09/14/18

Postkort fra hunden del 4 – draghunden

Her er ugens postkort til efterskoleungen, fra hunden, der har overtaget hendes værelse og skifter identitet hver uge:

Hej Zkatter

jeg er zygt ked af rodet med kollektivet på dit værelse. Det fungerede bare zlet ikke i længden. Vi havde husmøder konstant og jeg fortrød det der med at have lavet kollektiv med 15 hunhunde zygt meget – faktisk så meget, at jeg ikke lige tror jeg behøver have kvindeligt zelzkab i mit liv foreløbigt!

Tak fordi du ikke tog al dit makeup med, zkatter, jeg er ved at blive zvedig til at bruge det. Beklager potemærkerne i dine øjenzkygger, men du må lide for min zkønhed!

Jeg har fanget nogle duer og er ved at lave fjerboaer ud af dem på værelzet. Det grizer måzke mere end du synes er fedt, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er min kunzt og jeg føler det!

knuzzzz og kyzzz Winnie “the bitch”

09/10/18

Månedens anbefalinger, September 2018

(Indeholder reklamelinks, men er ikke sponsoreret eller uærligt.)

Her lidt random anbefalinger af ting jeg har haft optur over den sidste tid.

Serie på HBO: “I’m dying up Here”

Der ligger to sæsoner af serien på HBO Nordic, og vi er halvvejs gennem sæson to – det er altså en virkeligt god serie! Man følger en gruppe hårdtarbejdende stand up komikere i 70’ernes LA, og der er gode gribende historier og personer. Velskrevet og velspillet og værd at bruge sine aftener på!

“Anne fra Grønnebakken – Anne with an e” på Netflix

Jeg har aldrig selv læst bøgerne bag, og har derfor ikke samme romantiske tilgang til dem som jeg ved mange andre har – men denne serie er simpelthen vildt god! Vi har set den alle seks sammen, og har doseret afsnittene til fredags og lørdags hygge, og både børn og voksne er enige om at det er en god serie!

Den er på engelsk, så der skal læses tekster højt, men det generer ikke mig at gøre. Hovedpersonen, Anne, er nævenyttig, selvhøjtidelig og impulsstyret, men man kommer alligevel til at holde af hendes lyse sind og gåpåmod, og historien og karaktererne er gennemarbejdede. Sæson to er endnu bedre end sæson et, er vi enige om.

Den åbner også mange snakke om hvordan det var i gamle dage, og retfærdig harme over hvordan man har behandlet børn.

Rabat på restauranter via “Early bird”

Jeg er nok ret meget lastmover her, men måske er der andre end mig der ikke kender til konceptet: den samme dag som man skal ud at spise, går man ind på earlybird.dk og søger på hvilke restauranter der har ledige borde på det tidspunkt man skal bruge det. Man vælger en restaurant og en menu, og forudbetale, og så får man det hele 30% billigere end normalt. Restauranterne får solgt deres borde, og du sparer – det er da smart! Foreløbigt er det kun i København og Århus, mener jeg. Selv har jeg prøvet at spise på Karma sushi i Kødbyen gennem early bird, og det var absolut fremragende!

Makeup uden parabener, formaldehyd og andet pis
Mine to store piger (13 og 16 år) er begyndt bruge en lille smule makeup, og de to små elsker neglelak, men jeg er ret hysterisk med hvad de må bruge. Gider ikke give dem unødig allergi eller noget.

Nilens jord laver nogle vildt lækre produkter, uden alt muligt pis i, og jeg har foræret begge de store blusheren her, der er verdens mest geniale produkt, som jeg også selv bruger hver eneste dag. Bare en prik på hver kind, og man ser frisk ud. Det er faktisk det produkt i min makeup-kasse jeg allernødigst undværer!

Volume mascara fra Nilens jord er også virkeligt god, og den har jeg ligeledes købt en til hver af pigerne. Så synes de heldigvis, at de ikke behøver bruge mere makeup end det til hverdag. Vi bruger alle fem neglelakker ved festlige lejligheder, og de er ligeledes uden formaldehyd, parfume og parabener, holder godt, og findes i mange fine farver.

