09/16/20

Boganmeldelser, september 2020

Bøger er anmeldereksemplarer, links er adlinks, anmeldelser er oprigtige.

For tiden føles det som om det eneste fritids-agtige jeg laver, er at læse. Arbejdet fylder lidt for meget for tiden, så det er spændende bøger der skal til for at distrahere.

Her lidt anbefalinger/anmeldelser af spændende bøger jeg har læst på det sidste – links er adlinks og nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, men min mening er lige så oprigtig som den plejer at være:

”Sanatoriet” af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Romanen foregår i 1929, hvor den unge psykiater Hannah Neumann ankommer til sanatoriet “Sølyst”, hvor flere kvindelige patienter har begået selvmord de seneste måneder. Sanatoriets leder, doktor Berg, har ikke meget til overs for hverken kvindelige læger eller nymodens påfund som psykiatri, men han er presset nok til at ansætte Hannah. Det er en spændende fortælling, men allermest fascinerende er faktisk det tydelige tidsbillede, hvor homoseksualitet –  og kvinders seksualitet i det hele taget – opfattes som depraveret og sygelig, og det er sl for nemt at fratage kvinder al myndighed og indlægge dem.

En god, fængende roman.

Min vurdering: 4/5 stjerner

Forlag: Politikens forlag

“Sanatoriet”  udkommer d. 22-9

“Datterens Fortælling” af Armando Lucas Correa

Min far er den vildeste anden verdenskrigs ekspert, og hans entusiasme har smittet en del af på mig. Hvor han er optaget af at nærlæse om slag og strategier, er jeg mest til at læse om de menneskelige fortællinger. Denne bog havde jeg hørt meget godt om, og mine forhåbninger var at den var god på samme måde som “De heldige” som jeg før har anmeldt positivt.
Desværre blev jeg noget skuffet. Bogen starter spændende ud, med beskrivelsen af et sødt jødisk ægtepar og deres to små døtre i Berlin. Nazisterne fængsler faderen, og brænder moderens boghandel, og i desperation sender hun det ene barn til Argentina og flygter til sydfrankrig med det andet. Og så er det at jeg begynder at blive utålmodig som læser, der hele tiden forventer at få lov til at følge det barn der sendes væk også, men fokus bliver hos det barn hun har hos sig. Flere gange tog jeg mig selv i at måtte følge videre med bipersonerne, se historien fra deres synsvinkel også – faderen, det andet barn, moderen, præsten, kokkepigen – hvem som helst af de personer der kommer forbi og viser en flig af en historie der er fascinerende, men det sker ikke. Pigens historie er ikke uspændende, overhovedet ikke, men alligevel giver det en flad fornemmelse og det er langt fra den bedste roman jeg har læst om perioden.

Min vurdering: 3/5 stjerner

Forlag: hr. Ferdinand

Datterens fortælling” udkom d. 6-8/2020

“Cilkas rejse” af Heather Morris

Hvis man skal læse noget anden verdenskrigs relateret er “tatovøren fra Auschwitz” et meget bedre, men også barskere, bud. Samme forfatter er netop udkommet med “Cilkas rejse”, der markedsføres som en fortsættelse, men godt kan læses alene. I “tatovøren” er Cilka en biperson: en smuk ung jødisk pige, der tvinges til at være en højtstående nazists “kæreste” og får særlige privilegier til gengæld for de jævnlige voldtægter. I denne roman er krigen netop slut og Auschwitz befriet. Cilka bliver dog ikke sat fri, men dømmes på uretfærdig vis for samarbejde med fjenden og sendes 15 år i russisk arbejdslejr, nord for polarcirklen. Her er forholdene næsten lige så usle, og overgreb, sult og farligt arbejde er en del af hverdagen. Cilka er en bemærkelsværdige person. Viljestærk, empatisk, og med en stærk vilje til at overleve, trods alt hun har været igennem.

Hvis man kan holde til at læse noget rigtigt barskt, er denne bog på alle måder anbefalelsesværdig.

Min vurdering: 4/5 stjerner

Forlag: Aronsen

Cilkas rejse” udkom 20-6/2020

 

“Mørkt bedrag” af Colleen Hoover

Bestsellerforfatteren Verity Crawford ligger ubevægelig i sin seng efter en ulykke, og den unge forfatter Lowen hyres til at skrive videre på hendes romanserie. Lowen finder et chokerende privat dokument i Veritys skuffer, og samtidigt bliver hun mere og mere tiltrukket af Veritys sørgende mand.

