02/20/18

Vores tips til ferie i Island/Reykjavik

Jeg troede at jeg ville få blogget en del mens vi var i Island, og startede også kækt ud med et “postkort fra Island 1” indlæg, der så aldrig blev fulgt op af flere.

Til gengæld har jeg så mange tips til Islands-ferie, at det muligvis bliver delt i to indlæg!

Fakta: vi fløj med Air Iceland, der nogle gange har returbilletter billigere end 1000 pr mand. Vi rejste i vinterferien, da vi drømte om at se nordlys og gerne ville opleve sne. Vi var afsted i en uge, hvilket er meget passende tid, og vi boede i en lånt lejlighed i Reykjavik. Der er mange gode og billige muligheder hos airbnb.

Ting vi gjorde, som jeg anbefaler:

Lej en bil! Vi lejede en bil gennem noget der hedder “sadcars”. Servicen var ikke fantastisk, men bilen var fin og billigere end andre steder vi så på. Det er dyrt at leje bil, men klart anbefalelsesværdigt – så meget federe selv at kunne komme rundt! Vejret var crap de første mange dage, så vi ville ikke køre langt ud i naturen, men fordi vi havde bil kunne vi bare køre ud til bjerge i nærheden og gå ture, eller køre i svømmehaller. Det giver en helt anden form for frihed og oplevelser, og mange af de ture vi kørte ville have kostet langt mere, hvis vi havde taget dem med pakketure.

Husk badetøj! Og også gerne lune badekåber. Vi endte med at bade hver eneste dag. Den første dag var vi i “den blå lagune”. Det er dyrt og man skal booke i god tid – vi kunne kun få tid sent om aftenen, fordi vi var sent ude, men det var stadig det værd. Noget helt særligt, med det mælkehvide vand og de lækre omgivelser. En af de andre aftener var vi i “den hemmelige lagune”, der ligger ca halvanden times kørsel fra Reykjavik. Det kostede ca en tredjedel, men var en lige så stor oplevelse. Mere råt og naturligt, og med små geysere rundt om. Ikke så turistet, men mest lokale der sad og hyggede sig og drak øl i vandet.

Reykjavik har virkeligt mange lokale svømmehaller, alle opvarmet af geotermiske kilder, og med udendørs bade. Det koster ikke en skid, og er en helt anden, meget federe, oplevelse end svømmehaller normalt er i Danmark: omklædningsrum osv minder om det man kender, men man løber så hurtigt man kan udenfor i kulden, hvor et udvalg af lune bassiner venter. Vores favoritsted, som vi besøgte to gange, hed “Arbejarlaug”. Udendørs er der et stort legebassin og svømmebaner med 33 grader varmt vand; 3-4 mindre bassiner med ca 38 grader varmt vand (og bobler); to med 40 grader og et med 42 grader. At sidde i varmt vand, med sne på håret og udsigt til stjerner, er simpelthen den bedste måde at slutte en lang, kold dag af på! Mange svømmehaller er åbent til 22.

Laudalslaug var også en ret fed svømmehal, men gå til turistinformationen og få en brochure over hvilke der findes, for jeg mener der er 16-18 forskellige!

Kør den gyldne cirkel! Jeps, den har du nok hørt om: en ca 250 km lang køretur, hvor man ser Thingvellir Nationalpark (med den flotteste udsigt jeg har set i mit liv); geysere, og det imponerende vandfald “Gullfoss”. Alle turister kører den, og særligt Gullfoss var overrendt, med folk der stod i lange køer for at gå ned af trapperne, men det ER altså enormt flot og på alle måder turen værd. Gå efter at køre turen en dag med blå himmel, hvis muligt.

