05/19/20

Om at lave tegnefilms-middage

Med fem børn i huset (ældstebarnets kæreste bor her meget af tiden), er der masser af samlet kreativitet tilstede, og er mens resten af verden har været lukket ned, har børneflokken været gode til at finde på virkeligt sjove aktiviteter.

Det absolut fedeste vi lavede – muligvis også det sjoveste vi nogensinde har lavet sammen – var en madkonkurrence, med tegnefilmstema.

Konceptet var: vi delte os i tre hold, og trak lod om hvem der stod for forret, hovedret og dessert, og så havde vi en uges tid til i smug at planlægge, lave pynt og købe ind. Ingen hold vidste hvad de andre lavede, og man måtte først komme ind i stuen når alt var parat og klart.

Her er resultaterne:

Forret: Græskarsuppe med brød

Hold 1, bestående af mellempigerne på 13 og 15 år, havde ryddet en genbrugsbutik og deres lillesøsters legetøjskasser for pynt, og dækket et bord som den gale hattemager i “Alice i eventyrland” ville være blevet imponeret over:

Spillekort, bøger, blomster, og håndklippet konfetti formet som hjerter, ruder, klør og spar spredt ud over bordet.


De havde lavet græskarsuppe, med kokos, appelsin og ingefær, og serverede den fra en kaffekande fundet i genbrugsbiksen og boller formet som spar og klør.


Hovedret: Bento-bokse

Ninjaman, mindstebarn og jeg stod for hovedretten, og besluttede ret hurtigt at vi ville lave noget fra børnenes japanske yndlingsfilm “Min nabo Totoro”. Egentlig ville vi have lavet sådan nogle bento-boks madpakker der skulle ligne nogle de spiser i filmen, men da fire ud af fem børn er vegetarer fandt vi det for besværligt at genskabe den fisk der skulle med for at den skulle ligne.

Bordet var ikke særligt imponerende dækket – vi forsøgte at lave en slags skov i den ene ende af bordet, og resten skulle så ligne en kantine, med mad serveret i madkasser:

Det sorte på bordet er støvalfer, som mindstebarnet lavede af pompoms.

Ninjaman var det kreative geni bag bentoboksenes udformning, hvor han lavede en Totoro af sorte og hvide ris i hver boks, og så fyldte vi boksene op med japansk omelet og individuelle favoritter af grøntsager:

Dessert: vafler. marengs, is og varm kakao

De to 18 årige havde brugt timevis på håndlavet pynt til deres vildt gennemførte sump fra”Shrek”: skilte med tegninger af Shrek, stykker af træ til lys og blomster, håndtegnede mini-Shreks der badede i alles kakaoglas og en vild dessert:

Virkeligt vildt! De havde bagt chokoladevafler (fordi æslet elsker vafler), formet grønne marengsører til ispynt og lavet løgringe i hvid chokolade som pynt (Shrek spiser rå løg).

Er det ikke sejt? Derudover havde jeg lavet en quiz om tegneserierne på nettet – hvis i vil spille den, kan den findes her .

Vi overvejer at gøre det igen, men måske bare med et enkelt hold pr gang, der laver en ret fra en film, inklusiv pynt, og så ser vi filmen sammen bagefter. Ninjaman og jeg tænkte først straks “Godfather 1”, men den er nok lidt voldsom at se for de yngste, så nu er vi gået i tænkeboks for at finde en god, ikke for uhyggelig, film vi kan lave mad efter. Har i forslag?

05/15/20

Boganmeldelse “Min mørke Vanessa”

Anmeldereksemplarer – anmeldelserne er oprigtige, uanset hvor jeg har bøger fra.

”Min mørke Vanessa” af Kate Elisabeth Russel

Denne velskrevne og vedkommende roman var en barsk læseoplevelse, og jeg måtte lægge den fra mig flere gange undervejs.

Bogens fortæller, Vanessa Wye, lader sig som 15 årig forføre ind i et forhold med sin 42 årige lærer. Bogens synsvinkel skifter mellem helt unge Vanessa i 2000 og 32 årige Vanessa i år 2017.
I 2000 er hun ensom på den kostskole hun bor på, har mistet sin eneste veninde, og føler sig helt usynlig, indtil hendes karismatiske dansklærer pludselig begynder at se hende. Ros for opgaver. En kompliment for det røde hår. Et strejf af en hånd på låret. En opfordring til at læse Nabokovs “Lolita”.

