11/17/14

Om enhjørninge og nattegoogling

Jeg har været hjemme med to sløje unger i dag.
De tændte for bræk-fontænen i nat, og efter at jeg havde skiftet sengetøj og trøstet et par gange, havde jeg svært ved at sove igen.

Heldigvis fik jeg alletiders ide’ til et blogindlæg og følte derfor ikke at søvnløs tid var helt spildt – fandt endda et billede jeg ville bruge til at illustrere indlæg, nemlig dette her:

image

Men hvad jeg ville have skrevet, er fuldstændigt væk nu.

Har set på billedet utallige gange i løbet af dagen, og kan kun huske den der rare følelse af at det ville blive et GODT indlæg – men jeg kan på ingen måde forestille mig, hvorfor jeg har fundet et billede af en enhjørning der brækker regnbuer frem.

Fandt også billedet af enhjørningekød på dåse på min mobil, som jeg heller ikke erindrer at have fundet – eller kan forestille mig hvorfor jeg har gemt:

image

At google når man er rigtigt træt, er åbenbart lidt det samme, som når man er fuld?

10/26/14

Om pladsmangel og tilflugtssteder

I morgen starter håndværkerne op på byggeprojekt, så vi bor så hyggeligt her for tiden:

20141026-202421.jpg
Det eneste der er plads til ovenpå er sovepladser, og stuen er derfor kombineret legerum/spisested/kasseopbevaringssted/opholdsrum for seks mennesker.

Vi tager med kyshånd imod alle invitationer, bare for at slippe væk hjemmefra – og det har (foreløbig) være helt vildt hyggeligt at rakke rundt og være sociale – men vi glæder os godt nok også til det er overstået!

Torsdag var vi til fin fødselsdag for playmobil, hos Mannov PR, med både foredrag og mad, hvilket ungerne var helt oppe at køre over, og det kickstartede en lavine af playmobillege i hele stuen – hvilket ikke helt hjalp på det rodede, overfyldte look.

20141026-203129.jpg

I går knoklede Ninjaman og hans far med at få gjort det sidste klar til håndværkerne, så jeg sneg mig hjem til en veninde, medbringende 75% af børneflokken, og nød en eftermiddag og aften i godt selskab, i et rum med plads, mens ungerne hujede rundt med hendes unger og havde det festligt.

De havde det faktisk så festligt, at de – helt overophedede af hujning – smed det meste af tøjet og ræsede rundt i underhylere, men da tøjet skulle på igen, havde hunden benyttet den fristende tøjbunke, som toilet…

“Børn nøgne, hund tissede på tøj, bliver og sover” måtte jeg derfor sms’e hjem til Ninjaen, inden jeg krøb ned i hyggelig gæsteseng, i et rum uden flyttekasser, playmobillandskaber og tårnhøje rodebunker.
Det var klart en forbedring, og jeg overvejer kraftigt om det er muligt for mig, at gentage succesen, næste gang vi gatecrasher folks hjem, for at slippe for eget flytterod?
Måske lidt mystisk, hvis der tisses på tøj igen et sted hvor der ikke er hund – men jeg er klar på at forsøge!

09/24/14

Om tidsjonglering og fint selskab

Jeg er alene med børn hele ugen; har halset rundt for at få det hele til at hænge sammen, og har derfor ikke haft tid til at skrive alle de blogindlæg ned, som jeg har inden i hovedet.

Damn – jeg er glad for at vi normalt er flere voksne end mig herhjemme – der er jo sisyfos-agtige mængder af madlavning/putning/afleveringslogistik/lektiehjælp/hårvask/arbejde/alt det andet, når man ikke er to om det!
(Og når ungerne endelig sover, er der ikke engang nogen man kan klynke til, over hvor hårdt det er – eller nogen man kan kysse på, for at glemme det!)

Nå, men når nu jeg ikke har så meget tid til ord, er det godt at andre har mange: min 4 årige er fx usædvanligt ordrig og kloger sig både her og i det nye nummer af “vores børn plus”, fortæller hun hemmeligheder om sin mor.
I samme nummer er min blog iøvrigt nævnt i fint selskab:

20140924-140541.jpg
Yay!

—–
P.s: hvis der er nogle af jer der har et emne i gerne vil have behandlet i et mandagstip, så har mine tre yngste længe plaget om at få lov til at give mandagstips igen. Noget i vil have deres eksperttips til? Så bare skriv det her!

09/19/14

Om grænseoverskridende bedrifter

Da jeg var 17 år, rejste jeg alene til Australien.
Med mig havde jeg 4000 kroner, en sovepose, et liggeunderlag, en dagbog, og det mest nødvendige tøj.
Jeg skulle arbejde frivilligt på et miljøprojekt i 6 uger, men havde ikke planlagt andet – og endte med at rejse rundt i et helt år, hvor jeg tog dagene som de kom; rejste videre når jeg kedede mig, og arbejdede et par dage hist og pist, når pengene slap op.

Den grad af omstillingsparathed og eventyrlyst, er gradvist blevet mindsket, jo ældre jeg er blevet, og jo flere børn jeg har fået anskaffet mig.
Planlægning og rutiner, det ved man hvad er!

Det var derfor med bævende hjerte, at jeg sagde ja til en aftale med en veninde i går – åh, det var langt uden for vores comfortzone, det vi skulle!

