28/02/15

Om afsløringer

Der var intet jeg havde mere brug for i morges, end at ligge længe i min seng, og vågne virkeligt langsomt.
Gerne i en bunke børn, og med aviser og kaffe inden for rækkevidde.

Istedet blev jeg vækket klokken 8, hvor min mand råbte:”shit! Jeg har glemt at ham der mureren skulle komme i dag – og han holder udenfor NU, så skynd dig i tøjet!”

30 sekunder efter, sad jeg fortumlet, med dynemærker i fjæset, morgenhår og gårsdagens lidt plettede kjole på, og stirrede ned i en kop kaffe, mens mureren slæbte sække og fliser ind i det, der skal blive vores badeværelse.

image

Jeg forsøgte at morgenlande,  ved at spille behagelig musik på min mobil, over vores nye trådløse højtaler (for tiden har jeg et musik-crush på Conor Oberst, som en ven for nyligt introducerede mig til).

Det hjalp en smule, men snakkende børn, klaprende døre, og fremmed murer i huset gjorde mig lidt klaustrofobisk, så jeg endte med at lave det klassiske mandetrick: flygtede op på toilettet, med min mobil.

Da jeg følte at jeg var klar til at være udadvendt igen og vendte tilbage til stuen, sad mellempiger og smilede smørret.
“Wow – du skider længe!” sagde den ene – så tilpas højt at mureren muligvis hørte det, så jeg skyndte mig at bortforklare, med at jeg skam ikke havde været på toilettet, men bare havde ført en vigtig telefonsamtale ovenpå.

“Næ. For jeg hørte dig trække ud.” sagde barnet, og før jeg nåede at bortforklare den, fortsatte hun:” og når du spiller “candy crush” på din mobil, kan man altså høre det i højtaleren. Vi kunne høre, at du klarede den der bane med vingummibjørnene!”

Mureren skjulte et fnis med et host, og jeg indså at det alligevel ikke nyttede noget at lyve over for mine børn, og besluttede mig for at finde en mere elegant måde at vågne på fremover…

26/02/15

Om døde dyr i poser

Jeg faldt over dette blogindlæg, hvor bloggeren lod sin datter tage en død mus med i børnehave, og morede mig meget.

Det mindede mig om min barndoms fejlslagne forsøg på at imponere jævnaldrende, med netop det samme: døde dyr i poser.

I anden klasse, skulle vi i biologi dissekere en fisk.
Det var superklamt, og flere af pigerne fik kvalme, men jeg gjorde mit bedste for at spille sej, og lod som om det på ingen måde generede mig.

For yderligere at cementere egen sejhed, tog jeg fiskens hjerte og øjne med hjem i en pose.

Kunne godt mærke at det imponerede nogle af de hårde drenge, at jeg så køligt tog de klammeste dele med mig hjem, og jeg lagde frydefulde planer om hvordan jeg skulle skræmme min lillesøster med dem.

Skulle hun mon finde et lille fiskeøje på sin tandbørste? Eller et fedtet lille hjerte på bordet i barbiedukkens stue?

Mulighederne for sjov med død fisks klamme dele var uendelige – men det var min koncentrationsevne desværre ikke, og så snart jeg satte min nøgle i hoveddøren, glemte jeg alt om den klistrede pose i min taske.
Seriøst: alt.

Et par uger efter tabte jeg et viskelæder ned i min taske i skolen – og fandt en ubeskriveligt klam lille pose, som det tog mig adskillige forvirrede minutter at identificere.
At gå rundt med råddent fiskehjerte i pose, fik mig ikke hevet særligt langt op på listen over dem de populære piger gerne ville være venner med,  og man skulle tro jeg havde lært noget af episoden – men nej…

Året efter besøgte vi min mormor på Malta, og min mormor (der nærede et glødende had til de fleste nuttede og pelsede dyr), vækkede min søster og mig en morgen, og råbte begejstret, at vi to dyreelskende børn måtte skynde os at komme!
I håb om at hun havde fundet noget nuttet, løb vi ud til hende – hvor hun stolt fremviste et dødt firben, klemt helt fladt i en dør,og tørret til en mumie af solen…
image

Vores begejstring var moderat, men i julegave samme år, fik vi alligevel en skifteramme – med det døde firben i…

“Jeg har skrabet hjernemassen af, det synes jeg var pænest” oplyste hun glad, stolt af sit alternative kunstværk.” I kan vise det frem i skolen. De andre børn vil synes det er rigtigt spændende!”