I 2017 anklages læreren for overgreb mod nye unge piger, og Vanessa, der nu er voksen, men ikke rigtigt er kommet videre med uddannelse, parforhold eller andet voksenliv, følger ivrigt med i sagen, mens hun tænker at de piger må have løjet – for det hun havde med læreren var jo kærlighed, det var hendes skyld fordi hun var så forførende, det var noget særligt.

For mig var det overgreb der skete mod hovedpersonens tanker nærmest værre end det der skete mod hendes krop – manipulationen, måden han får hende til at tro hun er den der forfører ham, er simpelthen så klam. Men samtidig er det hele set gennem hendes synsvinkel, og hun er så hjertegribende naiv og ensom.

En nuanceret roman, om skyld og skam, seksualisering og seksualitet, misbrug, grooming,  MeToo og manipulation.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

4/5 stjerner herfra.

 

04/28/20

Anbefalinger af tv-serier du skal se lige nu, April 2020

En virkeligt god serie, om familieforhold – Amazon prime


Her hvor 75% af børneflokken ikke skal møde tidligt i skole, skrider sengetiderne en smule og det der med at have stuen børnefri om aftenen holder ikke. Da vi derfor ikke se noget der er uhyggeligt eller voldeligt, er det fedt at falde over en virkeligt god serie som de store børn også kan se med på. “This is us” ligger på Amazon prime. Vi har set en halv sæson og er allesammen virkeligt vilde med den – den får også 8,5 på imdb, så vi er ikke de eneste. Første afsnit er skruet rigtigt godt sammen, og hvis jeg siger noget som helst om handlingen i serien ødelægger jeg overraskelsesmomentet, så I må nøjes med et referat om at den handler om søskendeforhold, forældreskab, kærlighed, familiebånd, usikkerhed, utilstrækkelighed og kærlighed, på en måde der er almengyldig og flere steder helt vildt rørende. Jeg har haft en klump i halsen af rørelse over rigtigt mange af afsnittene og kan kun anbefale den. Der er tre sæsoner allerede.

En vild superhelteserie, med korrupte helte. Amazon prime.

“The boys” er det absolut og uden sammenligning allerfedeste jeg nogensinde har set om superhelte. Normalt ser jeg kun den slags med et halvt øje, fordi Ninjaen og ungerne elsker det – men denne her er noget helt, helt andet. På ingen måde for børn: meget blodig og med store mængder sex, men vildt spændende og godt skruet sammen.

I serien er superheltene ikke særligt helteagtige, men gudekompleksramte kæmpeegoer, med reklameaftaler. De syv mest kendte – “the seven” – arbejder for det korrupte firma Vought American og deres kræfter og kendisstatus bliver brugt som taktiske brikker i et større politisk magtspil.

The Boys – en lille enhed bestående af den unge knægt Hughie, den brutale eksstrømer Billy Butcher, den autonome romantiker Frenchie og familiefaderen Milk – har til formål at afsløre superhelteskurkene. Replikker er gode, spændingen er høj, volden er grafisk flot og den er ikke til at slippe. 8,7 på imdb

The outsider – gysende spænding på HBO nordic

Jeg har altid godt kunnet lide Stephen Kings bøger, og synes han er meget mere end gys. Han formår at skrive mennesker på en overbevisende måde, hvilket hæver ham op over alt andet i spændingsgenren. Desværre er stort set alle filmatiseringer af hans bøger noget blodigt bras, og mine forventninger til denne var derfor ikke store. Serien starter med et bestialsk drab på en lille dreng, men er ikke ellers særligt blodig. Det er menneskenes sorg, smerte, had, usikkerhed og sårbarhed der er i fokus, og den formår at holde et højt spændingsniveau, samtidig med at man virkeligt kommer ind under huden på personerne. Den oplagte morder – set blodig, har efterladt sin DNA på liget, er spottet på kameraer – er der noget mysistk ved, og modvilligt lader en sorgramt politimand sig rode ind i en efterforskning sammen med en meget speciel kvinde. Det er mystisk og overnaturligt, men på en eller anden måde får de gode personer det hele til at virke troværdigt. Imdb giver den 7,9

Killing Eve – HBO Nordic


Killing Eve” har jeg vist anbefalet før – voldelig, intens, morsom og helstøbt serie, hvor alle de mest spændende og handlekraftige karakterer er spillet af fantastiske kvinder. I korte træk handler den om efterretningsagenten Eve Polastris jagt på den skruppelløse lejemorderVillanelle, og om deres indbyrdes fascination af hinanden. Helt formidabel!

