Om at glædes ved efterår
Måske er det fordi sommeren i år har fyldt godt op på solreserverne, men for første gang nogensinde, glæder jeg mig over efteråret.
Jeg har virkeligt altid set den årstid som en provokerende periode, hvor sommeren kortvarigt flammer op i farver, for bare at ramme en med lussinger af blæst og regn og sjask og surhed, inden den uendelige vinter.
Men sgu ikke i år, og jeg undrer mig over hvor min sædvanlige pessimisme og gnavenhed bliver af. Altså: vinteren er lige om hjørnet, og den hader jeg intenst, så hvorfor er jeg lalleglad over den årstid der varsler vinterens nederen komme?
Selv de dage hvor jeg cykler på arbejde, i modvind, og med regnen piskende i fjæset – bander jeg lavere end jeg normalt ville have bandet.
Nå, men hvis I er efterårs-vrede, så kan det være at det er nogle af disse ting der har hjulpet på min surhed i år, der kan hjælpe:
1. Gåture. (Jaja, jeg spiller hellig, og vil lige pointere at jeg altså normalt bevæger mig alt for sjældent udendørs, men for tiden er det en god vane!) Her i efterårsferien aftalte vi at gå en tur hver eneste dag, og det har på en måde holdt ved siden. Og, når man først kommer ind i rytmen, er det altså pissefedt at gå, mens man får lyttet til ungernes skoledag uden at blive distraheret af mobil; har mulighed for at tage flotte efterårsbilleder; og får luft og motion. Prøv det – det er vanedannende, også i dårligt vejr, hvor man så sætter ekstra pris på næste punkt på listen!
2. Dynelæsning. Min 12 årige og jeg læser, stort set hver dag, højt for hinanden om eftermiddagen, med te og dyne. For tiden læser vi “Arlo Finch” (adlink), og den er fuldstændigt fantastisk, er vi enige om – sådan næsten-på-højde-med-Harry Potter-agtigt fantastisk! Den handler om en dreng, der flytter til en lille by, et øde sted i bjergene, og bliver medlem af en ret sej slags spejderklub, hvor børnene lærer en form for magi, og der findes sære dyr og en parallel verden. Nu er vi ikke færdige med den endnu, og der kommer endda to bind mere i serien, så jeg kan endnu ikke sige om den holder hele vejen, men umiddelbart er den absolut anbefalelelsesværdig til højtlæsning fra 8-9 år. Med mindstebarnet genlæser jeg Jacob Martin Strids samlede værker ved puttetid.
3. Blendet mad. Ja, det lyder måske ikke lækkert når jeg skriver det sådan, men aftensmad kan tilberedes SÅ meget hurtigere om efteråret, hvor suppe endnu ikke hænger børnene ud af halsen. Jeg tror aldrig jeg før har bemærket hvor tilfredsstillende det er at smide grimt skårne grøntsager i en gryde med lidt vand, og så have netflix-tid mens det koger. Blend, server, alle er glade. Og der er rester til dagen efter. Favoritopskriften for tiden hedder: græskar, løg, hvidløg, lidt karry, ingefær, citronsaft, hønsebouillon, vand der lige dækker. Kog, blend.
3. Tøj man ikke behøver suge maven ind i. Altså: der er noget ved tykke kjoler, med undertrøjer under, og uformelige vinterfrakker over, der gør at man godt liiiige kan snuppe en kage mere, uden at tænke for meget over om tøjet så sidder helt dumt. Mine mellempiger har fundet en fælles passion for at se små kagevideoer på Instagram, og lade sig inspirere til forskellige former for afprøvninger og konkurrencer. Bonus: de går op og afleverer flasker for at købe smør og mel osv; de får tegnet en masse kager; de har en megagod energi omkring det; de skændes ikke imens – og jeg får lov til at smage.
Nå, det tror jeg var de fire ting der har gjort mig efterårsglad i år. Hvad med Jer – har I andre hyggelige tips?
