08/30/19

Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff

(Boganmeldelsen er oprigtigt, og indeholder adlink og anmeldereksemplar)

Måske er det fordi vores sommerferie i år var mere spændende og mindre afslappende end den plejer at være – måske er det fordi august har budt på alt for mange fester og alkohol og jeg på ingen måde kan bære den slags værdigt længere – måske er det bare tilvænningen af hverdag, med nye opgaver og rutiner der lige skal implementeres. Faktum er ihvertfald, at jeg har haft svært ved at samle tankerne om velskrevne, krævende romaner den sidste tid, og istedet har læst en hel masse ikke-mindeværdige bøger, der til gengæld var hurtige at komme i gang med og nemme at følge med i.

Den slags skal der også være plads til, men jeg savner at kunne fordybe mig i noget tungt, langt og vildt velskrevet, og jeg har før erfaret, at den bedste måde at bygge hjernen op til det igen, er velskrevne novellesamlinger. Renser lige hovedet, og øger sulten på at læse noget rigtigt godt.

Det virker som om der er mange gode novellesamlinger ude (eller på vej) lige nu, og det fryder mig. Jeg har altid godt kunnet lide  overleve, men synes der kan være langt mellem rigtigt gode samlinger – disse er rigtigt gode:

            ”Florida” af Lauren Groff

“Florida” er en samling virkeligt velskrevne og gribende  fortællinger. Der er langt fra Floridas solbeskinnede palmetræer og til disse foruroligende noveller, der kommer helt ind i mørket, både indeni og udenpå. Der er slanger og alligatorer, storme, ulykker, sumpe og vild natur, men det mørke der er indeni mennesker kan sagtens matche det der er i naturen.

Nogle af dem strækker sig over en periode på mange år; andre over meget kort tid. Ingen af novellerne har navngivne personer, alder og udseende er heller ikke nødvendigvis beskrevet  – og alligevel føler man, at man er med helt inde bagerst i sindet på dem. Derinde, hvor der er også er mørkt og grimt og forkert og ensomt.

Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.” 

– første linje fra novellen “spøgelser og vraggods”, hvor en kvinde beskriver sine iagttagelser af andre mennesker. Der sker ikke meget mere end det – men den er fængende.

En novelle om to små søstre, efterladt alene på en øde ø, sad i mig rigtigt længe. Ligesom den om moren der kommer alvorligt til skade, alene i vildnisset med sine to små drenge. Manden, fanget i kanoen. Den unge studerende kvinde, der bliver hjemløs.

Det er en novellesamling læst bedst i små bidder, så man kan nå at fordøje dem. Men den er det værd.

Titel: “Florida”
Forfatter: Lauren Groff
Udgivet: 2019
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 272 sider
Stjerner:4/5

Har man mod på at kaste sig ud i flere novellesamlinger, kan jeg også anbefale “Kattemenneske”, der er grovere, og mere seksuelt explicitte end disse, men også forrygende godt skrevet.

07/4/19

Børnebogsanmeldelser: noget om hunde, cikader og tweens

(Nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, adlinks)

I rette tid til ferien, kommer her en stak børneboganmeldelser, som mindstebarnet (8 år) og jeg har læst sammen.

”Hundemand – loppernes herre” Dav Pilkey
Jeg tror mit barn glædede sig næsten lige så meget til at komme i gang med at læse den nye Hundemand-bog, som hun gjorde til resten af ferien. Bogen var pakket i hendes håndbagage, klar til at læse allerede i flyet.

Hundemand er en virkeligt fjollet tegneserie, om en betjent der har fået syet et hundehoved på; den onde kat Pjevs og Pjevs’ nuttede killingeklon – og en masse mærkelige ting med skrumpesprays, robotter, mærkelige opfindelser, bøvede betjente vend-o-rama slåskampe, hvor man bladrer hurtigt mellem nogle sider, for at få det til at se ud som om personerne slås.