Persontegningen er ikke overvældende imponerende, og historien er lidt langt ude – men den er altså virkeligt spændende alligevel, og en bog man ikke lige får lagt fra sig.

Min vurdering:4/5 stjerner

Forlag:Lindhardt og Ringhof

Mørkt bedrag” udkom 11-6/2020

05/15/20

Boganmeldelse “Min mørke Vanessa”

Anmeldereksemplarer – anmeldelserne er oprigtige, uanset hvor jeg har bøger fra.

”Min mørke Vanessa” af Kate Elisabeth Russel

Denne velskrevne og vedkommende roman var en barsk læseoplevelse, og jeg måtte lægge den fra mig flere gange undervejs.

Bogens fortæller, Vanessa Wye, lader sig som 15 årig forføre ind i et forhold med sin 42 årige lærer. Bogens synsvinkel skifter mellem helt unge Vanessa i 2000 og 32 årige Vanessa i år 2017.
I 2000 er hun ensom på den kostskole hun bor på, har mistet sin eneste veninde, og føler sig helt usynlig, indtil hendes karismatiske dansklærer pludselig begynder at se hende. Ros for opgaver. En kompliment for det røde hår. Et strejf af en hånd på låret. En opfordring til at læse Nabokovs “Lolita”.

I 2017 anklages læreren for overgreb mod nye unge piger, og Vanessa, der nu er voksen, men ikke rigtigt er kommet videre med uddannelse, parforhold eller andet voksenliv, følger ivrigt med i sagen, mens hun tænker at de piger må have løjet – for det hun havde med læreren var jo kærlighed, det var hendes skyld fordi hun var så forførende, det var noget særligt.

For mig var det overgreb der skete mod hovedpersonens tanker nærmest værre end det der skete mod hendes krop – manipulationen, måden han får hende til at tro hun er den der forfører ham, er simpelthen så klam. Men samtidig er det hele set gennem hendes synsvinkel, og hun er så hjertegribende naiv og ensom.

En nuanceret roman, om skyld og skam, seksualisering og seksualitet, misbrug, grooming,  MeToo og manipulation.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

4/5 stjerner herfra.

 

03/29/20

Anbefalinger af medrivende bøger til indedage

Her anbefalinger af de bedste bøger jeg har læst den seneste tid, til jer der mangler noget velskrevet at forsvinde i.
Bibliotekerne har desværre stadig lukket, men de fleste af dem jeg anbefaler her findes på bogstreaming-apps, og mange boghandlere sender fragtfrit. Linksene jeg smider ind er til Arnold Busck, der har fragtfrit, og jeg tjener nogle få procenter hvis I køber gennem dem.

“De heldige” af Georgia Hunter.

Bogen er en moppedreng på 475 sider, men jeg fløj gennem den! Simpelthen en utrolig fortælling, baseret på forfatterens families egen historie. Den polskjødiske familien Kurc spredes ved anden verdenskrigs begyndelse for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

En varm, varm anbefaling herfra!
5/5 stjerner.

 

 “Ud af ensomheden” af Benedict Wells

Jeg græder kun yderst sjældent over bøger, men denne smukt skrevne lille bog trak tårer adskillige gange. Ikke så meget fordi den er sørgelig, men fordi den også beskriver håb, ensomhed og kærlighed på allerfineste vis. De tre søskende Marty, Jules og Liz mister deres forældre i en ulykke, tilbringer nogle triste år på kostskole, og som voksne svæver de ind og ud af hinandens liv og kæmper mod ensomheden på hver deres vis.
Det er en tæt lille bog, med et vanvittigt fint sprog og en poetisk inderlighed der virkeligt rører en dybt.
Også en stor anbefaling!
5/5 stjerner

“Tabita” af Iben Mondrup.

Romanen følger det barnløse par Eva og Berthel, der er udstationeret i Grønland i 1960erne. Eva forelsker sig i den grønlandske hushjælps to små børn, og før nogen rigtigt fatter hvad der er sket, er børnene blevet adopteret af Eva og Berthel og hjembragt til Danmark. Pigen Tabita har særligt svært ved at passe ind, og kæmper med at forstå hvad der egentlig er sket eller skal ske, og Eva kæmper med at finde sig til rette i rollen som mor, der ikke er som hun havde drømt om.
Det er en barsk, trist og oprørende fortælling, der samtidig er skrevet så utroligt godt at man næsten kan mærke kulden i sin egen krop.

5/5 stjerner også.

“Alle himlens fugle” af Rakel Haslund-Gjerild

Alle mennesker i verden er væk, på nær en pige. Helt alene i verden begynder hun at glemme ordene, mens hun bevæger sig gennem oversvømmede gader i en trøsteløs verden. Intenst smukt beskrevet.
4/5 stjerner.