Kortspil: “Exploding kittens”
Exploding kittens er det spil vi har spillet suverænt mest denne sommer. Vi kan generelt godt lide at spille spil, men det her er altså ekstrasjovt! Det er tegneren bag bloggen The oatmeal der har opfundet dette mærkelige kortspil, som man kan spille fra ca 8 års alderen, med lidt starthjælp.

09/8/18

Lørdagslæsning: tre gode bøger, til 8 årige

(bøger er anmeldereksemplarer og indlæg indeholder reklamelinks)

Gode bøger til 8 årige.

Min 8 årige mindstepige elsker at få læst højt, og vi gør det hver eneste aften, hvor hun læser en lille bog  højt for mig (vi er stadig glade for pixibøger) og jeg læser et kapitel for hende. Her er anmeldelser af de bøger vi senest har læst:
“Find Holger” har jeg aldrig selv læst meget, da jeg er elendig til at finde noget i finde-bøger generelt. Mine børn har derimod alle været glade for genren – mindstebarnet mest af alt, og hun er virkeligt glad for den her!
Denne bog er på en eller anden måde ikke oplagt til højtlæsning: man finder figurerne ved hjælp af sådan en smart papdims man stikker ind i siderne, så man kan se små udsnit af billedet, og det gør det svært at være to der leder. Til gengæld er den åbenbart helt fantastisk at sidde med selv, og jeg har ikke overblik over hvor mange gange hun har læst den, men gætter på at det har været 2-3 gange om dagen lige siden hun fik den – det er altså ret meget!

Hun har læst i den mens hun spiste morgenmad, når hun kom hjem fra skole, og om aftenen, og foreløbigt er hun ikke træt af den, trods to ugers gentagne læsninger. Det har jeg ikke oplevet i den grad før.
Mit umiddelbare gæt er at “Find Holger”-læsere er i 5-8 års alderen, men lige denne, med det smarte findesystem, appellerer nok også til ældre børn.
Barnet giver den 5/5 stjerner, og siger det er fordi den er “sjov og svær”. Jeg har ikke selv læst den, så jeg kan ikke give den karakterer, men ved at jeg da synes den har været pengene værd her!

“De forbyttede tissemænd” er en fjollet historie, hvor en dreng og en pige får forbyttet deres kønsdele i en mærkelig maskine, og skal finde en måde at få dem byttet tilbage. Jeg syntes selve historien var lidt plat, men barnet lo højt og hjerteligt hver gang ordet “tissemand” blev nævnt, og syntes den var “sygt spændende”. Vi var begge enige om at tegningerne, af dygtige Lars Gabel, var virkeligt gode og passede godt til historien. Målgruppen er nok børn i 7-10 års alderen.
Vurdering: 4/5

“En lort med tusind ben” er skrevet af samme forfatter som “De forbyttede tissemænd”, Morten Durr. Den er også sjov og hurtig og actionpræget, og har en del klamhed indover. Mit barn synes den er “skrevet til drenge”, og selv om jeg ikke synes man skal putte køns-labels på bøger, så er det en bog jeg kan forestille mig er skrevet til børn der ikke læser meget normalt – dette kunne være drenge. Der fungerer den sikkert ret godt. Lort, chilisovs og kampsport er der ihvertfald ikke for lidt af, og actionniveauet er højt, men vi blev ikke helt fanget af den.

vurdering: 3/5

09/6/18

Om 12 års fejringer, og gaveideer

Min næstyngste, den tossede tegneserietegner, fylder 12 år her d. 11 September. Vi bliver 16 mennesker (familie) til midddag, på en plain tirsdag hvor jeg skal på arbejde inden; og så har middagens endda tema: USA.

Jeg tror det er ironisk anti-Trump-agtigt ment, men menuen er ihvertfald meget amerikansk: hun har fundet opskrifter på mac’n’cheese, brownies og cornflakes-panerede kyllingefileter i denne kogebog, (Reklamelink) der er en af hendes favoritter, og som hun selv har lavet med fra flere gange. (På et tidspunkt var hun også ude i noget med at lave en mexicansk kage, der skulle have en mur af brownies omkring, men den plan faldt til jorden, SF mangel på mexicanske kageopskrifter)

Denne gang er det mig der skal stå for at lave maden, og jeg synes ikke det lyder som “gæste-mad”. Altså: forstået på den måde, at jeg synes det ikke er så festligt; og der mangler tilbehør og alternativer til de to ting. Men selvfølgelig skal hun da have de ting, jeg ville bare også gerne have lidt ekstra,

Er der nogle af Jer der har gode forslag til amerikaneragtige retter, der er nemme at lave og ikke for dyre, og passer til paneret kylling og mac’n’cheese? Please?