Denne følger formlen, og er tilsat nogle onde typer fra Pjevs’ fortid. Det er sjovt at læse højt, med de mange forskellige stemmer. Særligt er jeg vild med at læse stemmen for lille Pjevs, der gentager alting og er pænt irriterende.

Jeg syntes historien var lidt mere gnidret end den plejede, og kunne ikke helt se “Fluernes herre”referencen, men barnet var topbegejstret. Vi må derfor ende på:

Mine stjerner: 3,5/5

Barnets stjerner: 5/5 – hun er klar til at genlæse allerede.

Hundemand – Loppernes herre af Dav Pilkey, forlaget Carlsen 2019.

“Mira – #kreaklubben #kærlighed #kys” Lemire og Bregnhøj


Åh hvor er de her bøger bare fine! Simpelthen så godt placeret, lige til målgruppen 8-12 år. Dette er fjerde bog om Mira, og hun udvikler sig, og giver anledning til gode snakke og eftertænksomhed, mens man læser højt. Den kan også snildt læses selvstændigt, da de mange fine og tydelige billeder supplerer historien så godt – men prøv at snig jer til at få lov til at læse højt, for snakkenes skyld!

I denne bog laver Mira en kreaklub med sine venner, forelsker sig for første gang, bliver ked af at mærke begyndende pubertetsforandringee, og bekymrer sig om hvorvidt hendes far (som hun først for nyligt har mødt) er hendes rigtige far.

Det er rørende, genkendeligt, sjovt og meget, meget fint skrevet og tegnet. Kan ikke anbefale denne serie nok!

Stjerner: 5/5 fra os begge

“Mira #kreaklubben #kærlighed #kys” af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj.
Forlaget Gyldendal 2019.

“Cikade” af Shaun Tan

Det er ikke så tit jeg anmelder billedbøger. Vi låner altid en stak på biblioteket, men barnets begejstring er altid lidt farvet af at hun er ved at være for stor til dem – hun vil bare gerne stadig låne og læse dem.

Denne her er undtagelsen: vi har læst sen fem gange allerede, og selv de store mellempiger fik tårer i øjnene da de hørte med den ene gang.

Cikade arbejder i 17 år på et kontor, hvor menneskene mobber, skubber og er virkeligt tarvelige imod ham – blandt andet må han ikke bruge toilettet, da han ikke er et menneske, men skal gå 12 blokke for at låne et og får skældud når han kommer tilbage. Han bor i væggen på kontoret, da han underbetales så meget at han ikke har råd til husleje, og ingen sætter pris på ham. Ikke engang en afskedsfest, da han efter 17 år stopper…

Sproget er helt enkelt, som om Cikade selv fortæller:

”Cikade fortælle historie.

Historie god.

Historie enkel.

Historie selv menneske kan forstå.

Tok Tok Tok! ”

Selv om det er en billedbog, er den ikke for de helt mindste – nok mindst 8 år.

Smukke illustrationer og en utroligt bevægende historie om at være marginaliseret, udenfor, og bryde ud og finde sine egne vinger.

Stjerner: 5/5 er vi alle enige om

“Cikade” af Shaun Tan. Forlaget ABC 2019.

05/25/19

Lørdagslæsning: et par gode bøger til højtlæsning, 7-11 år

Min yngste på 8 kan godt lide at få læst højt, men synes for tiden at det er svært at finde bøger der rigtigt fænger: billedbøgerne er ofte lidt for barnlige, men hun kan ikke holde koncentrationen ved lange bøger uden billeder.

De her to nye bøger har dog ramt spot on, og kan anbefales til højtlæsning og selvlæsning for børn på hendes alder +/- et par år:

Mira på lejrskole


Det var en jublende lykkelig pige der modtog anmeldereksemplar af den nyeste bog med Mira. De to foregående bøger har været nogle af hendes absolut yndlingsbøger, og vi har læst dem et utal af gange sammen, og hun har også selv læst dem. De to første bøger er tegneserier/graphic novel, men denne er lavet som en vælg-selv-handling-bog – til min store begejstring. Jeg var selv helt vild med den slags bøger som barn, og har ærgret mig meget over ikke at have gemt min bogsamling.

