02/19/18

Om søstergaver

Min næstældste pige har fødselsdag i dag – og er nu teenager. Synes ikke det er særligt længe siden hun kom til verden i et lunt badekar midt i stuen, men det er åbenbart hele 13 år siden.

Dagen startede med pandekager, gaver og søstergaver. Søstergaver indførte vi den dag hun blev født, og overraskende nok havde en dukke med til sin tre årige storesøster, der blev lige glad for lillesøster og for dukken.

Året efter, da lillesøster fyldte 1 år, var jeg gravid igen, og ældstebarnet frydede sig ved tanken om nu at skulle have søstergaver hele to gange om året, så vi besluttede os for at holde fast i det med at fødselaren gav en lille gave til alle søstre på sin fødselsdag.

Jeg troede at det var en tradition der automatisk ville stoppe, når alle piger blev større og kunne acceptere at søstre blev fejret, men de synes selv det er vanvittigt hyggeligt, og jeg tør vædde med at de stadig giver søstergaver når de bliver voksne…

Nu er de så store at de selv går ud og køber gaver til søstre inden deres fødselsdage, og traditionen er: morgenbordet skal være dækket og pandekagerne klar, før der åbnes gaver. Fødselaren åbner først en enkelt gave; så uddeler hun højtideligt de omhyggeligt indkøbte søstergaver, og så åbner hun resten af sine gaver. Og holder fri med en af sine forældre, uden søstre, resten af dagen.

Lige nu sidder jeg og venter mens hun får massage, som var en del af hendes gave, og bagefter skal vi ind til byen og spise noget frokost.

Dagens fødselsdagsbarn var så spændt på at give søstergaverne, at hun fik lov til at starte med det i morges. Det var også fine gaver: yndlingsslik til den store, noget med enhjørninge til den ene lillesøster og en dims til mobilen til den anden. Og så en ny indførelse, som jeg ikke havde set komme: søstergave til hunden…

Hunden blev overdrevent glad for konceptet, og fattede næsten ikke sit eget held.

Han har selv fødselsdag næste måned, hvilket jeg bestemt ikke havde ventet var noget vi behøvede fejre. Kan fornemme jeg tager ret meget fejl her.

Vil dog forsøge at sætte min fod ned med hensyn til om han skal give søstergaver – eller i det mindste insisterer på at han kun giver noget han selv har skaffet. Forhåbentligt bliver de glade for hvis han bare giver dem nogle af de hårelastikker han kan lide at stjæle fra dem og gemme i kurven tilbage?

 

02/11/18

Postkort fra Island 1

Nå, men det her Island er iskoldt. Surprise.

Er havnet midt i noget ret ekstremt snestormsvejr, med -8 der føles som det dobbelte, på grund af vinden. Det er virkeligt sjovt at opleve så ekstremt vejr, men det saboterer lidt planerne om lange vandreture eller korte rideture, for det er ikke længe det er sjovt at være ude i.

Heldigvis endte vi med at leje en bil. Varmt og bekvemt, og så har den pigdæk, hvilket fik næstyngstebarnet til begejstret at udbryde:”yes! Så behøver du ikke være bange for zombier på denne her ferie, mor, for det er godt når man skal køre dem over!”

Hvor hun har den viden fra ved jeg ikke, men rart at nogen tager hensyn til fobier!

Vi lod os blæse rundt fra butik til butik i Reykjavik by i dag, med ekstra mange varm te pauser, og børn der for en gangs skyld ikke brokkede sig over kunstmuseer, bare det var indendørs.

Sikken en hyggelig by, med fine vægmalerier overalt, cafe’er med sjove temaer, ting med fjollede navne og anderledes sammensætninger af mad: vi var fx alle meget imponerede over en sandwich med æg, rejer, cocktailbær og vindruer, som vi så på en cafe’.

Oprindeligt havde vi tænkt at den blå lagune ikke var noget vi behøvede se, da den skulle være ret overrendt af turister, og iøvrigt pissedyr at besøge, men nogle af Jer anbefalede den så varmt, at vi alligevel så efter ledige billetter. Eneste mulighed for at besøge stedet denne uge var sent om aftenen – så det gjorde vi.

