09/29/19

Boganbefaling: “Anne Franks dagbog”, graphic diary

Anmeldelse: “Anne Franks dagbog – Graphic diary” af Ari Folman og David Polonsky.

Anne Franks dagbog, har de fleste af os nok stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt – jeg husker at have læst den i min skoletid, hvor den gjorde et stort indtryk. Anne Frank skrev i sin dagbog, fra hun fik den i 13 års fødselsdagsgave, og gennem de to år hvor hun, sammen med sin familie og en anden familie, gemte sig i en skjult lejlighed på faderens arbejdsplads. Det er klaustrofobisk, der mangler varieret mad, de skal være musestille i dagtimerne, og hele tiden lurer skrækken for at blive fundet og sendt i koncentrationslejre. I anledning af at Anne Frank ville være fyldt 90 år i år, udkommer bogen i en ny udgave, som graphic novel, og det er den jeg har læst.

Jeg har genlæst dele af den flere gange sammen med mine større piger, i forbindelse med at de har skrevet opgaver eller lavet projektopgaver om noget med anden verdenskrig, og hver eneste gang har den gjort indtryk. Anne Franks levende og dramatiske personlighed, får det der rammer hende til at føles om muligt endnu mere rædselsfuldt og uretfærdigt.

Denne udgave, med David Polonskys fine tegninger, der udfylder huller, understreger stemninger og fremhæver alt det der er levende og humoristisk ved den oprindelige dagbog, er fuldstændigt fantastisk! Jeg havde den med mig som læsning da jeg var indlagt med mindstebarnet, og endte med at læse den for hende også da hun blev nysgerrig. Hun blev, ligesom jeg, også meget rørt over fortællingen, og vi måtte bladre tilbage flere gange og læse passager igen. Min 17 årige datter læser den nu, og er også meget opslugt, og mellempigerne står i kø til at læse.

Skal man købe en gave til et ungt menneske, synes jeg denne bog er et fuldkomment fremragende valg!

Så vidt jeg kan læse, er den lige nu ved at blive lavet til en animationsfilm, som jeg også ser frem til at se. Det er en fortælling der aldrig skal gå i glemmebogen.
Titel:Anne Franks dagbog – graphic diary
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 160
Mine stjerner: 5/5

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men anmeldelsen er oprigtig. Indeholder adlink,

08/13/19

Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff

(Boganmeldelsen er oprigtigt, og indeholder adlink og anmeldereksemplar)

Måske er det fordi vores sommerferie i år var mere spændende og mindre afslappende end den plejer at være – måske er det fordi august har budt på alt for mange fester og alkohol og jeg på ingen måde kan bære den slags værdigt længere – måske er det bare tilvænningen af hverdag, med nye opgaver og rutiner der lige skal implementeres. Faktum er ihvertfald, at jeg har haft svært ved at samle tankerne om velskrevne, krævende romaner den sidste tid, og istedet har læst en hel masse ikke-mindeværdige bøger, der til gengæld var hurtige at komme i gang med og nemme at følge med i.

Den slags skal der også være plads til, men jeg savner at kunne fordybe mig i noget tungt, langt og vildt velskrevet, og jeg har før erfaret, at den bedste måde at bygge hjernen op til det igen, er velskrevne novellesamlinger. Renser lige hovedet, og øger sulten på at læse noget rigtigt godt.

Det virker som om der er mange gode novellesamlinger ude (eller på vej) lige nu, og det fryder mig. Jeg har altid godt kunnet lide  overleve, men synes der kan være langt mellem rigtigt gode samlinger – disse er rigtigt gode:

            ”Florida” af Lauren Groff

“Florida” er en samling virkeligt velskrevne og gribende  fortællinger. Der er langt fra Floridas solbeskinnede palmetræer og til disse foruroligende noveller, der kommer helt ind i mørket, både indeni og udenpå. Der er slanger og alligatorer, storme, ulykker, sumpe og vild natur, men det mørke der er indeni mennesker kan sagtens matche det der er i naturen.

Nogle af dem strækker sig over en periode på mange år; andre over meget kort tid. Ingen af novellerne har navngivne personer, alder og udseende er heller ikke nødvendigvis beskrevet  – og alligevel føler man, at man er med helt inde bagerst i sindet på dem. Derinde, hvor der er også er mørkt og grimt og forkert og ensomt.

Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.” 

– første linje fra novellen “spøgelser og vraggods”, hvor en kvinde beskriver sine iagttagelser af andre mennesker. Der sker ikke meget mere end det – men den er fængende.

