21/04/14

Om nyttige tatoveringer

Mindstebarnet har brugt en del af morgenen, på at sidde koncentreret med en kuglepen, og tegne på sin egen lille arm.

20140420-095527.jpg
“Hvad laver du?” spurgte hendes far interesseret, men fik bare svaret at det var hemmeligt, og han ikke måtte se det før det var færdigt.

Hun er ret stor fan af sin far for tiden, så han gættede på at det nok var en flot tatovering, som den han selv har på sin underarm:

20140420-095944.jpg
Det var rigtigt gættet, og lidt efter kunne hun stolt fremvise sin tatoverede arm:

20140420-100050.jpg
“flot – men hvad har du tegnet?” spurgte han, og fik et fornærmet svar:”jeg har da ikke tegnet! Kan du slet ikke læse? Jeg har “skrivet” noget!”

Ved nærmere inspektion kunne han godt se at det var bogstaver, men måtte indrømme at han ikke læste godt nok til at vide hvad der stod.

“Der står noget vigtigt!” proklamerede hun “der står:”husk at tage jakke på”! For det glemmer jeg nogle gange, så jeg vil altså gerne have det skrevet så det ikke kan vaskes af!”

En ganske nyttig tanke – omend jeg ikke umiddelbart tror at vi bestiller tid til tatovøren lige med det samme…

11/04/14

Om ting babyer er dårlige til

I sommer fødte Ninjamans søster den mest nuttede lille pige.
De bor i Jylland, så pigerne har kun fået set deres lille kusine få gange: et par gange da hun var helt ny (og vi var i sommerhus i nærheden), og til hendes barnedåb – men det har været så stor en overraskelse for den forkælede mindstesøster ikke længere at være familiens yngste og mest nuttede, at hun taler om sin nye kusine næsten dagligt.

20140411-094244.jpg
Vi skal snart til konfirmation i Jylland, så antallet af samtaler der omhandler hvor sej hun selv er, er pludselig eskaleret.

Hun taler om hvor sød hendes kusine er, men også om alle de ting hun selv har meget bedre styr på end gennemsnitsbabyer, og kan ikke foretage sig meget, uden at sige sætninger a la:” se mig! Jeg kan gynge – babyer er VILDT dårlige til at gynge, ikke? Men det kan jeg!”

Så hvis i overvejer at anskaffe jer sådan en baby, har jeg og de store piger fået hende til at brainstorme på ting, som babyer bare ikke kan finde ud af, og skrevet dem direkte ned, efter hendes citater – så er i advaret:

Gnalles liste, over ting babyer ikke kan:
1. Babyer har nuttede fingre. Men de kan altså ikke hoppe!

2. Babyer kan ikke svømme. De får bare vand i håret… Og de bliver helt, helt våde.

3. Babyers ben er ALT for små og bløde, de kan slet ikke finde ud af at løbe… jeg løber hurtigt!

4. Hvis babyer skal male “påskeægger”, så maler de dem bare helt hvide. Det kan de ikke finde ud af.

5. Babyer kan ikke snakke. De siger bare sådan nogle lyde. Man kan heller ikke se film med dem, for så siger de bare lyde.

6. Babyer laver sådan noget vand med deres mund. Så man skal ikke kysse dem!

7. Babyer hyler hvis man bærer dem væk fra deres mor.
Man må godt bære mig, jeg hyler altså ikke.
Min onkel kan bære mig helt op til luften, for han er rigtigt “stærkt” og “højt”. Han har også skæg.

8. Babyer må ikke lege med sakse, for de ved ikke at man ikke må klippe i håret.
Inge fra min børnehave bliver sur, hvis man klipper i håret.

9. Babyer kan ikke holde hamstre. De maser dem bare og sutter på dem. Vores hamster hedder trøffel. Min kusine må ikke slikke på den.

10. Babyer laver tis i små bleer. Jeg kan godt tisse på toilettet, fordi jeg er vildt stor.

11. Babyer bliver glade når man giver dem babylegetøj. Og babymad.
Babymad er sådan noget fladt noget.
De skal ikke have sådan noget som jeg har.

9/04/14

Om nøgenhed – klumme fra vores børn

Her en klumme, som jeg skrev til “Vores børn” sidste år.
Dele af den har været udgivet på bloggen, men her er den samlet:

Om nøgenhed
Når man får børn, er det som om retten til at bestemme over, hvor meget af ens egen krop man ønsker at dele med omverdenen, forsvinder.
Man fornemmer det allerede i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor fremmede mennesker får set dele af ens krop, man normalt kun fremviser under mere private former, og eskalerer, jo mere barnet lærer at tale.
Det starter måske lidt sødt, med at din halvandet årige med begejstring siger:”Mor STOR numse!”, mens du bukker dig efter et stykke legetøj, men her fra, er det slut med at have hemmeligheder over for fremmede!

Hvad fremmede mennesker ikke har fået af oplysninger om min fysik, er ikke småting.