 

Har I læst noget godt? Så anbefal gerne nedenfor, jeg skal snart have købt lidt flere bøger!

12/19/19

Boganbefalinger – giv bøger i julegave

Jeg har  ligget herhjemme i fire uger og gloet, efter fodoperation. De første dage var jeg så groggy at jeg kun kunne høre lydbøger, men siden har jeg fået taget revanche og både læst en masse, samt læst med de fleste af mine døtre på skift. Derfor føler jeg mig godt klædt på til at anbefale firkantede julegaver, til hvem I nu måtte være på gaver med i år.

Links er affiliate, indlæg er ikke sponsoreret

Bogen til din ni årige niece

Stinestregens fabelagtige Myntes dagbog købte min ni årige selv på bogforum, og hendes jævnaldrende kusine får en magen til i julegave. Sjældent har jeg hørt det barn fnise så meget, som mens hun har læst den højt for mig! Simpelthen de fedeste små tegninger, og en historie der går rent ind hos målgruppen piger 9-12 år.

5/5 stjerner her fra, og en julegave der vil vække glæde hos læseglade børn med humor.

Bogen til din 11 årige nevø

“Amulet” er en serie på ni bøger – foreløbigt er de to første udkommet på dansk. Det er en graphic novel, med de flotteste, dramatiske illustrationer, der kan lokke selv børn der ikke læser godt til at læse. Børnene Emily og Navin mister deres far i en ulykke i starten af bogen – det er sørgeligt og dramatisk, og var lige ved at få min ni årige medlæser skræmt væk – men hun holdt heldigvis fast. Børnene flytter til et øde hus med deres mor, der bortføres til en fantasiverden af et monster, og de må rejse efter hende. Det er en vild bog, med en dragende, rørende, spændende historie, der virkeligt holder en fanget. Jeg tænker målgruppen er ret bred – både min ni årige og min 13 årige kunne lide den – og så er den rigtigt god til børn der har brug for en rigtigt spændende bog, før de gider læse.

5/5 stjerner herfra også

Bogen til din musikglade onkel

Jeg har egentlig ikke det store forhold til Elton John, men mens jeg lå og havde ondt, hørte jeg denne på lydbog. Den oplæst af skuespilleren der spiller Elton John i filmen, og det giver den lige et ekstra touch, men uanset hvordan man læser den, så er det en vanvittigt fascinerende bog! Og sjov!

Han er simpelthen den mest fascinerende blanding af totalt diva og usikkert, sårbart menneske, og han fortæller sin historie med saft og kraft, namedropping og sladder, pralen og selvhad, ærlighed og selvironi. Jeg forstår ikke at filmen om ham blev så relativt tam, når grundmaterialet er så fascinerende.

4/5 stjerner og en varm anbefaling til alle der kan lide Elton John bare en lillebitte smule – efter endt læsning kan man lide ham meget!

Bogen til din læsevante søster, der er svær at imponere med bøger:


Jeg plejer ikke at anmelde Marens bøger, da jeg tænker flere af Jer ved hun er min ven, og det derfor virker kunstigt. Men efter at have læst hele min stash af nye bøger igennem, manglede jeg desperat noget og hev “En lykkelig slutning” ned fra hylden. Igen. Det er seks uger siden jeg læste den sidst, jeg har både hørt om den undervejs i skriveprocessen, og læst halvfærdigt manus – alligevel endte jeg med at blive så opslugt af den endnu engang, at jeg læste den på en dag.
Det er en absolut fremragende bog! Fascinerende, humoristisk, morbid og bizar, og med en historie man med garanti aldrig har læst magen til før. Fortælleren, Nicolas, er en ensom mand med en hemmelig brist: han tænder seksuelt på døde, og vil ikke give efter for driften, som han skammer sig over. Gennem ham oprulles hele slægtens historie, hvor alle har været bedemænd og har haft mere eller mindre mystiske tilbøjeligheder. Elegant flettes spændende fakta ind om hvordan døden, overtro og begravelser er blevet håndteret gennem historien, og et solidt billede af København gennem de sidste 150 år bygges levende op.

5/5 stjerner, og en oplagt gaveidé til alle der holder af en virkeligt god historie. Jeg har allerede købt to styk til julegaver!

