08/27/21

Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong

Denne roman er fuldstændigt betagende smukt skrevet.
Romanen er skrevet som en slags brev til hovedpersonens mor, og trækker tråde til familiens traumatisk fortid i Vietnam, med en bedstemor der var prostitueret under Vietnamkrigen og en mor der overlevede napalm-angreb på sin skole.

Vold og traumer, identitet og seksualitet, skønhed og heling.

Sproget er forbilledligt smukt og jeg har sat så mange blyantsstreger under sætninger der gav mig klump i halsen. Det er en bog man læser i små sansemættede bidder, bladrer tilbage og læser passager igen. Det er også en bog der gør ondt helt ind i sjælen at læse. Om fremmedgjorthed og race.

Fortælleren – en ung mand kaldet “Lille hund” – udsættes for racisme og vold hele sin opvækst igennem, og man lider med ham.
Kærlighedsforholdet, til en dreng med en voldelig far og en whitetrash-baggrund, er så modsætningsfyldt ømt og undergangsdømt, at det næsten ikke er til at rumme.
———-
“Hvad var du før du mødte mig?”
“Jeg tror jeg var ved at drukne”
Der var en pause.
“Og hvad er du så nu?” Hviskede han mens han sank.
Jeg tænkte over det et øjeblik. “Nu er jeg vandet”
“Fuck dog af” han daskede mig på armen”og læg dig til at sove, Lille Hund.” Så blev han stille. Så var der hans øjenvipper. Man kunne høre dem tænke.
———
Læs den. Giv dig god tid med den, men læs den.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

08/12/21

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber

Anmeldereksemplar, modtaget uopfordret.
Normalt er jeg lidt svær at begejstre med krimier, og undgår dem gerne – men denne her er altså i en helt særlig klasse!
Hold nu OP hvor er den velkomponeret og spændende! Helt eminent ferielæsning.

”Kvæler” er 3. bind af en serie med Martin Juncker og Signe Kristiansen i hovedrollen, men selv om jeg ikke havde læst de foregående, spillede det ingen rolle. De kan sagtens læses selvstændigt – men de to foregående bind står nu øverst på min læseønskeliste.

Hovedpersonerne er levende og dybe – Juncker står midt i en smertefuld skilsmisse og forsøger at skjule for omverdenen at han har kræft, og hans makker Signe Kristiansen har været igennem en voldtægt af en overordnet, som hun også skjuler. Balancen mellem deres private skeletter i skabet, og sagen de arbejder på: en stribe voldtægter og mord på kvinder er godt vægtet. Man forstår hvad det er der får dem til at tænke og handle som de gør, i forbindelse med opklaring af sagen. Der er også mange lag omkring samfund og medier, og det hele hænger sammen på fornemmeste vis.

En meget stor anbefaling, til spændende sensommerlæsning.

5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Politikens forlag d 5/8-2021

07/26/21

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel

Anmeldereksemplar.

Klaustrofobisk og gribende lille roman. Hovedpersonen, den ældre kvinde Alma, bor alene i sit lille hus, i en sløret verden af døvhed og begyndende demens. Der er noget hun gerne vil skjule for omverdenen, omend hun ikke helt husker hvad det er. En dag ser hun en dreng og en hund foran sit hus, og gradvist åbner hun sine døre op for dem.
Det er et dygtigt greb med en hovedperson der er så forvirret og indelukket i sin døvhed. Som læser bliver man nysgerrig og foruroliget.
Almas momentvise øjeblikke af minder er smukt skrevet. Hendes optagethed af den lille dreng og hans hund er rørende.
Og under det hele ligger der noget der er tungt og dystert.
Ane Riel har en helt unik fortællestemme, og her kommer den til fulde til sin ret. En stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Lindhardt og Ringhof 2021

07/24/21

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld

Denne roman slog helt benene væk under mig.
Hovedpersonen – en unavngiven kvinde på 50 år – har forladt sin mand og teenagebørn og flytter ind hos veninden M, der også er nyskilt. Børnene er teenage-vrantne, indimellem direkte ufølsomme og ondskabsfulde, og hun svinger famlende mellem følelser af sorg, skyld, tab, og nye oplevelser af fællesskab.

Det er poetisk, barskt og lige på kornet, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg kom til at græde over hendes famlen over at genopfinde sig selv. Mesterligt skrevet, indlevende og smuk.

Sætninger som fx den om hendes mand der cykler forbi:”som en fremmed, man ved hvad har i lommerne” og mange andre, er så utroligt præcist skrevet.