Gaveideer til (skøre) 12 årige:

Hendes far holder fri med hende, og giver hende en tegning, der er et gavekort til hele dagen fra os begge: Fish n’ Chips fra Torvehallerne til frokost; en kage fra Mette Blomsterberg til dessert, og et par nye bukser fra H&M, som hun selv må vælge

Nem tjans, og noget hun helt sikkert bliver glad for!

Jeg har så fået tjansen med at købe gaver fra alle bedsteforældre. Heldigvis er hun altid seriøst sjov at købe gaver til, for hun har mange skæve interesser og bliver virkeligt glad for stort set hvad som helst. Foreløbigt overvejer jeg at købe disse ting til hende, og jeg synes det er så sjove ting at jeg tænker I måske gerne vil se. (Linksene er sådan nogle reklame-nogen, der betyder at jeg får en procentdel hvis i køber gennem dem)

3D doodleren har hun ønsket sig virkeligt længe, men jeg har ikke rigtigt troet på at den virkede rigtigt. Hun prøvede den dog hos en ven forleden, og det virkede fremragende, så jeg er ret sikker på at hun skal have sådan et sæt, nu hun både er god til at tegne og finde på.

Hun har et eller andet med enhjørninger, trods det at hun ellers ikke er den nuttede type, så jeg ved at hun skal have et eller andet enhjørningeagtigt, men har ikke valgt hvad endnu. Bare som ekstragave, nu hvor resten af pengene går til doodleren.

Jeg synes enhjørningebamsen her kombinerer det nuttede med det aggressive – lidt ligesom hende selv.

Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hun er ved at være for stor til bamser, og overvejer derfor også nakkepuden og det grædende stearinlys.

Uundværlige ting!

Ellers kunne det være et par gode krea-ting, eller noget lyserødt til værelset, hun får som ekstragave.

09/5/18

Postkort fra hunden 3: hippie-hunden

Næstyngstebarnet og jeg sender et postkort fra hunden til efterskole-storesøster hver uge. Efter sigende er det “cringe” at modtage, men også lidt sjovt.

Peace til dig, sjælesøster.

Al den skating gjorde damerne så vilde i varmen, at jeg helt mistede fokus. Jeg begyndte at meditere og danse intuitivt for at se om jeg kunne finde meningen med livet, og det fandt jeg: kærlighed.

Vi skal sprede vores kærlighed til os selv; til universet og hinanden! Så selv om jeg godt ved du ikke ville have hunde på værelset, så har du sikkert kærlighed nok til at forstå at jeg har lavet et hundekollektiv på dit værelse. Vi er ved at male et kæmpestort Peace-tegn på din væg, med vores poter dyppet i økologisk kirsebærsaft. Det bliver kosmisk, mand! Vi har også plantet lidt hamp på din altan.

Fri kærlighed! Make love, not war.

peace

Winston Månestråle Kærlighedsmager

09/3/18

Om kjoler – gode mærker og butikker

Der er efterhånden rigtigt mange af Jer der har spurgt ind til kjoletips, og det er ganske rigtigt også den eneste beklædningsgenstand jeg ved lidt om. I der er ligeglade med kjoler kan jo springe over.

Faste læsere ved, at jeg kun har fodtøj på, fordi min mand køber sko til mig når mine gamle sneakers bliver slidt op; hader når vinterfrakken kun holder til fem år og jeg skal have ny; og ikke har ejet et par bukser i over 20 år.

Kjoler derimod – der er jeg på!

Mit skab ser sådan her ud:
Jeg talte dem for nyligt, og fik det til 45 kjoler, hvor af jeg for tiden kun bruger ca halvdelen fast, da jeg har taget 4-5 kilo på det seneste halve år, grundet eksamens-og-nyopereret-mand-trøsteshopping. Forhåbentligt finder jeg snart ud af at stoppe med stresschokoladen, så jeg kan bruge dem alle igen, for selv om flere af dem er over ti år gamle, går jeg gerne med dem – hvis de ikke sidder til på mavedellen.