Bogen til din kloge kusine:

Hanya Yanagiharas bog “Et lille liv” var jeg meget vild med, og mine forventninger til “Folket i træerne” var derfor tårnhøje. De blev til dels indfriet, men jeg syntes at bogens opbygning – den er skrevet som om hovedpersonen har beskrevet sine oplevelser og hans assistent har samlet det og tilføjet et væld af fodnoter – forstyrrede min læsning. Meget af tiden følte jeg at jeg læste en lang artikel i et National Geographic.

Historien er ellers virkeligt spændende, og både væmmelig og fascinerende. Hovedpersonen, Norton Perina, tager på en ekspedition til mikronesien, i søgen efter en stamme med folk der bliver utroligt gamle, ved at spise noget særligt skildpaddekød. Han er baseret på en virkelig person, nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek, der som bogens Perina, også bliver anklaget for seksuelt misbrug af de utroligt mange børn han adopterer med sig hjem, men meget af det videnskabelige og antropologiske er ren fiktion – omend utroligt overbevisende bygget op. Det er en grum historie, med en usympatisk hovedperson, men mange spændende forklaringer, og kan man leve med måden den er bygget op, er historien interessant. Jeg har lånt den ud til en klog veninde, der var helt på røven over hvor god hun syntes den var – selv giver jeg den dog kun 3/5 stjerner.

Bogen til din bror, der arbejder med mennesker og helst læser faglitteratur:

“Ro – mindfullness for børn og unge” er en gennemarbejdet og brugbar bog, med fakta om stress, opmærksomhed, nærvær og ro, og hele 75 gode øvelser i mindfullness man kan lave med egne børn eller børn i en gruppe. Den er godt opbygget og skrevet, og jeg har brugt den herhjemme med mine egne stressede teenagepiger, der synes øvelserne har været både hyggelige og afslappende.

4/5 stjerner

11/27/19

Boganmeldelse: “Gileads døtre” af Margaret Atwood

Bog er anmeldereksemplar, men indlæg er hverken betalt eller uærligt

Da jeg var ca ti år, havde jeg læst alt der var værd at læse på børnebiblioteket og sneg mig ind på voksenafdelingen. Her var en af de allerførste bøger jeg faldt over Margaret Atwoods “en tjenerindes fortælling”.  Mindblowing! Jeg blev fuldstændigt opslugt af hendes krybende uhyggelige og realistiske fremtidsdystopi, og det er en af de bøger jeg har genlæst allerflest gange gennem årene.

HBO lavede en fremragende serie baseret på bogen for et par år siden, hvor første sæson var ret tæt på historien i bogen, men de følgende sæsoner digtede videre.

Margaret Atwood har været tæt inde over tv-serien ved eksempelvis at fortælle dem hvem de ikke måtte dræbe, for tanken om selv at skrive en fortsættelse er noget hun er blevet opfordret til i mange år.

Og nu er den her endelig, fortsættelsen. Den var værd at vente 34 år på!

”Gileads døtre” foregår 15 år efter handlingen i den første bog – hvilket er et smart greb, der efterlader plads til at der kan ske lidt af hvert i serien uden at ødelægge historieforløbet.

Bogen har tre fortællere, hvis historier gennem bogen knyttes sammen til en:

– Agnes, en helt ung pige der er født og opvokset i Gilead, som datter af en magtfuld kommandant. Regimet hvor kvinder, børn og mænd i betydningsløse stillinger er brikker som eliten kan gøre hvad de vil med er hendes hverdag, men gradvist begynder det at gå op for hende hvor mange uhyrligheder der foregår.

– Daisy lever uden for Gilead, i Canada. I skolen har de lært om Gilead, og hun er forarget og nysgerrig. Da hendes forældre dør i et attentat involveres hun i en bevægelse der skal infiltrere Gilead, og finder ud af at hun ikke er hvem hun troede hun var,

– Tante Lydia er kendt fra den første bog og serien som den strenge og straffende “tante” hvis job det er at udføre Gileadsystemets regler, og sørge for at avlskvinderne – tjenerinderne – føder børn til de magtfulde uden at gøre oprør. I denne bog kommer man bag hendes facade, og hendes grunde til at gøre som hun har gjort afdækkes.

Hendes fortælling er klart det bedste ved bogen, og for min skyld kunne der sagtens have været 100 sider mere med hendes stemme! Det er interessant hvad der skal til for at gøre mennesker “onde”, og hvor langt vi er parat til at få for at beskytte os selv.

Atwood skriver det troværdigt og rørende, og formår som ingen anden at beskrive bevæggrunde så realistiske at man virkeligt tror på det.