Konceptet er at man læser nogle sider, og så stilles et valg, fx:”hvis du synes Mira selv skal sætte vækkeur, så gå til side 17” eller “synes du mor skal huske at vække hende, så gå til side 52”.

På den måde kan bogen læses mange gange og alligevel overraske hver gang, for begivenheder og slutning ændres ved hvert valg man tager. Genialt koncept, til de os der har børn der vil have læst de samme bøger tusind gange!

Havde vi ikke kendt Mira-bøgerne i forvejen, tror jeg at hun ville have været helt vildt begejstret for dette koncept – men i sammenligning, savnede hun de mange tegninger fra de andre for meget, og det trak en stjerne ned. Den er stadig blevet læst flere gange, men ikke så mange gange som de andre er.

Jeg synes den er nem at læse højt, har et godt sprog, fine tegninger og mange temaer man kan tale om med sit skolebarn: at føle sig udenfor, at blive jaloux, venskaber, at turde sove væk hjemmefra mm.

Mindstebarnet og jeg blev enige om at den bør have 4/5 stjerner – også selv om hun synes den mangler tegninger.

Titel: Mira på lejrtur
Forlag: Gyldendal
Forfattere: Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj

Børnene fra Sølvgade

Denne læste jeg med både min 8 årige og min 12 årige.

Man følger 11 årige Katinka og hendes tre søskende, der bor helt alene i en lejlighed i Sølvgade, efter deres mor forsvandt. De er bange for at ryge på hver deres børnehjem, og skjuler derfor at de bor sådan – helt skræmte ved tanken om “kommunetrolden” og den lidt for nysgerrige skoleinspektør.

Den mindste pige skal starte i skole efter sommerferien, og de har brug for en voksen der kan skrive hende ind i skolen, for at ingen får mistanke. For deres sidste penge hyrer de en hushjælp: den crossdressende Miss Nelly, som de hurtigt ønsker at de havde råd til at beholde for evigt.

Mindstebarnet syntes det var fascinerende trist at høre om børnene, der passede på hinanden, og samlede flasker og skrald i fritiden, og kunne sagtens leve sig ind i de fire søskendes trang til at blive sammen. Tegningerne får også en thumbs up fra hende.Hun heppede meget på en Happy ending, og kunne næsten ikke få læst bogen hurtigt nok, for at se om en sådan kom.

Mellembarnet fandt det irriterende stereotypt at det kloge barn har briller, og blev irriteret over at Miss Nelly ikke blev omtalt som “hun”, når han/hun åbenbart havde en kvindelig kønsidentitet – men hun fandt stadig historien spændende. Jeg synes historien er spændende; der er en god portion humor og varme; men sproget virker flere gange lidt gammeldags – særligt replikker og beskrivelser er nogle steder lidt stive.

Den kunne gøre sig godt som børnefilm.

Stjernemæssigt blev vi enige om 3,5/5 stjerner – den yngste af os hældte dog mere til 4/5.
Titel: Børnene fra Sølvgade
Forlag: Politikens

Forfatter: Renee Toft Simonsen

(Ærlig og ikke-betalt, men indeholder adlinks og anmeldereksemplarer)

03/12/19

Boganmeldelse: “Oplyst” af Tara Westover + konkurrence

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Naomi. Tillykke.

Vind bogen! Skriv en kommentar her nedenfor, og vær med i lodtrækning om dit eget eksemplar af den. Vinderen trækkes d. 10-4.
Erindingsroman.

Tara Westover er opvokset i Idaho, som yngste barn i en søskendeflok på 7. Familien er mormoner, og den altdominerende far har en dyb mistro til alle former for offentlige systemer, hvilket gør at ingen af børnene går i skole, og selv ved voldsomme ulykker og alvorlig sygdom, er den primære “lægehjælp” den jordemoderkyndige mors hjemmelavede urtemiksturer. Åbent kraniebrud, alvorlige sår, og tredjegradsforbrændinger behandles primært med urtedråber og kolde omslag.

