04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobater ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager der efter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

11/25/14
wp-1416867118839

Om hvordan man ser ud, i andres øjne

Der var engang, hvor mine børn altid gjorde mig ekstrasmuk, når de tegnede mig.
Jeg har fået rigtigt mange tegninger, forestillende  prinsesser, med bølgende, numselangt hår og store kjoler overrakt, af mine stolte 3-4-5-6 årige, der hævdede at det var mig de havde tegnet.

Den tid hvor de satte mig på en piedestal er åbenbart ved at være forbi, måtte jeg konstatere, da et par fnisende børn fremviste denne her, de havde lavet på ipad:

image

Deres far ligner faktisk meget godt, og han går til thaiboksning, så boksehandskerne passer også.

Havde sværere ved at se, hvorfor jeg var udstyret med brændende hånd og en erklæring om at:”elske agurk”, men som svar trak de bare på skuldrene og mumlede noget om, at jeg gjorde:”random ting”, og havde en mærkelig humor.

Er nødt til at lokke en tegning ud af mindstebarnet snart, så min selvtillid kan blive afstivet!

10/22/14
20141022-092717.jpg

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

10/8/14
20141008-130952.jpg

Om søvn og trætte ansigter

Vi sov for første gang oppe på børneværelserne i nat.
Meget underligt at falde i søvn i et rum, hvor der ikke sover børn, når vi er vant til at sove sammen!

Mens vi bygger om, sover pigerne inde i det største af værelserne: to i køjeseng, og to på madras på gulv – men da jeg puttede dem i går, insisterede de tre mindste, på at sove i ske på madrassen, med den mindste i midten.

Denne beslutning fortrød de bitterligt, da de vågnede, badet i tis, kl 02: mindstebarn var vågnet; var blevet forvirret over hvor vi var henne, og havde i skræk tømt blæren ud over de to andre.
Så der var en madras der skulle vaskes, tre unger der skulle spules, sengetøj der skulle af, og nogle børn der skulle fordeles rundt på alternative sovepladser, og der gik en god time, før vi kunne sove igen.

Da vækkeuret ringede i morges, lignede jeg tollund-manden i ansigtet, og var så træt at det føltes som om mine øjenlåg var limet sammen, og jeg fattede ikke hvorfor børnene sad og fnisede af mig.

Min næstyngste fortalte hvordan hun selv var vågnet med mareridt et par timer efter tisseshowet, og havde vækket mig for at få et kram.

Det havde jeg givet hende, efterfulgt af en samtale der lød ca sådan her:

Mor(surt): okay, men nu skal du gå ud i gangen og lave det du var i gang med!

Barn:” hvad??”

Mor(utålmodigt):” ja, den der gris!”

Barn:”hvad??”

Mor(opgivende):” den af de der skumsvampe, af guld. Og nu skal du lade mig være, så jeg kan blive færdig med det jeg er i gang med – det er faktisk vigtigt! “

Barn opgav desorienteret al videre samtale og gik i seng igen.

Jeg kan overhovedet ikke huske det – men det er ikke mærkeligt at jeg nogle gange er så udmattet om morgenen, hvis jeg har så travlt med stressende, vigtige ting om natten!

Læste inde hos hende her i morges, og syntes det var så fint at hun turde lægge træthedsfjæs på blog – det tør jeg ikke, selv med fuld makeup og min pæneste kjole, kan jeg skræmme livet af de fleste i dag…

20141008-130952.jpg

08/7/14
20140807-121419.jpg

Om modeuge-events – modeugespecial del 3

Kagemesteren, 7 år, fortæller her om et fornemt event vi var inviteret til i går, af danefæ, ejsikkelej, bystroom, naturezoo og sebra : “Altså, der går ud på at man får en masse saftige kager, og spiser dem!

20140807-121419.jpg
Og så er der nogen der viser tøj frem.
Der var fx en nuttet lilla flyverdragt – men jeg så mest pånogen der viste ting til værelser frem – altså møbler og sådan noget.

