Havde god tid i morges.
Følte mig relativt udhvilet, nåede i bad,lavede te til mine børn, afleverede dem i skole til tiden.
Tænkte det blev en god dag i dag, hvor jeg havde overblik og overskud.
Og sÃ¥ var det lige at et barn pÃ¥ skolen, pegede pÃ¥ mine fødder…
Det bliver en lang dag på arbejdet i dag, med pippi-fødder!

Som klynket over forleden, fyldte min far 60 i weekenden, og der er blevet brugt temmeligt meget af min energi på festkoordinering (regnede faktisk ud, at jeg har brugt 28 timer på borddæk/madlavning/oprydning i løbet af de sidste tre døgn. Så må man godt klynke lidt, ikke?).
Det gik faktisk godt – og han var rigtigt glad.
Fredag morgen fik jeg sneget et hurtigt frisørbesøg ind – har haft nogle uheldige episoder med mit hÃ¥r de sidste Ã¥r, og var derfor smasknervøs over det.
Så mig af nervøsitet slet ikke i spejlet, mens sød lille dreng med løse håndled og stor entusiasme nulrede rundt i mit hår i to timer.
Han fik mig også overbevist om at farvning og retning af øjenbryn var påkrævet, og det fik han også lov til.

Da han endelig var færdig, var jeg positivt overrasket: for en gangs skyld rigtigt pænt hår, der sad pænt, og så naturligt og sundt ud.
Jeg havde ventet det værste – og jeg sÃ¥ egentlig ogsÃ¥ irriterende overrasket ud, sÃ¥ jeg stoppede med at se pÃ¥ mig selv, takkede overstrømmende, og betalte.

Hjemme igen beundrede jeg lige hurtigt mig selv i spejl – pænt hÃ¥r stadigvæk – men hvorfor blev jeg ved med at se sÃ¥ overrasket ud over det?
Prøvede at se neutral ud – og opdagede at det ikke var muligt…
Mit ene øjenbryn var simpelthen blevet plukket op i et kækt omvendt V, så uanset hvordan jeg arrangerede ansigtsmuskulaturen, så jeg lige befippet ud.
Tror ikke det var tilsigtet…

Har totalt hovedpine, af at forsøge at folde panden på en måde, der ligesom udlignede det fårede udtryk lidt, hele weekenden.
Men det vokser vel ud igen – hÃ¥ber jeg – og svinger jeg nok med det pæne hÃ¥r, er der sikkert ingen der opdager det…

Og i dag er jeg sÃ¥ hjemme, med et sygt barn(de var raske alle fire hele weekenden – skønt med sÃ¥ lang en pause inden næste sygeperiode)….

Nu vi er i gang med top-listerne:
Top 1, over steder jeg helst ikke vil støde ind i en ekskæreste, jeg ikke har set i 15 år
1): pÃ¥ apoteket – hvor jeg stÃ¥r med to flasker luse-shampoo, og en creme der med farverige bogstaver, praler med at kunne lindre “vaginal kløe og ubehag”….

Og nej – han er ikke en jeg pÃ¥ nogen som helst mÃ¥de fortryder at jeg gik fra…
Synes dog det ville være federe, at han (teoretisk set) stadig gik og huskede mig som noget fantastisk – istedet for at han nu tænker:”pyha – godt jeg slap ud i tide!”

Jeg blogger ikke sÃ¥ meget for tiden, fordi jeg generelt er ekstremt gnaven, klynkende og stresset for tiden – hvilket kun ville give gnavne, klynkende, stressede blogindlæg, som I ikke ville gide læse – og som jeg helt sikkert ville hade mig selv for at skrive.
Så her kommer en forklaring, der dog balancerer lidt for tæt på randen af selvynk.
top 6 liste, over ting I heldigvis slipper for at jeg skriver og klynker over
1. At mindstebarnet har haft lungebetændelse inklusiv feber i ti dage – synd for hende, bekymrende – og pissefrustrerende at skiftes til at ringe pÃ¥ arbejdet og bede om flere feriedage til at passe hende i.
2. Hvor længe siden det er at jeg har fÃ¥et sex…
3. Hvor meget det stresser mig, at være hovedansvarlig for at holde min fars runde fødselsdag i weekenden – uanset hvor meget jeg hÃ¥ber han fÃ¥r den fest han drømmer om, fÃ¥r jeg stadig lidt tics, over tre dage med fuldtids forberedelser-fest-oprydning. Og den tale han hÃ¥ber jeg holder for ham…
4. Hvor ekstremt rasende og frustreret mit næstyngste barn er for tiden, fordi hun er nervøs over snarlig skolestart
5. Hvor længe siden det er at jeg har ført en samtale med min lækre mand, der ikke blev afbrudt af sætninger som:”Hey – læg den toiletbørste!”, “nÃ¥ for søren, der kastede mindstebarnet lige op pÃ¥ det rene vasketøj…” og “STOP sÃ¥ med at tæske pÃ¥ hinanden!” (altsÃ¥ – til børnene – ikke ham.)
6. Lus

