31/10/14

Om pessimisme vs ægte spænding

Der er gang i byggeriet i vores have for tiden, og jeg ser med gru, hvordan mit fine syrentræ, sommerfuglebusk og ukrudtsbed, bliver mejet ned, og erstattet af murbrokker og mudderhuller.

Som ægte sortseer, forventer jeg hele tiden, at en af følgende ting sker:

1. At håndværkerne pludselig ikke gider mere, og bare efterlader os i murbrokker

2. At et eller andet styrter sammen/bryder i brand/starter oversvømmelse

3. At de – ligesom i “ringenes herre”, kommer til at grave for dybt, og vækker et eller andet monster/balrog/zombievirusinficeret pindsvin, og kickstarter verdens undergang.

På den måde er jeg temmeligt meget et irriterende menneske at være gift med – eller bare være.

image

Børnene er anderledes euforiske, og jubler af lykke hver gang der er blevet taget et nyt spadestik.
De taler næsten ikke om andet, end boligindretning, og har foreløbigt fremstillet så mange malerier, sættekasser og puder til deres kommende værelser, at det fylder to flyttekasser.

Den fire årige – hvis “værelse” hele hendes liv bare har været et komfur, et bord og en hylde inde i stuen – er særligt begejstret, og bruger al sin vågne tid på at gå rundt og besigtige murbrokker, mens hun fryder sig.

I morges var der legetøjsdag i børnehaven, og hun slæbte en ekstra ting pose med sig på cyklen.
Vi havde lidt travlt, så jeg var glad for at hun selv havde fået pakket legetøj, uden at jeg havde behøvet hjælpe med at finde ting, så jeg smed bare posen op i cykelkurven, og så kørte vi.

“Se!!” Råbte hun til veninder i børnehaven, og løb ind til dem med sin legetøjspose:”jeg sagde jo at vi bygger værelse!”
De kiggede interesseret i hendes pose – der viste sig at indeholde 3 playmobilfigurer, OG 5 kilo murbrokker, søm og stumper af gulvbrædder, som hun åbenbart havde sneget sig til samle.
En meget sær ting at have med – men fantastisk med den glæde hun har.

Må prøve at lade mig smitte af hendes glæde, og siger hele tiden til mig selv : det her skal nok gå godt, det er ikke for godt til at være sandt, jeg må godt glæde mig!

29/10/14

Om kugler – mere sjofel børnelitteratur

Det meste af min børneflok var jo sløje en stor del af efterårsferien, så efter at de havde set alt tv i verden, og spillet i pad til fingrene blødte, rundede jeg børnebiblioteket og ryddede hylderne for lødig underholdning til dem.

Denne her bog på rim var de rigtigt glade for:

image

Flere af rimene er på højde Jacob Martin Strids, og jeg læste den flere gange i træk for den mindste – indtil min en af de store hørte med i går, og brød hulkende sammen af grin over det her rim:

image

Jeg undrede mig over hvad hun fnes sådan af, i en uskyldig historie om en cowboy, og mellem hulkefnis fik hun fremstammet:”hans kugler!!”

Næstsidste vers lyder som følger:
“han er hurtig som en hugorm,
Når han sigter,bliver man ør.
Men en kat har spist hans kugler,
Så han skyder kun med smør”

Se det havde jeg misset – men sikke dog en traumatiserende historie, der kan skræmme de fleste smådrenge fra at løbe barnumset omkring, i nærheden af kattedyr!

27/10/14

Om hvordan man laver æblekage – et mandagstip

Der er flere af jer der har spurgt om hvordan jeg kan huske hvad børnene siger, når vi laver mandagstips: er børnene tålmodige den dag, skriver jeg det direkte ned, og hvis de har travlt med at komme op og lege, så filmer jeg det, og skriver det ned bagefter.

Alle citater er direkte citater, men jeg stiller ofte mange spørgsmål undervejs, og så skærer jeg en del i det de siger.
Jeg fandt denne her 3 år gamle video, hvor en af mellempigerne, kloger sig på, hvordan man laver æblekage.

Click to view video.
Får helt lyst til at spole tiden tilbage, og bide lidt i de der kinder!