Pakkede badetøj og badekåber og kørte ud i det vildeste snevejr, hvor himmel og jord gik i et, i en hvid sky af sne. Shit, en scary køretur!

Det var fuldstændigt betagende at svømme ud i 40 grader varmt, mælkehvidt vand, med sne i håret. Det så helt magisk ud, med vanddamp, sne og det hvide vand. Lidt som at svømme midt i en sky.

“Sneen føles som sure bier, der tæver mine små varme kinder, med deres spidse små knytnæver!” jamrede den mindste sig, da vi svømmede over et større område vand uden læ, og det havde hun ret i. Det meste af tiden var det dog behageligt, og kolde kinder kunne hurtigt varmes i lunt vand igen.

Vi var først hjemme 23, med børn og Ninjaman der sov på få sekunder. Jeg kan ikke sove endnu, og ligger og lytter til blæsten der rusker huset igennem. Det lyder helt vildt! Den lejlighed vi har lånt ligger på femte sal, og det rum Ninjaman og jeg sover i liggerne på et hjørne, hvor sneen lige nu bliver tyret mod vinduer på begge sider, så det lyder lidt som om vi befinder os inde i en kæmpestor maracas!

Vi har ikke nogen faste planer for i morgen, men satser på mildere vejr, så vi kan køre lidt ud i det blå.

Fortsættelse følges – til de af jer der gider lær med på pointeløse postkort fra det kolde nord.

02/7/18

Om selvynk, teater og ferielængsel

Årh, men altså: ulempen ved for en gangs skyld at have set et teaterstykke der er værd at anbefale, er at de gode stykker bliver lynhurtigt  udsolgt. Således nyttede det ikke noget at jeg bloggede om hvor overdrevent fantastisk “Tove, Tove, Tove!” (teaterstykket om Tove Ditlevsen) var, da jeg var så heldig at se det først i januar.

I fredags var jeg med min veninde inde og se “Tør aldrig tårer bort uden handsker”; som er baseret på en bogtrilogi vi begge elskede. Stykket var helt vildt godt – meget stærkt og enkelt, og med godt skuespil – og billetterne kostede sølle 85 kroner. Til gengæld er det helt udsolgt nu, men hold øje med om det kommer op igen, det er værd at se!

Eksalterede over egen kulturel formåen, tog vi en hel stribe forfærdelige selfies fra vores pladser på første række – dette af de matchende høje pander var klart det bedste:

Om nogle måneder kommer Maria Gerhardts fantastiske bog “transfervindue” også som teaterstykke, og jeg tror ikke det er helt udsolgt endnu. Prøv selv at se om der skulle være teaterbilletter her, jeg er sikker på det bliver godt, og har selv købt til mig og min højpandede ven.

Nå, men ellers har jeg været syg. Blev hjemme fra arbejde mandag, i en sky af hoste og selvmedlidenhed, og slæbte mig halvsløj på job i går fordi jeg havde vigtige møder.

Der er det med mig, at jo mindre overskud jeg har, jo sværer har jeg ved at sige nej til ting. Hvilket mine unger udnyttede da de smsede og spurgte om de måtte tage venner med hjem til aftensmad, istedet for at besøge venner selv. Jeg havde lidt glemt at Ninjaman arbejder til 20 tirsdag, og at mit dankort er blevet spærret (pga tyveri); så det blev noget af et puslespil at bespise 8 mennesker, når jeg væltede rundt i selvmedlidenhed og kropslig ubehag, og havde regnet med at vi kun var det halve hjemme.

Jeg overlevede. Knebent. Og de fik serveret en mystisk blanding af pasta, couscous, tomatsovs, æbleskiver, gryderet, som var hvad jeg lige kunne finde i skabene.

Nu er der kun tre dage til ferie. Har sjældent glædet mig så meget til noget!

01/29/18

Om bybørn

Hvis der er noget vi er lidt slatne til, er det udeliv. Bevares: vi er gode til at sidde i haven med stearinlys og drinks det halve af natten om sommeren og i vores sommerferie vader vi Helgenæs tyndt, men resten af året er natur primært noget vi ser glimt af i Netflix-serier, og ikke ellers.

