28/01/15

Om zen og lugt

Vi er efterhånden godt i gang med at pusle os på plads på de nye ekstra kvadratmeter, men mangler stadig at få lavet badeværelse – og DET glæder jeg mig til!

Et toilet er ikke helt nok til seks mennesker, har vi længe tænkt, og her forleden blev det meget tydeligt hvorfor.

Jeg kom hjem, efter en lang og utroligt hård dag på arbejdet, hvor jeg havde været i en meget grænseoverskridende situation, og var rystet.

Ungerne legede en voldsom ninja-leg i hele stuen, og deres lækre ninja-far lavede mad, og rådede mig til at snuppe et varmt bad eller et glas rødvin, til pulsen kom ned.

Jeg valgte at kombinere de ting: slukkede lyset i badeværelset, fyldte vand i ungernes lille badebalje,  og maste mig ned i den, med et glas rødvin i hånden.

Det hjalp.
Som jeg sad der i varmen og mørket, og fyldte en smule alkohol i blodet, kunne jeg mærke alle dagens spændinger lette.
Det var rart. Meget zenagtigt.

Så gik døren op, og første barn kom ud – for at skide.
Det lykkedes mig at holde fast i zen-ro, og ignorere lugten, og hun gik igen.

Så kom der et barn mere, og gentog toiletseancen.
Der blev det lidt sværere at føle sig helt afslappet – og da yngstebarnet væltede ud lige efter, og glad proklamerede :”det er dig der skal tørre mig om lidt, mor!” gav jeg op, og tog tøj på.

Mens jeg grinede indvendigt af hvor absurd det var, at forsøge at lave dybe vejrtrækninger, i et rum med tiltagende dårlig luft…

Og så gik jeg ned og var med i ninja-leg, som var noget med at kaste skumgummi på hinanden og råbe højt, og opdagede at den slags faktisk virkede mindst lige så afstressende.

Tror jeg springer direkte på den vilde leg næste gang så – eller krydser fingre for at vi snart kan få lavet det nye toilet færdigt!

25/01/15

Om indflytningskuller og velplacerede Pisa-tårne

Endelig blev vi færdige med at putte væv og maling på væggene i den nye tilbygning, og nu mangler vi så “bare” at pusle ting på plads, samle nyindkøbt crap og gøre rent. Her er helt utroligt ulækkert overalt, efter to måneder, hvor vi har boet som muldvarpe, mast sammen i gange af flyttekasser og håndværkerstøv.

Naivt nok, troede vi at vi kunne nå det hele denne weekend – det skete så ikke helt!

Tilbragte nogle forfærdelige timer i ikea i går, med 2 x forældre med hovedpine og 4 x børn der skiftevis kedede sig,  eller var oppe og køre af begejstring.

Kunne ikke overskue at få de store ting med hjem der, så i morges kørte Ninjaman og vores mest energiske barn der ud igen, for at hente store skabe.

De to yngste gjorde rent, og ældstepigen og jeg kæmpede en brav kamp for at samle forskellige små kommoder og kasser, mens jeg bandede og svovlede og hun tog det med højt humør, og jokede med hvordan hun gemte små stykker emballage fra hver ting vi samlede, som var det skalpe fra besejrede fjender.

image

To øverste billeder: den næstyngste kagemesters indretter kommende værelse (der skal være med slik-tema).
Nederst tv: mindstebarnets værelse, bliver i halvdelen af soveværelset, og hun er sådan set snart klar,og har leget meget derinde.
Nederst th: indtil vi kommer på plads, sover ninjaen, jeg og 1-2 børn inde i det rum der bliver den næstældstes. Jeg skrev om hendes gaveønsker,  og her kan i så se det rum det handler om.

Vi knoklede hele dagen, og fik da også samlet et gigantisk skab, en masse mindre ting, og lagt ting på plads – men her ligner stadig at nogen har smidt en tøj-legetøj-nullermænd-bøger-støv-papirstabler-konfetti-bombe i hele huset,og det kommer nok til at tage adskillige uger endnu, før vi er på plads.

Har stadig ikke helt vænnet os til tanken om, at vi lige om lidt, ikke er dem der bor med tusind børn i verdens mindste hus, men har noget der minder om et palads i stedet. Det bliver så fedt!

Ingen af os orkede lave mad,  så det blev den sjældne luksus: købepizzaer, hvor jeg – muligvis ret overtræt – fik et voldsomt grineanfald over mindstebarnets forargede konstatering:”AD!! Han laver mad, med bar diller! Det må man da ikke!”
For hun har jo ret, og det har jeg aldrig bemærket før: manden er bukseløs!

image

Nå ja, sex sælger jo – men der må da være grænser?