Vi nikkede og takkede pligtskyldigt, og tænkte begge at hun muligvis tog fejl, med hensyn til hvor meget streetcred dødt-dyr-i-ramme ville give, men min koncentrationsevne var (nogen vil sige “er”?) ikke imponerende, så selvfølgelig havde jeg kræet med i skole.

Overraskende nok: det blev jeg heller ikke overvældende populær af….
Min søster forsøgte sig derefter med det samme – med nogenlunde samme resultat.

Så der skulle to episoder med døde dyr i poser til, før jeg lærte af mine fejl – men nu har jeg lært det!

18/02/15

Om fejlleverede sms’er

Beklager blog-stilstand – synes det virkelige liv er lidt barsk for tiden, og har derfor ikke rigtigt hjerneceller til overs til hyggeblogging…

Lige nu ligger jeg i mørket og putter mine tre mindstebørn,  mens jeg forsøgte at sms’e nuttet/forførende med min mand.

Problemet med mig og sms’er, er at jeg ofte tænker på at sende en SMS til en specifik person, og derefter skynder mig ind og sender den sms til den person jeg sidst smsede med – hvilket før har givet lidt sære reaktioner, når jeg har sendt noget til en hel forkert.

Slog dog alle rekorder i akavethed for fem minutter siden, med følgende sms – som jeg ville have sendt til min Ninjaman, men istedet fik sendt til min (kvindelige) ex-chef:

Top et, over sms’er, jeg ville ønske jeg havde sendt til den rette modtager:
“hey skat: hvor mange blowjobs skal du have, for at massere mine fødder om lidt?😁”

Har undskyldsforklaret over for chef i tre sms’er nu.
Hun har valgt ikke at svare.
(eller også har jeg sendt dem til en helt tredje?)

13/02/15

Om vinterferie, i snottåger

Jeg havde glædet mig meget til at holde vinterferie med mine piger denne uge.

Juleferien går som regel med familiehalløj og rituelle konfekt-orgier, og vores vinter har været så presset, med håndværkere i huset og pres på arbejdet; så det føltes lidt som om jeg ikke havde set ungerne rigtigt, siden efterårsferien, eller der omkring.

Naturligvis blev jeg syg…

Har set verden gennem tåger af snot, hoste og kropsligt ubehag, og har forsøgt at leve op til de tre mindstebørns forventningsfulde fjæs, når de hver morgen har vækket mig, fra det jeg muligvis troede blev mit natlige dødsleje…

Ældstebarnet – det heldige asen – er i Liverpool med min moster, på den helt store Beatles-tur, og sender glade sms’er hjem hver aften, og hendes tre yngre søstre har lidt forventet at deres ferie ville blive mindst lige så underholdende som hendes.

Vi har da været både i biffen, og i teatret, men det var primært min ydre skal der var med, og det var mest af alt, fordi det virkede nemmere at lave et eller andet med dem, end at høre på de kedede sig og skændtes herhjemme.

Ligesom Grete fra eventyret, har jeg lokket dem hurtigt hjem igen, med spor af kagekrummer:
“Arh, kom nu piger. Hvis vi skynder os ned til hovedbanen, kan vi købe sådan en af de der boller… Kom, når vi det her tog, kan vi købe en pizza med hjem, som i kan dele…. Der er te og cookies når vi kommer hjem, men så må i også hellere stoppe med at stå og glo på de der hunde, ikke?”

Men i dag havde vi en god eftermiddag, hvor vi gik i gang med at bygge hele castet fra “adventure time” i modellervoks.
image

Den slags kunne overraskende nok godt lade sig gøre, pakket ind i min dyne, og jeg ærgrede mig over at jeg havde tænkt at de der ture ind til byen havde været nødvendige de andre dage…

Her til aftenen genså vi Miayzakis fantastiske tegnefilm “min nabo Totoro”, som vi har set et hav af gange, og alle er vilde med.
Mindstebarnets mellemnavn er faktisk taget fra filmen, på kraftig insisteren fra hendes storesøstre, og i julegave fik Ninjaman det her fine tryk af mig, som vi lige har fået op at hænge:
image
Inden vi startede filmen, begav en delegation bestående af far og alle tre piger, sig op efter fredagsslik – og kom tilbage med en hel agurk pr barn, og en større mængde chips.