Min søster, fætter og moster er trækrammende, sporty udemennesker, der er misundeligværdigt gode til at komme ud i al slags vejr, og jeg elsker faktisk når det lykkedes dem at hive familien sofakartoffel (os) med sig.

I lørdags var det min moster der lokkede os og den lille grise-hund med på en dejlig tur i skoven, hvor Mindstebarnet fik sagt årets bedste bybarns-replik da hun løb forbi en dynge hestepærer:”Pas på allesammen – der ligger hesteæbler på stien!”

Ah – hesteæbler. Verdens bedste ord!

01/28/18

Tips til Island ferie søges!

Vi er så heldige at vi skal på vinterferie til Island, som jeg altid har drømt om at se. Shit, hvor vi er spændte – jeg har villet se nordlys hele mit liv, og håber sådan vi får set det!

Vi begyndte at fantasiplanlægge en Islandsrejse mens Ninjaman var syg, hvor det var rart at have noget at se frem til. Drømmen om nordlys, geysere, og vild natur var rart distraherende midt i en ikke særligt rar periode, og nu er det lige om lidt.

Egentlig skulle vi afsted sammen med min moster, der både er godt selskab, og god til at organisere, men i sidste øjeblik er hun desværre blevet forhindret, hvilket vi er rigtigt kede af. Mest selvfølgelig fordi vi går glip af hendes selskab – men også lidt fordi vi ikke er særligt gode til at planlægge hvad der skal ses, for at få den bedste oplevelse ud af sådan en tur.

Det eneste jeg foreløbigt har helt styr på er en god stak lånt varmt tøj til alle, nye varme tilbudsstøvler til mig selv,  og en islandsk krimi:

Og så vigtigst af alt: jeg har noteret mig hvad retten “syrnede væddertestikler” hedder på islandsk, så jeg ikke ved et uheld bestiller det!

Er der nogle af Jer der er erfarne Islandsrejsende (eller måske endda islændinge?) der kan hjælpe os med tips til hvad vi skal se, hvor vi skal spise osv?

Vi bor i en lånt lejlighed i Reikjavik, og satser på at kunne låne en bil, men da Ninjaman er eneste stabile bilist og hans ben gør ondt ved lange bilture, er vi også interesserede i noget der ikke er alt for langt væk.

Vi ved at vi gerne vil:

– Stå op midt om natten, og køre langt ud på landet, i håb om at se nordlys

– køre “den gyldne cirkel” tur, og se geysere og vandfald

– besøge en anden varm kilde end “den blå lagune”; der efter sigende er både dyr og overrendt

– måske køre op og se en gletcher, men ved ikke helt hvilken?

Er der nogle ture eller oplevelser vi bør unde os selv? Budgettet er ikke til noget alt for fancy, men når vi nu endelig er der kunne det være spændende med bare en enkelt ting, fx noget med heste eller hvaler. Eller hvad siger I?

Hvor er der godt at spise i Reikjavik – og ikke alt for dyrt? Vi har hørt mad er meget dyrt, og tænker vi pakker en kuffert med knækbrød og pasta for ikke at ruinere os helt, men Ninjaman har fødselsdag så vi vil gerne på restaurant mindst en gang. Et sted uden nosser på menuen, men gerne islandsk.

Nå ja: og hvad er værd at købe med hjem, som souvenirs og gave til min moster, der blev snydt?

Smid gerne stednavne, links og anbefalinger i den her retning – så kvitterer jeg med en ordentlig rejseguide når vi kommer hjem! I var megaseje med Berlin-tips, som vi brugte rigtigt meget! Tak:)

 

01/24/18

Om selv at vælge kælenavne

Denne her grå måned flyver afsted, i en sky af møder, talrige besøg på mulige uddannelsessteder til ældstebarnet, og mellempiger der hiver den ene omgang sygdom med hjem efter den anden.

I dag er det den næstyngste der er hjemme, og hun havde det så dårligt at jeg blev hjemme hos hende.

Hun har hverken orket at få læst højt eller se film, så vi har bare ligget ganske stille under en dyne i sofaen, hvor jeg har forberedt arbejde og hun har småblundet.