 

04/26/20

Om ting at lave, med karantæneramte teenagere (og børn)

Mindstebarn og jeg er jo tilbage på arbejde/skole; Ninjaman er så snart hans operationssår er helet, men de tre store samt den ældstes kæreste der bor her, går i skole hjemmefra og ser ikke andre mennesker. De tager det helt vildt pænt, og alle de kriser jeg kunne have forudsagt omkring hvorfor man ikke må se venner og den slags, er helt udeblevet.
Det betyder dog ikke at de ikke savner hverdagslivet, vennerne og aktiviteter ude, og vi har alle seks på skift krise over ting vi savner.
Heldigvis er det ikke god fantasi flokken herhjemme mangler, så her er en inspirationsguide til hvordan man stadig kan lave (næsten) alt det man savner, hjemmefra.

Biograf, hjemme


En biograftur, med billetter, kø til slikbutik, popcorn og nummererede pladser var sidste uges største succes.
Vi så “uncorked” – en ok netflixfilm omkring en ung fyr der drømte om at blive sommelier, selv om hans far forventede at han overtog familierestauranten. Filmen var dog ikke det vigtigste, men hele stemningen: de tre yngste havde lavet billetter, popcorn og en slikbutik; nummereret pladser og klippede billetter, og under hele filmen gjorde vi os alle umage med at opføre os biografagtigt: dukkede hovedet når vi løb foran fjernsynet for at komme på toilettet, knitrede lidt for meget med slikpapir, og smed lidt med popcorn. Helt autentisk!


Cafe – hjemme

Dette har vi gjort flere gange, den måned hvor vi alle seks var hjemme.

På skift har vi stået for at bage til eftermiddagscafe, hvor alle kunne bestille fra menukort og nyde varme drikke og hjemmebag og spil,e brætspil


Koncerter – hjemme

Koncerter er noget af det jeg savner allermest selv, og desværre også noget af det der er sværest lige at genskabe hjemme. Det er bare ikke det samme, uden at stå i en stor crowd af glade, dansende mennesker. Men rigtigt mange musikere laver små livekoncerter hjemmefra på Instagram, og her har vi samlet os og set flere af dem med bands vi kunne lide. Der er noget særligt over at se det live, og selv om vi alle seks hører ret forskellig musik, har vi enkelte kunstnere vi er enige om er fantastiske. Den ene er hende her:

Phoebe Bridgers, der har spillet numre live på Instagram @_fake_nudes_. Hun har også en konkurrence hvor man kan lave sin egen karantæneversion af en af hendes musikvideoer, hvilket alle pigerne har været meget opslugte af at forsøge – så opslugte at de startede brandalarmen med en røgmaskine de lånte af naboens teenager. Nå, men man kan altså finde mange gode minikoncerter på Instagram, hvis man er vågen. Og det er ret sjovt – omend langt fra det samme. Kæft, hvor jeg savner rigtige koncerter! Stod faktisk til en koncert i Vega (“Big thief”) da Danmark lukkede ned, og havde vildt mange billetter til aflyste koncerter i år…

Restaurant – hjemme

Jeg har ikke billeder endnu, men tænker der godt kunne komme et lille blogindlæg ud om vores restaurantplaner: på tirsdag (hvor Ninjaman forhåbentligt vil være frisk nok efter operation) har vi aftalt at lave en restaurant herhjemme, ud fra et tegneserietema. Man må selv vælge hvad, men der skal være pynt og musik der passer til den tegnefilm man vælger, og så skal de andre hold gætte hvad det er.

Mellempigerne laver en forret, ældstebarn og kæreste er i fuld sving med at lave hemmelig pynt til deres dessert, og Ninja, mindsteungen og jeg selv skal lave en hovedret. Vi er ikke helt enige om temaet endnu, men tror vi går efter at lave Bento-bokse fra Miyazakis “Totoro”.