Der er et sted i filmen, hvor børnene spiser en hel agurk hver, og pigerne var blevet enige om at det gad de fandme godt prøve!
image

Mindede om de gode gamle dage med håndkartofler – men sådan en agurk ligger tungt i maven, og det er en bredbuget, agurkepruttende mindsteunge, der ligger og sover på min mave lige nu, mens hendes to yngste søstre og deres far ser grammy inde ved siden af.

Lige om lidt hoster jeg hende formentligt vågen – med en ånde, som den næstældste prosaisk konstaterede “lugter af død” – men lige nu er hun hyggelig, og ferien føles stadig ferie-agtig.

12/02/15

Om blogflyt og en luksusdag

Min blog, rykker over under petitpodiums tjekkede vinger her snart – og efter at have tilbragt hele dagen i lørdags, i selskab med ti underholdende bloggere tilknyttet PP, glæder jeg mig kun endnu mere, til at være en del af et fællesskab og have nogen at sparre med.

Platformsskiftet kommer ikke til at have indflydelse på bloggens indhold eller emner iøvrigt: vil fortsat være lige så utjecket som altid; ungerne vil stadig gå i genbrugstøj; og hvis jeg anbefaler noget, er det fordi jeg mener det – men den vil blive nydeligere at se på, og reklamebannerne vil give lidt mere indtjening, end dem jeg har nu.

Nå – videre til den fantastiske lørdag!
Vi startede kl 10 på designmuseum Danmark, og så en utroligt spændende udstilling om “barnets århundrede”.
Den skal jeg helt sikkert hive pigerne med ind og se her i vinterferien, for jeg nåede ikke at se helt nok, og spottede flere ting, de ville elske at fordybe sig i – bl.a muligheden for at lave en stopmotion-film, med Kay Bojesen figurer.

Da jeg sagde goddag til de ti andre bloggere, blev jeg lidt perpleks, og i tvivl om hvem jeg egentlig havde mødt før, og delte lidt random ud af håndtryk og knus – valgte blandt andet at give rundviseren et stort varmt knus, og hende havde jeg ihvertfald helt sikkert ikke set før…

image

Bolette fra Bobles fortalte om idéen bag bobles fantastiske tumlemøbler, i et af de tre fine rum indrettet med bobles-møbler, til fri leg.

Jeg havde lidt travlt i starten, med at forsøge at skjule mine hullede strømpebukser, men glemte det hurtigt, fordi Bolette var spændende at høre på – godt med slatten koncentrationsevner i sådanne situationer!
image

Bobles har lavet nogle fede design edition sort/grå møbler, der passer ind i de fleste hjem – min teenager blev svært misundelig da jeg viste hende billederne, og kunne godt forestille sig at bygge en sofa af sådan en flok.

Derefter spiste vi lækker frokost på grill royal, på kgs nytorv, hvor alle retter koster rørende billige 100 kroner, og cæsarsalaten smagte forrygende.
image

Vidste ikke om jeg forventedes at tale om gylp, eller børnetøjsmærker hele tiden, i sådan en mommyblogger-klub, og om jeg ville stikke ud ved at være kikset og pinlig og gammel – men den bekymring glemte jeg hurtigt, og det var pissehyggeligt!

Manja og Lisbeth havde sammensat et utroligt gennemført program for dagen, så inden bytur og middag, skulle vi naturligvis gøres lækre!

Beautyacademy havde inviteret til en “ladies Night”, hvor vi fik et kursus i at lægge flot aftenmakeup, og hjælp til at sætte hår – mens vi drak champagne og kværnede cupcakes.
Ærgrer mig helt over at jeg ikke kender nogen der skal giftes, for det ville jo være en perfekt polterabendaktivitet!
image

image

Det nederste billede, hvor Emilie fra beautyacademy sætter mit hår, er taget af søde Jannie

Der efter gik turen til nordvest, hvor vi skulle lære at mikse cocktails – den del af programmet jeg havde glædet mig mest til!

Vi blev delt op i hold og konkurrerede om at svare rigtigt på quiz, mikse drinks og gætte ingredienser, og det var helt utroligt underholdende!
image
Dette billede er også taget af Jannie
image

Det er en forrygende idé med sådan et cocktailkursus, og jeg planlægger at lokke festudvalget på min arbejdsplads til, at det er det vi skal næste gang der er fest!