Winston – den sort/hvide pruttemaskine – har trippet hvileløst rundt foran sofaen en stor del af dagen, nervøs over dette uvante rutinebrud: to mennesker hjemme på en hverdag.

“Hvis han var et menneske” hviskede det syge barn, med svag røst “så ville jeg kalde ham “General Tripoli”. Altså han tripper, og går vagt, ikke?” Det grinede vi af i flere minutter, mens General Tripoli trippede tyve runder mere, og kastede grineflippet fornærmede blikke.


Da generalen endelig gav op, og nøjedes med at kaste os sure blikke fra sin intermistiske rede på en badekåbe, kom vi til at tale om kælenavne, og hvordan vi altid har skambrugt den slags herhjemme.

Jeg har før blogget lidt her, om hvordan jeg erstatter børns navne med random ord, og jeg har det også med at finde blivende kælenavne til folk jeg holder af: min søster, svoger og næstyngstebarnet bliver således aldrig kaldt ved andet end lidt sære forkortelser af deres navne, min mand bliver periodisk kaldt Ninjaman af både mig og unger; og min to meter høje fætter adlyder (noget modvilligt) navnet Putte.
Heldigvis er jeg ikke den eneste i verden der gør det med skøre kælenavne: fantastiske Sneglcille gæstebloggede om det præcis samme hos mig her.

Nå, men det jeg egentlig ville frem til, var en gammel historie som jeg og syge-ungen kom i tanke om, og som jeg er ret sikkert på aldrig har ramt bloggen.

Da mellempigerne var små, sådan 2-3 år, adlød den yngste af dem aldrig andet end nuttede kælenavne. Når jeg puttede dem om aftenen lå vi og så på en uro med små dyr, der hang over hendes seng, og fandt nye sukkersøde kælenavne til hende ud fra den: kælemus, krammebjørn, nuttegris osv. Hendes lidt ældre søster har aldrig været vild med at blive kaldt andet end sit fulde navn, og har kun modvilligt accepteret at de fleste forkorter det, men al den snak om kælenavne fik hende til sidst til at forlange et kælenavn selv.

Jeg forsøgte mig med genbrug af de der kælemus, krammebjørn-navne, men blev afvist: hun ville have sit helt eget kælenavn, og hun ville selv vælge det.

Et par dage efter kom hun glædesstrålende hjem: “ jeg har det! Jeg ved hvad jeg vil hedde, der er det allerbedste navn: “Glimmer-putte”! Er det ikke bare både smukt og nuttet?”

Navnet satte sig aldrig rigtigt fast, og jeg havde glemt det ind til Glimmerputtes lillesøster mindede mig om den i dag. Tænker jeg vil give det et forsøg igen – er sikker på at næsten-teenagere sætter særligt pris på cute kælenavne?

01/15/18

Om at give noget væk af betydning

I onsdags så jeg min yndlingsfætter forsvare sin PhD, med overlegen klogskab og charme. (Jeg tog det ikke pænt:  stortudede så meget af rørelse da han blev godkendt, at jeg måtte gemme mig bag min onkel.)

Virkeligt stort. Vi havde købt et blødt lammeskindstæppe, til at lægge i en stol hvor han lige om lidt kan sidde og vugge sin kommende søn,  og en lommelærke med et absolut passende “Game of thrones” citat: “I drink and I know things”.

Mit yngstebarn tilbeder min fætter – hendes lille krop sidder altid magnetisk klistret til ham når han er på besøg og hun glæder sig i dagevis når vi skal ses – så hun ville bare give ham noget der var helt særligt og kun fra hende. De andre skrev kort og tegninger, mens hun rodede sit værelse igennem for en værdig gave.

Det blev hendes yndlingsbamse, “Grisso Fuglesang” der blev udvalgt, og højtideligt fandt hun en kasse til ham, og vedlagde omhyggeligt skrevne breve.


Det ene brev var en kort liste over ting Grisso Fuglesang holdt særligt af, bl.a.:” vafler, farven orange og lange gåture”.

Og så et langt brev, om at Grisso Fuglesang bragte “lygæ” og at min fætter godt måtte låne ham indtil “Bebi” bliver født og skal have den.