Jeg får måske mit eget værelse, og jeg så både et tæppe og en lampe der ville passe megagodt til mit værelse!
Mit værelse skal nemlig være et slik og kageværelse, med lyserød, hvid, og lyselilla farver – ja bare sådan nogle lækre slikfarver!

20140807-121340.jpg
Det her er tæppet, som jeg ønsker mig.

Jeg synes det er vildt at man får så mange kager når det er modeuge!
De gør TOTALT meget ud af kager og den slags, der var både skumfiduser med krymmel, og jellybeans, og chokolader, og popcakes, og flødeboller, og sådan nogle runde cirkler klippet af silkepapir, der lå inden i nogle balloner.

Jeg forstår ikke at dem der går meget til modeshows og den slags kan være så tynde, når der hele tiden bliver serveret lækkerier!
Hvis jeg gik til sådan noget hele tiden, ville jeg lynhurtigt veje 81 kilo.
Det er et ret godt tal – men så ville jeg ikke kunne passe mit tøj, så det ville være nederen.

Min lillesøster var også helt vild med kagerne:

20140807-122108.jpg
Jeg synes det var ærgerligt at der var så varmt i går – for jeg fik chokolade på fingrene, når den smeltede

20140807-122516.jpg
Da vi gik hjem, var der en dame der gav mig en bamse, som lignede en lilla blæksprutte.
Jeg er totalt glad for den, og den hedder “Inky” – det betyder “Blækki”.

I toget hjem, sad vi og fandt på hvad Inky mere kunne hedde: hvis den slår en prut, hedder den “stinky”; og hvis den er hjælpsom hedder den “flinky”; og hvis den er bøvet, hedder den “sinky” – og hvis man skærer syv af dens ben af, hedder den “Hinky”!
Haha – “Hinky”! Det var ret sjovt faktisk!

20140807-123343.jpg

06/30/14
20140630-120231.jpg

Om feriekriller

De sidste 16 år i træk har vi lånt et sommerhus i Jylland, i sommerferien.
Det sted er indbegrebet af ferie, og jeg kan mærke hvordan pulsen falder, så snart vi kører af færgen, og ser den velkendte udsigt, med hav og bølgende marker.

20140630-120231.jpg

Alligevel savner jeg dengang før vi fik børn, hvor vi rejste ud i det blå, hver eneste gang vi havde skrabet penge nok sammen til en sidste-øjebliks-flybillet-med-uspecificeret-hotel, et eller andet sted i Europa.
Elsker gentagelser – men længes også efter at opleve noget nyt.
Pigerne har det på samme måde, og har i flere år sukket længselsfuldt, når deres venner endnu engang rejste til Thailand/Kreta/Mexico, og har fantaseret om selv at komme på ferie et varmt sted.(Den eneste ferie vi har været på, var da vi besøgte min moster i Nuuk, for 3 år siden – og det var enestående, men knapt så tropisk!)

Men i år skal til Spanien – første og sandsynligvis eneste rejse med fire børn(har været på deltid indtil for nyligt, og skal til at afdrage på hus næste år, så skal de have et barndomsminde om at rejse sammen, skal det være nu;))

Da vi jo er totalt nybegyndere i at rejse med børn, og derfor med stor sandsynlighed ville ende med at sidde og se skræmte ud på et hotelværelse, uden at vide hvad der er realistisk at foretage sig med børn i et fremmed land, virkede det som en virkelig god ide’ at alliere sig med et rejsebureau der gad planlægge noget der var fedt for alle – så vi rejser med et rejsebureau, der har specialiseret sig i at arrangere rejser for børnefamilier, hvor der ikke går alt for meget bamseklub, og svensktalende guider i det (den slags fik vi nemlig særdeles meget pip af, på den første og eneste chartertur vi har været på, for 9 år siden).
Vi kender nogen der har rejst med dem før, og det lød virkeligt tiltalende at man rejser med 8-9 andre familier med jævnaldrende børn, så ens egne unger har andre at lege med, og man selv har tid til at læse bøger og se på at de hygger sig.