En stor anbefaling af en meget intens læseoplevelse.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Forlaget Grif i 2021

06/24/21

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag”

Anmeldereksemplar modtaget fra forlag.
En utroligt gribende fortælling, om en livslang kærlighed, på trods, og om adskillelse og savn under anden verdenskrig.
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz – Lenka, den kone han mistede kontakten med i Prag under krigen. I tilbageblik oprulles både Lenka og Josefs liv: deres forelskelse, den kommende krigs skygger, de forfærdelige oplevelser under krigen og de mange års levet liv, med savnet efter hinanden.

Lenkas strabadser i koncentrationslejre er ubærlige, men hendes stærke vilje til at leve, er smukt beskrevet. Det er en smuk kærlighedshistorie, og en historie der er meget svær at slippe.

En stor anbefaling! 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2021

05/18/21

Boganmeldelse: “Shuggie Bain” af Douglas Stuart

Bog modtaget som anmeldereksemplar – begejstring ægte, som altid.

Usædvanligt barsk beretning om druk og fattigdom, kærlighed og forfald, i 1980’ernes Skotland.
Shuggie Bain er en lille dreng, der elsker sin smukke mor, Agnes. Agnes forsøger at holde på formerne med makeup, fine manerer og nydeligt tøj, men drikker madpengene op, og efterlader ham alene til de andre børns hårde mobning og kyniske menneskers misbrug.
Agnes deroute er hjerteskærende. Hendes skønhed kunne have været en billet til et lykkeligere liv end der ellers lå i kortene til hende, men en række af dårlige valg får hende til at synke ned i en mudret sump af druk og ydmygelser, som hun kun kortvarigt formår at rejse sig fra.

Hendes to store børn forlader hende så snart de kan, men Shuggie elsker hende med en indædt glød og giver ikke op.
Shuggie er utroligt fint beskrevet, med sin pernitne stil, og interesse for alt hvad der er blødt og feminint. Han stikker ud i den grå, lukkede minearbejderby de flytter til, og de andre børn – der også er udsat for svigt hjemme – slår hårdt ned på alt der er skinnede og anderledes. Man får helt ondt i maven over de simple ting han drømmer om, og ønsker sådan at hans mor kan slippe flasken og give ham den omsorg han mangler.
Forfatterens egen barndom har mindet om Shuggies, og det er tydeligt at læse at den er skrevet af en der har prøvet det hele på egen krop.
En rå og bevægende roman, der helt velfortjent har modtaget en regn af priser. Den minder mig om både “Et lille liv” og film af Ken Loach.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

05/11/21

Boganmeldelse: Astrid Saalbach “Der hvor du ikke vil hen”

Bog modtaget som anmeldereksemplar fra forlag

Efter sin mormors død fandt forfatteren og dramatikeren Astrid Saalbach en stak breve til og fra mormorens moster Anna, som hun ellers aldrig havde talt om.

“Der hvor du ikke vil hen” er inspireret af historien bag, og den tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet, hvor mormor Sissel er en lille pige på seks år. Sissel har et tæt forhold til sin kun 12 år ældre moster Anna. Efter en skandale tager Anna til Grønland og arbejder, og her får historien rigtigt saft og kraft. Grønland på dette tidspunkt er et vildt sted, og beskrivelserne af det barske liv her er utroligt levende. Efter dette kunne jeg slet ikke slippe bogen, og læste resten af den ud i en køre.

Forfatteren er lykkedes med at gøre begge kvinder – den passionerede Anna og den målrettede Sissel – til helstøbte og levende personer, med historier man lader sig suge ind i.
Den historiske ramme er meget detaljeret, uden at det virker forceret. Tværtimod er det noget af det der gør bogen allerbedst: den overbevisende velresearchede historiske ramme. Den spanske syge, kvinders stemmeret, tuberkulosesanatorium, verdenskrigenes skygger, nye moder i indretning og påklædning – alt sammen med til at gøre historien ekstra levende.

Historien skifter lidt de to hovedpersoner, men ikke en til en. Anna er den tydeligste person – måske især fordi hendes oplevelser i Grønland gør at man kommer ekstra ind under huden på hende – hvor Sigrids historie er klaustrofobisk på en anden måde. Men uanset hvem man følger, keder man sig ikke.

Det er et bevægende billede af kvindeliv og begrænsninger, og historien har rigtigt mange lag, der gør at man ikke kan slippe den. Den sad i mig meget længe efter læsning.

Min vurdering: 4/5 ret store stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Udgivet på Lindhardt og Ringhof, April 2021

04/26/21

Boganmeldelse:”Slugt” af Christina Englund

Bog modtaget som anmeldereksemplar fra forlag. Anmeldelsen er særdeles oprigtig.