Pak mad hjemmefra eller spis burgere. Islandske madpriser er noget helt andet end i Danmark – det er dyrt, både at gå på restaurant og handle ind! Vi havde en kuffert fyldt med pasta og brød med, men brugte alligevel 4-500 danske kroner hver gang vi gik i supermarkedet for at købe drikkevarer, pålæg, skyr osv. Ungerne plagede om pizza en dag, og vi gav os næsten, lige indtil vi så menukortet på den nærmeste pizzarestaurant, hvor den billigste pizza kostede 160 danske kroner! Til gengæld opdagede vi at der er rigtigt mange vildt lækre burgerrestauranter, hvor priserne ca er som derhjemme, men kvaliteten er meget bedre. Vi spiste både på “Hamburgersmidjan” og “tommis burgerjoint”, og det var absolut fremragende!

På den første fik børnene endda slikposer med til deres menuer, og sodavand kostede næsten ingenting.

Vi ville også gerne have spist på “icelandic streetfood”; hvor man kunne få suppe serveret i udhulet brød, men det er et meget lille sted og vi kunne ikke få pladser til os alle. Duftede ellers godt, og så sjovt ud!

Reykjavik. Superhyggelig by, med en funky Vesterbro stemning, sjove barer, fede vægmalerier, malede træhuse og stejle gader.

Hvis man vil shoppe er der mange muligheder. Vi faldt både over en nostalgisk pladeforretning (“12 tonar”); “Geysir” butikker med lækkert tøj og virkeligt fine islandske uldtæpper, og til min store glæde: en butik med mine favorit kjoler fra King Louie: “16a”. De ligger alle på vejen op mod “Hallgrimskirkja”.
Kirken er imponerende udefra, knejsende på toppen af en bakke, og jeg har hørt man kan komme op i tårnet og se byen oppefra. Dette nåede vi dog ikke. Indeni er den noget bar, men mit mindstebarn fik leveret en kommentar der beviste hvor sjældent vi går i kirke:”Hey, det her har jeg set før! Det er der hvor man sidder på knæ, og præsten giver en saftevand og rejechips i munden!”

Små ture ud i naturen. Islands natur er vild og flot, og man behøver ikke tage langt væk for at gå vilde ture. Vi tog en masse små ture; hvor vi bare kørte 30-60 minutter væk fra byen og legede i sneeen. Kravlede op af et bjerg nær Helgafell, gik rundt om vulkankrateret Kerid, og brugte en halv dag i en stor, vild park som jeg ser glemt hvad hedder. Børnene trillede og rutchjede ned af bakker, lavede sneengle, smed med sne, byggede snestole, samlede lavasten og nød det magiske ved de store mængder af helt uberørt sne.

Årh, det her indlæg bliver langt! Jeg gemmer tipsene om hvad man IKKE skal gøre til næste indlæg!

02/19/18

Om søstergaver

Min næstældste pige har fødselsdag i dag – og er nu teenager. Synes ikke det er særligt længe siden hun kom til verden i et lunt badekar midt i stuen, men det er åbenbart hele 13 år siden.

Dagen startede med pandekager, gaver og søstergaver. Søstergaver indførte vi den dag hun blev født, og overraskende nok havde en dukke med til sin tre årige storesøster, der blev lige glad for lillesøster og for dukken.

Året efter, da lillesøster fyldte 1 år, var jeg gravid igen, og ældstebarnet frydede sig ved tanken om nu at skulle have søstergaver hele to gange om året, så vi besluttede os for at holde fast i det med at fødselaren gav en lille gave til alle søstre på sin fødselsdag.

Jeg troede at det var en tradition der automatisk ville stoppe, når alle piger blev større og kunne acceptere at søstre blev fejret, men de synes selv det er vanvittigt hyggeligt, og jeg tør vædde med at de stadig giver søstergaver når de bliver voksne…

Nu er de så store at de selv går ud og køber gaver til søstre inden deres fødselsdage, og traditionen er: morgenbordet skal være dækket og pandekagerne klar, før der åbnes gaver. Fødselaren åbner først en enkelt gave; så uddeler hun højtideligt de omhyggeligt indkøbte søstergaver, og så åbner hun resten af sine gaver. Og holder fri med en af sine forældre, uden søstre, resten af dagen.