Til gengæld sidder de nyeste kjoler jeg har fået pænt, selv hvis man har fået lidt topmave:
Billedet af den hvide er taget til et blogevent hos Flexa, og jeg hælder til at bruge den hver gang jeg skal noget blogger-smart, for jeg føler mig både fin og godt tilpas i den, men jeg bruger begge kjoler til både hverdage og fester.

Jeg har den både turkis og hvid, og overvejer meget den røde også. Den koster 50 pund i denne engelske webshop, og ret ofte har de 20% rabat hvis man følger deres nyhedsmail. Jeg tror jeg har givet ca 350 danske kroner pr stk for mine, inklusiv porto. De er lavet i sådan noget tyndt stof, der tørrer på tre sekunder, så de har været vildt fede at have med i sommerhus.
Denne kjole er af mærket collectif. Jeg er vild med hvor meget sus der er i skørtet, og bruger den både til hverdage og til fester. Den er god at danse i, og så har den endda lommer!
Jeg har også lige fået den i mørkeblå, af min far:

Mine er købt i den Århusianske netshop Dress the bird, men jeg har set mærket flere steder, også i engelske netbutikker.

Mærket er lidt halvdyrt, men de virker til gengæld slidstærke og jeg tænker det er en kjole man kan have i årevis.

Mit favoritmærke er fortsat “King Louie”, som man kan få rigtigt mange steder efterhånden. De laver de samme modeller kjoler i et væld af mønstre og farver hver sæson, hvilket er smart, for så ved man på forhånd om faconen klæder en, når man forelsker sig i nyt mønster. Mine køber jeg gerne brugt, men jeg har også købt flere hos Superlove(dette link er reklamelink), i King Louies hollandske netshop; i “M+” på Istedgade, og i en lille butik på Valby Langgade, der hedder K9.

Denne ensfarvede King Louie kjole  har jeg i alle de pæneste farver efterhånden – de fleste købt brugt eller på udsalg. Modellen hedder “diner”, den er i lidt groft stof, og sidder altid pænt.

Modellen der hedder “Emmy” laves med de fedeste prints, og jeg har en svaghed for dem med blomster på:
Det behøver ikke koste en billion at være kjolesamler. Mit tøjbudget er faktisk stort set de penge jeg får i julegave og fødselsdagsgave af min far og mine svigerforældre, og fine kjoler kan ofte findes brugt (fx har “København K” genbrugsbutikkerne og trendsales.dk begge et ret stort udvalg), og man kan videresælge fejlkøb.

Det var mine kjoleerfaringer – håber I interesserede kan bruge det til noget? Hvilke kjoler er I til?

08/31/18

Postkort fra onkel, til efterskoleungen

Det er ikke kun hunden der spammer efterskolebarnet med postkort – min fætter, børnenes superonkel, kan også.

Jeg synes tegningen er fin, men digtet udviser i den grad stil og voksenhed, da det høfligt forklarer hvorfor cowboyens kønsdel ikke kan ses på tegningen alligevel.
(at han syntes det var nødvendigt at skrive sin alder i hjørnet, modsiger muligvis den modne tone i digtet noget)

08/24/18

Postkort fra hunden del 2, skaterhunden

I samarbejde med min næstyngste, producerer jeg postkort fra hunden, til mit store efterskolebarn. I sidste uge var han emo, nu har han skiftet identitet igen – og har bygget om på hendes værelse, som han ellers ikke måtte sætte en pote i….
Yo dude!

Det der emo-pis blev lidt for nedtur, men så faldt jeg over dit skateboard. Wow, jeg er swag på det board, du skulle bare vide! Jeg har bygget en gigantisk rampe på dit værelse, som jeg øver backflips og ollies og andre seje tricks på. Du kan se dem på min youtube-kanal, skaterdude (#link in bio)

Jeg siger dig at tøserne er vilde med mine ordentligt syge tricks, men mit primære mål er faktisk bare at imponere naboens kat. Den fører sig frem på sit nye skateboard, det er virkeligt pinligt for den. Den kan seriøst ingen tricks!

Ses, skaterchick!

High five fra Winniedrengen

08/22/18

Om pludselig at have kæmpestore børn

Ulempen ved at have utroligt mange børn er, at der altid er mindst en der sover dårligt om natten; mindst en der ikke kan lide maden; og mindst en der er muggen over et eller andet.