En novelle om to små søstre, efterladt alene på en øde ø, sad i mig rigtigt længe. Ligesom den om moren der kommer alvorligt til skade, alene i vildnisset med sine to små drenge. Manden, fanget i kanoen. Den unge studerende kvinde, der bliver hjemløs.

Det er en novellesamling læst bedst i små bidder, så man kan nå at fordøje dem. Men den er det værd.

Titel: “Florida”
Forfatter: Lauren Groff
Udgivet: 2019
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 272 sider
Stjerner:4/5

Har man mod på at kaste sig ud i flere novellesamlinger, kan jeg også anbefale “Kattemenneske”, der er grovere, og mere seksuelt explicitte end disse, men også forrygende godt skrevet.

03/12/19

Boganmeldelse: “Oplyst” af Tara Westover + konkurrence

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Naomi. Tillykke.

Vind bogen! Skriv en kommentar her nedenfor, og vær med i lodtrækning om dit eget eksemplar af den. Vinderen trækkes d. 10-4.
Erindingsroman.

Tara Westover er opvokset i Idaho, som yngste barn i en søskendeflok på 7. Familien er mormoner, og den altdominerende far har en dyb mistro til alle former for offentlige systemer, hvilket gør at ingen af børnene går i skole, og selv ved voldsomme ulykker og alvorlig sygdom, er den primære “lægehjælp” den jordemoderkyndige mors hjemmelavede urtemiksturer. Åbent kraniebrud, alvorlige sår, og tredjegradsforbrændinger behandles primært med urtedråber og kolde omslag.

Faderen er, formentligt, bipolar med paranoide træk, og børnene trækkes gennem en lang række øvelser for at forberede sig bl.a. på dommedag: øver flugtrute, sylter stor mængder mad, fikser beskyttelsesrum mm.

Taras ene bror dominerer hende i voldsom grad, med vold, trusler og urimelige angreb, som forældrene ikke beskytter hende imod, men da en hendes  andre brødre bryder ud og tager en uddannelse, ser hun pludselig en mulighed for en vej væk, og beslutter sig for at gøre det samme.

“Oplyst” er en erindringsroman, den både er oprørende, rørende og virkeligt velskrevet. At Tara, der først som 17 årig modtager undervisning, overhovedet formår at kæmpe sig videre efter den barndom er imponerende – at hun endda har formået både at få en doktorgrad i historie (trods det at hun som 17 årig aldrig havde hørt om holocaust), og skrive en erindringsbog så nuanceret er endnu vildere.

Det er en absolut læseværdig bog, fra en bemærkelsesværdig kvinde, der har levet et liv utroligt forskelligt fra resten af os. På omslaget roser og anbefaler både Bill Gates og Barrack Obama bogen, og jeg kan kun give dem ret: læs den!

Titel: Oplyst (adlink)
Forfatter: Tara Westover
Sideantal: 381
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Min vurdering: 4/5 store stjerner

02/23/19

Lørdagslæsning: “Et andet menneske, et andet liv”

(Indeholder anmeldelse af bog modtaget fra forlag og adlink, men er ikke købt reklame)
Et andet menneske, et andet liv er skrevet af somaliskfødte Sofie Jamas, der også selv flygtede til Danmark som 14 årig.


Jeg læste bogen i fine omgivelser i ferien, og selv ikke udsigten til pejs og bløde tæpper kunne bløde den grumme fortælling op.

For den er barsk! Sanselig, poetisk, nøgtern, fabulerende, men først og fremmest barsk.

Historien følger primært Baraka, der efter en hård opvækst i krigshærget Somalia flygter til Danmark, hvor kontrasten mellem det liv som nomade hun levede før; moderens hårde retorik og forventninger; og det danske hverdagsliv er stor, og hun føler sig rodløs på mange punkter. Som 12 årig lod hun sig frivilligt omskære for at få moderens gunst; og omskæring – både som det indgreb det er og i overført betydning (hun beskriver sine identitetsskift som at skære i sig selv) – er en rød tråd i bogen.

Baraka møder og bliver venner med den ældre jødiske kvinde, Esther, der selv er flygtet fra en koncentrationslejr under anden verdenskrig og har en historie der er lige så hjerteskærende som Barakas.

Baraka vil være en anden end den hun er, og forvandler sig til Maria, og lever først et kedeligt provinsliv, dernæst et glamourøst liv som skuespiller i USA, men rodløsheden hiver stadig i hende.