Det er ikke fordi jeg er overdrevent blufærdig, men jeg kunne egentlig godt have undværet den gang, hvor min 3 årige glad informerede en kø af ventende teenagepiger på et offentligt toilet, om at: “min mor har VILDT meget hår på tisseren!”

Det er ikke et helt ualmindeligt syn, at nogen vader rundt uden kluns på herhjemme, og vi er allesammen ret afslappede omkring vores kroppe.

Det undrede mig derfor en del, da den 7 årige kom nøgen ud til mig på badeværelset, hvor jeg badede den mindste, og med en lille stemme forsigtigt spurgte:”mor, er jeg ulækker, når jeg er nøgen?”
Jeg forsikrede hende om at hun var ganske normal, og hun sagde:”jamen,
Min storesøster sagde:”ad!” da jeg gik ind på værelset for at tage undertøj på…”

Jeg følte mig noget harm over, at den store 10 årige kunne finde på at få sin søster til at føle sig forkert, og sagde at jeg nok skulle tale med hende om lidt.

Kort efter kunne jeg høre den 10 årige råbe:”ad!ad! Hvor er du klam!” og jeg blev virkeligt irriteret på hende – hvordan kunne hun dog være det bekendt?
Jeg badede den mindste færdig, og gik ind og holdt et kort, surt foredrag for den 10 årige, om at vi jo allesammen skulle kunne være her, og at man ikke skulle få nogen til at føle sig forkerte, eller nedgøre deres krop. Bla bla bla.

“du forstår det altså ikke mor – hun kommer hele tiden hen til mig, når jeg sidder hernede på gulvet og læser, og så siger hun:”SE mit røvhul!!”, og viser mig det – og SÅ siger jeg altså ad”…”

Hm… Det er så en lidt anden historie.

Måske skal vi til at arbejde lidt med at nedjustere graden af naturlighed nu?”

7/04/14

Om friturestegte lækkerier

Min mor har lige smset mig det her foto hun selv har taget, og det kribler i mig for at dele det med nogen…

De gæster vi har her til aften er ikke nogen der – lige som jer ægte kendere – sætter pris på god diller-humor, så I er
NØDT til at se hvilke flotte fotos jeg får fra min mor.

Mine veninders mødre sender fotos af hjemmespirede tomater, spurve i haven og glade aftener i bingohallen til deres børn – min mor sender fotos af noget der ligner en friturestegt diller.
Tak mor.

20121019-212918.jpg
Det må da være en McDick?

Der var engang, hvor rygterne om rottekød i fastfood var det klammeste – hvis denne panerede sag, indeholder det den ligner, synes jeg faktisk det er lige en tand klammere…

6/04/14

Om tømmermænd og en boganbefaling

Synes det der hverdag tager meget tid – nyt fuldtidsjob og fire unger, er nok noget der kræver lidt tilvænning, før det kan balanceres rigtigt – men jeg havde glædet mig over ikke at have planer i dag, og tænkt at der sikkert blev tid til at skrive lidt.

Men så var jeg i byen med mine gamle kolleger i går – og kom i seng kl 05…

Den beslutning ødelagde alle planer om at foretage mig andet, end at ligge helt stille og drikke vand, mens børnene legede hen over mit livløse legeme.
Skal helt sikkert aldrig drikke alkohol igen!

Men da hovedpinen og kvalmen fortog sig, hyggede min trætte krop sig egentlig ok, med at ligge og læse i sofaen, mens Ninjaen tappert ordnede huslige pligter og børnene legede – (næsten) uden at skændes.

Så et langt og spændende blogindlæg bliver det altså ikke til i dag – til gengæld er jeg nødt til at lokke nogle af jer til at læse denne bog, som jeg blev færdig med i dag: “Projekt Rosie”.
Jeg går normalt uden om bøger der ser for romantisk-agtige ud – synes den slags er kedeligt og forudsigeligt – men bibliotekaren talte så varmt for den, at jeg lånte den.

Måske er det bare fordi jeg kører på begrænset hjernekapacitet i dag – men jeg syntes den var virkeligt underholdende!

Den handler om Don, der er professor i genetik.
Han er også autist, og bogen er set fra hans rationelle, firkantede synsvinkel.
Alt Dons tid er nøje tilrettelagt, han har systemer for alting, husker fantastisk, og kan erhverve sig nye færdigheder på ingen tid – fx lærer han at mikse drinks og danse på få dage.

Men med de sociale færdigheder kniber det en hel del…

Don vil gerne giftes, og udformer et 16 siders langt spørgeskema for at finde den perfekte kone.
Så møder han Rosie, der har brug for hans hjælp til at finde sin biologiske far.
Rosie passer på ingen måde til skemaet, og får rodet godt rundt i Dons sirlige systemer og ordnede hverdag.

Det lyder lidt forudsigeligt, og lidt for karikeret
Noget af det ER også sådan (og lidt for oplagt til at lave en nuttet film over), men i det store og hele er det god underholdning, og en sjov fortællestemme.
Synes klart i skal læse den – og skrive til mig hvad i synes!

