Om heste og trusler
(Indlæg mærket som sponsoreret, da det omtaler playmobil modtaget som gave, og indeholder et affiliate link – men det handler mest om heste og trusler;))
På søndag er mine to yngste børn inviteret til fest af Playmobil og Mannov, for at fejre Playmobils nye hestestaldstema.
I indbydelsen står der at børnene får lov til at ride på ægte levende ponyer – hvilket lidt skræmmer livet af en gammelhestefobiker som mig, men jeg er nødt at stille tappert op – med risiko for at mine døtre bliver ædt af ponyer, for de glæder sig ustyrligt, og den glæde skal mine fobier ikke tage fra dem.(Glædede de sig lige så meget til at ride på zombier, ville jeg dog gribe ind).
Sammen med invitationen fik de en lille pakke med nogle playmo-heste, som mindstebarnet og nabopigen har leget med i båndsløjfe lige siden.
Mit mindstebarn har fødselsdag om få dage og overrakte mig, med snedig mine, to breve, hun havde tegnet på brevpapir stjålet fra en storesøster (ikke et populært move iøvrigt).
Det brev jeg skulle åbne først, indeholdt denne tegning:
“Det er mig, der hopper rundt af glæde, fordi du giver mig en levende hest i fødselsdagsgave!” erklærede hun og tilføjede “det hedder en ønskeseddel, og det er sådan noget børn laver, så faren og moren ved hvad de skal købe!”
Jeg begyndte på en forklaring om hvorfor en hest var en dårlig gave, men blev afbrudt med et:” du skal også åbne det andet brev!”
Fastheden i hendes stemme fik mine hænder til at skælve svagt da jeg åbnede konvolutten, hvor jeg fandt denne tegning:
“Det er dig mor! Det er hvor du har købt en is til dig selv, istedet for en pony til mig – men så sad din tunge fast på isen… Du kan tro det gør ondt, når en tunge sidder fast på en is…”
Noget ved hendes formulering, fik hende til at lyde som en erfaren torturbøddel, hvilket er ret skræmmende, men jeg tror ikke jeg falder for truslen.
Hun må nøjes med plastikheste – og så må jeg overveje om jeg vil undgå is resten af sommeren.
Bare for en sikkerheds skyld!