Det er en fremragende roman, og en vigtig roman. Den griber fat i strømninger som Atwood i flere interviews har sagt hun ser i Trumps USA nu: strammere abortlovgivninger, børn der adskilles fra forældre ved den mexicanske grænse og nedladende sprogbrug omkring kvinder og kvinders rettigheder. Som romanen viser kan det være let at skubbe den slags urimeligheder til side – negligere hvor problematisk det er og vænne sig til det – og pludselig sidder vi et låst samfund, hvor rettigheder ikke er for alle.

Det er det der gør hele tanken om Gilead så uhyggelig: den virker ikke urealistisk, når man skriver den så nøgternt og godt som Atwood gør.

Titel: Gileads døtre (adlink)
Forfatter: Margaret Atwood

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 432

Min vurdering: 4/5 stjerner

10/17/19

Bøger til efterårshygge

For første gang nogensinde, er vi taget til Helgenæs i efterårsferien, i lånt sommerhus. 21 gange har vi holdt sommerferie der, men det er første gang vi er der om efteråret, og det er helt surrealistisk at se de velkendte udsigter iklædt helt andre farver end de plejer.

Blæsten rusker det lille hus og regnen trommer på ruderne, men der er ild i pejsen, og te i kopperne – og allervigtigst: vi har pakket bøger nok til os alle fem.

Så dette indlæg handler om gode bøger at læse foran pejsen, for hele familien:

Stephen King “Anstalten” var egentlig en bog jeg pakkede til Ninjaman – der sjældent læser, og derfor skal have noget med meget action i. Jeg nåede dog at læse den før ham, lynende hurtigt, da den er voldsomt spændende! Man følger drengen Luke, der er exceptionelt begavet. Når han er ophidset kan han flytte ting en smule ved tankens kraft, og det er denne evne der en sen nattetime får ham kidnappet. Luke vågner op på “anstalten”, i et værelse der er en kopi af hans eget. Her er andre børn med særlige evner, ligeledes også kidnappede. Der udføres eksperimenter på børnene, med medicin og tortur, og efter noget tid overflyttes børnene til baghuset – hvor ingen vender tilbage fra.

Jeg har altid virkeligt godt kunne lide Stephen King, der er meget mere end bare gys. Han skriver detaljeret og levende, og jeg elsker hans måde at opbygge personer på. Denne bog er ingen undtagelse: både onde og uskyldige personer beskrives godt og gennemarbejdet, og historien er umulig at slippe.

Mine stjerner: 4/5

Tomas Lagermann Lundmes “en rigtig kærlighed” er en poetisk og rørende fortælling, om to mænd der mødes, forelsker sig stormende og etablerer et parforhold, med kat og naboer og gåture. Det er følelserne og det indadvendte der fylder, og selv voldsommere hændelser er underspillede og sart beskrevet. Hvis man er i humør til at fordybe sig, er denne fine lille bog et hurtigtlæst valg.

mine stjerner 3,5/5.

“Grydeklar – godnathistorier der får børn til at smile i søvne” af bl.a Helle Joof og Nikolaj Stockholm er en samling højtlæsningshistorier, far og storesøstre har læst højt for mindstebarnet. De er af lidt varierende kvalitet, men rigtigt mange af dem er gode og sjove. Mindstebarnet og hendes far grinede sig særligt igennem historien om den nærige mand og den om drengen med den store numse. Jeg har ikke selv læst mere end to for hende, så dette er hendes anbefaling:”de er rigtigt sjove, historierne, og jeg kan godt lide tegningerne! Der er mange bandeord, og det er sjovt. Den kan man godt læse for sine børn!”

Hun giver den 4/5 stjerner.

“Arlo Finch”-trilogiens andet bind har vi ventet utålmodigt på herhjemme, næstyngsten og jeg, og vi er halvvejs i læsningen af den. Vi var fuldkommen vilde med første bind, om Arlo, der med sin mor og søster flytter til en øde bjerglandsby og bliver medlem af det mystiske spejderkorps, hvor de lærer magiske ting og krydser over til “de lange skove”, der er en slags magisk parallelverden. De er virkeligt spændende skrevet og vi gav første bind 5/5 stjerner, og denne tegner til at være mindst lige så god. Hvis man har læseglade børn i alderen 11-15 er det her altså godt!

“Valhalla i nye hænder – 40 års jubilæumsalbum” er nok for fans af Valhalla. Det er der flere af os herhjemme der er, men særligt den næstyngste og jeg selv. Vi har læst de fleste af tegneserierne sammen, og fangirler lidt over tegneren Peter Madsen – som vi knapt nok turde spørge om autograf da vi mødte ham. Nå, men dette album er tegnet af forskellige danske og udenlandske tegnere, og der er både historier om hvordan Valhalla serien blev skabt, nye historier med de kendte figurer, og humoristiske nytolkninger. Det er ikke en højtlæsningsbog for nybegyndere, men for os der allerede er fans er det sjov læsning.