23/01/15

Om interessante forsvarsmetoder

Jeg har jo blogget flere gange, om hvor underlødig og sjofel børnelitteratur kan være – fx HER.

Men de uskyldige små kan åbenbart også selv, måtte jeg for nyligt konstatere, da jeg så over skulderen, på omhyggeligt tegnende 8 årig.

Barnet var ved at fremstille en håndbog i drager, og det er imponerende hvad den slags dyr har af varierende former for selvforsvar….:

image

20/01/15

Om selvstavede ønskelister

Om en måneds tid er det min næstældstes fødselsdag,  og hun tæller ned til dagen, med fryd og begejstring.

I går brugte hun hele eftermiddagen på omhyggeligt at stave en ønskeseddel – hvilket er en virkeligt stor ting, fordi hun er en smule ordblind, og helst undgår at skrive.

Jeg smeltede lidt af stolthed, over både stavningen og ønskerne, der spændte fra en masse forskellige former for alenetid (som er tur alene med en voksen, uden søskende),  til en fin tegning af en hamster, hvor der stod “Teti”(den skal hedde Teddy), til mekop (makeup), ten til værse (ting til værelset),  ørerage (øreringe), en ondelat (undulat) og min favorit: en tur på “jovande jus ” (joe and the juice, som er en juice/smoothie bar, med overpriser og juice presset af smarte hipster-drenge).
image

Jeg ved stadig ikke hvad vi skal give hende – kan godt se at hun har et stort ønske om at få sit eget lille dyr, men det er et stort ansvar – så måske bliver det noget med en alenetur på “jovande jus”, og så noget til værelset.

Er der nogen af jer der har forslag til hvad man kan købe til hendes værelse? Hun får et ret lille værelse(ca 2×3 meter), hvor der hænger en seng på væggen, og der derfor ikke er ståhøjde nedenunder, i halvdelen af værelset.
Hvordan indretter man sådan et rum hyggeligt, til en pige der kan lide at spille og høre musik, og tit har besøg af venner?

19/01/15

Vind to måneders forbrug af lækre smoothie plus, fra Innocent

Så er der en fed konkurrence, til vintertrætte smoothie-elskere!

“Innocent”, der laver de lækreste juicer og smoothies, har netop lanceret to nye typer – som en af jer, kan vinde to måneders forbrug af!
Hele 60 lækre, sunde små flasker!

image

Smoothie plus ANTIOXIDANT 
Denne nye, dejlige grønne sag indeholder tre antioxidanter – vitamin C, E og selen – som alle hjælper med at beskytte dine celler mod oxidativt stress og holder dem friske. En dejlig blanding af kiwi, agurk, hørfrø, lime og hvedegræs. Og så både smager den skønt og er pæn at se på!

Smoothie plus ENERGISE 
innocents nye ENERGISE smoothie plus er lidt ligesom et vækkeur, der kører på vitaminer.
Den er en lækker blanding af bær, rødbedejuice, hørfrø og guarana, og så indeholder den vitamin B3 og C, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Har du lyst til at forkæle dig selv med sunde juice?
Del dit bedste tip – hvordan holder du dig frisk om eftermiddagen, når vintermørket sænker sig – så trækker jeg en vinder om en uge!

 

18/01/15

Om pik ved middagsbordet

Nu er jeg pinligt nok sådan en der stadig kan synes, at det er hysterisk sjovt,når frugter er formede som tissemænd, eller folk siger ting der kan misforstås i seksuel retning – høhø.
Men jeg kan ikke forstå, at hverken designeren af de her “bestikholdere” til børn, producenten, indkøberen eller den butiksansatte, har tænkt:”hold da op, hvor det her produkt bare ligner at gaflen her har en gigantisk diller!”
Tror jeg ville have svært ved at koncentrere mig om at spise, hvis mine børn alle sad og knugede hver deres farvestrålende John Holmes kopi i hånden ved middagsbordet…
Er det bare mig?
image

14/01/15

Om det der kærlighed del 25,5 – en føljeton

(fortsættelse på føljetonen, der forleden stoppede cliffhangeragtigt, midt i en fødsel)
——
Veerne var stride, men jordemoderen kunne konstatere at de også gav noget – fra 4 til 6 cm på en halv time, det her ville sikkert gå hurtigt – troede hun.

Presseveerne begyndte lige efter at hun havde sagt 6 cm – et tegn på at baby står skævt, når de kommer allerede der.

Kemien mellem mig og jordemoderen var ikke særligt god.

Hun virkede ret usikker, og jeg følte, at jeg ikke bare kunne slappe af og koncentrere mig om vejrtrækningen, men var nødt til at være vågen, og komme med forslag til hvordan den baby kunne blive drejet.

Hun fik også flere gange sagt nogle skræmmende ting, som kurrede rundt inde i mit hoved, og fik mig til at føle at det var en utroligt farlig fødsel.

