06/5/15

Vind gavekort på 500 kroner til “coolstuff”

Konkurrencen er slut – vinderen blev: Else.
tillykke!

Som nævnt før, går al min ledige tid med at planlægge fest for tiden.

Oprindeligt var det meningen det skulle være en voksenfest, men da vi ikke kan få passet vores egne unger, og jeg egentlig også gerne vil have de er med til festlighederne, har vi valgt en kombi-fest, hvor der er plads til at de voksne drikker sig halvsnaldrede i gode drinks, og børnene leger og hygger sig.

Tror vi bliver 35-40 voksne og en del børn, og jeg har brugt meget tid på at se coolstuffs hjemmeside igennem, og planlægge hvilke ting der kunne være sjove at have til fest.

Jeg har allerede købt disse seje isterningeforme, og hver aften tømmer jeg formene sammen med ungerne;putter de frosne kugler(fnis!) i en plastikpose, og eksperimenterer med hvad der så skal i dem: saft, bær, mynteblade osv. De bliver vildt fine!
image

Vi har også investeret i en donutmaskine som er totalt nem at bruge: kagemesteren på 8 år, producerede egenhændigt 32 donuts en aften vi havde gæster!

20150606-211734.jpg
Så lige nu overvejer jeg om det er børnehjørnet i baghaven, der skal udbygges med fx en sej popcornmaskine, eller om jeg heller skal brænde festbudgettet af på pynt eller et eller andet fjollet.
Fx sådan en her:

20150606-213047.jpg

Nå, det var en elegant måde, hvor på jeg lige fik emnet til at handle om mig,mig,mig og min fest igen, ikke sandt?
I virkeligheden skal det handle om jer: hvem af jer har lyst til at vinde et gavekort til coolstuff på 500 kroner?
Alt man skal gøre for at deltage, er at gå ind på coolstuffs hjemmeside, og finde noget man ønsker sig; skrive linket herunder – gerne med begrundelse for hvorfor det skal være lige den geniale ting man ønsker sig!
Vinderen findes ved lodtrækning d. 14-6.


Indlægget er lavet i samarbejde med coolstuff, og indeholder affiliatelinks. Men den barnlige begejstring for deres shop står jeg selv for – synes de har mange uundværlige og/eller sjove ting, og har købt ting derfra et utal af gange!

06/22/11

Om børnefælder

Oppe i mit hoved, har jeg et billede af, at vi er sådan nogen, der har næsten sukkerfrie børn….
De får fx tit frugt og popcorn, i stedet for fredagsslik.
Jeg skal bare ikke tænke for grundigt over det, for i virkeligheden smutter der vist en del mere is og kage ind i de søde børnemunde i ugens løb, end bare popcorn og frugt fredag aften…
Nå. I ferien giver vi dem med god samvittighed, lov til at gå mere amok i sukker end ellers: bager kager, griller skumfiduser, isene sidder en del løsere, og jeg har lige toppet, ved at bestille denne her:

Ja – deres helt egen put-penge-i-og-træk-slik-maskine! De dør af fryd når de ser den, glæder mig allerede!
Jeg synes den er voldsomt fed, kan mærke det kribler i mine egne naller allerede, jeg glæder mig SÅ meget til at genopleve barndomsdrømmen om den store gevinst, og bare sidde der – hånd i hånd med min mand – smuk udsigt over vandet – solnedgang – kølig hvidvin – børn der sover sødt – og så VOLDÆDE håndfulde af slik, som jeg selv fisker op.
Lyder det ikke som en god plan?
Jeg har købt den HER, hvis nogle andre også er blevet inspirerede til slikorgie.
06/21/11

Om opmuntringsgave

Jeg troede ellers jeg var lidt ligeglad med det der køreprøve i dag, fordi jeg jo alligevel ikke regnede med at bestå.
Min krop var lidt af en anden mening, så da jeg lå i min seng i går, begyndte jeg at blive rigtigt nervøs…
Startede bare som lidt nervøs sitren i baghovedet – endte med at jeg lå og var helt stiv af skræk, og fortalte mig selv, at jeg jo ikke duede til noget som helst, var en sur mor og en fraværende kæreste, en kedelig blogger, en fattig idiot og helt sikkert elendig bilist.
Sådan lå jeg til kl 3 i nat, hvor superbaby vågnede med mavekneb. Det hjalp på humøret at trøste hende og jeg faldt i søvn.
Jeg bliver hentet af min Kørelærer om en halv time, så kan ikke nå det store fødselsdage-morgenmad eller gaveåbning(ved pigerne knoklede med at lave noget i går) – men jeg åbnede denne fantastiske gave, som jeg nogle venner har købt til mig i Barcelona: en diller-formet stegepande!
Nu er mit liv lige blevet 10% bedre, for sådan en manglede jeg totalt!
Det må være et godt tegn…