20140406-204234.jpg

4/04/14

Om penis-bøger

Da mine børn var mindre, havde de en pap-bog, hvor man skulle stikke sin pegefinger ind i et hul, og så var den på skift en orm i et æble, en elefantsnabel osv.
Vi har læst den et utal af gange, og de blev aldrig trætte af den.

Min begejstring var derfor stor, da jeg fandt en tilsvarende bog, som jeg er sikker på vil klæde min Ninjaman:
penis pokey” bogen.
Man skal ikke bruge sin pegefinger….

Han nægtede at lade mig købe den, og jeg har lige siden ærgret mig over ikke at have set den med “fyld”.
Ville særligt gerne have set cowboyen i aktion!

20140330-211002.jpg

20140330-211020.jpg

20140330-211036.jpg

20140330-211050.jpg

2/04/14

Om bogstøtter

Fandt de her fabelagtige bogstøtter på nettet forleden, og har ærgret mig helt vildt, over ikke at have plads (eller råd) til at købe en af hver:

20140401-203644.jpg

20140401-203705.jpg

20140401-203718.jpg

20140401-203728.jpg
Er de ikke seje?
Kan sagtens forestille mig, hvor fedt det kunne være at stille sine bøger op efter genrer, med bogstøtter der matchede.

Kræver bare en kæmpe-bogreol – der ikke i forvejen er fyldt ud til bristepunktet.
Og en mand, der ikke stædigt fastholder, at han kun kan tåle at se bøger i stuen, hvis de er opdelt efter noget så tåbeligt som farve….

20140401-204009.jpg
Ja, det ser måske nydeligt ud, men det er voldsomt svært at finde noget.

Hvis du har mere reolplads end mig – og lever under mere liberale regler angående opstilling af bøger – så kan de købes her.
Send mig gerne lige et par fotos af dem i brug, så jeg kan svælge i misundelse – ok?

31/03/14

Om ærgrelser

Den intense skur-oprydning i lørdags, tilvejebragte flere interessante ting.
Det meste var godt nok ret ubrugelige ting, men pigerne fandt også nogle savnede spil og bøger.
Og jeg fandt de her tre ting, som jeg kunne ærgre mig grundigt over:

20140330-205206.jpg
Mannequin-dukkehånden og bilnøglens forsvinden har kostet mig sammenlagt 2800 kroner – og børnene fik i sin tid skylden for at de var blevet væk…
(Har undskyldt behørigt…)
Jeg havde solgt mannequin-dukken i den blå avis, men da køberen kom for at hente den, kunne jeg ikke finde den ene hånd og måtte gå 500 kroner ned i pris – og bilnøglen blev væk for 3 år siden, og først for en måned siden havde vi fået sparet de 2300 kr(!) som det kostede at få lavet en ny.
For en måned siden!!
Måtte stampe og råbe lidt, da jeg fandt den i lommen på mindstebarnets pusletaske, som ikke har været i brug siden min barselsorlov…

“Bøllen” er fra min barndom.
Dens navn er “Ålborg” – fordi mine forældre købte den til mig der, og jeg syntes det var et smukt navn.
Jeg elskede den utroligt højt da jeg var 3, og kan huske hvor meget jeg har madet den, kørt den ture i dukkevogn og læst højt for den.

Jeg blev først utroligt glad for at finde den – anede ikke den eksisterede mere – og efter længere tids overvejelse, besluttede jeg, at mit yngste barn måtte få æren af at arve den.

“Den har klamme arme…” konstaterede hun – og ja: dens arme var godt nok lidt hårløse og slatne.
Jeg forsøgte at imponere hende, med hvordan den kunne sutte på sin finger – men det virkede heller ikke: det var for babyer.
Hun syntes også den lugtede.
Så hentede jeg det hårde skyts frem: et foto af mig selv, der læste for den.
Nu måtte hun da kunne se, hvor stor en ære det var at arve den?:

20140330-210244.jpg
Så kom den næstyngste forbi, så kort på bamsen og konstaterede tørt:”dens mund ligner et numsehul…”
Så var bamsens skæbne beseglet: nye, hengivne ejere stod ikke ligefrem i kø….

Den blev forvist til skuret igen.
Hvor den nu ligger og venter på mine børnebørn.
Med sine klamme arme og sin numse-mund.

30/03/14

Om en poserende ekspert

En lille forbrugeroplysning: på side 88, i det nye nummer af “Vores børn”, er der en velkendt 3 årig, der fremviser en interessant positur og tatoverede arme, samt siger kloge ord, om det at have søskende.
Hun er en del af deres børnepanel hele året, og vanvittigt stolt af sig selv.

20140330-213536.jpg

20140330-213602.jpg
Sjældent har jeg set nogen føre sig så målbevidst frem foran et kamera – hun ærgrede sig over at det hele var overstået på en sølle halv time, for hun havde MASSER af numsevrik og kække poseringer tilbage i sig!