Bagefter kunne jeg læse i papirerne, at den teknisk set ikke havde været meget anderledes end min foregående fødsel(som var min bedste), men hele forskellen var, at der havde jeg følt mig tryg, og havde kunnet slappe af, hvor her, var jeg utryg og i alarmberedskab.

Den næste time gik med diverse krumspring, for at få babyen til at lægge sig mere hensigtsmæssigt: jeg lå med røven i vejret, lå, kravlede og hoppede.

Jeg fik endeligt åbnet mig det jeg skulle, og fik de rigtige presseveer, men nu var min krop træt, og nægtede at producere veer der varede længere end 45 sekunder.

Der kan man altså ikke nå særligt langt, babyen sad stadig højt oppe, og rykkede sig knapt nok nedad under veerne.

Det varme vand i fødekarret tog toppen af veerne, men gjorde dem også endnu svagere, så jeg endte med at ligge på siden i sofaen.

Fik helt klaustrofobi af at ligge der, med den store tunge mave, og de frustrerende korte veer, men vandet gik, og babyen begyndte endelig at bevæge sig lidt nedad under veerne.

Klokken var nu blevet halv 7 om morgenen, og den 4 1/2 årige snart-storesøster-til-to, vågnede, og min mor gik op for at forklare hende hvad der skete.

Hun havde hele tiden gerne villet med til fødslen, men jeg havde ikke kunnet overskue at have en sludrende tilskuer – men lige der, var jeg ligeglad.
Fødslen virkede fredelig nok – der var hverken blod eller råben – og den spændte søster, trak en lille stol hen, og gav sig til at heppe.

Jeg var ved at være panisk over at babyen hele tiden svuppede op på plads igen når veen sluttede, selv om jeg lige havde mast den et godt stykke vej ned, og kunne ikke slippe tanken om at NU skulle det altså overståes – for jeg var så bange for, om jeg overhovedet ville kunne føde uden hospital og sugekop, hvis jeg nåede at blive mere træt.

Så i et anfald af panik, begyndte jeg bare at presse – uden veer.
Ikke fordi jeg er spor sej, men fordi jeg var oprigtigt bange…

Det må have taget måske 3 minutter, men endelig kom hovedet ud, og lidt efter kom der en ve og hjalp til – hvilket var heldigt, for babyen var så stor, at de ikke bare kom ud selv.
Klokken var 07:08.

Jeg hev hende op til mig, og i det samme ramte morgensolens første stråler vinduet, og badede hendes fedtede krop i gyldent lys.

Det var helt magisk, men egentlig også meget fair, at den fødsel der havde været så skræmmende og hård, skulle slutte så fint.

Hun var en væsentligt større baby end de to store havde været, med tykke lår, en mærkelig bule oven på hovedet af at have stået skævt, og langt sort hår.
Jeg lå med hende så jeg ikke helt kunne se hendes ansigt, men duftede til hendes hår, og nød hendes vrede skrig.

Storesøster ræsede over i sofaen, helt euforisk. Nussede, aede og strålede af stolthed, og fik lov til at holde hende.

Min mor tryllede morgenmad frem, og vi spiste sammen, med den nøgne nyfødte pakket ind i en dyne.

Et par timer senere kørte jordemoderen igen, og min mor kørte den stolte storesøster i børnehave, medbringende kage.
Så var vi alene – de nybagte forældre til tre, og det fire kilo tunge vidunder.

Vi så på hendes lille sammenbidte ansigt, og så på hinanden, og begyndte simultant at tude begge to, helt overvældede over hvor smukt, stort og helt utroligt skræmmende det er, at have fået ansvar, for endnu et fantastisk lille menneske…

asta 147

asta 067

asta 107

13/01/15

Om det der kærlighed, del 25 – en føljeton

Tak fordi i tog så fint imod det føljeton-indlæg jeg endelig snøvlede mig sammen til at skrive – her følger allerede en fortsættelse.

——-
del 25 – fødsel af tredje barn.

Både den 4 årigeog den halvandet årige var født hjemme, og det skulle denne her baby efter planen også.

Desværre havde hun ikke spor travlt – terminsdagen sidst i august blev rundet, og septemberdagene gled forbi, uden det mindste tegn på baby…

Som hjemmefødende må man højst gå to uger over termin, så jeg var behørigt nervøs for at skulle føde på hospitalet, eller for at blive sat igang, som jordemoderen talte meget om.
11 dage over termin, var jeg ude og få en rundvisning på fødegangen, og en dato til igangsættelse, to dage efter.

Meget skræmmende tanke for os begge, hvis vi skulle bevæge os et fremmed, befolket sted hen, for at lave noget så privat som at få en baby – vi havde jo ikke erfaring med andet end hjemme.