Lige nu sidder jeg og venter mens hun får massage, som var en del af hendes gave, og bagefter skal vi ind til byen og spise noget frokost.

Dagens fødselsdagsbarn var så spændt på at give søstergaverne, at hun fik lov til at starte med det i morges. Det var også fine gaver: yndlingsslik til den store, noget med enhjørninge til den ene lillesøster og en dims til mobilen til den anden. Og så en ny indførelse, som jeg ikke havde set komme: søstergave til hunden…

Hunden blev overdrevent glad for konceptet, og fattede næsten ikke sit eget held.

Han har selv fødselsdag næste måned, hvilket jeg bestemt ikke havde ventet var noget vi behøvede fejre. Kan fornemme jeg tager ret meget fejl her.

Vil dog forsøge at sætte min fod ned med hensyn til om han skal give søstergaver – eller i det mindste insisterer på at han kun giver noget han selv har skaffet. Forhåbentligt bliver de glade for hvis han bare giver dem nogle af de hårelastikker han kan lide at stjæle fra dem og gemme i kurven tilbage?

 

02/11/18

Postkort fra Island 1

Nå, men det her Island er iskoldt. Surprise.

Er havnet midt i noget ret ekstremt snestormsvejr, med -8 der føles som det dobbelte, på grund af vinden. Det er virkeligt sjovt at opleve så ekstremt vejr, men det saboterer lidt planerne om lange vandreture eller korte rideture, for det er ikke længe det er sjovt at være ude i.

Heldigvis endte vi med at leje en bil. Varmt og bekvemt, og så har den pigdæk, hvilket fik næstyngstebarnet til begejstret at udbryde:”yes! Så behøver du ikke være bange for zombier på denne her ferie, mor, for det er godt når man skal køre dem over!”

Hvor hun har den viden fra ved jeg ikke, men rart at nogen tager hensyn til fobier!

Vi lod os blæse rundt fra butik til butik i Reykjavik by i dag, med ekstra mange varm te pauser, og børn der for en gangs skyld ikke brokkede sig over kunstmuseer, bare det var indendørs.

Sikken en hyggelig by, med fine vægmalerier overalt, cafe’er med sjove temaer, ting med fjollede navne og anderledes sammensætninger af mad: vi var fx alle meget imponerede over en sandwich med æg, rejer, cocktailbær og vindruer, som vi så på en cafe’.

Oprindeligt havde vi tænkt at den blå lagune ikke var noget vi behøvede se, da den skulle være ret overrendt af turister, og iøvrigt pissedyr at besøge, men nogle af Jer anbefalede den så varmt, at vi alligevel så efter ledige billetter. Eneste mulighed for at besøge stedet denne uge var sent om aftenen – så det gjorde vi.

Pakkede badetøj og badekåber og kørte ud i det vildeste snevejr, hvor himmel og jord gik i et, i en hvid sky af sne. Shit, en scary køretur!

Det var fuldstændigt betagende at svømme ud i 40 grader varmt, mælkehvidt vand, med sne i håret. Det så helt magisk ud, med vanddamp, sne og det hvide vand. Lidt som at svømme midt i en sky.

“Sneen føles som sure bier, der tæver mine små varme kinder, med deres spidse små knytnæver!” jamrede den mindste sig, da vi svømmede over et større område vand uden læ, og det havde hun ret i. Det meste af tiden var det dog behageligt, og kolde kinder kunne hurtigt varmes i lunt vand igen.

Vi var først hjemme 23, med børn og Ninjaman der sov på få sekunder. Jeg kan ikke sove endnu, og ligger og lytter til blæsten der rusker huset igennem. Det lyder helt vildt! Den lejlighed vi har lånt ligger på femte sal, og det rum Ninjaman og jeg sover i liggerne på et hjørne, hvor sneen lige nu bliver tyret mod vinduer på begge sider, så det lyder lidt som om vi befinder os inde i en kæmpestor maracas!