26/10/14

Om pladsmangel og tilflugtssteder

I morgen starter håndværkerne op på byggeprojekt, så vi bor så hyggeligt her for tiden:

20141026-202421.jpg
Det eneste der er plads til ovenpå er sovepladser, og stuen er derfor kombineret legerum/spisested/kasseopbevaringssted/opholdsrum for seks mennesker.

Vi tager med kyshånd imod alle invitationer, bare for at slippe væk hjemmefra – og det har (foreløbig) være helt vildt hyggeligt at rakke rundt og være sociale – men vi glæder os godt nok også til det er overstået!

Torsdag var vi til fin fødselsdag for playmobil, hos Mannov PR, med både foredrag og mad, hvilket ungerne var helt oppe at køre over, og det kickstartede en lavine af playmobillege i hele stuen – hvilket ikke helt hjalp på det rodede, overfyldte look.

20141026-203129.jpg

I går knoklede Ninjaman og hans far med at få gjort det sidste klar til håndværkerne, så jeg sneg mig hjem til en veninde, medbringende 75% af børneflokken, og nød en eftermiddag og aften i godt selskab, i et rum med plads, mens ungerne hujede rundt med hendes unger og havde det festligt.

De havde det faktisk så festligt, at de – helt overophedede af hujning – smed det meste af tøjet og ræsede rundt i underhylere, men da tøjet skulle på igen, havde hunden benyttet den fristende tøjbunke, som toilet…

“Børn nøgne, hund tissede på tøj, bliver og sover” måtte jeg derfor sms’e hjem til Ninjaen, inden jeg krøb ned i hyggelig gæsteseng, i et rum uden flyttekasser, playmobillandskaber og tårnhøje rodebunker.
Det var klart en forbedring, og jeg overvejer kraftigt om det er muligt for mig, at gentage succesen, næste gang vi gatecrasher folks hjem, for at slippe for eget flytterod?
Måske lidt mystisk, hvis der tisses på tøj igen et sted hvor der ikke er hund – men jeg er klar på at forsøge!

22/10/14

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

21/10/14

Om dovne ferier

Jeg havde ferie hele sidste uge, og brugte weekenden til – på forskud – at være deprimeret over at ferien snart var slut.

På den måde er jeg virkeligt ikke god til at leve i nuet!

Det føltes bare slet, slet ikke som om ferien havde været ferie-agtig nok – de sidste 3-4 dage var flere af os halvsløje og der sumpede vi bare, i heldags-nattøj, med hævede kvoter for brug af ipad og indtagelse af sukker – hvad blev der lige af alt det vi skulle have lavet sammen?

Da mine kolleger spurgte hvad vi havde lavet i ferien, i går morges, klynkede jeg først over hvor meget skærm vi havde spillet, og hvor lidt vi havde lavet – ind til jeg kom i tanke om hvor meget vi egentlig havde nået, af alt det hyggelige man ikke når til hverdag, i den første halvdel ferie: både familiebesøg, hjemmelavet sushi-ædegilde hos venner, fødselsdagsfejring, hospitalsbesøg, skovtur, og fremstilling af lerdimser.

20141021-085409.jpg

20141021-085417.jpg
Okay – ved ikke hvorfor jeg havde så dårlig samvittighed over 4 efterfølgende dage med slik og skærm…

Jeg havde også de tre store piger med ind til kulturnat i København, mens Ninja og mindstebarn hyggede hjemme.
Vi havde ikke lagt en plan, og dinglede bare rundt og så på ting.
Botanisk have var vildt flot, med oplyste træer – men uvist af hvilke årsager, har jeg primært fotos af bare statuebalder…:

20141021-085455.jpg
Ville ønske jeg kunne sige at det var børnene der syntes det var sjovest at tage de billeder….

20/10/14

Om hjemmelavede gaver – et mandagstip

En læser har udbedt sig mandagstip om hvilke julegaver man selv kan lave, og det vil min 8 årige datter gerne tippe om:
“jeg tror at alle bliver glade for tegninger.
Jeg laver tegninger til alle fra min familie, og de bliver glade, fordi de kan se jeg gør mig umage.

Den gave jeg er mest stolt af at have lavet, er en nisse jeg lavede til min far, ud af ler, sidste jul.
Den sidder ned og har rødt tøj og en hue, men intet ansigt, for det kunne jeg ikke finde ud af.
Jeg lavede også sådan en hul fuglemadsbeholder formet som en fluesvamp, den gav jeg til bedstefar. Den var også af ler.

image

Denne her skål syede jeg til min mor da hun havde fødselsdag . Hun er glad for den. Jeg ville godt have haft den højere, men det var psyko-svært!