“Pas Got på Grisso fuglsa” sluttede det, og jeg smeltede en lille smule af al den nuttethed, og villighed til at afgive noget der er vigtigt for hende, som påskønnelse af at en hun elsker, har udført noget der var vigtigt for ham.

01/10/18

Om læserarrangementer, “Nilens jord”; makeup tips og en strøtanke om at mødes

Reklame, i form af links og omtale af event, men indlægget handler primært om noget med at mødes;)

For noget tid siden var jeg til et utroligt fedt arrangement på “Madklubben”, inviteret af Nilens jord. Vildt god mad, ny viden om hudpleje, konkurrencer og den fedeste gavepose nogensinde.

Jeg er kæmpefan af både Nilens jord og Madklubben, så jeg vidste godt det ville blive en fed aften. Men det der virkeligt fik den aften til at virke som noget helt særligt, var selskabet! Ikke nok med at flere af mine yndlingsbloggere var der: vi havde alle taget en ukendt læser med som date.

Inden jeg mødtes med min date, Cecilia, var jeg ret nervøs. Tanken om at hun vidste en masse om mig fra bloggen, uden at jeg kendte hende, og  måske forestillede sig at jeg var sødere, sjovere eller klogere end jeg er, og ville blive synligt skuffet, blev ved med at dukke op.

Sådan føltes det slet ikke – tværtimod var det virkeligt sjovt at være på date med en, der allerede “kendte” mig, og vidste hvad vi havde til fælles, så vi lynhurtigt kunne tale om bøger, unger, rejser og andet, uden at skulle igennem en masse høflighedshalløj for at finde fælles interessepunkter. Det var en god, sjov oplevelse, og jeg kunne mærke at den følelse havde alle andre til stede også med deres “dates”.

Der blev grinet og snakket, og delt tips om “Nilens jord”; og det var sådan en aften man ønskede aldrig sluttede, og lige siden ha rjeg haft lyst til at stable noget lignende på benene.

Jeg har været længe om at få skrevet dette indlæg, primært fordi jeg har gået og rumsteret lidt med tanken om at lave noget der minder om det. Jeg blogger ikke for at tjene penge, men fordi jeg synes det er spændende at formulere mig på skrift og hyggeligt at have så præcise optegnelser over tid der går. Derudover elsker jeg at få feedback og kommentarer, og de af Jer der kommenterer ofte, føler jeg næsten at jeg kender, uden at have mødt jer.

Jeg ved virkeligt ikke om det kun er mig selv der syntes det lyder sjovt. Altså – det er jo ikke fordi jeg selv er superspændende selskab, men jeg tror at I der læser med er det, og det føles som en god ide’ at lave noget der ikke kun er indspist bloggeragtigt, men faktisk vedrører noget af det vigtigste for en blog: læserne.

Konceptet har jeg ikke en skid styr på, men måske behøver det ikke være så fancy? Telt i haven, måske sammenskudsgilde? Eller slå mig sammen med nogle andre bloggere, der også syntes det ville være hyggeligt at åbne op for en læserfest? Evt få nogle firmaer til at sponsorere nogle præmier eller lignende? Eller hvad siger I: er det her en god, eller en underlig ide,?

—————

Her er iøvrigt links til mine absolutte favoritprodukter fra Nilens jord. Linksene er sådan nogle reklamelinks, der betyder at jeg får nogle få procenter hvis nogen køber gennem dem, men anbefalingerne er altså 100% oprigtige: jeg er megafan af Nilens jord; bruger ikke andet, og synes virkeligt de her ting er gode!

Til afrensning er Micellar rensevand genialt. Den fjerner nemt makeup på både hud og øjne, og fugter tilmed.
Nilens jords Volume mascara er suverænt den bedste mascara jeg nogensinde har ejet. Ingen parfume og parabener, og så giver den flotte, tykke vipper. Se selv, det her er mit ene øje, uden andet makeup end mascara. Mine øjenvipper er tynde og blege, men den får dem til at se ret vilde ud:

Når det skal være lidt festligt, er jeg glad for at bruge denne her highlighter. Den påføres på de steder man gerne vil fremhæve, fx øverst på kindben og lige under øjenbrynet, og det ser overraskende festligt og strålende ud, uden at virke sminket.
Jeg bruger blusheren her hver eneste dag. En plet på hver kind der tværes ud, og så ser jeg frisk ud. Vildt smart med “læbestiftfunktionen”, der gør den nem at bruge, og uden risiko for unaturlige streger: den ser altid helt naturlig ud. Har købt en magen til, til min teenagepige.
Second skin serum er noget så smart som en kombineret plejede serum, og en foundation. Tyndtflydende, trænger nemt ind og føles lækkert på huden. Den holder jeg aldrig op med at bruge!