Vi har ikke nogen faste planer for i morgen, men satser på mildere vejr, så vi kan køre lidt ud i det blå.

Fortsættelse følges – til de af jer der gider lær med på pointeløse postkort fra det kolde nord.

02/7/18

Om selvynk, teater og ferielængsel

Årh, men altså: ulempen ved for en gangs skyld at have set et teaterstykke der er værd at anbefale, er at de gode stykker bliver lynhurtigt  udsolgt. Således nyttede det ikke noget at jeg bloggede om hvor overdrevent fantastisk “Tove, Tove, Tove!” (teaterstykket om Tove Ditlevsen) var, da jeg var så heldig at se det først i januar.

I fredags var jeg med min veninde inde og se “Tør aldrig tårer bort uden handsker”; som er baseret på en bogtrilogi vi begge elskede. Stykket var helt vildt godt – meget stærkt og enkelt, og med godt skuespil – og billetterne kostede sølle 85 kroner. Til gengæld er det helt udsolgt nu, men hold øje med om det kommer op igen, det er værd at se!

Eksalterede over egen kulturel formåen, tog vi en hel stribe forfærdelige selfies fra vores pladser på første række – dette af de matchende høje pander var klart det bedste:

Om nogle måneder kommer Maria Gerhardts fantastiske bog “transfervindue” også som teaterstykke, og jeg tror ikke det er helt udsolgt endnu. Prøv selv at se om der skulle være teaterbilletter her, jeg er sikker på det bliver godt, og har selv købt til mig og min højpandede ven.

Nå, men ellers har jeg været syg. Blev hjemme fra arbejde mandag, i en sky af hoste og selvmedlidenhed, og slæbte mig halvsløj på job i går fordi jeg havde vigtige møder.

Der er det med mig, at jo mindre overskud jeg har, jo sværer har jeg ved at sige nej til ting. Hvilket mine unger udnyttede da de smsede og spurgte om de måtte tage venner med hjem til aftensmad, istedet for at besøge venner selv. Jeg havde lidt glemt at Ninjaman arbejder til 20 tirsdag, og at mit dankort er blevet spærret (pga tyveri); så det blev noget af et puslespil at bespise 8 mennesker, når jeg væltede rundt i selvmedlidenhed og kropslig ubehag, og havde regnet med at vi kun var det halve hjemme.

Jeg overlevede. Knebent. Og de fik serveret en mystisk blanding af pasta, couscous, tomatsovs, æbleskiver, gryderet, som var hvad jeg lige kunne finde i skabene.

Nu er der kun tre dage til ferie. Har sjældent glædet mig så meget til noget!

01/29/18

Om bybørn

Hvis der er noget vi er lidt slatne til, er det udeliv. Bevares: vi er gode til at sidde i haven med stearinlys og drinks det halve af natten om sommeren og i vores sommerferie vader vi Helgenæs tyndt, men resten af året er natur primært noget vi ser glimt af i Netflix-serier, og ikke ellers.

Min søster, fætter og moster er trækrammende, sporty udemennesker, der er misundeligværdigt gode til at komme ud i al slags vejr, og jeg elsker faktisk når det lykkedes dem at hive familien sofakartoffel (os) med sig.

I lørdags var det min moster der lokkede os og den lille grise-hund med på en dejlig tur i skoven, hvor Mindstebarnet fik sagt årets bedste bybarns-replik da hun løb forbi en dynge hestepærer:”Pas på allesammen – der ligger hesteæbler på stien!”

Ah – hesteæbler. Verdens bedste ord!

01/28/18

Tips til Island ferie søges!

Vi er så heldige at vi skal på vinterferie til Island, som jeg altid har drømt om at se. Shit, hvor vi er spændte – jeg har villet se nordlys hele mit liv, og håber sådan vi får set det!

