Om medansvar for global opvarmning
Denne fantastiske efterårs-sommer har hævet mit humør væsentligt, med shortsvenlige dage og havetid – omend jeg balancerer noget for ikke at falde i det sorte hul, med bekymringer omkring global opvarmning og andet skræmmende.
I går sendte jeg følgende sms til min lækre Ninjaman, og tydeliggjorde vores egen specifikke del af ansvaret for ændret vejr;
Helt nonchalant beder jeg ham om at opvarme drivhusgasser til børnene – og han svarer glad thumbs up, som om bevidst klimaødelæggende aktiviteter er en normal begivenhed, som han ikke engang behøver overveje om han vil deltage i.
(Han havde heldigvis kun opvarmet Pasta Carbonara…)