Ved romanens indledning arbejder hun som tolk, hvor hun involverer sig i drengen Umar, der er flygtet fra Syrien. Umars historie er også tung og hjerteskærende, og jeg synes godt at noget af den kunne have været skåret fra, for at den stod skarpere og mindre sensationspræget. Det er de indre konflikter hos personerne der griber mig mest, ikke al den ondskab de påføres udefra, og Umar påføres lidt for meget.

Jeg var mest begejstret for Barakas livshistorie og måden hun fortæller den på, og synes bogen mistede noget af poesien til fordel for drama hen mod slutningen, men grundlæggende var det gribende læsning.

Det en bog der indeholder rigtigt meget, og knytter tråde mellem det at være flygte, tilpasse sig, og holde fast i sig selv, og berører temaer som seksualitet, religion, identitet, kvinderoller og kultur. De tre personer: Baraka, Esther og Umar er forskellige og kommer forskellige steder fra, men deres lighedspunkter som flygtninge er tankevækkende og trækkes fint op.

Bogens titel:Et andet menneske, et andet liv
Forfatter: Sofie Jamas
Forlag: Politikens forlag
Sideantal: 320
Min vurdering: 4/5 stjerner

 

 

01/26/19

Lørdagslæsning: “Max, Mischa og tet-offensiven”


Denne her bog er noget af det mest intense jeg nogensinde har læst. 1100 sider, med et smukt, kringlet, kompliceret og tankevækkende sprog, der har fået mig til at læse adskillige af siderne flere gange, for at få det hele med.

Alle de små sidespor fra historien; de sære refleksioner; tankerækkerne; er hvert eneste ord værd.

Som eksempelvis denne lille bid, der ikke egentlig har betydning for historien, men alligevel skaber en masse billeder i mit hoved:

Bogen følger primært Max Hansen, en succesfuld 35 årig teaterinstruktør bosat i New York, der som 13 årig blev revet væk fra sin barndom i Stavanger, Norge, og flyttet til et USA han stadig ikke helt føler han hører til i.

Med tilbageblik rulles hele Maxs historie ud, og sammen med den også  de mennesker der står ham nærmest: ungdomsvenskabet med den plagede Mordecai, der er en plaget jødisk, homoseksuel skuespiller; det komplicerede og passionerede forhold til den syv år ældre billedkunstner Mischa; fraværet af forhold til den svigtende far; en skrøbelig ømhed over for moderen; og en overraskende nær tilknytning til onkel Owen (tidligere Ove), som han først lærer at kende som voksen.

Owens historie, hvor han som jazzmusier flytter til USA for at spille; af nød ender midt i Vietnamkrigen; og lever mange år i ensomhed før han findes af Max og får et fællesskab med ham og hans venner, afdækkes i selvstændige kapitler undervejs, uden at det forstyrrer læseflowet, eller følelsen af at det stadig først og fremmest er Maxs historie.

Bogen emmer af litteratur, kunst, musik, skuespil, men selv om det kan føles højtravende, bliver man ikke hægtet af. Det giver mening og dybde til historien.

Francis Ford Coppolas film “Apocalypse now” dukker op igen og igen i teksten, både direkte og indirekte: som krigslegene med de andre børn i Stavanger; limen der forsegler  Mordecais og Maxs spirende teenager venskab; motiver i Mischas kunst; temaer der gemmer sig i Maxs teaterstykker; onkel Owens oplevelser som soldat; Maxs forældres modstand mod vietnamkrigen, som unge venstreorienterede. Det er dygtigt og sprogligt elegant.

At høre til eller ej, er et tema der gennemsyrer flere af personernes liv. Maxs rodløshed, hans sorg over at forlade barndommens tryghed, er dybt rørende beskrevet. Jeg tror jeg ar læst denne passage, hvor han drømmer om at spole det hele baglæns mindst fem gange:

Det er altså virkeligt fedt skrevet, og det er hele bogen generelt.

Måske er det ikke en bog for alle. Den er usædvanligt rig på metaforer, detaljer, beskrivelser, og den går ikke hurtigt. Den er – indrømmer jeg – en anelse for lang, hvilket trækker en stjerne fra i min anmeldelse, men alt i alt synes jeg det er en absolut fremragende roman, som jeg varmt anbefaler til alle der holder af ord.

Han skriver som en blanding af Paul Auster og John Irving, synes jeg, og det er en tankevækkende og smuk blanding.