Vi begyndte at fantasiplanlægge en Islandsrejse mens Ninjaman var syg, hvor det var rart at have noget at se frem til. Drømmen om nordlys, geysere, og vild natur var rart distraherende midt i en ikke særligt rar periode, og nu er det lige om lidt.

Egentlig skulle vi afsted sammen med min moster, der både er godt selskab, og god til at organisere, men i sidste øjeblik er hun desværre blevet forhindret, hvilket vi er rigtigt kede af. Mest selvfølgelig fordi vi går glip af hendes selskab – men også lidt fordi vi ikke er særligt gode til at planlægge hvad der skal ses, for at få den bedste oplevelse ud af sådan en tur.

Det eneste jeg foreløbigt har helt styr på er en god stak lånt varmt tøj til alle, nye varme tilbudsstøvler til mig selv,  og en islandsk krimi:

Og så vigtigst af alt: jeg har noteret mig hvad retten “syrnede væddertestikler” hedder på islandsk, så jeg ikke ved et uheld bestiller det!

Er der nogle af Jer der er erfarne Islandsrejsende (eller måske endda islændinge?) der kan hjælpe os med tips til hvad vi skal se, hvor vi skal spise osv?

Vi bor i en lånt lejlighed i Reikjavik, og satser på at kunne låne en bil, men da Ninjaman er eneste stabile bilist og hans ben gør ondt ved lange bilture, er vi også interesserede i noget der ikke er alt for langt væk.

Vi ved at vi gerne vil:

– Stå op midt om natten, og køre langt ud på landet, i håb om at se nordlys

– køre “den gyldne cirkel” tur, og se geysere og vandfald

– besøge en anden varm kilde end “den blå lagune”; der efter sigende er både dyr og overrendt

– måske køre op og se en gletcher, men ved ikke helt hvilken?

Er der nogle ture eller oplevelser vi bør unde os selv? Budgettet er ikke til noget alt for fancy, men når vi nu endelig er der kunne det være spændende med bare en enkelt ting, fx noget med heste eller hvaler. Eller hvad siger I?

Hvor er der godt at spise i Reikjavik – og ikke alt for dyrt? Vi har hørt mad er meget dyrt, og tænker vi pakker en kuffert med knækbrød og pasta for ikke at ruinere os helt, men Ninjaman har fødselsdag så vi vil gerne på restaurant mindst en gang. Et sted uden nosser på menuen, men gerne islandsk.

Nå ja: og hvad er værd at købe med hjem, som souvenirs og gave til min moster, der blev snydt?

Smid gerne stednavne, links og anbefalinger i den her retning – så kvitterer jeg med en ordentlig rejseguide når vi kommer hjem! I var megaseje med Berlin-tips, som vi brugte rigtigt meget! Tak:)

 

01/26/18

Om det der kærlighed del 29 – en føljeton

På utallige opfordringer, tager jeg mig nu endelig sammen til at fortsætte den lange føljeton om hvordan Ninjaman og jeg mødte hinanden, blev kærester og fik en masse unger.

Gamle afsnit kan læses her.

Sidste afsnit jeg skrev handlede om januar 2007; hvor vi blev gift for anden gang, og havde tre små piger på ca 4 måneder, 22 måneder og 5 år; mig der havde haft et par angstanfald efter en ubehagelig fødsel og en masse pres; og en absolut faldefærdig økonomi (grundet vaklende forsøg på at starte en butik op; midt i uventet barsel).

———

Resten af 2007 handlede om at rejse sig og blive stående. Det gik faktisk overraskende godt.

For hver eneste dag der gik, blev ting nemmere. Ninjaman stod i vores butik, og trivedes med det. Han var god til det, havde mange stamkunder, og gradvist begyndte den at kunne tjene sig selv ind. For at få butikken på ret køl vendte vi hver eneste mønt mange gange, men børn er taknemmelige nok for arvetøj, suppe og ture på legepladser og det føltes ikke så stramt som det reelt var.