 

09/1/19

Boganbefaling: “Anne Franks dagbog”, graphic diary

Anmeldelse: “Anne Franks dagbog – Graphic diary” af Ari Folman og David Polonsky.

Anne Franks dagbog, har de fleste af os nok stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt – jeg husker at have læst den i min skoletid, hvor den gjorde et stort indtryk. Anne Frank skrev i sin dagbog, fra hun fik den i 13 års fødselsdagsgave, og gennem de to år hvor hun, sammen med sin familie og en anden familie, gemte sig i en skjult lejlighed på faderens arbejdsplads. Det er klaustrofobisk, der mangler varieret mad, de skal være musestille i dagtimerne, og hele tiden lurer skrækken for at blive fundet og sendt i koncentrationslejre. I anledning af at Anne Frank ville være fyldt 90 år i år, udkommer bogen i en ny udgave, som graphic novel, og det er den jeg har læst.

Jeg har genlæst dele af den flere gange sammen med mine større piger, i forbindelse med at de har skrevet opgaver eller lavet projektopgaver om noget med anden verdenskrig, og hver eneste gang har den gjort indtryk. Anne Franks levende og dramatiske personlighed, får det der rammer hende til at føles om muligt endnu mere rædselsfuldt og uretfærdigt.

Denne udgave, med David Polonskys fine tegninger, der udfylder huller, understreger stemninger og fremhæver alt det der er levende og humoristisk ved den oprindelige dagbog, er fuldstændigt fantastisk! Jeg havde den med mig som læsning da jeg var indlagt med mindstebarnet, og endte med at læse den for hende også da hun blev nysgerrig. Hun blev, ligesom jeg, også meget rørt over fortællingen, og vi måtte bladre tilbage flere gange og læse passager igen. Min 17 årige datter læser den nu, og er også meget opslugt, og mellempigerne står i kø til at læse.

Skal man købe en gave til et ungt menneske, synes jeg denne bog er et fuldkomment fremragende valg!

Så vidt jeg kan læse, er den lige nu ved at blive lavet til en animationsfilm, som jeg også ser frem til at se. Det er en fortælling der aldrig skal gå i glemmebogen.
Titel:Anne Franks dagbog – graphic diary
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 160
Mine stjerner: 5/5

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men anmeldelsen er oprigtig. Indeholder adlink,

08/13/19

Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff

(Boganmeldelsen er oprigtigt, og indeholder adlink og anmeldereksemplar)

Måske er det fordi vores sommerferie i år var mere spændende og mindre afslappende end den plejer at være – måske er det fordi august har budt på alt for mange fester og alkohol og jeg på ingen måde kan bære den slags værdigt længere – måske er det bare tilvænningen af hverdag, med nye opgaver og rutiner der lige skal implementeres. Faktum er ihvertfald, at jeg har haft svært ved at samle tankerne om velskrevne, krævende romaner den sidste tid, og istedet har læst en hel masse ikke-mindeværdige bøger, der til gengæld var hurtige at komme i gang med og nemme at følge med i.

Den slags skal der også være plads til, men jeg savner at kunne fordybe mig i noget tungt, langt og vildt velskrevet, og jeg har før erfaret, at den bedste måde at bygge hjernen op til det igen, er velskrevne novellesamlinger. Renser lige hovedet, og øger sulten på at læse noget rigtigt godt.

Det virker som om der er mange gode novellesamlinger ude (eller på vej) lige nu, og det fryder mig. Jeg har altid godt kunnet lide  overleve, men synes der kan være langt mellem rigtigt gode samlinger – disse er rigtigt gode:

            ”Florida” af Lauren Groff

“Florida” er en samling virkeligt velskrevne og gribende  fortællinger. Der er langt fra Floridas solbeskinnede palmetræer og til disse foruroligende noveller, der kommer helt ind i mørket, både indeni og udenpå. Der er slanger og alligatorer, storme, ulykker, sumpe og vild natur, men det mørke der er indeni mennesker kan sagtens matche det der er i naturen.

Nogle af dem strækker sig over en periode på mange år; andre over meget kort tid. Ingen af novellerne har navngivne personer, alder og udseende er heller ikke nødvendigvis beskrevet  – og alligevel føler man, at man er med helt inde bagerst i sindet på dem. Derinde, hvor der er også er mørkt og grimt og forkert og ensomt.

Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.” 