Jeg kunne mærke at babyen lå skævt i maven – sådan havde hendes storesøster også ligget, og jeg kunne genkende fornemmelsen.

Tre gange de sidste tre uger, havde jeg haft nogle timer med småveer, der ikke blev til mere, hvilket også er tegn på et barn der ikke trænger helt ned i bækkenet.

Som sidste håb, inden igangsættelse, tog vi ud til en akupunktur, der også var uddannet jordemoder.
Hun undersøgte mig indvendigt – ikke en skid klar eller åben, trods alle de gange med snydeveer – så hun jog en masse nåle i mig.

Efter en time som nålepude undersøgte hun mig igen – nu 3 cm åben, rystende over hele kroppen, og med kvalme.
Yes!
Vi skyndte os hjem og gjorde klar til fødsel, men der gik et helt døgn før veerne kom.

Jeg var blevet snydt af veer før, så troede ikke rigtigt på dem – men sad i aftensolen i haven og øvede vejrtrækning, vi puttede de “store” piger, og gik tidligt i seng.
Hvert fjerde minut vågnede jeg ved en ve, men de varede kun 15 sekunder, så jeg faldt i søvn igen mellem dem.

Klokken 02 skete der noget med intensiteten: jeg vågnede ved en ve der næsten rev mig midtover, drønede ud på badeværelset og kastede op.

Ninjaen og jeg sneg os nedenunder, for ikke at vække børnene, og ringede til jordemoderen og min mor.

Veerne var slet ikke til at styre – jeg havde god styr på dem ved de to foregående fødsler – men det her var anderledes.
Babyens hoved trykkede på min lænd, på en måde så det føltes som om jeg fik stød.
Det hjalp lidt, hvis Ninjaman nærmest lavede en håndstand på knoerne på min lænd – men sateme stadig ikke særligt sjovt!

Midt i det hele, vågnede den halvandet årige , selv om jeg nærmest havde kvalt mig selv ved at bide i en pude, for ikke at larme.
Hun ville ikke sove mere, men ville gerne have en rugbrød og sidde lidt på mors hofte…

Ninjaman vækkede min højgravide søster, der kom i pyjamas og badekåbe, og tappert hentede barnet.

Døre klaprede, der blev pakket ting den lille skulle have med, instrukser om hvordan barnesædet virkede blev uddelt, Ninjaman baksede fødekarret ind i stuen, jordemoderen kom der også, og jeg var rasende og havde ondt – her havde jeg været bange for at føde på et hospital, hvor man kunne høre andre fødende og fremmede mennesker kom og gik, og så stod jeg alligevel her og fødte, i noget der mindede om Hovedbanegården i myldretid!

Men hurtigt kom der ro på, jordemoderen fik kaffe, stearinlysene blev tændt, jeg kom op i det varme vand, og holdt op med at være helt så sur.
(fortsættes – senere på ugen, promise!)

12/01/15

Om hvordan man maler – et mandagstip

Min næstældste, der ellers altid er en pige med meget gang i, elsker at male, og vil gerne dele tips ud, til hvordan man kan bruge akvarelmaling.

N 10 år:
“En god måde at male på, er hvis man kan tage en ordentlig klat vand, og dryppe akvarelmaling på.
Så blander farverne sig ind i hinanden, og det ser sådan…diskoagtigt ud.
Sådan farverigt!

image

Her har jeg lakeret eller kalkeret, eller hvad det nu hedder, et billede af en pige over på noget tykt papir, og så putter jeg en masse vand på, og drypper maling i.
Så flyder det ud.

Jeg synes maleriet bliver sjovt, fordi der kommer nogle andre farver.
Men man skal ikke overdrive, fordi at så kommer det til at se underligt ud, og så kan man ikke se hvordan pigen ser ud rigtigt.

Man kan finde billeder i en bog, fx af en mark, og så kan man male efter, men man kan bare bruge nogle andre farver. Jeg synes det er kedeligt at marker er grønne, så der ville jeg måske male dem blå.

Man kan også male med fedtfarver på akvarel.
Det her jeg gjort på den her sommerfugl:

image

Det er en god idé at bruge grundfarver, hvis man skal lave det her vandhalløj, fordi at grundfarver kan jo blandes til de fleste farver.
Det har jeg lært i skolen.

De her malingsfarver hedder ecoline.
De er meget vandagtige, men de er også meget farveagtige.
Sådan noget vandfarve i en æske er lidt mere fesent i farven, men jeg kan godt lide at male med dem også.
Jeg kan godt lide at akvarelmaling tørrer hurtigt, så man kan sagtens lave en hurtig gave!

Det var så det tip! Jeg håber i kan bruge det, og godt nytår!”