Men der er ogsÃ¥ lidt lyspunkter – tænkte bare at det var for sukkersødt til et blogindlæg? Her er det alligevel:
Top 1 over den sødeste kompliment jeg har fået nogensinde, som gjorde at jeg ikke gik helt til i surhed og selvynk i går:
1. En kollegas 7 Ã¥rige datter – som jeg ikke kender særligt godt – udbrød spontant:”du er sÃ¥ dejlig at se pÃ¥! Man bliver varm inden i, nÃ¥r du smiler…”

Min 5 årige kagemester, skal starte i skole efter sommerferien.
Hendes tre bedste veninder skal på en anden skole, og er stoppet i børnehave allerede her d 1-5, og hun savner dem, og ville allerhelst bare spole tiden tilbage, og snuppe et par år mere i børnehaven, sammen med dem.
Hun har virkeligt nydt børnehavetiden, og vil derfor gerne fortælle om hvordan man vælger en god børnehave til sine børn, og hvordan børnehaver kunne blive endnu bedre:
kagemesteren – om den perfekte børnehave:
“min børnehave er næsten perfekt – men den var mere perfekt da Nikoline gik der… Jeg synes man skal vælge den til sine børn, men altsÃ¥: de skal ogsÃ¥ have venner der, sÃ¥ man skal lige se om der er nogle søde børn først!
Alle børn er søde, der er kun en der er en møgunge. Hvis jeg måtte vælge, så skulle han altså ikke have lov til at rive og bide og skubbe børnene!
Det er også megasynd for hans bror at han altid skal være sammen med ham, for han er faktisk rigtigt sød, og han har engang beskyttet mig mod at blive bidt, af ham møgungen!
Man kunne jo sige til ham:”hvis du bider igen, sÃ¥ er du ikke stor nok til at have tænder!” og sÃ¥ ville han mÃ¥ske blive bange for at man hev dem ud.
Annemarie er ellers en god voksen Рhun er min yndlings. Det er irriterende at hun elsker regnvejr, for s̴ synes hun altid at vi allesammen skal elske det ogs̴, og s̴ skal vi bare ud Рmen resten af tiden er hun faktisk bare god!
Hvis man skal vælge en god børnehave, så er det vigtigt at der er en sød voksen!
Annemarie kan lide at tegne med os, og sÃ¥ spiller hun guitar. Jeg elsker nÃ¥r hun spiller voksensange – hun kan faktisk spille Jason Mraz, og ham elsker jeg, og hun synes det er flot at jeg kan synge hele “Im yours”.
Men der er faktisk mange søde voksne. Jeg kunne godt lide at lave teater og øve bogstaver.
Men det jeg elsker allermest at lave, er at lave mad – og det kan man ikke i børnehaven! Hvis jeg bestemte i verden, sÃ¥ synes jeg at børnene skal have dejlig mad i børnehaven, og de mÃ¥ selv være med til at lave den. Jeg er SÃ… træt af madpakker, jeg gad godt vi fik kartoffelsuppe og pizza og kødsovs, ligesom de smÃ¥ vuggestuebørn fÃ¥r – det ser sÃ¥ lækkert ud!
Der skulle ikke være sÃ¥ mange “skal-ting”, man skulle mere vælge selv – sÃ¥ mÃ¥tte jeg besøge min lillesøster i vuggestuen hele tiden, og ae alle babyerne.
Og så gad jeg godt at der var en juicebar ude på legepladsen, hvor man kunne bestille smoothies og juice, i stedet for at have frugt med! Uh! Og en swimmingpool, inde i hallen!
Men mest af alt, skulle der bare være nok sandlegetøj til alle – og mine venner skulle komme tilbage og være der igen…sÃ¥ ville det være det bedste sted i verden!”