– første linje fra novellen “spøgelser og vraggods”, hvor en kvinde beskriver sine iagttagelser af andre mennesker. Der sker ikke meget mere end det – men den er fængende.

En novelle om to små søstre, efterladt alene på en øde ø, sad i mig rigtigt længe. Ligesom den om moren der kommer alvorligt til skade, alene i vildnisset med sine to små drenge. Manden, fanget i kanoen. Den unge studerende kvinde, der bliver hjemløs.

Det er en novellesamling læst bedst i små bidder, så man kan nå at fordøje dem. Men den er det værd.

Titel: “Florida”
Forfatter: Lauren Groff
Udgivet: 2019
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 272 sider
Stjerner:4/5

Har man mod på at kaste sig ud i flere novellesamlinger, kan jeg også anbefale “Kattemenneske”, der er grovere, og mere seksuelt explicitte end disse, men også forrygende godt skrevet.

07/4/19

Børnebogsanmeldelser: noget om hunde, cikader og tweens

(Nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, adlinks)

I rette tid til ferien, kommer her en stak børneboganmeldelser, som mindstebarnet (8 år) og jeg har læst sammen.

”Hundemand – loppernes herre” Dav Pilkey
Jeg tror mit barn glædede sig næsten lige så meget til at komme i gang med at læse den nye Hundemand-bog, som hun gjorde til resten af ferien. Bogen var pakket i hendes håndbagage, klar til at læse allerede i flyet.

Hundemand er en virkeligt fjollet tegneserie, om en betjent der har fået syet et hundehoved på; den onde kat Pjevs og Pjevs’ nuttede killingeklon – og en masse mærkelige ting med skrumpesprays, robotter, mærkelige opfindelser, bøvede betjente vend-o-rama slåskampe, hvor man bladrer hurtigt mellem nogle sider, for at få det til at se ud som om personerne slås.

Denne følger formlen, og er tilsat nogle onde typer fra Pjevs’ fortid. Det er sjovt at læse højt, med de mange forskellige stemmer. Særligt er jeg vild med at læse stemmen for lille Pjevs, der gentager alting og er pænt irriterende.

Jeg syntes historien var lidt mere gnidret end den plejede, og kunne ikke helt se “Fluernes herre”referencen, men barnet var topbegejstret. Vi må derfor ende på:

Mine stjerner: 3,5/5

Barnets stjerner: 5/5 – hun er klar til at genlæse allerede.

Hundemand – Loppernes herre af Dav Pilkey, forlaget Carlsen 2019.

“Mira – #kreaklubben #kærlighed #kys” Lemire og Bregnhøj


Åh hvor er de her bøger bare fine! Simpelthen så godt placeret, lige til målgruppen 8-12 år. Dette er fjerde bog om Mira, og hun udvikler sig, og giver anledning til gode snakke og eftertænksomhed, mens man læser højt. Den kan også snildt læses selvstændigt, da de mange fine og tydelige billeder supplerer historien så godt – men prøv at snig jer til at få lov til at læse højt, for snakkenes skyld!

I denne bog laver Mira en kreaklub med sine venner, forelsker sig for første gang, bliver ked af at mærke begyndende pubertetsforandringee, og bekymrer sig om hvorvidt hendes far (som hun først for nyligt har mødt) er hendes rigtige far.

Det er rørende, genkendeligt, sjovt og meget, meget fint skrevet og tegnet. Kan ikke anbefale denne serie nok!

Stjerner: 5/5 fra os begge

“Mira #kreaklubben #kærlighed #kys” af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj.
Forlaget Gyldendal 2019.

“Cikade” af Shaun Tan

Det er ikke så tit jeg anmelder billedbøger. Vi låner altid en stak på biblioteket, men barnets begejstring er altid lidt farvet af at hun er ved at være for stor til dem – hun vil bare gerne stadig låne og læse dem.

Denne her er undtagelsen: vi har læst sen fem gange allerede, og selv de store mellempiger fik tårer i øjnene da de hørte med den ene gang.

Cikade arbejder i 17 år på et kontor, hvor menneskene mobber, skubber og er virkeligt tarvelige imod ham – blandt andet må han ikke bruge toilettet, da han ikke er et menneske, men skal gå 12 blokke for at låne et og får skældud når han kommer tilbage. Han bor i væggen på kontoret, da han underbetales så meget at han ikke har råd til husleje, og ingen sætter pris på ham. Ikke engang en afskedsfest, da han efter 17 år stopper…

Sproget er helt enkelt, som om Cikade selv fortæller:

”Cikade fortælle historie.

Historie god.

Historie enkel.