Man lærer en masse tricks, får noget lækkert at drikke, og det er en virkeligt sjov aktivitet at være fælles om.

Jeg var (naturligvis?) på vinderholdet, og vandt et gavekort, som jeg gav min mand i fødselsdagsgave i tirsdags – hvilket han blev rigtigt glad for, og skyndte sig at lokke en ven med – han ved bare ikke, at bagtanken er, at de skal være bartendere til min fødselsdag…

Middagen blev indtaget på “karma sushi” i Peder Skrams gade.
Jeg har en veninde i Århus, der har talt meget om hvor lækkert det var, men det havde forbigået min opmærksomhed at der nu også er en i København – og så endda lige rundt om hjørnet fra hvor min far bor, det kunne godt gå hen og blive en dyr opdagelse for mig…

Det var – uden pis! – det lækreste sushi jeg nogensinde har fået!
image

Jo, klokken var blevet mange, stemningen var god, og vi var utroligt sultne – men maden VAR virkeligt i særklasse lækkert, og jeg glæder mig meget til at hive mine veninder med der hen, eller forkæle min syge far med takeaway.

Vi sluttede aftenen med en drink på Holmens kanal cocktailbar, men her var jeg ved at være så udmattet af indtryk og alkohol, at jeg hurtigt dinglede hjem til mit lækre hotel – og det skrev jeg om i går.

Så det var min lørdag – den sjoveste og vildeste dag længe, og alt hvad vi foretog os, er jeg totalt klar på at gentage!

Resten af vinterferiedagene har været en anelse mere afdæmpede. Det er kun mig og de tre mindste hjemme, og vi har foreløbigt mest af alt dinglet rundt i nattøj, har lavet modellervoks og spillet wii – tror jeg må oppe mig lidt i dag, og lave et lidt mere underholdende program for dagen!

10/02/15

Om hotel og alenetid

Jeg har vinterferie hjemme med de tre yngste piger denne uge – ældstebarnet rejser til Liverpool på Beatlesferie med min moster i morgen(heldige asen!), og Ninjaman er på arbejde.

Pigerne har klæbet til mig som burrer de sidste par dage, og kørt en eller anden form for indbyrdes konkurrence, om hvem der kan give mig flest tegninger/sidde tættest på mig/hjælpe mig med mest muligt – en opførsel som er lige dele nuttet og klaustrofobisk, og bunder i det skræmmende jeg foretog mig i weekenden: var på ferie UDEN dem!

Det var godt nok kun et døgns tid jeg var væk (mere info om hvad jeg lavede følger…), men jeg overnattede på HOTEL, hvilket i børnenes øjne er det ypperligste, mest eksotiske og ferie-agtig, man kan foretage sig – og, må jeg indrømme: sådan har jeg det også lidt.

Jeg var inviteret til at overnatte på det lækre hotel Scandic front, lige ved skuespilhuset og Langelinie, og det føltes vanvittigt dekadent at dingle alene gennem Nyhavn, efter en aften med lidt for mange drinks, og lægge sig til at sove i en nyredt kæmpeseng – istedet for at skulle lede efter busser der kører til forstaden, og krydse fingre for at der ikke lå alt for mange børn og fyldte i min del af sengen når jeg kom hjem.

image
Jeg havde fået et stort værelse, i to plan, på sjette etage, med udsigt over byen – og egen altan!

Når man er vant til at sove i flok, er det lidt mærkeligt at sove alene, og jeg startede også med at ærgre mig over, at der ikke lå en lækker mand og ventede i sengen (mest af alt, fordi jeg godt kunne have brugt lidt hjælp, til hvordan den fancy kaffemaskine virkede), men da jeg først havde vænnet mig til det, var det temmeligt fedt at være alene: kunne brede sig i sengen, uden at blive vækket af nogen med mareridt/sengetisning/vandmangel; pleje mit morgenømme hoved under en varm bruser i 100 år, uden at blive forstyrret af nogle der skulle på tønden; og bagefter gå ned til velekviperet morgenmadsbuffet, og spise tre tallerkener, der nogenlunde så sådan her ud:
image

Sendte naturligvis kun billeder hjem til pigerne af min dessert, der så anderledes sund ud:
image

Jeg vred de sidste minutter ud af min alenetid, og læste aviser i solskinnet på værelsets altan, og tjekkede modvilligt ud – her gad jeg altså godt komme igen, på en kærestedate!

