11/20/14
20141119-205109.jpg

Om gakkede gaveønsker

Min 8 årige skriver opgave i skolen, om kroppens immunforsvar, og kommer glad og gerne hjem og beretter detaljeret, om alt det nye hun har lært.

Således også i går, hvor hun afbrød sin egen talestrøm, med sætningen:”mor – jeg ønsker mig et hvidt blodlegeme i julegave!”

Jeg vred min hjerne for hvad jeg egentlig vidste om hvide blodlegemer – er det dem der bekæmper sygdom? Og har man ikke sådan nogle i forvejen? – men inden jeg havde fundet et passende svar fortsatte hun:” ja og en hjernecelle! Sådan en er meganuttet!!

Det viste sig, at hun havde googlet billeder til sin opgave, og var faldet over tøjdyrs-versioner, af hvordan forskellige mikrober og organsismer ser ud i forstørrelsesglas.

Meget sær ting at finde på, men da vi fandt dem sammen på ipaden, pegede mindstebarnet på den grønne bamse der forestillede klamydia, og erklærede glad, at den ønskede hun sig.

Der er ingen chance for, at jeg skriver klamydia på en fire årigs ønskeseddel!
20141119-205109.jpg

20141119-205122.jpg
Vi fandt dem først på en amerikansk side, men de har også mikrobe-bamser

coolstuffs hjemmeside efterfølgende(og link er affiliate, bare fordi jeg kan;)) ,og jeg tror faktisk at hun ender med at få en hjernecelle i kalendergave.
Glæder mig barnligt meget, til at nævne nonchalant for kolleger og andet, at jeg har købt ekstra hjerneceller til mit barn – havde holdt det for mig selv, hvis jeg gav hende herpes, eller noget andet klamt.

Jeg faldt også over denne her gif om røde blodlegemer hos fantastiske Olga Ravn, som jeg har moret mig alt for meget over.
Synes seriøst den er latterligt sjov, og gad næsten godt have feber, bare for at kunne forestille mig at den slags sker i min krop.