17/12/14

Om små boksere

Kommentar fra den fire årige, da jeg afleverede hende i børnehave i morges, og vi passerede en ca 9 måneder gammel baby, der havde fået et flot, blåt øje:”årh…. Så du lige det, mor? Babyer kan også gå til thaiboksning! Det er altså sejt!”

Nu kendte jeg ikke pågældende baby, og kan ikke udtale mig om hvor det blå øje stammede fra – men han lignede ikke en thaibokser.

Desværre…

Nåede lige at håbe på, at det var ham Ninjaman skulle bokse sin kamp imod.
Jeg tror det ville minimere hans risiko for skrammer!

20141217-211943.jpg

17/12/14

Vind en handyman

Tre konkurrencer på en uge?
Det virker måske voldsomt, men selv er jeg bagud med julegaverne, og bliver helt euforisk over at kunne hjælpe andre i samme situation – så her ugens tredje konkurrence, hvor man kan vinde noget så praktisk-fantastisk som en handyman, ti, sig selv eller andre!
(find de andre konkurrencer her: gavekort til coolstuff og brætspillet Peep. Deltag endelig i alle tre konkurrencer! Efterlysning af vinderen af lampe fra sidste uge: Anne(noget med Viborg i mailadressen): du har vundet! Mail mig!)
——
Tre timers valgfri hjælp i hjemmet – det er helt sikkert noget vi selv godt kunne bruge herhjemme for tiden!
Vi har stadig intet gjort ved de nye rum i huset, og vores tekniske evner strækker sædvanligvis også mest til løsninger som dette her:

20141217-210118.jpg
Kunne virkeligt godt bruge en kompetent person, til at sætte væv op på væggene.
Eller fliser på badeværelset.
Eller pudse vinduer.
Eller rydde byggerod op i haven.
Eller at lede efter de biblioteksbøger, jeg hele tiden får sure rykkere på.
Eller stryge mine kjoler.
Eller male et loft…

Tre timer ville nok gå hurtigt, så tror jeg ville prioritere vinduesvask!
Ville være fantastisk at sidde juleaften, og rent faktisk kunne se ud af vinduerne…

En af jer kan vinde et gavekort på tre timers handyman , fra det nystartede firma goodtimes.

20141217-210533.jpg
Supersmart koncept, med mulighed for at gøre boksen personlig, med tekst og billede:

20141217-210846.jpg
Nå, vil i vinde?
skriv en kommentar nedenfor, med hvad du ville misbruge sådan en handyman til i tre timer (uartige kommentarer slettes muligvis;)) – eller endnu bedre: hvem vil du forære ham til, og hvorfor?
Vinderen trækkes søndag.

Held og lykke!

16/12/14

Om blå øjne og undskyldninger

Ninjaman går til thaiboksning et par gange om ugen, og jeg er efterhånden vant til at han kommer hjem med mindre skrammer og blå mærker.
Det har jeg lært at leve med, for til gengæld er han blevet utroligt muskuløs og ekstra lækker, og han bliver i bedre humør, når han tæver frustrationer over sit hårde arbejde ud.

Men nu har han besluttet sig for, at han vil prøve at bokse en rigtig kamp, til februar, og så er det en helt anden form for træning!

I fredags kom han således hjem, humpende, og med et gigantisk blåt øje, og skrammede kindben.
Han havde valgt at sparre mod en fyr, der var Danmarksmester – hvilket måske var lige ambitiøst nok.

Dagen efter skulle vi til fest på de store pigers skole, og jeg forsøgte ihærdigt at lokke enøje til at have et skilt om halsen, hvor på der stod:”det er IKKE min kones skyld!”

Han skrev istedet et skilt, hvor på der stod: “min kone har tvunget mig til at have det her skilt på, hvor der står at hun ikke slår mig…”

Så blev vi enige om at droppe skilte, og bare lade ham svare tusinde gange på hvad der var sket.

Jeg kunne se at sådan et blåt øje, gav upassende meget ynk og opmærksomhed fra alle de andre mødre, der lige måtte over og klappe medfølende på hans arm, og jeg blev en lillebitte smule jaloux, over hvor god han var til at ynke sig til kvindelig opmærksomhed.

Prikken over i’et var, da tredje mor i træk, henvendte sig til mig, og lige igen måtte påpege “hvor flot det var, at han dukkede op alligevel!” og der måtte jeg så semi-hvæse, at han ville have fået to blå øjne, hvis han havde ladet mig tage alene til både julefest og balletforestilling med fire unger, bare fordi han havde valgt at dyrke en voldelig sport.