Faderen er, formentligt, bipolar med paranoide træk, og børnene trækkes gennem en lang række øvelser for at forberede sig bl.a. på dommedag: øver flugtrute, sylter stor mængder mad, fikser beskyttelsesrum mm.

Taras ene bror dominerer hende i voldsom grad, med vold, trusler og urimelige angreb, som forældrene ikke beskytter hende imod, men da en hendes  andre brødre bryder ud og tager en uddannelse, ser hun pludselig en mulighed for en vej væk, og beslutter sig for at gøre det samme.

“Oplyst” er en erindringsroman, den både er oprørende, rørende og virkeligt velskrevet. At Tara, der først som 17 årig modtager undervisning, overhovedet formår at kæmpe sig videre efter den barndom er imponerende – at hun endda har formået både at få en doktorgrad i historie (trods det at hun som 17 årig aldrig havde hørt om holocaust), og skrive en erindringsbog så nuanceret er endnu vildere.

Det er en absolut læseværdig bog, fra en bemærkelsesværdig kvinde, der har levet et liv utroligt forskelligt fra resten af os. På omslaget roser og anbefaler både Bill Gates og Barrack Obama bogen, og jeg kan kun give dem ret: læs den!

Titel: Oplyst (adlink)
Forfatter: Tara Westover
Sideantal: 381
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Min vurdering: 4/5 store stjerner

02/23/19

Lørdagslæsning: “Et andet menneske, et andet liv”

(Indeholder anmeldelse af bog modtaget fra forlag og adlink, men er ikke købt reklame)
Et andet menneske, et andet liv er skrevet af somaliskfødte Sofie Jamas, der også selv flygtede til Danmark som 14 årig.


Jeg læste bogen i fine omgivelser i ferien, og selv ikke udsigten til pejs og bløde tæpper kunne bløde den grumme fortælling op.

For den er barsk! Sanselig, poetisk, nøgtern, fabulerende, men først og fremmest barsk.

Historien følger primært Baraka, der efter en hård opvækst i krigshærget Somalia flygter til Danmark, hvor kontrasten mellem det liv som nomade hun levede før; moderens hårde retorik og forventninger; og det danske hverdagsliv er stor, og hun føler sig rodløs på mange punkter. Som 12 årig lod hun sig frivilligt omskære for at få moderens gunst; og omskæring – både som det indgreb det er og i overført betydning (hun beskriver sine identitetsskift som at skære i sig selv) – er en rød tråd i bogen.

Baraka møder og bliver venner med den ældre jødiske kvinde, Esther, der selv er flygtet fra en koncentrationslejr under anden verdenskrig og har en historie der er lige så hjerteskærende som Barakas.

Baraka vil være en anden end den hun er, og forvandler sig til Maria, og lever først et kedeligt provinsliv, dernæst et glamourøst liv som skuespiller i USA, men rodløsheden hiver stadig i hende.

Ved romanens indledning arbejder hun som tolk, hvor hun involverer sig i drengen Umar, der er flygtet fra Syrien. Umars historie er også tung og hjerteskærende, og jeg synes godt at noget af den kunne have været skåret fra, for at den stod skarpere og mindre sensationspræget. Det er de indre konflikter hos personerne der griber mig mest, ikke al den ondskab de påføres udefra, og Umar påføres lidt for meget.

Jeg var mest begejstret for Barakas livshistorie og måden hun fortæller den på, og synes bogen mistede noget af poesien til fordel for drama hen mod slutningen, men grundlæggende var det gribende læsning.

Det en bog der indeholder rigtigt meget, og knytter tråde mellem det at være flygte, tilpasse sig, og holde fast i sig selv, og berører temaer som seksualitet, religion, identitet, kvinderoller og kultur. De tre personer: Baraka, Esther og Umar er forskellige og kommer forskellige steder fra, men deres lighedspunkter som flygtninge er tankevækkende og trækkes fint op.