Mine søstre har lavet rigtigt meget smukt ler.
Min far og mor har alle de her lerting stående i vinduet:

image

Jeg har kun prøvet at være på lerværksted en gang, da vi kunne vælge julegaveværksteder sidste jul…

Man kan også lave malerier i gave.
Jeg lavede det her, da jeg var fem år:
Jeg glemte bare at farve ørerne, så det ligner at de har vilde øjne!
image

Det er malet med de der tykke vandfarver.

Hvis man vil lave noget billigt, så lavede jeg denne her da jeg var tre år, i børnehaven:

image

Det er kastanjer og perler, og en snor af jern.

Jeg får tit gaver af mine søstre, som de selv laver. Også uden nogen grund!
Jeg fik en tegning af min lillesøster i går!
Den var nuttet: det var en pige med brunt hår og meget store øjne!

Når man får en hjemmelavet gave, er det vigtigt at man bliver glad og passer på den.
Til min lillesøsters fødselsdag syede jeg en bamse til hende, og jeg var vildt stolt og glædede mig til at give hende den, men den ligger hele tiden på gulvet…
Jeg tror ikke hun kan lide den…
Den tog en uge at lave, og min bedste ven hjalp mig.
Det er svært at sy snabler – det skal i lige vide, hvis i vil sy en gave! Det der vat kommer hele tiden ud.
Det er denne her:

image

Vi er gode til at lave gaver herhjemme, og også i skolen.
Min mor laver også gaver til mig: hun har lavet en masse kager ud af silke-ler til mig, og et rigtigt stort maleri til min søster.
I år til jul vil jeg lave tegninger, malerier, armbånd, kopper og noget til min mor, som jeg ikke vil sige hvad er.

Jeg kan anbefale at man laver gaver selv, fordi det er hyggeligt, og fordi at dem der får den ved at man har tænkt på dem. Og så er det også godt, hvis man ikke har så mange penge – jeg har fx kun 50 kroner, og jeg skal have gaver til 17 mennesker i år, så det er godt at jeg kan lave dem selv!”

11/10/14

Om en tvserie jeg glæder mig til

Jeg har altid haft en svaghed for postapokalyptiske romaner.
Selv om hele tankespindet om hvordan man selv ville gøre for at overleve og redde dem man elsker er vildt skræmmende, er det også morbidt fascinerende at læse om.

Margaret Atwood er en af mine yndlingsforfattere inden for genren: jeg har læst “Oryx og crake ” adskillige gange, og blev meget begejstret da jeg opdagede at der var kommet et bind 2:”year of the flood”, og sidste bind af trilogien kom sidst i august i år : “maddaddam”.

image

Bøgerne foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor størstedelen af menneskeheden er døde af en menneskeskabt virus, og små menneskegrupper prøver at overleve, i en verden beboet af gensplejsede dyr  – fx de intelligente og aggressive grise, grisonger, der har fået tilført menneskelig dna, for at man kunne bruge deres organer til transplantationer.

I første bog følger man primært Jimmy, der bor alene, sammen med en gruppe menneskelignende væsner “Crakerne”, som hans ven har skabt.
Crakerne er skabt som den ultimative version af mennesker: de behøver hverken boliger eller marker, de spiser ikke kød, de føler ikke had og jalousi, de er kun moderat intelligente og stræber ikke efter mere, men lever fredeligt og harmonisk.
Bind 2 følger Tobi, der før katastrofen var en del af sekten “guds gartnere”, og bind tre binder historierne sammen, med flashbacks og spændende baggrundshistorien.

Hvis man er bare den mindste smule til fremtidsdystopier, skal man under sig selv at læse Atwoods trilogi, der er utroligt gennemarbejdet, humoristisk, grum og realistisk.

Til min store glæde, læste jeg forleden at serien er ved at blive filmatiseret af HBO!
Læs selv her !
Jeg glæder mig usigeligt meget: lige siden jeg læste første bind i serien, har jeg haft lyst til at se alle hendes fantastiske skabninger og fantasier i en film – og i mine øjne, er en tvserie meget bedre egnet til at fortælle komplekse fortællinger, end en film på halvanden time vil være.