02/18/20

Om store børn, der vokser fra legetøj

I vinterferien insisterede mine børn på en tur i Ikea for at brænde de fire gavekort på hver 150 kroner af, som de havde fået i julegave. Da de var mindre var det postkort og plastikblomster de gik efter, denne gang var det urtepotteskjulere til de mange planter de selv laver ud af stiklinger, pudebetræk og de to yngste insisterede på at få et gardin til at dække indgangen mellem deres delte værelse. Værelset er allerede delt af en høj reol, men det var åbenbart vigtigt at have et gardin i mellemgangen og en aftale om at banke på reolen hvis man vil igennem.

Det ser sådan her ud, fra hver sin side:

Det øverste er fra den 13 åriges side og det nederste fra hendes ni årige
lillesøsters


Jeg forudså, sortseeragtigt, at aftalen om at skulle banke på inden man vadede gennem hinandens del af værelset ville føre til skænderier, men foreløbigt går det ret godt med det.

Hvad jeg ikke havde forudset var hvordan yngstebarnet blev grebet af indretningsiver efter st have fået sat gardin op, og med tre hjælpsomme storesøstre fik rykket sit værelse om til det de kaldte et “store-pige-værelse”. I den slags er der ikke legetøj, og med en overraskende stor klump i maven, så jeg dem folde flyttekasser ud, og putte alt den ni åriges Playmobil ned i dem, for derefter at bære dem i kælderen.
For et års tid siden krisede jeg over samme barns pludselige afvisning af godnatsange. Jeg håber hun kan lokkes tilbage til legetøj lidt igen, ligesom hun kunne med godnatsange. Både fordi hun går glip af en masse ved at holde igen med at lege allerede, men mest af alt fordi jeg altid har syntes det allerallerbedste ved at have børn er at sidde og smuglytte til hvad de leger. Kæft, det er underholdende!
Måden de forhandler på om legens præmisser, hvem der finder på hvad, og de mange sjove replikker deres playmobilmennesker har.
Min favoritreplik er for tre år siden, hvor mindstebarn og veninde legede med playmobilprinsesser og taktfast messede:” DRIK, DRIK, DRIK!” mens de legede at prinsesserne holdt fest. Bagefter kastede en af prinsesserne op.
Jeg ved ikke lige hvor de fik det fra, at druk-gruppepres er en obligatorisk del af fester – men håber da jeg kan få taget den holdning fra dem inden de bliver 16. Hvilket jo føles som lige om lidt…

Nå, men store-pigeværelset ser nu sådan ud, med en hel masse gulvplads – der frister til lege.

Dagen efter storepigeværelse sad jeg i stuen og læste, mens jeg lyttede til mellempigerne – store halvvoksne på 13 og næsten 15 – der syede et par shorts til hunden. Helt fjollede, og med replikker som:” Winston, du er den værste model jeg har syet til, i mine 27 år som syerske!” gik det pludselig op for mig at man ikke behøver være helt færdig med at lege, bare fordi man ikke har noget legetøj. Hunden finder sig tålmodigt i alle former for påklædning, og ventes også at blive begejstret for de røde shorts. Når de er syet færdig – han er ikke god til at stå stille når han skal måles.

Da deres far derefter kom ind og talte til samme hund, som om hunden var en iværksætter der prøvede at sælge 10% af sin virksomhed der solgte kærlighed og han selv var en “løvens hule”-investor der skulle overbevises, blev jeg rolig igen.
Der bliver ikke nødvendigvis kedeligt, bare fordi min kælder er blevet at par kasser legetøj rigere – der er stadig rigeligt med gak i store børn og halvgamle mænd som jeg kan underholde mig med!

11/9/18

Boganbefalinger: håndbøger til teenagere

Da jeg var cirka 12 år fik jeg en stak utroligt grænseoverskridende, men også sært fascinerende, bøger om hvad der sker med kroppen når man rammer puberteten, og alt sådan noget.

Husker dem mest for de mange fotos af kønsdele, der skulle illustrere at den slags kan se forskellige ud. Jeg tror faktisk de tog fokus fra hvad der måtte stå af informationer, for selv om jeg havde nærstuderet bøgerne, kom det alligevel bag på mig da jeg fik menstruation og opdagede at den slags varede flere dage i træk. Havde på en eller anden måde fået bildt mig selv ind, at det handlede om at vide cirka hvornår det lille æg faldt ud, så man kunne fange det i et bind i sine underbukser?

I dag er bøger målrettet næsten-teenagere blevet mere i øjenhøjde, og findes i flere niveauer. Når man er på vej i puberteten vil man bare gerne vide lidt om hvordan kroppen virker, og have lidt skulderklap omkring at det kan være svært alt det med forandringer, venner, tøj og den slags – alt det med sex hører til i en anden type bog, og kan skræmme en 10 årig fra at læse.

“Guide til piger” af Sabine Lemire.

Sabine Lemire har skrevet en fabelagtig bog til de 10-14 årige, som hun netop har vundet Orla prisen for, i kategorien “bogen jeg blev klogere af at læse”.
“Guide til piger” (adlink) er godt skrevet, med variation, små tests, korte kapitler og fine tegninger, og begge mine mellempiger snuppede straks bogen fra min anmeldereksemplar-stak og sagde at den ville de gerne læse.

Emnerne spænder over alt fra venskaber og skole, til kropsforandringer, humørsvingninger, forældre, sociale medier, forelskelser og følelsen af ikke at være god nok.

Der gik flere uger før jeg selv fik lov til at bladre i bogen, fordi mellempigerne (der er 12 og 13) læste i den, så jeg synes de skal have lov til at være dem der anmelder den:

”Den er ret godt skrevet, Det er tit som om at voksne, bare fordi de selv engang har været unge, tror at de ved hvordan det er, men det gør de altså ikke altid. Denne her bog den har faktisk ret – det er lidt som om den er skrevet af en der selv er ung, og så tænker man:”hov! Det er jo lige sådan jeg også har det!” Det var faktisk virkeligt rart.

Der var heller ikke noget hvor man tænkte:”grænsen!” – altså: det var slet ikke pinligt, og man er ikke flov over at have bogen stående på sit værelse, for den har ikke “cringe” tegninger.

Man ved jo godt meget af det fra skolen, men der var også noget som det var godt sådan at læse selv. Fordi man ikke kan lide at spørge om det altid. Eller fordi de voksne forklarer det så pinligt at man ikke kan høre efter. Testene var meget sjove at lave sammen med sin søster. Det var måske ikke noget man lærte sådan meget af, men det var hyggeligt de var med. Det var dem vi lavede først.

Vi giver bogen: 5/5 stjerner”

Jeg er meget imponeret over hvordan “Guide til piger” rammer målgruppen, og tænker det er en rigtigt god gave til piger i 10-14 års alderen.

Sådan overlever du livet” – af Maren Uthaug

Denne bog er en oplagt gave til børn fra konfirmationsalderen og op: 100 virkeligt gode råd, med sarkastiske og virkeligt sjove tegninger til. Den dækker over alt fra dumme forældre, jalousi, forelskelse, sex, anusblegning og hvorfor man ikke skal fucke med sine øjenbryn. Grov, sjov, og ærlige råd, man håber de unge vil følge.


Maren gav den til min efterskoleunge da hun tog afsted, og den har  gået lidt fra hånd til hånd på efterskolen, blandt unge der synes den er virkeligt, virkeligt underholdende – og tilpas upassende.

5/5 stjerner til “Sådan overlever du livet”, fra en ellers ikke særligt læsende stor teenager.
Bogen kan købes mange steder, fx her eller i Marens egen shop