Bogens titel:Et andet menneske, et andet liv
Forfatter: Sofie Jamas
Forlag: Politikens forlag
Sideantal: 320
Min vurdering: 4/5 stjerner

 

 

11/19/18

Lørdagslæsning:”Små påsatte brande” af Celeste Ng

Små påsatte brande (adlink) har fået ros og stjerner fra alle kanter, og den lever på alle måder op til sit gode ry: det er en intens og stor lille roman, med personer man bliver ved med at tænke på længe efter bogen er slut.

Jeg kan godt lide at man ændrer opfattelse af personerne og deres handlinger flere gange undervejs, og at der ikke er et entydigt svar til hvordan de burde handle.

Om mødre og døtre; facader og løgne; raceskel og klasseskel; ambitioner og usikkerhed.

Fra bogens bagside opsummeres handlingen således, og jeg har ikke kunnet formulere det bedre selv:”I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.

Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.”

En stor anbefaling her fra – dette er en fremragende julegave til alle der kan lide en god, intens fortælling om at være menneske og mor og tage velmente valg, der skader andre.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Forlag: Hr Ferdinand
Sideantal: 352
Min bedømmelse: 5/5 stjerner

11/3/18

Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: venterpåvin. Jeg sender en mail.

Indeholder reklame: adlinks og bøger modtaget som anmeldereksemplarer fra Lindhardt og Ringhof. Anbefalinger er altid oprigtige.

Denne uges lørdagslæsning indeholder en konkurrence, så nu kan du vinde to gode kærlighedsbøger, til dig selv eller et læseglade ungt menneske.

Efterår er den perfekte årstid til læsning, og letlæste kærlighedsbøger passer indimellem allerbedst til den form for hyggelæsning.

Colleen Hoover har skrevet mange kærlighedsromaner, og jeg kan rigtigt godt lide hendes måde at skrive vedkommende personer på, så man rent faktisk interesserer sig for om de får hinanden. Hun har ofte et mørkt twist til sine fortællinger, som gør at de løfter sig ud over de gængse af slagsen, og disse to er bestemt ingen undtagelse: der gemmer sig en rigtigt grim historie i personernes fortid. (Den er faktisk så barsk, at jeg ikke ville give disse bøger til en alt for ung person. Bare til advarsel.)

Hovedpersonerne er yngre end i de andre bøger jeg har læst af forfatteren (17-18 år), så jeg gætter på at de må høre under “Young adult”-genren og appellere bredt til unge mennesker, men jeg var altså også godt fanget af dem, og læste dem ud i en køre på et par dage. Der er kærlighed og begær, hemmeligheder og misforståelser og en masse mystik.

“Uden håb” og “altid håb” hænger sammen: første del fortæller ud fra pigen Skys synsvinkel, og anden del fra drengen Holder. Personligt kunne jeg bedst lide den første, hvor historien blev rullet rigtigt ud, og syntes at anden del forklarede meget om Holders mystiske måde at reagere på, men også gentog for meget fra første del.

Jeg har foræret bøgerne til to af mine venners store teenagedøtre, og de var begge vilde med del to også, og syntes det var helt fantastisk at læse historien fra to vinkler – så måske er forskellen noget med alder, og om hvorvidt man kan forelske sig lidt i en 18 årig romanfigur?;)

Begge piger ville give bøgerne 5 stjerner hver – jeg er mere til et stort 4/5 til bind et, og 3/5 til bind to, men de er bestemt læseværdige og det er ikke sidste gang jeg forærer dem væk i gave!

Jeg vil meget nødigt spoile noget handling, så her er hvad forlaget siger om handlingen i dem:

“Uden håb”
Dean Holder både skræmmer og fascinerer Sky, der ikke helt ved, hvad hun skal føle for den dragende fyr med det blakkede ry. Der er noget ved ham, der får Sky til at tænke på sin egen meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Men det viser sig, at den mystiske Holder har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en sådan grad, at hun er forandret for altid.