Yoga, hjemme

Og her kan I stadig vinde et gavekort til yogaudstyr på 1000 kr, gennem yogavivo

 

04/18/20

Om kræft og operationer

Herhjemme er det altid mig der bliver spurgt om ting der kræver paratviden eller almen hukommelse, og Ninjaman der bliver spurgt om alt der skal læres fysisk. Han kommer fra en lille by, hvor det eneste man kunne lave var at gå til ting, og han har gået til ALT og bliver utroligt hurtig god til ting. Alt fra hård fysisk sport, til dans, musikinstrumenter og kunsthåndværk er han naturligt god til. Her i Corona-lockdown har han og mellempigerne fx syet en masse tøj til sig selv, med stor ildhu og talent.
Og med sport er det næsten endnu vildere hvad han kan opnå når han sætter sig for det – jeg har aldrig kendt nogen der kunne træne en sixpack frem så effektivt og har så stor styr på sin krop.

Det var derfor ikke overraskende da lægerne på hospitalet, til et kræfttjek, opdagede at hans fantastiske krop har gjort noget så effektivt som at gro en solid beskyttende knogle på hans hals, rundt om en kunstig blodåre de have lagt derop under den første operation.

Ser det ikke vildt ud?

Det er “tappen” længst inde mod halsen på billedet der er ny og også lægerne var ret imponerede over hans krops formidable helingsevner. Cykelkæden er den der holder den nye del af kæben sammen med den gamle.

Vi har lavet mange jokes med hvor superheltesejt det er, men den generer efterhånden meget, og nu skal den væk. På tirsdag.
Det lyder ikke som om det bliver så voldsom en omgang, men alligevel har tanken om det trykket os begge rigtigt meget de sidste uger. Det hjælper heller ikke ligefrem at have haft en hel måned hjemme med tid til bekymring, og så falder operationen sammen med lige at være startet på arbejde igen begge to. Med halve hjerner, der tænker på operation.

Siden han blev diagnosticeret med kræft for 4 år siden, er han blevet opereret 11 gange. Selve kræften forsvandt lykkeligvis ved de første operationer, men det tager tid at få rekonstrueret det hele når man fjerner en halv kæbe og bygger en ny af væv og knogler fra skinnebenet. Det har været en hård omgang. Selvfølgelig mest for ham der fysisk har ondt, men også psykisk for os alle. Det er skræmmende og frustrerende at se til fra sidelinjen når en man elsker har så ondt og man ikke kan sige eller gøre noget der hjælper. Den sidste operation han fik, af en bøjet tå, viste sig at være så smertefuld efterfølgende at det velkendte sorte hul af frygt blev noget vi alle kunne mærke. Selv om han fysisk blev sig selv i løbet af nogle måneder, så havde han efterfølgende en meget lang periode med nedsat overskud til at være sammen med andre. Tanken om den omgang trykker nu hvor han står foran operation nummer 12.

Så disse tre sidste dage inden skal bare fyldes ud med positive ting. Vi laver bål, drikker cocktails, og lærer børnene poker.

Gik en lang tur i dag, og købte sushi vi ikke rigtigt havde råd til, og spiste det på en tom legeplads. Vi har lavet yoga. Pigerne bager kager. Der er planlagt banko og hjemmebiograf senere. Og dagen i morgen skal også fyldes ud med alt der distraherer.

For dette her er forhåbentlig og formentligt den sidste operation han behøver at skulle igennem, og det handler bare om at træde vande så hårdt vi kan, så vi kan holde hovederne ovenvande denne gang.

Det skal nok gå godt.
Og når vi engang må være sammen med mange mennesker igen, skal det festes væk. Helt væk, hvor vi ikke længere fryser i skyggen af den sygdom der engang var.

03/29/20

Anbefalinger af medrivende bøger til indedage

Her anbefalinger af de bedste bøger jeg har læst den seneste tid, til jer der mangler noget velskrevet at forsvinde i.
Bibliotekerne har desværre stadig lukket, men de fleste af dem jeg anbefaler her findes på bogstreaming-apps, og mange boghandlere sender fragtfrit. Linksene jeg smider ind er til Arnold Busck, der har fragtfrit, og jeg tjener nogle få procenter hvis I køber gennem dem.

“De heldige” af Georgia Hunter.