Titel: “Max, Mischa og tetoffensiven”
Forfatter: Johan Harstad
Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag) september 2018
Sideantal: 1063 sider
Min vurdering: 4,5 ud af 5 stjerner

09/15/18

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt”

Anmeldereksemplar og adlink. Begejstring min egen.

Denne her bog havde jeg høje forventninger til, efter at have læst Folkets skønhed, der velfortjent gav Merete Pryds Helle de gyldne laurbær. Folkets skønhed er en gribende og knugende fortælling, om pigen Maries opvækst i en fattig familie på Langeland fra 1930erne og frem til hun er voksen – Marie er forfatterens mor.
Vi kunne alt er en selvstændig fortsættelse, der sagtens kan læses uden man har læst den anden. Hovedpersonen, pigen Merle, er nabo til forfatteren og hendes familie. Det giver lige et lag mere til historien at man på den måde “kender” bipersonerne indgående.

Merle vokser op i et villakvarter i Værløse i starten af 70erne, med sin storesøster Klara, der sulter sig og har et sygeligt forhold til at træne; sin mor Ane, der er grønlænder og ramt af sclerose; og sin far Erling, der drikker og er voldelig, og i perioder forlader familien for at rende med andre damer.

Merle er et ensomt barn, der trøster sig selv med mad, “de fem bøger” og matematikopgaver. De andre børns grusomhed mod hende er hjerteskærende, og som puberteten rammer dem, bliver de mere og mere modbydelige.

Ingen gør noget ved den dysfunktionelle familie som Merle og Klara vokser op i, med omsorgssvigt og alt for meget ansvar, og ingen ser børnene rigtigt.

Hendes Farmor og Farfar giver hende et vist mål af omsorg, men også i deres hjem bliver der drukket gin fra morgenstunden, og Farmor nævner ved mere end en lejlighed at hun håber på hendes datter en dag giver hende “nogle børnebørn der ligner hende” – underforstået: ikke som hendes to halvgrønlandske børnebørn.

Det er en vanvittigt velskrevet fortælling, der sidder i en meget længe efter endt læsning.

Titel: Vi kunne alt

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 342

Min vurdering: 5/5 stjerner

 

08/4/18

Lørdagslæsning: “setting the stage”. En bog for scenografinørder!

(Bog er anmeldereksemplar, link er adlink – anmeldelsen er oprigtig)
Jeg har lavet rigtigt meget teater i mit liv, både for og med børn. Mit fokus har været på historien, men jeg har altid været lidt på røven over veludført scenografi, og misunder dem der kan finde ud af at lave den slags.
Min ældste datter deler min interesse, og er ovenikøbet fascinerende god med sine hænder. Hun har bygget både dukketeatere, lavet scenografi til skoleteater, og været i praktik som  scenograf på teatre, og kan lave modeller i pap og papir, som fx disse:
Da jeg blev tilbudt anmeldereksemplar af “Setting the stage”; der omhandler både kostumedesign, lysdesign, udstillingsdesign, teaterscenografi, og  design til film, TV og animationsfilm, sagde jeg derfor straks ja. En scenenørd som hende måtte kunne hjælpe med at anmelde den – og det kunne hun, vi har virkeligt været opslugte af den sammen!
Fotografen Tine Harden har fulgt 12 danske scenografers arbejde med 12 vidt forskellige opgaver, og Trine Ross har interviewet dem om deres arbejde og ideer.
Teksten er på engelsk, men fængende og til at forstå, og billederne er helt utroligt gode. I det hele taget er det en utroligt flot bog, med blanke sider, lækkert rustikt omslag, og den rette balance mellem tekst og billeder.
Billederne viser både før, under og efter opbygningen af scenografierne, og det er virkeligt fascinerende hvor meget fantasi de har i deres opbygning. Det er ganske magisk!
En bog for alle, der interesserer sig bare en lille smule for scenografi.

Titel: Setting the stage

Forfatter: Trine Ross

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 256

Min bedømmelse: 5/5

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

06/19/18

Lørdagslæsning: “Inden vi blev Jeres”

(Indeholder ad-link)

Denne bog slugte jeg som lydbog mens jeg gik og malede billeder til eksamen. Jeg er ikke god til at koncentrere mig om at lytte til bøger, og vil hellere læse selv, så lydbøger skal være ekstremt fængende for at jeg kan være med.

Det var denne her, og jeg tænker at den er den perfekte sommerferiebog, da den både er spændende og giver stof til samtaler og eftertanke.