Kunne godt fornemme at det ikke var en særligt anerkendende ting at sige, og fortrød også så meget, at jeg brugte resten af aftenen på at netshoppe tandbeskyttere, benbeskyttere og andet udstyr til hans julegave, så han kan blive pakket så sikkert ind som muligt, inden den rigtige kamp.

Selvfølgelig skal vi også med og heppe på ham – men en lille del af mig ville stadig ønske at han gik til noget mere fredeligt og ikke-blå-øjne-fremkaldende.
Kan man mon gå til korsstingsbroderi et sted?

15/12/14

Om at snuse julemanden i skridtet

Jeg kan ikke huske om jeg har blogget om det her før, men jeg kom lige i tanke om historien, så nu får i den altså alligevel. Det er faktisk et rigtigt nyttigt tip!

En weekend, da mit næstyngste var fire, var vi i et indkøbscenter, hvor en julemand gik rundt og delte slikkepinde ud.
Mine unger stod lidt og diskuterede om hvorvidt det nu var den rigtige ægte julemand, eller bare en der gav ham en hånd og var klædt ud: året før havde den julemand der besøgte os nemlig lignet deres onkel, Vildmarksdrengen, mistænkeligt meget.

Nå, men da julemanden kom forbi os, slog den næstyngste (der altid har været lidt reserveret) kærligt armene om ham, krammede hans ben og modtog glædestrålende sin slikkepind, fra den undrende julemand.

Da han var væk, smilede hun stolt og sagde:”det VAR den ægte!”
Mig: “hvordan ved du det – og hvorfor i alverden krammede du ham?”

Barn :”jeg krammede ham ikke – jeg snuste bare til hans numse, for at lugte om den lugtede af rensdyr, for så ved jeg om han har redet på et – og den lugtede vildt meget af rensdyr, så det VAR ham!”

Så hvis nu julemanden skulle finde på, at forsøge at tiltvinge sig adgang til jeres hjem juleaften, og I bliver i tvivl om det nu også ER den rigtige julemand, eller bare en klam copycat – kan I hermed kopiere denne idiotsikre metode til at finde ud af det: nærmer nogen i rødt tøj sig en skorsten – så stop dem, og snus dem i skridtet!

20141123-145805.jpg

13/12/14

Om decembertravlhed

December måned, er den måned på året, hvor logistikken i det at have mange børn strammer allermest.

Denne uge har foreløbigt budt på både forældrekonsultation, koncert med ældstebarnets band(hun spiller trommer), skolejulefest, og i morgen og overmorgen har vi balletforestilling og børnehavefest…

Oveni har jeg lidt søvnmangel, pga de seneste weekendens ret våde julefrokoster, og denne uge, hvor pigerne og jeg selv har været syge på skift, så der er ikke meget hjernekapacitet tilbage!

I dag gjorde jeg således pigerne klar til fest, og følte mig for en gangs skyld lidt ovenpå, fordi jeg havde husket det hele:
- klippede negle på barn 1, barn 2, barn 3,
- vaskede hår på barn 1, barn 2, barn 3
- nystrøgne kjoler på alle 4,
- satte hår på barn 1, satte hår på barn 2, satte hår på barn 3, satte hår på… Arh! Hvad var det klistrede stads i barn 4′s hår?

Aha: glemte at skylle balsam ud…

Nå, men festen var fin, børnene optrådte med Luciaoptog på allermest rørende vis, og ingen bemærkede lille fedthår.
Det værste af det hele er nok, at noget lignende er sket før – og sikkert vil ske igen…

20141213-191253.jpg

20141213-191403.jpg
I år filmede jeg det smukke luciaoptog på mobilen, og kom til at slette hele filmen, da jeg ville vise den til min veninde….
Ærgrer mig enormt over ikke at have billeddokumentation i år – men har da heldigvis billederne fra de to foregående år her.
Ved ikke helt hvad det er med luciaoptog, men det giver mig det vildeste gåsehud, og jeg synes det er så smukt.
Er altid tæt på at tude.
Har i det også sådan?

12/12/14

Om ro

De sidste to måneder har vi boet i konstant rod og larm, mens vores lille hus blev bygget større – den sidste uge har været ekstrahård, for der hev håndværkerne væggen ind til stuen ned, så vi har boet seks mennesker oppe på et lille børneværelse, og også været nødt til spise derinde.