Bogen er en moppedreng på 475 sider, men jeg fløj gennem den! Simpelthen en utrolig fortælling, baseret på forfatterens families egen historie. Den polskjødiske familien Kurc spredes ved anden verdenskrigs begyndelse for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

En varm, varm anbefaling herfra!
5/5 stjerner.

 

 “Ud af ensomheden” af Benedict Wells

Jeg græder kun yderst sjældent over bøger, men denne smukt skrevne lille bog trak tårer adskillige gange. Ikke så meget fordi den er sørgelig, men fordi den også beskriver håb, ensomhed og kærlighed på allerfineste vis. De tre søskende Marty, Jules og Liz mister deres forældre i en ulykke, tilbringer nogle triste år på kostskole, og som voksne svæver de ind og ud af hinandens liv og kæmper mod ensomheden på hver deres vis.
Det er en tæt lille bog, med et vanvittigt fint sprog og en poetisk inderlighed der virkeligt rører en dybt.
Også en stor anbefaling!
5/5 stjerner

“Tabita” af Iben Mondrup.

Romanen følger det barnløse par Eva og Berthel, der er udstationeret i Grønland i 1960erne. Eva forelsker sig i den grønlandske hushjælps to små børn, og før nogen rigtigt fatter hvad der er sket, er børnene blevet adopteret af Eva og Berthel og hjembragt til Danmark. Pigen Tabita har særligt svært ved at passe ind, og kæmper med at forstå hvad der egentlig er sket eller skal ske, og Eva kæmper med at finde sig til rette i rollen som mor, der ikke er som hun havde drømt om.
Det er en barsk, trist og oprørende fortælling, der samtidig er skrevet så utroligt godt at man næsten kan mærke kulden i sin egen krop.

5/5 stjerner også.

“Alle himlens fugle” af Rakel Haslund-Gjerild

Alle mennesker i verden er væk, på nær en pige. Helt alene i verden begynder hun at glemme ordene, mens hun bevæger sig gennem oversvømmede gader i en trøsteløs verden. Intenst smukt beskrevet.
4/5 stjerner.

 

Har I læst noget godt? Så anbefal gerne nedenfor, jeg skal snart have købt lidt flere bøger!

03/28/20

Om humlebier eller søvngængeri

Humlebien – corona-selvisolation dag 16

Jeg vågnede og tænkte på en underlig drøm jeg havde haft: jeg drømte at en høj summen vækkede mig klokken 04. Det var en kæmpestor humlebi der sad på mit sengetæppe. Den største jeg nogensinde havde set. Enorm. Som en lille spurv, nærmest. Jeg hentede en rulle toiletpapir og forsøgte at fange den forsigtigt i det, men den summede så uhyggeligt at jeg slap den. Så mistede jeg den af syne og brugte lang tid på at finde den igen. Lå på maven og gloede under sengen, og løftede alt vasketøjet fra gulvet, før jeg endelig fandt den på min hovedpude.

Fangede den med et låg fra en æske og en bog, men da jeg ville slippe den ud af vinduet summede den igen så voldsomt at jeg tabte både låg og bog ud i haven.

Vågen igen lå jeg lidt og funderede over hvad sådan en drøm betød. Er det corona-hjemmekuller? Hvad symboliserer sådan en kæmpestor summende ting, man ikke kan komme af med?

Så opdagede jeg toiletpapirrullen i sengen, ved siden af hovedpuden. Jeg rejste mig og så ud i haven. Der lå låget og bogen.

Resten af dagen har jeg brugt på at fundere over om humlebien virkeligt var SÅ stor – eller på om jeg bare er begyndt at gå i søvne.

(Fotoet har faktisk ikke noget at gøre med indlægget, men jeg har haft det liggende på min telefon siden jeg fandt det i en artikel om bier der sover inde i blomster. Synes det er så nuttet…)

03/23/20

Om følelsen af at være med i en film og anbefalinger af dystopiske bøger

Hjemmearbejds/hjemmeskoleuge nummer to er i gang, og det går i det store og hele ret fint. Jeg arbejder foreløbigt kun hjemmefra, mens Ninjaman skal på arbejde noget af tiden.