Jeg jonglerede børneflok herhjemme; hjalp ham med netbutikdelen; og nød at vores gamle venner endelig var begyndt at få børn, så jeg kunne lave en slags mødregruppe med veninder og familiemedlemmer og deres jævnaldrende babyer. Der var altid gæster, på den afslappede måde.

Det her er med garanti pisseøretæveindebydende at skrive, men hvor meget jeg end vrider min hjerne, kan jeg kun huske det år som positivt og noget af det hyggeligste i mit liv.

Vi havde ingen der gad babysitte, masser af logistik med middagslur og grødkogning, ingen penge, alt for mange lortebleer, og hede fantasier om at sove bare syv timer i træk, men grundlæggende var det helt vildt hyggeligt med tre glade, legende småbørn.

Ingen af os er rengøringsfreaks, så nedprioritering af oprydning frigav en masse tid til at være i al det hyggelige i stedet, og vi overlevede fint at bo i et lille hus, hvor alle flader var dækket af legetøj, unger og larm..

Når Ninjaman kom hjem fra butikken og fandt os andre liggende i en hule under bordet og læse historier, kravlede han bare ind til os og læste med; og kom han hjem til en koncert på rasleinstrumenter joinede han bandet. Vi gad godt det her sammen, og det løfte om at fokusere på det positive, som vi gav hinanden da vi blev gift, virkede..

 

Jeg startede på arbejde igen efter jul, da mindstebarnet var 15 måneder gammel – her krakelerede idyllen noget, i de barske sammenstød med hverdagslogistikken…

To vuggestuebørn, et lille skolebarn og en mand der var selvstændig; og derfor aldrig kunne hente dem, eller tage fri når de blev syge, skulle til tandlæge eller andet – det hang ikke helt sammen. Jeg var nødt til at gå ned i arbejdstid og sad istedet og skrev om aftenen, for at tjene bare en smule ekstra.

Og sådan gik 2008: stram logistik og endnu strammere økonomi, men stadigvæk et godt år, hvor vi allesammen foretog os ting vi kunne lide og havde meget tid sammen.

(fortsættes. Beklager der ikke er en cliffhangerslutning, men det var nogle rolige år. Heldigvis;))

01/24/18

Om selv at vælge kælenavne

Denne her grå måned flyver afsted, i en sky af møder, talrige besøg på mulige uddannelsessteder til ældstebarnet, og mellempiger der hiver den ene omgang sygdom med hjem efter den anden.

I dag er det den næstyngste der er hjemme, og hun havde det så dårligt at jeg blev hjemme hos hende.

Hun har hverken orket at få læst højt eller se film, så vi har bare ligget ganske stille under en dyne i sofaen, hvor jeg har forberedt arbejde og hun har småblundet.

Winston – den sort/hvide pruttemaskine – har trippet hvileløst rundt foran sofaen en stor del af dagen, nervøs over dette uvante rutinebrud: to mennesker hjemme på en hverdag.

“Hvis han var et menneske” hviskede det syge barn, med svag røst “så ville jeg kalde ham “General Tripoli”. Altså han tripper, og går vagt, ikke?” Det grinede vi af i flere minutter, mens General Tripoli trippede tyve runder mere, og kastede grineflippet fornærmede blikke.


Da generalen endelig gav op, og nøjedes med at kaste os sure blikke fra sin intermistiske rede på en badekåbe, kom vi til at tale om kælenavne, og hvordan vi altid har skambrugt den slags herhjemme.

Jeg har før blogget lidt her, om hvordan jeg erstatter børns navne med random ord, og jeg har det også med at finde blivende kælenavne til folk jeg holder af: min søster, svoger og næstyngstebarnet bliver således aldrig kaldt ved andet end lidt sære forkortelser af deres navne, min mand bliver periodisk kaldt Ninjaman af både mig og unger; og min to meter høje fætter adlyder (noget modvilligt) navnet Putte.
Heldigvis er jeg ikke den eneste i verden der gør det med skøre kælenavne: fantastiske Sneglcille gæstebloggede om det præcis samme hos mig her.

