10/19/11

Om at være en lille luftfrisker

Jeg har i nogle dage haft lidt ondt i halsen, og følt mig halvsløj.
Har tacklet det med vitaminpiller, te og en hulens bunke halspastiller, og tror faktisk at jeg slipper for at blive rigtigt syg.
Men de der halspastiller… Altså: på tre dage har jeg konsumeret to poser menthol-bolcher, to pakker blå gajol, tre pakker tyggegummi og nogle strepsil.
Det har været nødvendigt med så meget, fordi jeg – udover at have ondt – også har haft den ondeste drageånde, og ikke har villet dræbe nogen med den på arbejdet.
Der er kunstigt sødemiddel i de der mentholbolcher, og det giver luft i maven. Meget endda…
Sad og ventede på at mellempigerne var til svømning i dag, mens jeg konverserede nogle andre ventende forældre, og desperat forsøgte ikke at prutte.
Det første jeg gjorde, da jeg fik svømmebørnene med ind i bilen, var derfor at slå den største, mest rungende prut i verdenshistorien.
Tror det var den der startede en bilalarm længere nede af gaden faktisk.
Og så kom overraskelsen: den duftede frisk af menthol! Helt seriøst: jeg kan prutte som en luftfrisker i dag!
Ninjaman og jeg har lige fået en ny tv-serie på dvd med posten i dag(“six feet under”), og jeg bemærkede at han gjorde klar med dyne, slik og stearinlys inde i stuen, mens jeg lige sidder her i mørket hos ungerne, og putter og blogger.
Jeg tror han bliver imponeret, når han dufter hvad jeg kan…

05/23/11

Om gærede kålprutter

I går havde vi gæster til aftensmad, og vi spiste koreansk bulgogi, der er en ret bestående af tynde skiver marineret og grillet kød, som man pakker ind i salatblade, sammen med ris, og en masse forskellige slags pickles: “kimchee”, der er en mælkesyregæret form for pickles, med chilli og hvidløg.
Min veninde er fantastisk god til at lave mad, og havde lavet flere slags kimchee, både med skvalderkål, brændenælde, kinaradise og den traditionelle med gæret kinakål.
Kimchee stinker kraftigt af prut – ja det lyder lidt klamt – men  det smager fantastisk.
Når jeg er stresset, spiser jeg altid meget, og jeg var altså stresset over den her teoriprøve, som jeg skal til om lidt (kl. 14.15, gys…).
Så jeg spiste ekstrastore mængder kimchee.
(Jeg spiser faktisk også meget når jeg er nervøs, sur, glad, ked af det, keder mig eller har gæster – så det er derfor superbaby skal tvangsammes til konfirmationsalderen, for jeg tager ikke så hurtigt på, når jeg ammer…)
Uden at tænke på at: chilli+gæring+kål=luft i maven og luft i maven+teoriprøve=kan blive lidt problematisk…
Jeg forestiller mig at man tager sådan en teoriprøve i et lillebitte lukket rum  – hvis det er rigtigt, er det muligt at jeg dør af mine uddunstninger….
Absolut en pinlig måde at dø på.
Please: undlad at nævn det i min dødsannonce!
Kryds venligst fingre for at jeg kan få pruttet ud – og består.
pyha… må hellere åbne et vindue. Her stinker nærmest af døde dyr. Godt jeg er alene hjemme, og superbaby sover.