Kan også købes i Nilens Jords egen fine webshop:

01/9/18

Om nye platte kalenderdyr

Da Maren jo i år ikke har lavet sin fine familiekalender, der sidste år reddede os fra en potentiel fadæse a la det horrible muse-kalender-år, var vi nødt til at lede efter noget nyt.

Boghandleren havde overraskende få med anvendelige, store skrivefelter, så feltet var snævret ned til to: den med nøgne mænd, og den med dyreunger. Dyreunger vandt, med stemmerne 1 til tre, og til gengæld insisterede jeg så på at mellempigerne skulle nedtone dens horrible nuttethed, med tegninger og spas.

Dette gjorde de med stor entusiasme for nogle år siden, hvor min yndlingstegning på alle måder var denne her:

Haha, den er altså stadig sjov!

Januars nuttede sælunge var loge lovligt plat, men kom til at se sådan her ud, og jeg glæder mig allerede til at se resten af årets børnevid og tegninger:

01/7/18

Om at være sådan en der slasker lange ferier væk (igen)

Nitten hele dages juleferie, og det lykkedes mig ikke at skrive så meget som et eneste blogindlæg. Eller særligt meget andet – hvilket næsten er en præstation i sig selv.

I en hel dag (den første feriedag) var jeg ellers sådan en der gik til yoga hver dag i ferien; i tre dage var jeg sådan en der skrev på roman hver eneste dag resten af ferien; og ganske kortvarigt var jeg også sådan en der hev maling og lærreder frem og potentielt kunne have fremtryllet mesterværker, hvis jeg havde været lidt vedholdende.

At foruds-læse til mit studie eller foruds-planlægge til arbejdet blev helt ved tanken.

Så listen over ting jeg rent faktisk er lykkedes med at gøre vedholdende er begrænset til:

1. Chokoladeindtagning

2. Så kan jeg ikke komme i tanke om flere ting

Men det har sgu været en god ferie, og ualmindeligt rart at have så mange dage til rådighed at spilde.

Juleaften var tophyggelig; nytårsaften var virkeligt sjov; og 1. januar blev tilbragt i en sofa med venner, mens vi stenede næsten en hel sæson “Modern family”; dækket af dyner og indtagende voluminøse mængder fedtede madvarer. Så den rituelle del af juleferien var ihvertfald on point i år.

Ninjaman og Ældstebarnet startede job og skole noget så modbydeligt tidligt som 2. januar, mens de tre yngste og jeg har fladet den ud hele ugen, med fedtet hår og meget få planer.

Fordelen ved at have mindre børn, er at man altid lidt glæder sig til at komme på arbejde igen efter lange ferier.

Sådan er det slet ikke mere: jo flere dage vi har til at komme ned i gear, jo hyggeligere selskab er mine børn efterhånden. Der findes spil man kan spille med dem som rent faktisk er sjove, samtaler man kan føre der er ægte interessante, og serier man kan se helt uden at krumme tæer. (“Mit navn er Anne” på Netflix kan varmt anbefales at se, både med og uden børn. )

Og det bedste: min julegave fra mine tre yngste piger, var en pakke med ansigtsmasker og fodskrubbecreme, og en lovning på “spa-dag”; hvor de vasker mit hår, laver smoothies og giver mig ansigtsmasker i fjæset.

De er ved at fylde badekarret til mig nu, og det føles lidt som om ferien peaker, her på denne sidste feriedag.

Må hellere sørge for at holde mit streak, og runde dagen af med chokolade også.

Så kan jeg bedre kapere stress og selleri fra i morgen af….