Om hektisk halloween
“Må vi invitere venner hjem til halloween-rasling?” Spurgte mellempigerne mandag morgen, og selv om jeg altid er alene med børn til sent om aftenen tirsdag, tænkte jeg det sikkert ville være fint.
Jeg havde nok også forestillet mig, at de mente en enkelt ven hver, men det var så åbenbart en til den ene og fire til den anden, så efter 8 timers hård arbejdsdag, befandt jeg mig pludselig i en situation med ni børn, der skulle sminkes og have aftensmad. Det endte med pasta og ketchup, og var langt hyggeligere end frygtet.
Rasle med flokken af tweens måtte jeg dog ikke, så det er heldigt at jeg stadig har en mindstepige der vil have mig med.
Af frygt for at blive forvekslet med et barn igen, sminkede jeg ikke mig selv. Hvilket var heldigt, for da vores søde nabo og hendes datter ringede på for at følges med os, blev de løbet over ende af verdens mest irriterende udbryderhund. Næstældstebarnet og mindstebarnet var hurtigt efter ham, og vi jagtede ham først rundt om en trailer, og derefter ind i en fremmed mands baghave, hvor han begejstret løb 300 runder om en buske i midten, med os efter ham.
Husets ejer stak hovedet ud af bagdøren, netop som jeg hvislede en trussel til hunden, om at jeg ville konfiskere hans hurtige små ben, og erstatte dem med vingummibamser. Han gloede lamslået på den sære halvt udklædte flok hundejægere, der stadig var pinligt længe om at indfange det begejstrede dyr.
Nå, men resten af aftenen var smadderhyggelig. Jeg er vild med hvor meget mange gør ud af halloween, med uhyggelige opstillinger og creepy musik i forhaven. Særligt begejstret var jeg for hende heksen, der lavede gløgg i en heksegryde i haven, og delte ud til taknemmelige voksne.
Næste år får hunden sit eget kostume. så bliver det også lidt mindre pinligt, hvis han tager ræseture i andre folks haver!
(linket er reklamelink)