Nå, men det jeg egentlig ville frem til, var en gammel historie som jeg og syge-ungen kom i tanke om, og som jeg er ret sikkert på aldrig har ramt bloggen.

Da mellempigerne var små, sådan 2-3 år, adlød den yngste af dem aldrig andet end nuttede kælenavne. Når jeg puttede dem om aftenen lå vi og så på en uro med små dyr, der hang over hendes seng, og fandt nye sukkersøde kælenavne til hende ud fra den: kælemus, krammebjørn, nuttegris osv. Hendes lidt ældre søster har aldrig været vild med at blive kaldt andet end sit fulde navn, og har kun modvilligt accepteret at de fleste forkorter det, men al den snak om kælenavne fik hende til sidst til at forlange et kælenavn selv.

Jeg forsøgte mig med genbrug af de der kælemus, krammebjørn-navne, men blev afvist: hun ville have sit helt eget kælenavn, og hun ville selv vælge det.

Et par dage efter kom hun glædesstrålende hjem: “ jeg har det! Jeg ved hvad jeg vil hedde, der er det allerbedste navn: “Glimmer-putte”! Er det ikke bare både smukt og nuttet?”

Navnet satte sig aldrig rigtigt fast, og jeg havde glemt det ind til Glimmerputtes lillesøster mindede mig om den i dag. Tænker jeg vil give det et forsøg igen – er sikker på at næsten-teenagere sætter særligt pris på cute kælenavne?

01/16/18

Om læserarrangementer, “Nilens jord”; makeup tips og en strøtanke om at mødes

Reklame, i form af links og omtale af event, men indlægget handler primært om noget med at mødes;)

For noget tid siden var jeg til et utroligt fedt arrangement på “Madklubben”, inviteret af Nilens jord. Vildt god mad, ny viden om hudpleje, konkurrencer og den fedeste gavepose nogensinde.

Jeg er kæmpefan af både Nilens jord og Madklubben, så jeg vidste godt det ville blive en fed aften. Men det der virkeligt fik den aften til at virke som noget helt særligt, var selskabet! Ikke nok med at flere af mine yndlingsbloggere var der: vi havde alle taget en ukendt læser med som date.

Inden jeg mødtes med min date, Cecilia, var jeg ret nervøs. Tanken om at hun vidste en masse om mig fra bloggen, uden at jeg kendte hende, og  måske forestillede sig at jeg var sødere, sjovere eller klogere end jeg er, og ville blive synligt skuffet, blev ved med at dukke op.

Sådan føltes det slet ikke – tværtimod var det virkeligt sjovt at være på date med en, der allerede “kendte” mig, og vidste hvad vi havde til fælles, så vi lynhurtigt kunne tale om bøger, unger, rejser og andet, uden at skulle igennem en masse høflighedshalløj for at finde fælles interessepunkter. Det var en god, sjov oplevelse, og jeg kunne mærke at den følelse havde alle andre til stede også med deres “dates”.

Der blev grinet og snakket, og delt tips om “Nilens jord”; og det var sådan en aften man ønskede aldrig sluttede, og lige siden ha rjeg haft lyst til at stable noget lignende på benene.

Jeg har været længe om at få skrevet dette indlæg, primært fordi jeg har gået og rumsteret lidt med tanken om at lave noget der minder om det. Jeg blogger ikke for at tjene penge, men fordi jeg synes det er spændende at formulere mig på skrift og hyggeligt at have så præcise optegnelser over tid der går. Derudover elsker jeg at få feedback og kommentarer, og de af Jer der kommenterer ofte, føler jeg næsten at jeg kender, uden at have mødt jer.