“Altid håb”
Mens Sky i Uden håb prøver at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, Holder vækker i hende, får man i Altid håb et indblik i Holders følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at han er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Vil du vinde begge bøger? Så skriv en kommentar nedenfor, og kryds fingre frem til d. 11-11, hvor jeg trækker en vinder.

10/6/18

Lørdagslæsning: “Ravnenes hvisken 3”

Anmeldereksemplar/Reklamelink – begejstring for egen regning!

For to år siden var sommerens bedste læseoplevelse “Ravnenes hvisken 1”, der fuldstændigt slog benene væk under mig, med sin unikke kombination af krimi/fantasy/nutids nordjylland/nordisk mytologi, og en kompliceret historie, med virkeligt gode personer.

“Ravnenes hvisken” er en trilogi, og det er det nyudkomne tredje bind som denne anmeldelse omhandler.

I denne del af historien har fimbulvinteren ramt Danmark og Ragnarok, jordens undergang, nærmer sig. Der er klaustrofobiske beskrivelser af menneskers kamp for at overleve kulde, sygdom og sult, og hvordan massehysteriet spreder sig. Hovedpersonen, Anne, krydser mellem vores verdener og andre, i et desperat forsøg på hindre menneskehedens udryddelse, bistået af sin sære samling venner, der både tæller spøgelser, guder, halvguder, ulve, mennesker, hekse og vølver.

Det er pænt svært at skrive udførligt om handlingen, da det jo er bind 3 og jeg ikke vil spoile noget handling for de heldige af Jer der har serien til gode – så dette bliver mest af alt en STOR anbefaling!

Trilogien er bare virkeligt godt skruet sammen, med en historie der helt sikkert ikke minder om noget man har læst før.

Flere af hovedpersonerne er teenagere, men det er ikke en børnebog – der er både meget vold og sex, og en historie der kræver at man har tungen lige i munden for ikke at tabe tråden – så jeg vil tidligst anbefale den fra 15 år, og tænker at den også fænger et voksent publikum.

Please: filmatiser den!

Titel: “Ravnenes hvisken 3”

forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 608

min bedømmelse: 5/5

09/15/18

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt”

Anmeldereksemplar og adlink. Begejstring min egen.

Denne her bog havde jeg høje forventninger til, efter at have læst Folkets skønhed, der velfortjent gav Merete Pryds Helle de gyldne laurbær. Folkets skønhed er en gribende og knugende fortælling, om pigen Maries opvækst i en fattig familie på Langeland fra 1930erne og frem til hun er voksen – Marie er forfatterens mor.
Vi kunne alt er en selvstændig fortsættelse, der sagtens kan læses uden man har læst den anden. Hovedpersonen, pigen Merle, er nabo til forfatteren og hendes familie. Det giver lige et lag mere til historien at man på den måde “kender” bipersonerne indgående.

Merle vokser op i et villakvarter i Værløse i starten af 70erne, med sin storesøster Klara, der sulter sig og har et sygeligt forhold til at træne; sin mor Ane, der er grønlænder og ramt af sclerose; og sin far Erling, der drikker og er voldelig, og i perioder forlader familien for at rende med andre damer.

Merle er et ensomt barn, der trøster sig selv med mad, “de fem bøger” og matematikopgaver. De andre børns grusomhed mod hende er hjerteskærende, og som puberteten rammer dem, bliver de mere og mere modbydelige.

Ingen gør noget ved den dysfunktionelle familie som Merle og Klara vokser op i, med omsorgssvigt og alt for meget ansvar, og ingen ser børnene rigtigt.

Hendes Farmor og Farfar giver hende et vist mål af omsorg, men også i deres hjem bliver der drukket gin fra morgenstunden, og Farmor nævner ved mere end en lejlighed at hun håber på hendes datter en dag giver hende “nogle børnebørn der ligner hende” – underforstået: ikke som hendes to halvgrønlandske børnebørn.

Det er en vanvittigt velskrevet fortælling, der sidder i en meget længe efter endt læsning.

Titel: Vi kunne alt

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 342

Min vurdering: 5/5 stjerner

 

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.