Om nips og gæret græs
Vores store piger kommer hjem fra koloni i dag.
Det bliver dejligt at få dem hjem – det er helt kommet bag på os, hvor tomt og kedeligt huset er uden dem.
Mindstebarnet labbede den udelte forældre-opmærksomhed i sig de første par dage.
Så begyndte hun at kede sig, og hver dag vi har hentet hende i børnehaven, har hun håbefuldt sagt:”jeg håber de andre er derhjemme!”
Det var heldigt nok at de ikke var der, da hun lavede et hemmeligt tyvetogt på deres værelse, og gaflede sig et længe ønsket udvalg af glasfigurer og andet nips…
Hun blev afsløret da hun ikke kunne stå for fristelsen, og stillede tyvekosterne op på en flot række på sit “værelse” – som ligger midt i stuen.
Ikke særligt snedigt, og hun bar brødbetynget tingene op på plads, mens hun hvislede noget om at hun HELT sikkert godt havde måttet tage tingene, hvis bare hendes søstre havde været her – for så kunne hun bare have byttet med, at de måtte prøve den prinsessekjole hun fik i fødselsdagsgave.
Er overbevist om at hun tager ganske fejl i den antagelse.
Vi var overraskede over at hun også kunne finde ud af at lege selv: som nr 4 i flokken er hun jo vant til at der er et bredt udvalg af børn man kan lege med, så at hun kunne få en hel mandag eftermiddag til at gå, med at rode rundt med noget græs og mudder i en spand virkede helt magisk.
Det virkede knapt så magisk i morges, da det viste sig at den måde hun havde dækket græs og mudder med sand på, havde fået det til at gære i solen, så der stod spanden, foran hoveddøren og stank voldsomt og opkastfremkaldende af ko-møg.
Ninjaen brugte sine lynhurtige reflekser på at tømme spanden ud i blomsterbedet – lidt lynhurtig tankevirksomhed havde formentligt været mere effektivt, for nu lugter hele havegangen kraftigt af lort…
Heldigt at der snart kommer tre koloni-piger hjem – er sikker på at lugten af bål og uvaskede tæer som de bringer med sig, vil kunne overdøve gødningestank!