Historie selv menneske kan forstå.

Tok Tok Tok! ”

Selv om det er en billedbog, er den ikke for de helt mindste – nok mindst 8 år.

Smukke illustrationer og en utroligt bevægende historie om at være marginaliseret, udenfor, og bryde ud og finde sine egne vinger.

Stjerner: 5/5 er vi alle enige om

“Cikade” af Shaun Tan. Forlaget ABC 2019.

05/25/19

Lørdagslæsning: et par gode bøger til højtlæsning, 7-11 år

Min yngste på 8 kan godt lide at få læst højt, men synes for tiden at det er svært at finde bøger der rigtigt fænger: billedbøgerne er ofte lidt for barnlige, men hun kan ikke holde koncentrationen ved lange bøger uden billeder.

De her to nye bøger har dog ramt spot on, og kan anbefales til højtlæsning og selvlæsning for børn på hendes alder +/- et par år:

Mira på lejrskole


Det var en jublende lykkelig pige der modtog anmeldereksemplar af den nyeste bog med Mira. De to foregående bøger har været nogle af hendes absolut yndlingsbøger, og vi har læst dem et utal af gange sammen, og hun har også selv læst dem. De to første bøger er tegneserier/graphic novel, men denne er lavet som en vælg-selv-handling-bog – til min store begejstring. Jeg var selv helt vild med den slags bøger som barn, og har ærgret mig meget over ikke at have gemt min bogsamling.

Konceptet er at man læser nogle sider, og så stilles et valg, fx:”hvis du synes Mira selv skal sætte vækkeur, så gå til side 17” eller “synes du mor skal huske at vække hende, så gå til side 52”.

På den måde kan bogen læses mange gange og alligevel overraske hver gang, for begivenheder og slutning ændres ved hvert valg man tager. Genialt koncept, til de os der har børn der vil have læst de samme bøger tusind gange!

Havde vi ikke kendt Mira-bøgerne i forvejen, tror jeg at hun ville have været helt vildt begejstret for dette koncept – men i sammenligning, savnede hun de mange tegninger fra de andre for meget, og det trak en stjerne ned. Den er stadig blevet læst flere gange, men ikke så mange gange som de andre er.

Jeg synes den er nem at læse højt, har et godt sprog, fine tegninger og mange temaer man kan tale om med sit skolebarn: at føle sig udenfor, at blive jaloux, venskaber, at turde sove væk hjemmefra mm.

Mindstebarnet og jeg blev enige om at den bør have 4/5 stjerner – også selv om hun synes den mangler tegninger.

Titel: Mira på lejrtur
Forlag: Gyldendal
Forfattere: Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj

Børnene fra Sølvgade

Denne læste jeg med både min 8 årige og min 12 årige.

Man følger 11 årige Katinka og hendes tre søskende, der bor helt alene i en lejlighed i Sølvgade, efter deres mor forsvandt. De er bange for at ryge på hver deres børnehjem, og skjuler derfor at de bor sådan – helt skræmte ved tanken om “kommunetrolden” og den lidt for nysgerrige skoleinspektør.

Den mindste pige skal starte i skole efter sommerferien, og de har brug for en voksen der kan skrive hende ind i skolen, for at ingen får mistanke. For deres sidste penge hyrer de en hushjælp: den crossdressende Miss Nelly, som de hurtigt ønsker at de havde råd til at beholde for evigt.

Mindstebarnet syntes det var fascinerende trist at høre om børnene, der passede på hinanden, og samlede flasker og skrald i fritiden, og kunne sagtens leve sig ind i de fire søskendes trang til at blive sammen. Tegningerne får også en thumbs up fra hende.Hun heppede meget på en Happy ending, og kunne næsten ikke få læst bogen hurtigt nok, for at se om en sådan kom.

Mellembarnet fandt det irriterende stereotypt at det kloge barn har briller, og blev irriteret over at Miss Nelly ikke blev omtalt som “hun”, når han/hun åbenbart havde en kvindelig kønsidentitet – men hun fandt stadig historien spændende. Jeg synes historien er spændende; der er en god portion humor og varme; men sproget virker flere gange lidt gammeldags – særligt replikker og beskrivelser er nogle steder lidt stive.

Den kunne gøre sig godt som børnefilm.

Stjernemæssigt blev vi enige om 3,5/5 stjerner – den yngste af os hældte dog mere til 4/5.
Titel: Børnene fra Sølvgade
Forlag: Politikens

Forfatter: Renee Toft Simonsen

(Ærlig og ikke-betalt, men indeholder adlinks og anmeldereksemplarer)