Jeg ved virkeligt ikke om det kun er mig selv der syntes det lyder sjovt. Altså – det er jo ikke fordi jeg selv er superspændende selskab, men jeg tror at I der læser med er det, og det føles som en god ide’ at lave noget der ikke kun er indspist bloggeragtigt, men faktisk vedrører noget af det vigtigste for en blog: læserne.

Konceptet har jeg ikke en skid styr på, men måske behøver det ikke være så fancy? Telt i haven, måske sammenskudsgilde? Eller slå mig sammen med nogle andre bloggere, der også syntes det ville være hyggeligt at åbne op for en læserfest? Evt få nogle firmaer til at sponsorere nogle præmier eller lignende? Eller hvad siger I: er det her en god, eller en underlig ide,?

—————

Her er iøvrigt links til mine absolutte favoritprodukter fra Nilens jord. Linksene er sådan nogle reklamelinks, der betyder at jeg får nogle få procenter hvis nogen køber gennem dem, men anbefalingerne er altså 100% oprigtige: jeg er megafan af Nilens jord; bruger ikke andet, og synes virkeligt de her ting er gode!

Til afrensning er Micellar rensevand genialt. Den fjerner nemt makeup på både hud og øjne, og fugter tilmed.
Nilens jords Volume mascara er suverænt den bedste mascara jeg nogensinde har ejet. Ingen parfume og parabener, og så giver den flotte, tykke vipper. Se selv, det her er mit ene øje, uden andet makeup end mascara. Mine øjenvipper er tynde og blege, men den får dem til at se ret vilde ud:

Når det skal være lidt festligt, er jeg glad for at bruge denne her highlighter. Den påføres på de steder man gerne vil fremhæve, fx øverst på kindben og lige under øjenbrynet, og det ser overraskende festligt og strålende ud, uden at virke sminket.
Jeg bruger blusheren her hver eneste dag. En plet på hver kind der tværes ud, og så ser jeg frisk ud. Vildt smart med “læbestiftfunktionen”, der gør den nem at bruge, og uden risiko for unaturlige streger: den ser altid helt naturlig ud. Har købt en magen til, til min teenagepige.
Second skin serum er noget så smart som en kombineret plejede serum, og en foundation. Tyndtflydende, trænger nemt ind og føles lækkert på huden. Den holder jeg aldrig op med at bruge!


Kan også købes i Nilens Jords egen fine webshop:

01/15/18

Om at give noget væk af betydning

I onsdags så jeg min yndlingsfætter forsvare sin PhD, med overlegen klogskab og charme. (Jeg tog det ikke pænt:  stortudede så meget af rørelse da han blev godkendt, at jeg måtte gemme mig bag min onkel.)

Virkeligt stort. Vi havde købt et blødt lammeskindstæppe, til at lægge i en stol hvor han lige om lidt kan sidde og vugge sin kommende søn,  og en lommelærke med et absolut passende “Game of thrones” citat: “I drink and I know things”.

Mit yngstebarn tilbeder min fætter – hendes lille krop sidder altid magnetisk klistret til ham når han er på besøg og hun glæder sig i dagevis når vi skal ses – så hun ville bare give ham noget der var helt særligt og kun fra hende. De andre skrev kort og tegninger, mens hun rodede sit værelse igennem for en værdig gave.

Det blev hendes yndlingsbamse, “Grisso Fuglesang” der blev udvalgt, og højtideligt fandt hun en kasse til ham, og vedlagde omhyggeligt skrevne breve.


Det ene brev var en kort liste over ting Grisso Fuglesang holdt særligt af, bl.a.:” vafler, farven orange og lange gåture”.

Og så et langt brev, om at Grisso Fuglesang bragte “lygæ” og at min fætter godt måtte låne ham indtil “Bebi” bliver født og skal have den.

“Pas Got på Grisso fuglsa” sluttede det, og jeg smeltede en lille smule af al den nuttethed, og villighed til at afgive noget der er vigtigt for hende, som påskønnelse af at en hun elsker, har udført noget der var vigtigt for ham.