Francesca Woodman var en anerkendt ung fotograf, der tog sit eget liv som blot 22 årig i 1981. Jeg kendte godt til nogle hendes fotografier – smukke sort/hvide kompositioner, taget i et faldefærdigt og støvet rum, med dele af hendes egne nøgne krop i fokus – men ellers vidste jeg ikke meget om hende.
Bogen her er ikke en biografi, men en fiktiv roman baseret på de to sidste år af Francesca Woodmans liv, og set fra hendes synspunkt.
Det er blændende smukt skrevet, meget intenst og gribende, og efter at have læst sidste side havde jeg en følelse af vitterligt at have været helt inde i sjælen på denne bemærkelsesværdige unge kvinde.
Woodman voksede op som barn af to anerkendte kunstnere – en mor der var en berømt keramiker og en far der malede – omgivet af forældrenes kunstnervenner, og med et narrativ om at det er vigtigt at ville noget med sin kunst, tænke nyskabende og lade sig opsluge.
Allerede som ganske ung teenager får hun anerkendelse for sine fotografier, men selvværdet føler ikke med og tanken om at være god nok, original nok – i det hele taget nok – forfølger hende konstant, selv om inspireret opslugthed af indimellem kan holde de mørke tanker nede.
Det er en meget, meget smuk roman Christina Englund har skrevet, med en utroligt sans for hvad der har rørt sig helt inde i det inderste af en kunstnerisk sjæl, og hvis man interesserer sig bare en lille smule for kunst, er denne bog en meget stor læseoplevelse

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

04/6/21

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman



Svenske Alex Schulmans fiktionsdebut er blevet en international succes på rekordtid, og jeg må sige at jeg forstår det. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og fik læst både i badekar, venterum, pauser – og mens jeg brændte aftensmaden på.

Bogen skifter mellem et nutidsspor, hvor tre voksne brødre er kørt op til en ødegård, medbringende deres mors aske, som de vil sprede ved stedet – og et datidsspor hvor man følger deres barndoms somre på samme sted.
Det er 20 år siden de sidst har været der, da der skete en voldsom ting, som de aldrig har talt om.
Jeg er vild med beskrivelserne af deres indbyrdes forhold, og de roller man indtager i en søskendeflok. Det er genkendeligt og rørende, med skiftene mellem at være loyale og støtte hinanden, og med den indbyrdes konkurrence om at få forældrenes begrænsede opmærksomhed.

Det er ikke en tryg barndom, de tre drenge har. Straffene for ulydighed er uforudsigelige, der gøres forskel på børnene, forældrenes drikkeri og skænderier fylder og børnene tyr til hver deres strategi for at overleve i det.

Bogens fortæller er Benjamin, den midterste dreng. Selv som voksen higer han forgæves efter moderens opmærksomhed, og tilgivelse for noget de heller aldrig fik talt om.
Der er noget der ikke stemmer ved hele historien. En utryghed, en fornemmelse sf katastrofe, der ligger mellem linjerne. Det er dygtigt skrevet og giver bogen en nærmest krimiagtig følelse, selv om det ikke er det der er i fokus.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og en meget stor anbefaling. Den udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

04/5/21

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”

Anmeldereksemplar.
Natalia Ginzburgs erindringsroman udkom i hjemlandet Italien i 1963, og er netop nyoversat til dansk. Natalias opvækst i Torino under fascismen i 30erne/40’erne, i en antifascistisk, jødisk familie med fire ældre søskende, en kolerisk og stædig far og en letbevægelig mor, burde være spændende læsning.
Sproget er godt, måden hun bruger faste catchfrases til at male tydelige billeder af familiemedlemmerne er forbilledlig, og jeg startede med at være ovenud begejstret.

Forfatterens far, Giuseppe Levi, har mange stålsatte meninger om hvad som helst, og strøer om sig med skældsord og stædighed, og jeg morede mig meget over kontrasten mellem ham og hustruen Lydia, og glædede mig til at historien gik rigtigt i gang, nu hvor personerne var blevet præsenteret.


Men det skete ikke helt: flere bipersoner, blev præsenteret på samme finurlige måde, med et par catchfrases og beskrivelse af et par anekdoter, og sådan blev det ved: en lang række af personer, snak og anekdoter.
Halvvejs gennem bogen måtte jeg tvinge mig selv til at få læst den færdig – trods humor, godt sprog og præcise iagttagelser kedede jeg mig bravt og følte at jeg sad og læste en stak løse skitser til noget der kunne have været en roman. Alt for mange bipersoner, alt for mange samtaler, alt for lidt fremdrift i historien.
Forfatteren ville oprindeligt bare have skrevet et essay om sin familie, og i den form ville materialet her have været fremragende. I romanform synes jeg at alt det geniale drukner og bliver forvirrende og distancerende. Jeg vil gerne læse andet skrevet af samme forfatter, men denne fungerede ikke for mig. 3/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️