Men her i dag slog tømrerne det sidste søm i, pakkede campingvognen og kørte hjem til Jylland – og al denne her plads er nu vores:

image

Det her bliver forældresoveværelse, hvor min bogreol skal dele rummet på midten, så mindstebarnet får hele den forreste del, som sit værelse.
Derudover kommer der et badeværelse, og pigernes soveværelse er blevet udvidet, så en af dem kan have værelse der – før var der kun plads til senge.

Det føles helt vildt.
Selvfølgelig mangler der en del, før vi kan flytte rigtigt ind – der skal tapet og fliser op, og med vores ringe håndværkerevner tager den slags nok en del tid – men vi har PLADS!
Pigerne har vejrmøllet rundt i huset lige siden de kom hjem fra skole, og jeg – der normalt ikke går meget op i boligindretning – har brugt flere timer med at glo ikea-katalog igennem, sammen med dem, mens vi fantaserede om de ting vi godt gad vi havde råd til.

image

Ja, der var ikke rigtigt nogen pointe med indlægget – bare ren pral, lettelse og forundring over at det endelig er klar, og minihuset er blevet en tredjedel større!

11/12/14

Om snot og sko

Har hovedet fyldt med snot, istedet for hjerneceller, og har tilbragt dagen under dynen, med to febervarme mindstebørn.

image

Så bær over med klynk – jeg tager sygdom ret uelegant.

- Tak for jeres mange søde og hjælpsomme kommentarer til mangel-på-støvler-klynk, iøvrigt!

Desværre ser mine støvler stadig sådan her ud:

image

Har droppet gaffertape og i stedet lavet den raffinerede snørebåndsfinte, og tænker det nok kan holde frem til jul, hvor jeg stærkt håber på at den lækre Ninjaman bruger sine skofindingsevner, til at købe mig et par støvler…

Jeg HAR seriøst prøvet at finde nye!
Havde fri med ældstebarnet på hendes fødselsdag sidste onsdags, og gjorde et ihærdigt forsøg på at finde støvler til os begge, men vi var et usædvanligt dårligt match til den mission: hun vidste præcis hvordan hendes skulle se ud, men ingen firmaer havde endnu sat dem i produktion – og jeg vidste hvordan mine ikke skulle se ud, men kunne ikke koncentrere mig mere end fire sekunder, om at lede.

Så vi gav op, købte sushi, og gik hjem og legede biograf og så “hunger games” på dvd.
Virkede som en meget hyggeligere måde at tilbringe en fridag, end nervøs  storsvedning over støvleprøvning.

8/12/14

Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

Min 8 årige – den tidligere nisse-numse-sniffer, vil her gerne give mandagstip, om hvordan man får sine børn til at tro på julemanden:

” Altså…
Jeg synes det er godt at børn tror på julemanden, fordi det er hyggeligt.

Jeg fandt selv ud af at julemanden ikke var rigtig, fordi det var min onkel der kom med gaver, og jeg kunne kende hans ansigt.
Der var jeg nok 6 år, måske.
Jeg blev lidt skuffet, fordi jeg altid havde troet på ham, men det var stadig okay.

Julemanden kommer hjemme hos os om dagen, juleaften.
Så har han en gave til hver af børnene, som er noget man kan lege med, så tiden går.
Sidst fik vi vist malebøger.

Hvis man skal have små børn til at tro på julemanden, skal man sige at man har set hans rensdyr.
Det mest oplagte er, at sige man har set ham selv.
Jeg kan fx sige sådan her til min lillesøster:”jeg har set julemanden,og jeg fik lov til at køre i den der han flyver i, og jeg gav rensdyrene gulerødder”
Det vil hun tro på – og rensdyret Sven fra hendes yndlingsfilm, spiser gulerødder.

Min lillesøster tror vildt meget på ham, og sidste jul var naboen julemand, og før han kom herover, kunne vi se gennem vinduet, at hans tøj hang over en stol, og så bildte vi min lillesøster ind, at der var nisser hos naboen, så hun blev helt vild af spænding!
Han talte med sådan en god julestemme, at jeg kan godt forstå hun troede på det, og han havde gavebånd på skoene !