Teenagepigerne synes det er luksus at sove til længere end 06 hver morgen, og alle overholder uden brok en disciplineret “skoledag”, hvor de laver lektier 10-14, mens vi forældre sidder ved siden af og arbejder. Af mangel på anden underholdning laver vi endda ofte flere hyggelige ting allesammen end vi normalt ville gøre: går mange ture, spiller brætspil, eller sidder i samme rum og er kreative med hvert vores projekt. I weekenden malede mindstebarnet således påskebreve, mens hendes far tegnede, jeg skrev og teenagepigerne lavede smykker ud af mærkelige ting. Her barn med malerier:

Og de øreringe hendes yngste storesøster lavede til hende ud af et par miniskateboards, håndmalet med poscatusser:


Men hjemmekuller, og det at der ikke er en reel dato for hvor længe hele verden skal mure sig inde, tager også periodisk bidder af stemningen. Børnene savner venner, og ærgrer sig over ting der bliver aflyst, Ninjaman savner tid alene og jeg savner tid med andre.
Det gode er at der er tid til at få talt ud med dem der får “meltdowns” – i den almindelige travle hverdag er det mest noget med rasende teenager/dørsmæk/ læggen låg på/komme videre, nu har vi rent faktisk tid og overskud til at følge op på hvad det er der trykker. Tror jeg har haft mere tid til at lytte til mine unger en til en den sidste uge end jeg samlet har haft de sidste fire måneder…

Så mine dage er fyldte nok til at jeg ikke lader mig løbe over ende mentalt af de dommedagsscenarier jeg normalt er forfalden til. Mine nætter er derimod en anden sag… jeg vågner hver nat, af mareridt, og bruger den første halve time på at finde ud af hvad der var drøm og hvad der er virkelighed, og forsøge at tænke positive tanker. Ender alligevel altid med at bruge et par timer på tænkte dommedagsscenarier og googling af fotos fra verden, der ikke ligner sig selv for tiden.

Det mærkeligste ved at have en overaktiv fantasi og en veludviklet sortseer-tendens, er at jeg har brugt så mange timer på at forestille mig verdens undergang, at det føles som om jeg havde set alt dette komme. Helt ned i detaljer, der får mig til at føle at vi allesammen er med i en film JEG har skrevet. Må stoppe mig selv i at sige til folk:” velkommen til mit manus! Det er imponerende detaljeret, ikke? Ja, jeg ved godt det føles lidt ubehageligt, men er det ikke interesant at prøve hvordan der ser ud inde i mit hoved? Bare vent – om lidt muterer virussen og vi dør allesammen. Bortset fra zombierne. Dem kan du godt glæde dig til!”

Jeg skyder 100% skylden for alt dette på bøger jeg har læst.
Krimier siger mig ikke meget, og jeg holder mig også fra gysere (bortset fra Stephen King, som jeg altid har haft et blødt punkt for), så benzin til min noia har jeg altid fundet i dystopiske romaner.


Hvis man kan er nysgerrig på dystopigenren, kan jeg særligt anbefale “ Station 11” af Emily st. Mandel (adlink). Fremragende bog!

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage. Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noget tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Af andre skræmmende, men gode, pandemi-romaner kan jeg anbefale:

“Som pesten” af Hanne-Vibeke Holst, der er meget realistisk og omhandler hvordan regeringer, almindelige mennesker og medicinalfirmaer håndterer en pandemi og Madaddam trilogien af Margaret Atwood, der foregår i en fremtidsverden med kun få overlevende efter en virus.
Men hey – hvis I har tendens til dommedagstanker som mig, er det måske ikke lige de bøger I skal læse! Jeg vil snarest lave et bogindlæg, om bøger man kan forsvinde ind i, på den gode måde.
Pas på jer selv derude.

03/17/20

Om forsøg på ikke at gå i zombie-panik

For en som mig, der altid bruger bare en smule af min tankevirksomhed på at forberede mig på værst-tænkelige-scenarier og zombieapokalypser, er corona-krisen ikke just befordrende for nattesøvn.

