, når vi har skåret i dig!”

Således beroliget blev jeg ført over til en madras, hvor doktor Elsa og doktor Aurora ivrigt diskuterende gav sig til at udslynge diagnoser.
Jeg havde en hel kilometer feber – hvilket efter sigende skulle være farligt meget. Der udover var der ingen grænser for hvor mange knogler i min krop der havde brug for behandlingen kniv/pincet/forbinding, eller hvor mange små glas vand jeg var nødt til at drikke.

“Så. Nu er du rask.” Erklærede doktor Elsa. ” så mangler du bare tatoveringerne. Ja, vi tatoverer altid dem der har været syge, sådan at vi kan huske at vi har brækket deres ben på plads igen. Frem med armene. Det her kommer til at gøre VIRKELIGT ondt!”
image
Heldigvis fulgte de mig pænt hjem bagefter, så jeg ikke længere led under at være faret vild. Så sad jeg der, med mine tatoverede arme, og overvejede hvor betryggende det egentlig var, med læger der har så ringe korttidshukommelse, at de er nødt til at tatovere folk for at huske…

02/28/16

Om at bære ting og om at glæde sig

Da Ninjaman var allermest syg, og jeg lå om natten og følte mig magtesløs/havde ondt af ham/bekymrede mig over hvordan børnene skulle klare det/bekymrede mig over fremtiden/logistikken/forløbet, mailede jeg ind imellem til mine veninder, bare for at føle mig lidt mindre alene.
En veninde svarede mig med det her foto, og skrev:”det her fik mig til at tænke på dig. Du er den lille lastbil”.
image
Sådan føltes det ganske rigtigt også rigtigt længe, men hvis jeg i perioder har været nødt til at yde mere end mit hoved egentlig magter, har jeg også en tendens til at gøre dette her unødvendigt længe efter:
image
Altså ikke for at se travl ud, men bare fordi jeg vænner mig til højt beredskabsniveau, og ikke rigtigt kan fatte at det værste er ovre, så jeg kan lægge tunen/slappe lidt af igen.

Januar har været lidt tung at komme igennem, for beskeden fra hospitalet er, at Ninjaman nok skal opereres om, for det knoglestykke de har forsøgt at bygge ny kæbe af, er for langt og for tyndt, så det kunne blive nødvendigt at snitte ham op i hoften og kæben, og transplantere knogle der op.

Men dette kan først gøres fra april, hvor han er helet nok fra sidst.
Nå ja – og de kom iøvrigt til at ødelægge hans højre skulder under operation, og regner ikke med at den bliver normal nogensinde…

Så blev det heldigvis vinterferie, og det hjalp helt vildt ikke at skulle noget særligt.
Vi var på malekursus sammen med ungerne en enkelt dag i ferien, og egentlig var energien slet ikke til det – men det endte med at være en rigtigt god måde at hive sig ud af kommende-operations-bekymringer, og lave noget fælles.

Vores stue så, ind til i går, sådan her ud, med halvfærdige lærreder, der ventede på at jeg slog søm i ledige kroge, hvor de nu hænger og venter på at blive færdige. De kommer formentligt til at vente længe:
image

Men ferien var også andet end malerier – bl.a brugte nogle af børnene noget af tiden, på at opføre sig sådan her:

IMG_20160203_145238

Og bagefter sige undskyld med ovenstående tegning…
Ninjaman og jeg udnyttede børnenes nye besættelse af at spille Playstation sammen, til at gå nogle lange ture imens, og tale om alt det vi bekymrer os over, og hvad der kunne hjælpe.

Vi nåede frem til, at vi trængte til at komme væk sammen – uden børn – inden nye operationer og sygdom.

Sidst vi var på aleneferie, var i januar 2001, hvor vi besøgte nogle af mine venner i London. Vi har haft ganske få enkeltnætter med børnepasning siden da, men har aldrig været rigtigt væk fra dem.

Min søster har tilbudt at passe unger, og vi har købt billetter, til kærestetur til Berlin, i fire hele dage!

Skal bo på fornemt hotel, lige i midten af byen, så Ninjaen kan gå hjem og hvile sig, hvis det bliver for hårdt for ham at gå meget.

Glæder os helt ustyrligt!

Det skubber altså lige bekymringerne lidt væk, at have noget at glæde sig til – og der er under tre uger til vi skal afsted!

Er der nogen af jer der er berlin-eksperter, og kan anbefale gode guidebøger, restauranter, butikker eller andet? Vi ved absolut ingenting om Berlin.

02/15/16

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.

Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie:

Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.

Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.

Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.

I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!

Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.

Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.

image

Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice og drikke, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.
image

Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!

Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!

Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!

Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!
image

Statens museum for kunst.

Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.

Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!

Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.

Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.

Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!

Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.
image

Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tager Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt streneg, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!

02/11/16

Om gnaveres læsefærdigheder

Mindstebarnet reddede sig en bule i hovedet i børnehaven i tirsdags, men da Ninjamand og de tre store lå med bræksyge hjemme, tog jeg hende med på arbejde istedet.

Hun var ret hyggeligt selskab, der charmerede alle, med sit vid og sine talenter, og det slog mig hvor stor og klog hun er ved at blive.

Ind til vi skulle hjem, og hun lige fik bevist hvor lille og naiv hun stadig er, da vi gik forbi en kasse med rottegift, og havde denne samtale:

Barn;” hvad er det?”

Mor:” det er en kasse med giftigt mad i, som rotterne dør af at spise.”

Barn:”nårh…det er rigtigt synd!! Men hvad står der på kassen?”

Mor:”der står at det er giftigt, og man ikke må spise det.”

Barn:” det er viiiirkeligt dumt at skrive det! Så læser rotterne det, og gider ikke spise det!”

Mor:”øh… Rotter kan altså ikke læse…”

Barn(meget overrasket):” kan de ikke?!? Men… hvordan læser de så de sedler de skriver til hinanden, om hvor de skal mødes?”

DSC_0088

Det viste sig, at hun havde set en tegnefilm, med rotter der kunne læse.
Fem års logik er indimellem ubegribeligt nuttet!

02/9/16

Om læseinspiration

Dette indlæg mangler muligvis lidt en rød tråd, men jeg mangler også det meste af min hjernekapacitet, så det passer jo meget godt sammen.
25% af mine børn, og 100% af min mand har fødselsdag i disse dage, og det tager tid at få afviklet og planlagt.
Denne weekend havde vi 9 børn i huset, der fejrede næstældstebarnets fødselsdag, med overnatning, svømmehal og mexicansk mad.

Børnene festede i en grad, hvor fødselarens far valgte at tage en del ekstra lure, og jeg fandt en krog at gemme mig i, med en bog.
Heldigvis blev det mandag, og vi glædede os med at det eneste vi skulle efter arbejde, var at spise pizza med min mor, der også havde fødselsdag.
Under pizzaspiseriet begyndte 75% af børnene og 100% af deres far at føle sig dårlige, så natten til i dag har jeg tørret opkast op, med olympisk fart, og holdt hår tilbage på børn der brækkede sig.
Min største præstation på arbejdet i dag har derfor været at holde mig vågen – og jeg glæder mig helt enormt til at komme hjem og sidde midt i min sovende syge flok mennesker, med en bog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.

Og denne trang til læsning, fik mig til at huske nogle tips til læseinspiration jeg længe har villet dele med jer – de kommer her.

Tips til læseinspiration.
Som hurtiglæser, der ikke så ofte har tid til lange biblioteksbesøg, er det nødvendigt at have en ide’ om hvad man vil låne (eller købe), for ikke at ende med dårlige bøger, og derfor fandt jeg denne her side ganske underholdende.
Her kan man indtaste forskellige kriterier for hvilken type bog man har lyst til at læse ind, og så får man en række forslag der matcher.

Jeg har også opdaget “Goodreads”, som er en app, hvor man kan give stjerner til, og anmelde, de bøger man læser; lade sig inspirere af sine venners bogvalg; lede efter bøger ud fra genrer, favoritter M.m; og en hel masse mere.

Jeg har brugt alt for lang tid på at sidde og bedømme bøger jeg kunne huske at have læst (foreløbigt over 400 bøger), men er stadig ikke helt sikker på hvordan det hele fungerer endnu.
image
Mit brugernavn er “superheltemor” derinde, så hvis nogen af jer kan finde ud af hvordan man finder mig, er i meget velkomne til at blive venner med mig, så jeg også kan læse jeres boganbefalinger!

Den bedste bog jeg læste i juleferien var, som før nævnt, “lad ulvene komme”.
En poetisk, rørende og levende lille bog, der fik mig til at mindes hvordan det er at være en ensom og kejtet næsten-teenager.

image

Jeg kan varmt anbefale den – og hvis I læser den, så overvej at lytte til forfatterens forslag til soundtrack imens.
Flere forfattere burde lave soundtracks til deres bøger, det er utroligt hyggeligt at sidde og lytte til mens man læser!
Kender i andre bøger, der har soundtrack til? Ville gerne læse flere!

(Link til bog er affiliate – hvilket betyder at jeg tjener lidt, hvis i køber noget gennem link. Resten er ikke affiliate, men bare tips jeg selv har fundet glæde i, og min begejstring for det hele er naturligvis ægte!)