På en måde tror jeg stadig på julemanden.
Altså – julemanden kan jo ikke nå hele verden rundt, så derfor er man nødt til at få andre til at spille ham hver jul – men den rigtige julemand tror jeg faktisk er derude et sted.
Det tror min bedste veninde også.

Min mor har været julemand i et juleteater. Mange gange faktisk.

image

Det er ret sjovt, men jeg ved godt at hun ikke er den rigtige, for hun spiller altid sådan lidt mærkelig.
Julemanden er ikke mærkelig, han er bare rar og sød.
Det er hyggeligt at tro på ham!”

2/12/14

Om skomangel og jammer

Det er ingen hemmelighed, at jeg virkeligt hader sko-indkøb, og næsten tuder af ærgrelse, når et af mine fire par sko dør af alderdom – har bl.a blogget om det her.
Så da mine slidte 4 år gamle vinterstøvler( som jeg endda havde arvet af min mor, hvilket teknisk set gjorde dem et par år ældre),valgte at tabe lynlåsen på arbejdet i går, overvejede jeg seriøst længe, om gaffertape ville kunne holde dem snøret sammen vinteren ud.

Dette nedlagde mine børn veto imod, så jeg tog på arbejde iført et par sælskindsstøvler jeg arvede fra min moster for nyligt,men stadig ikke har vænnet mig til.

Mine fødder er vanedyr, der savnede de gamle udtrådte, og klagede over at sælfætrene var små og klemte, men jeg forsøgte at ignorere dem, fordi jeg virkeligt ikke orkede tanken, om at skulle ud og lede efter nye støvler

“Må jeg være ærlig om dine nye støvler?” spurgte en kollega, halvvejs gennem dagen:” det ligner lidt at du er kommet til at sparke til dine børns kaniner, som så har sat sig fast på dine fødder…”

Resten af dagen, kunne jeg ikke tænke andet end:”kaninrøvhul”!, hver gang jeg mærkede de lidt for små støvler gnave, og jeg ved at jeg er nødt til at give støvlerne tilbage til min moster,  og gå på jagt efter nye…

Ældstebarnet fylder svimlende 13 år i morgen, og har ønsket sig en fridag.
Som hun får.
Når hun finder ud af, at den indbefatter selskab af mor, med gaffertapede støvler, der skal stønne og jamre sig modvilligt igennem støvleprøvning, fortryder hun nok det ønske!

(forslag til velassorterede skobikse i København, modtages iøvrigt med kyshånd! Eller specifikke mærker eller andet man som skoblind kan kigge efter?)

1/12/14

Om julepynteri – et mandagstip

Jeg spurgte pigerne i går, mens de gik og dækkede alle ledige flader i huset med et inferno af nisselandskaber, om de gad mandagstippe om noget.

Mindstebarnet, på 4, meldte sig glad, og insisterede på at hun vidste særligt meget om at pynte op til jul.

Mindstebarn:
” faktisk så elsker jeg rigtigt meget om julen.
For så kommer julemanden og så giver alle nogens gaver.

Man kan hænge julepynt op her…. og her.
Man kan pynte et hjerte og hænge det på juletræet – jeg var lige ved at sige “hjerne”! Haha – det er zombier der gør hjernejulepynt!

Det er rigtigt dejligt at pynte op, fordi at julepynt er smukt.

I min børnehave har vi noget vildt smukt: et lille juletog der kører rundt!
Jeg bliver helt blød i øjnene, når jeg kigger på det, for det er bare så smukt!
Der er også lys på, og bjerge og nogle små bamser.

Vi har også et juletræ i børnehaven, og så kan vi lave nogle hjerter og hænge dem op på juletræet. Jeg lavede et grønt, med juleting på. Det var rigtigt pænt!

Hjemme i mit hus skal vi hænge julepynt op.
Jeg gad godt vi havde noget “hello Kitty” julepynt!
Vi laver også et nisselandskab. Der skal sne på, men ikke rigtigt sne – det er bare pyntesne; der mærkes lige så blød som hår!

Mine søstre bygger et hus til vores nisser. Det er et slikhus.
image

Man kan også pynte med julekalender i stuen.
Det er rigtigt dejligt med kalender, for så er der chokolade! Chokolade er min livhed!
Jeg kan også lide vingummi.

Jeg elsker også mor og far. Og julen.
Fordi det er så sjovt at lave en snemand! Engang så lavede mig og min søster en snemand, og det var SÅ sjovt!
Man kan også kaste snekugler.
I kan godt glæde jer til jul!”