09/30/16

Om medansvar for global opvarmning

Denne fantastiske efterårs-sommer har hævet mit humør væsentligt, med shortsvenlige dage og havetid – omend jeg balancerer noget for ikke at falde i det sorte hul, med bekymringer omkring global opvarmning og andet skræmmende.

I går sendte jeg følgende sms til min lækre Ninjaman, og tydeliggjorde vores egen specifikke del af ansvaret for ændret vejr;
_20160927_124541
Helt nonchalant beder jeg ham om at opvarme drivhusgasser til børnene – og han svarer glad thumbs up, som om bevidst klimaødelæggende aktiviteter er en normal begivenhed, som han ikke engang behøver overveje om han vil deltage i.

120px-carbon_dioxide_structure

(Han havde heldigvis kun opvarmet Pasta Carbonara…)

09/25/15
kusama_170915_27

Om upassende forslag

Min telefons ordbog har et foruroligende stort udvalg af sjofle ord indlagret – og jeg er en sjusket sms-skribent,der ikke altid opdager fejl i tide.
Således har jeg præsteret både at tilbyde en veninde urinsex , hat sendt upassende mellemkøds-mail, og generøst inviteret på raps.

For tiden laver jeg et projekt, sammen med en kollega, omkring den udstilling af Yayoi Kusama, der lige nu kører på Louisiana.
Det er hende der bl.a laver de her:
kusama_170915_27

Da jeg i går var forhindret i at komme, sendte jeg en sms til min kollega – som min klamme ordbog straks rettede til noget den selv kunne lide:
IMG_20150925_104228

06/6/13
20130606-174035.jpg

Om tisse-gramsning

Jeg har en stigende mistanke om, at min telefons ordbog har nogle seriøst kinky tanker, som den forsøger at udleve gennem mig…

En uskyldig fødselsdagshilsen til min ældste veninde, blev således forvandlet til en lummer urinsex-anmodning:

20130606-174035.jpg

Det meste af dagen har jeg forsøgt at huske hvornår og hvorfor jeg har skrevet en SMS, der indeholdt ordet “morgenurin”, siden ordbogen åbenbart troede det var det jeg ville skrive igen.

05/23/13
20130523-124320.jpg

Om sms’er og aftaler

Jeg har et veludviklet tale-gen, og stort behov for at være social.
Jeg kan ikke lide at tale i telefon – det virker så kunstigt når man ikke kan se hinanden, og jeg synes altid jeg lyder så tøvende, dum og kedelig i en telefon – men jeg kan rigtigt godt lide at mødes med folk.

Da Ninjaen har en grænse for hvor mange aftener i træk han orker at være eneste samtalepartner, plejer jeg at gå ud med en veninde hver uge, og som regel har vi også gæster mindst en af dagene i weekenden – hyggeligt både at have tid til at skvadre, uden at blive afbrudt af børn, og lige så hyggeligt at have huset fuldt af glade børn og voksne.

I dag skal Ninjaman og pigerne til noget thaiboksning hele aftenen, så jeg har hytten for mig selv, og kunne pludselig mærke trang til at se andre, end mand og unger.
Jeg burde sgu da kunne overskue at købe noget brød og oliven, tænkte jeg; støvede de næsten-glemte sms-fingre af, og inviterede en veninde her hjem.

Jeg fik sendt følgende gakkede besked:

20130523-124320.jpg

——–
Edit: Det her er raps:

20130523-124710.jpg
Jeg tænkte faktisk på “rasp”, ikke “raps”.
At hælde lidt rasp op i en skål, burde være nemt.
Ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad, med at skaffe en hel, gul, mark….
Må nok nøjes med tapas så.

Og håbe at mine evner til at konversere, er en smule bedre, end mine evner til at skrive blogindlæg!

02/8/13
20130208-100947.jpg

Om mellemkød

Min mor fylder 60 år i dag.
Vi fejrede hende sidste weekend, fordi hun skulle på venindetur til Skjern i dag.

Ingen af os vidste hvor Skjern ligger, så vi googlede det, og fandt ud af at det er placeret smukt mellem byerne Lem og Tarm – hvilket min søster og jeg så brugte resten af hendes fest med at mobbe hende med.

“Hahaha – du skal holde din fødselsdag i “mellemkød”!”

Så barnlige er vi nemlig.

Min mor smsede mig dette foto i morges, med teksten:”så nærmer vi os perineum”
(latinsk betegnelse for mellemkød)

20130208-100947.jpg

I morges startede jeg dagen med at sende en hurtig fødselsdagssms til min mor, med teksten:”vi sender de varmeste fødselsdagstanker til mellemkødet”.

Derefter havde jeg travlt med at få sminket 4 fastelavnspiger, men fik også en arbejdsrelateret mail, jeg var nødt til at svare på.
Svarede den lynhurtigt fra mobilen, og kørte børn afsted.

Først for lidt siden fik jeg læst det jeg havde skrevet igennem – og opdagede til min gru, at autocorrect på mobilen kækt havde udskiftet ordet “mellemleder”, med det noget mindre korrekte “mellemkød” – 3 gange….

“Jeg foreslår at du beder om en samtale med mellemkødet” står der blandt andet.

Er meget spændt på hvordan modtageren vil reagere på sådan en alternativ udmelding!