I toget hjem, modtog jeg et hav af sms’er, fra mellempigerne, der ikke kunne vente på at høre om alt jeg havde oplevet på min langvarige udlandsrejse – og da jeg nåede til vores vej, blev jeg mødt af jubelskrig og børn der løb mig i møde:
image

Mindstepigen var lige så begejstret, men løb mig ikke i møde – fordi hun var ved at stille op til mit hade-brætspil nummer et:”hello Kitty muffin spillet”.
(Som hun iøvrigt snyder helt vildt tydeligt i, hvilket jeg må indrømme, at jeg lader som om jeg ikke ser, for så er spillet hurtigere overstået….)
image

…Så det er måden at blive populær og uundværlig på: smut på hotel et døgns tid, og bliv husets populæreste menneske, i flere dage efter.

Man skal selvfølgelig kunne leve med store doser “hello Kitty muffin spil “- men det er faktisk det værd!

9/02/15

Om højtidspynt

Synes ellers vores stue – der før så sådan her ud:

image

var blevet en del nemmere at holde nogenlunde fri for rod, efter ombygning og dertil hørende fordeling af møbler i andre rum, så den nu ser sådan her ud:

image

image

Meeeen…. Alligevel havde vi allesammen overset denne lille, rynkede fyr, der gemte sig i et hjørne i vinduet:

image

Nu varer julen jo som bekendt lige til påske – men jeg tror denne nellikkeappelsin måske har udtjent sin værnepligt nu?

6/02/15

Om uventet lækkerhed

Sådan en morgen hvor både en ærtebælg,  en arabisk prinsesse og en engel skal sminkes og smides afsted til fastelavn i skolen i tide, mens en fireårig surmuler over at fastelavnsfesten i børnehaven først er i næste uge, og den øvrige morgenlogistik med madpakker og vantefinding også skal gå op, er der umiddelbart ikke overskud til at bemærke om der er nogen lækre mænd til stede.

Lige indtil man ser op fra det lille ærtebælgeansigt man er ved at sminke, og ser ham stå der, og crepe englehår som en professionel.
Det er der alligevel noget særligt over!

image

3/02/15

Om glæde

Alenedagen i fredags gik forøvrigt forrygende.
Mindstebarnet var så euforisk over, at få is, at hun ikke brokkede sig spor over at paryk var udsolgt, og hun derfor først fik den dagen efter, og da hun både fik lov til at skære agurker OG forme frikadeller, var hun ikke til at skyde igennem!
Sådan her ser man ud, når man er ved at flække af glæde, og sådan så hun ud hele aftenen:

image

image

Bagefter så vi en tegnefilm, med dyner i sofaen, og da hun faldt i søvn på min mave, kunne jeg teoretisk set have læst videre i min gode bog (Neil Gaimans “Amerikanske guder”, men den lå lige akkurat så langt væk, at jeg ikke kunne nå den, uden at puffe til hende…

Så jeg lå stille en times tid, og nød roen, lyden af hendes vejrtrækning, og det at være tilstede i nuet.

image

Resten af weekenden gik med at rydde op (suk), og komme på plads på nye kvadratmeter(jubiii!), og børnene knoklede rundt med støvsugere og vaskeklude – og formåede at vaske vinduerne, så det lignede de var blevet vasket med en frikadelle.

Som belønning for hårdt arbejde, så vi på hamsterunger på nettet (næstældstes højeste ønske til fødselsdag) – og før jeg nåede at fatte hvad der var sket, havde vi fået hentet både bur, og en hamsterunge der lignede en nullermænd gevaldigt, og fik alle piger til at tale i falset af bar nuttelse.
Vil tro der kommer et hamsterindlæg snart!

1/02/15

Om lidt for meget information

Hørt ved morgenbordet, hvor mindste barn var hurtigst færdig, og gav sig til at tage tøj på, mens vi andre spiste færdigt: “nå. Jeg tror også jeg skifter underbukser, for min numse har lavet fodspor i de her!”

Der blev meget stille, mens vi andre lige vendte ordet “fodspor” i tankerne; vurderede at det nok betød “bremsespor”; og dernæst mistede appetitten til søndags-nutella-madderne…