Personerne i bogen er romankarakterer, men selve rammen er baseret på skræmmende virkelige begivenheder: igennem 30 år kidnappede en børnehjemsforstanderinde, Georgia Tann, kønne børn fra fattige familier, og solgte dem videre til rige adoptivforældre. Små børn stjålet fra verandaer, haver og barnevogne, eller nyfødte der blev erklæret dødfødte på hospitalet, og givet videre til børnehjemmet. Helt ufatteligt at den slags kunne gøres så omfattende, uden at blive opdaget.

Bogen fortælles i to spor: den ene foregår i 1939, hvor den 12 årige pige Rill Foss og hendes fire små søskende bliver fjernet fra familiens husbåd, mens forældrene er taget på hospitalet, for en kompliceret fødsel.

På børnehjemmet får de fem søskende nye navne, og trues til ikke at sige sandheden om noget – straffene er hårde, og børn opfattes ikke som andet en handelsvarer. Rill forsøger desperat at holde søskendeflokken samlet, men oddsene er ikke gode…

Uhyggeligt, og meget, meget spændende!

Bogens andet spor er knapt så intenst. Her følger man advokaten og senatordatteren Avery Stafford, der kommer på sporet af sin demente farmors historie. Det er et godt trick at binde to historier sammen med  et nutidigt opklaringsarbejde, for sådan kan man bedre se det store billede, og konsekvenserne af de modbydelige handlinger børnene blev udsat for. Men desværre er der klistret en irriterende romance indover den nutidige del, og hovedpersonen i den er irriterende konservativ og privilegieblind.

Men alt i alt er historien som helhed underholdende skruet sammen; rørende, oprørende og virkeligt god – jeg ville ønske jeg havde den tilgode til strandlæsning!

Titel: Inden vi blev jeres
Forfatter: Lisa Wingate
Forlag: Cicero
Sideantal: 400
Min bedømmelse: 4/5

06/20/17

Børnebogs-anbefaling: “Hundemand”

De fleste af Jer bliver glad for bog-indlæg, og da jeg alligevel læser meget og ELSKER at få andre til at læse noget jeg har været vild med, har jeg tænkt mig at skrive den slags lidt oftere.

Mine to yngste døtre er også utroligt glade for bøger, så indimellem vil en af dem gæsteblogge lidt, og anbefale nye yndlingsbøger.

Første unge bog-blogger er min yngste pige, der vil anbefale sin nye yndlingsbog:  “Hundemand”.

IMG_1297

L, lige fyldt 7 år: “Hundemand er bare SÅ sjov!!

Den handler om at der var et menneske og en hund. Den anden havde noget dårligt med hovedet og den ene var bare en hund. Så gjorde de sådan at de tog hundens hoved og syede det sammen med mennesket. Han startede med at være en politihund og en politi, men så blev han til hundemand.

Det er altså godt fundet på!

Skurken hedder Pjevs, og han er meget klog. Pjevs er en kat.

Hundemand redder dagen, fordi at Pjevs opfandt sådan en farlig støvsuger. Der er også hotdogs der bliver onde. Det er det skæggeste!

Det er en af de bedste bøger jeg har læst i mit liv, og det er sådan en tegnefilmsbog. En tegneserie, hedder det jo!

Det er ham der også har skrevet “Kaptajan underhyler” og den er virkeligt sjov også. Jeg har også set “Kaptajn underhyler” filmen og den er VIRKELIGT sjov! Jeg ville give den 5000 stjerner.

Jeg synes man skal læse “Hundemand”! Den er for alle der er fyldt fem år, synes jeg. Også voksne. Fordi den sådan handler om noget med at fange forbrydere og den slags. Det kan voksne også godt lide.

Bag i bogen er der noget om hvordan man selv tegner det. Jeg har tegnet mange tegninger efter dem, men jeg ved ikke hvor de er allesammen.

IMG_1283

Det skæggeste er, at der også er hvordan man tegner Pjevs når han er usynlig! Hahaha! Det er virkeligt sjovt. Så er der bare hvidt. Jeg har vist det til ALLE jeg kender!

Jeg har læst bogen måske fire gange. Altså, ikke helt selv, men jeg har fået den læst højt. Jeg skal læse den igen i ferien! Jeg tror faktisk jeg vil tegne Hundemand igen om lidt”

IMG_1280

Titel: “Hundemand”

Forfatter: Dav Pilkey

Forlag:Carlsen

udgivet: 2017

sideantal: 231

link er affiliate og bogen et anmeldereksemplar. Den store begejstring er barnets egen.