Og man kan ikke undgå at tænke på det – det hele handler jo om corona, i en grad hvor selv hundelegetøjet ligner coronavirus-forstørrelse:

Jeg skal virkeligt tage mig selv hårdt i nakken for ikke at blive overdramatisk og bekymre mig om sårbare mennesker jeg holder af – men udover nogle enkelte nætter, går det rent faktisk overraskende godt. Måske fordi jeg synes der er noget trygt ved at myndighederne tager det så seriøst, og vi forhåbentligt kan lykkes i fællesskab med at få smitten til at brede sig langsomt nok til at sundhedssystemet kan følge med. Godt vi allesammen er så gode til at holde os for os selv, det kan i sidste ende gøre en stor forskel!
Jeg tænker på jer der knokler med at holde Danmark kørende – hospitaler, supermarkeder – og er taknemmelig for at I findes.  Vi der sidder hjemme, og passer jobs fra sofaen mens vi forsøger at motivere egne børn til hjemmeskole, kan måske også godt bruge følelsen af at være til nytte for andre, selv lm vi ikke trækker de tungeste læs – så her er et par forslag:

Lav et minibibliotek:

Det eneste jeg havde lyst til at hamstre, var biblioteksbøger. Nåede det desværre ikke, og tænkte at der måske var andre bog-desperate typer end mig derude, så jeg har bygget mit eget bibliotek foran min havelåge.

Det er ikke kønt – men det virker!

Fyldte det med ca 40 bøger og et par film, og allerede nu er de fleste af dem blevet snuppet og folk har lagt andre bøger, film og spil derind. Jeg bruger alt for meget tid i mit vindue på at sidde og skæve ud på vejen, for at se på hvem der kigger i mit bibliotek.

Køb ind for nogen, der ikke selv kan:

Vi bagte en masse små brød, og hang dem på dørhåndtag hos ældre mennesker på vejen, vedlagt breve om at de bare kunne ringe hvis de ville have hjælp til indkøb. Hvis man har mere overskud end det, så har Røde kors også organiseret en kæde af folk der hjælper andre.

Arh, det her indlæg var lidt tyndt, I know! Skal lige i gang med at skrive igen. I morgen vil jeg lave et indlæg med anbefalinger af hvad man kan underholde sig med, uden at behøve forlade sin matrikel.
(Hvis man har anbefalinger af serier, så skriv dem gerne til mig, så samler jeg dem.)

03/11/20

Guide: tips og tricks til fejring af nonfirmation, konfirmation eller 15 års fødselsdag

Indlæg indeholder reklame – jeg har samarbejdet med Just serve it, Paperdeluxe og “My selfie”, men min begejstring for deres koncepter er – som altid – oprigtig.

I lørdags fejrede vi at dette lillebitte menneske har været vores i 15 år, med en fantastisk fest – helt som hun drømte om. Mine børn tror ikke på Gud og vil derfor ikke konfirmeres, så i stedet har vi valgt at gå all in på fejring af deres 15 års fødselsdage.
Vi har brugt timer på at tale frem og tilbage omkring menu, pynt, underholdning mm, og endte med et koncept der holdt 100%. Nedenstående er en opsummeret guide, til inspiration.

Pynt af lokale, borddækning m.m.

Jeg har ikke den store æstetiske sans, og som jeg før har skrevet om, ender fester vi holder oftere i “crazy” end “classy”, rent oppyntningsmæssigt. Det var dog det der var allervigtigst på den 15 åriges liste: de lånte klasselokaler skulle ikke ligne klasselokaler, men trylles om til noget lyst og lækkert, med naturfarver, grønne planter og strejf af guld.

Hun bombarderede mig med inspirerende pinterest billeder, og jeg blev helt svedt ved tanken om hvor jeg kunne finde de ting.

Heldigvis fik jeg tilbudt samarbejde med en webshop der har ALT til fest: Paperdeluxe, hvor den søde ejer Betina har været den vildeste hjælp med at foreslå pynt der passede. Det kan VARMT anbefales at kunne sidde derhjemme i ro og mag og planlægge den slags ud fra en webshop med sådan et stort udvalg, istedet for at fare rundt og spontanshoppe alt muligt crap i tusind forskellige butikker.

Barnet valgte hvide duge på ruller,grove bordløbere, konfettiballoner, træskiver til at sætte lys påhjertekonfetti, og rundt omkring i baren og de andre rum stod der brandsikre lanterneposer med fyrfadslys og fra lofterne hang der rosetter og pompoms i hvid og guld. Superfint, ikke særligt dyrt – og ingen af rummene lignede klasselokaler!