Nu ligger der 6 spritnye rødbedefarvede pas på spisebordet, kufferterne ER pakkede, min fætter kommer og passer hus og hamster, vi har gennemgået ruten fra lufthavn til landsted en milliard gange(4 timers kørsel), pigerne har talt sekunderne til vi rejser i ugevis, og vi burde have styr på det hele – alligevel skiftes Ninjaen og jeg til at smug-panikke, og have mareridt om at vi ikke kan finde vej.

Vi har begge to rejst ret meget – da jeg var 17 rejste jeg fx alene til Australien, med 4000 kr på lommen, 7 par underhylere, to kjoler og en stor fjollet hat, og endte med at rejse rundt i et år – men det at tage en nem lille, næsten færdigplanlagt tur, virker lidt skræmmende på os begge to, fordi vi nu også har ansvar for fire spændte unger.
Meget fjollet.

Nå. Nogen der kan anbefale noget fantastisk at se, i Bilbao og omegn?
Nogen souvenirs man skal have med fra Spanien?
Eller kan i lære mig nogle nyttige spanske fraser?
Det eneste jeg kan sige på spansk, er at Picasso ikke er tyrefægter, og at det er Fernandos fødselsdag. Ved ikke helt hvor nyttigt det er?

04/9/14

Om nøgenhed – klumme fra vores børn

Her en klumme, som jeg skrev til “Vores børn” sidste år.
Dele af den har været udgivet på bloggen, men her er den samlet:

Om nøgenhed
Når man får børn, er det som om retten til at bestemme over, hvor meget af ens egen krop man ønsker at dele med omverdenen, forsvinder.
Man fornemmer det allerede i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor fremmede mennesker får set dele af ens krop, man normalt kun fremviser under mere private former, og eskalerer, jo mere barnet lærer at tale.
Det starter måske lidt sødt, med at din halvandet årige med begejstring siger:”Mor STOR numse!”, mens du bukker dig efter et stykke legetøj, men her fra, er det slut med at have hemmeligheder over for fremmede!

Hvad fremmede mennesker ikke har fået af oplysninger om min fysik, er ikke småting.

Det er ikke fordi jeg er overdrevent blufærdig, men jeg kunne egentlig godt have undværet den gang, hvor min 3 årige glad informerede en kø af ventende teenagepiger på et offentligt toilet, om at: “min mor har VILDT meget hår på tisseren!”

Det er ikke et helt ualmindeligt syn, at nogen vader rundt uden kluns på herhjemme, og vi er allesammen ret afslappede omkring vores kroppe.

Det undrede mig derfor en del, da den 7 årige kom nøgen ud til mig på badeværelset, hvor jeg badede den mindste, og med en lille stemme forsigtigt spurgte:”mor, er jeg ulækker, når jeg er nøgen?”
Jeg forsikrede hende om at hun var ganske normal, og hun sagde:”jamen,
Min storesøster sagde:”ad!” da jeg gik ind på værelset for at tage undertøj på…”

Jeg følte mig noget harm over, at den store 10 årige kunne finde på at få sin søster til at føle sig forkert, og sagde at jeg nok skulle tale med hende om lidt.

Kort efter kunne jeg høre den 10 årige råbe:”ad!ad! Hvor er du klam!” og jeg blev virkeligt irriteret på hende – hvordan kunne hun dog være det bekendt?
Jeg badede den mindste færdig, og gik ind og holdt et kort, surt foredrag for den 10 årige, om at vi jo allesammen skulle kunne være her, og at man ikke skulle få nogen til at føle sig forkerte, eller nedgøre deres krop. Bla bla bla.

“du forstår det altså ikke mor – hun kommer hele tiden hen til mig, når jeg sidder hernede på gulvet og læser, og så siger hun:”SE mit røvhul!!”, og viser mig det – og SÅ siger jeg altså ad”…”

Hm… Det er så en lidt anden historie.

Måske skal vi til at arbejde lidt med at nedjustere graden af naturlighed nu?”