Fordelen ved at have utroligt mange børn er, at der altid er mindst en der gider hænge ud; mindst en der synes jeg er megasjov; og mindst en der gider sidde og nussehygge i sofaen.

Efter at mit lillebitte kæmpestore ældstebarn tog på efterskole, har jeg kriset lidt over hvor vildt det er, at de løsriver sig. Fantastisk og sejt og meningen, selvfølgelig, men også noget skræmmende og vemodigt, når nu man grundlæggende er virkeligt glad for at have huset fyldt med børn.
I det mindste har jeg stadig hele tre små børn hjemme, trøstede jeg mig selv med – uden at have forudset hvad det gør ved de andre når de pludselig rykker frem i alders-bussen.De her to blide småbørn har lynhurtigt snuppet teenagekasketten på, og  selv om det da glæder mig hvor ofte de nu er enige om noget, ville jeg ønske enigheden ikke handlede om hvor øjenrulsfremkaldende deres mor er.

Men det er okay – de er til gengæld blevet mere selvhjulpne og udfører mange pligter (for at få lommepenge), og jeg HAR jo stadig hende her den lillebitteste baby:

Jaja: jeg kan godt mærke at hendes lange, 8 årige ben slasker efter mig, hvis jeg falder for fristelsen og bærer på hende, men hun har stadig heliumstemme, fortæller sære ting og bliver lykkelig når jeg hænger ud med hende, og jeg nåede lige at glæde mig over stadig at have en at smide ophobet omsorg ud over.

Indtil jeg puttede hende forleden, og efter historielæsning spurgte hvilken sang hun ville have, og blev affejet med et hårdt: “Nej tak, jeg er  bare blevet ALT for stor til at få sunget godnatsang! Det var dengang jeg var virkeligt lille. En historie er ok, men slut med sange…”

I 17 år har jeg sluttet hver eneste dag af med at synge godnatsange, og den var jeg ikke helt klar til at slippe, men hun fastholdt sit nej tak til sang, uanset hvad jeg forsigtigt foreslog af sangvalg.

Dagen efter foreslog hun så selv at hun sang en sang for mig, og i går måtte jeg allernådigst synge de første to vers af “regnvejrsdag i November” – så måske er det ikke helt slut med den del af det endnu.

Så jeg nyder den sidste rest baby – samtidig med at jeg også nyder at babyen er stor nok til at nå kaffemaskinen og lave kaffe til mig hver morgen.

Overvejende er det ret fedt når børn bliver større og kan selv – men mindsteungen skal nok forvente at jeg plager om at måtte synge godnat for hende, frem til hun fylder 40.

08/16/18

Postkort fra hunden del 1: “Emo-hunden”

For at distrahere os selv fra at savne ældstebarnet, der er på efterskole, bruger næstmindstebarnet og jeg ufatteligt meget tid på at billedmanipulere fotos af hunden, og sende dem til hende. Her er det første:

Kære S.

Wow, livet er mørkt og trist for tiden. Siden jeg jo overtog dit værelse, har det taget lidt overhånd med hvilken identitet jeg skal have. Altså: en hund, der har sit helt eget værelse, er jo ligesom nødt til også at have sin helt egen stil, og det har jeg grublet meget over. Faktisk har jeg grublet så meget, at jeg er blevet ganske deprimeret. Der er ingen der rigtigt forstår mig, lissom.

Jeg begyndte at gå i sort tøj, for at matche mine dystre tanker, og blev også piercet lidt i fjæset. Den i øjenbrynet gjorde sygt nas! Jeg har  groet mit pandehår, så jeg kan skule verdensfjernt ud på folk, og er begyndt at gå med eyeliner.

Nå, men for en depressiv og følsom emo-hund som mig, er der ikke andet valg end at male væggene på værelset sorte. Det kan godt være du synes hvide er smart, men nu er dit værelse altså sort. Det matcher godt til de sorte stearinlys, i hvis skær jeg sidder og skriver digte om vampyrer.

Fucking sad, du forstår mig bare ikke lissom. Jeg har ikke overskud til at skrive mere nu, livet overvælder mig…

emo-hilsner fra dit værelses nye ejer, Winston Shadowheart