Vores have blev tømt for efeu, der pyntede på borde og lamper, og bordkortene lavede fødselarens søstre i selvhærdende ler.

Baren blev pyntet med rosetter, pompons og lys:


Underholdning

Sidste år var vi til en fest hvor der var en selfieboks – hvilket var den bedste kombi af sjov underholdning og gode minder. Jeg havde personligt meget, meget svært ved at styre mig selv, og fik taget pinligt mange kiksede selfies.

For at give fødselsdagsteenageren en grund til at krumme tæer over sine forældre, besluttede vi os for at leje en boks fra “My selfie”.  Det var en kæmpesucces, hvor folk fik bondet på kryds og tværs.

Jeg kan ydermere glæde mig over ikke længere at være den der har sværest ved at begrænse mig med en selfieboks – se fx min ven Marens Instagram for billeddokumentation af hvor entusiastisk hun fik brugt den.
Det var supernemt at bruge My selfie boksen: den kom dagen før festen, i en smart kasse med gode brugsanvisninger så selv os teknik-analfabeter kunne få den nemt op at køre; under festen blev fotos transmiteret til en storskærm, og efter festen delte jeg link med gæsterne, så de selv kunne hente billeder ned. Og vi har nu 300 fantastiske selfies som minde om dagen. Varm anbefaling – alle pengene værd!

Drinks til festen

Siden jeg for snart fem år siden sendte min mand og vores nabo på cocktailkursus, for at de kunne være bartendere til min fødselsdag, har cocktails været en fast bestanddel af vores fester.

Altså: intet smager bedre, så hvorfor overhovedet drikke andet?

Problemet med cocktails er bare at det er tidskrævende, fedter og ikke alle er lige gode til at blande drinks. Så da vi hørte om “Just serve it” var vi helt på! Konceptet er helt genialt:
1. Man bestiller en lille kasse med smagsprøver på de varianter man overvejer. Bestiller man derefter noget, er smagekassen gratis.
2. Færdigblandede drinks, smarte glasdispensere, isterninger, sugerør, skåret frugt og andet pynt afleveres direkte til festen
3. Hæld drinks og pynt i glasdispensere, og lad folk selv tappe lækre færdigblandede drinks.

Flot bar, ikke? Vi havde valgt alkoholfri thai lemonade og masser af Virgin mojitos til børnene og de unge, og Pina colada, passionsfrugt daiquiri og “korean kick” til de voksne. Vores gæster var helt vildt begejstrede, og baren var et velbesøgt sted. Prisen er sølle 25 kroner pr cocktail, og de smager mindst lige så godt som når vi blander dem selv – vi skal bare for en masse indkøb og tidsforbrug.

Just serve it har lige nu 22 forskellige cocktails med alkohol i sortimentet, og et væld af alkoholfri varianter også, så der er noget til hver en smag og anledning.

Hjemmelavet mad

Vores budget til mad endte med at være ikke så imponerende – her vil jeg så anbefale min veninde, Pernille, der var en mester til at organisere mine børn i samlebåndsarbejde, så vi selv fik lavet koreansk bulgogi. Det er tidskrævende, men lækkert og ret billigt. 
Barnets lillesøster bagte alle kager selv: cookies, chokoladekage, æblekage og cupcakes. Hun bagte to kager hver weekend op til, og frøs dem ned.
Mine favoritter var de her nuttede kaktuskager:

Adspurgt om hvor hun var blevet inspireret til dem, replicerede hun tørt:”de passede til hendes personlighed…”

Gaver til nonfirmation/konfirmation

Jeg synes selv det er lidt kedeligt at give pengegave, men er med på at det ofte er det teenagere ønsker sig mest. Selv plejer jeg at rose mig selv for at være kreativ nok til at folde sommerfugle ud af pengesedlerne og hænge dem på en plante.

Det vil jeg ikke prale af længere, efter at have set hvor sejt det kan gøres – mit barn fik fx dette flotte akvarium, med pengefisk:


Sandet er sukker, og de står på en pind i modelervoks.


Eller klædeskabet – beklædt med fotos af barnet som lille, og fyldt med pengetøj:


Nå, håber I – der står foran at skulle afholde teenage-fejringer –  kan bruge tipsene her til noget. Det var ihvertfald en fantastisk fest, som jeg stadig bliver helt glad over at tænke på.