Vi mødtes tidligt og så på butikker, og spiste bagefter sushi, mens vi gentagne gange gennemgik aftenens plan: turde man drikke alkohol inden noget så vildt som dette? hvornår skulle vi drikke kaffe: var det bedst med lige inden, eller i god tid inden? Ville det mon booste vores adrenalin med slik, eller bare virke kortvarigt, og så give dyk i blodsukker?

Med den seriøsitet vi diskuterede og planlagde, skulle man tro at vi forberedte noget helt ekstremt: en zumba-time; et besøg i en swingerklub; en zombie-apokalypse, eller noget tilsvarende skræmmende og ukendt – men nej…

Vi skulle bare i biografen, på det svimlende sene tidspunkt 21.45! Ja – du læste rigtigt: kvart i ti!

Vi har begge huset fyldt med børn, står op kl 06 hver dag, og falder i søvn i sofaen hver aften ved 22 tiden, så at satse på at gå i biografen på dette horribelt sene tidspunkt, virkede enormt grænseoverskridende, og vi var skrækslagne for at falde i søvn under filmen.

Vi forkastede ideerne med at skiftes til at nive hinanden vågne, eller sætte et ur til at ringe og vække os hvert tiende minut, og nøjedes med at dope os med sukker.

Og jeg kan stolt berette at vi klarede den!

Filmen var virkeligt god og fin, så det var ikke den velorkestrerede plan alene som vi kørte den hjem på, men den hjalp sikkert.

I dag vil jeg lige puste ud, oven på gårsdagens vilde brud på rutine, men i morgen vil jeg lave noget tilsvarende vildt.
Har ikke helt planlagt hvad endnu – måske noget med at læse lørdagsavisens sektioner i en anden rækkefølge end jeg plejer?

At rejse til Australien i et år, uden plan og penge, kommer jeg nok ikke til at gøre igen , men hvis jeg arbejder på at strække mine grænser, kan jeg måske gøre noget semi-vildt igen en dag – fx tage toget helt til Farum, uden at tjecke rejseplanen først?

09/10/14

Om sygdom og tanker

Bagefter var vi enige om, at lægen havde sagt det på en helt forkert måde.

Uengageret og al for saglig, havde han været, og min store far havde set alt for lille ud, siddende på en slidt, blå kontorstol, i et hospitalsrum proppet med sære maskiner, og jeg havde skyndt mig at stille alle de spørgsmål om behandlingen som jeg overhovedet kunne komme I tanke om, for ikke at tænke på det lægen havde sagt.

Måske havde det været nemmere, hvis lægen havde sagt det lidt henkastet:”dejligt vejr, hva? Du har iøvrigt lidt cancer i halsen…”, mente min far, og mens vi ventede på næste undersøgelse, var vi upassende morbide omkring forskellige måder, hvor på man kunne danse eller mime et sådant svar, for at få det til at virke mindre dystert.

De næste 7 timer gik med samtaler og undersøgelser, og uendeligt meget ventetid.

Jeg har ikke tilbragt så mange timer i træk sammen med min far siden jeg var barn, og vi fik talt om alt muligt: fra duften af grammofonplader, til hvorfor min farfar var sådan en idiot; hvornår man bliver voksen, og hvad et godt liv egentlig er.
Kræft talte vi næsten ikke om.
Det var bedst sådan.

Vi spiste smørrebrød i rigshospitalets overfyldte kantine, og drak hver vores øl, så hurtigt at vi blev svimle.

Prognosen er heldigvis god, fortalte de venlige læger vi talte med sidst på dagen – behandlingen lyder derimod utroligt hård, med 33 strålebehandlinger på halsen, smerter og bivirkninger…

Jeg efterlod min far i eftermiddagssolen, på hans altan.
Han lignede ikke en patient.

Jeg følte mig gammel da jeg cyklede hjem.
Tænkte på at livet pludselig føles kort, når ens forældre bliver syge.

Min fantastiske moster havde hentet og passet børn for mig, og pludselig syntes jeg at hun så en lille smule mindre og mere skrøbelig ud end hun plejer, og jeg måtte stoppe mig selv i ikke at følge hende helt ud til bilen, eller formane hende om at køre pænt.
Mine børn var også blevet mærkbart mere ranglede og teenageagtige end de havde været samme morgen.

I morges gik jeg tur med min yngste, og hendes hånd (der stadig har smilehuller ved knoerne) gemt i min, og lyttede til hendes skingre stemmes søde sniksnak.

Tænkte imens på, at det er okay, hvis de næste par måneder går hurtigt – så min fars behandling kan blive overstået, og han kommer godt ud på den anden side – men at jeg må forsøge ikke at lade mig vælte omkuld af tanker om tid, og være i det nu, der er.

Om det så er gåture i solskinnet med en fire årig, eller samtaler på en umagelig stol i et venteværelse med min far.

—-

20140910-130951.jpg
1979 – for et øjeblik siden

08/31/14

Om travlhed, bobles, og hyggesøndage

I dag havde bobles inviteret os alle seks med til noget produktlancering på en husbåd på Amager strand.
Pigerne er store fans af bobles, og var meget entusiastiske testere af både det nye tæppe, der indbyder til jorden-er-giftig, air-hockey og skøjteleg, og den helt utroligt fine nye gynge, der nu står allerøverst på ønskesedlen hos mine to yngste!

Der var også lækker mad, og den fineste udsigt over havnen, hvor ihærdige kajakroere padlede rundt i regnen.
Helt vildt hyggeligt, søde mennesker, og flotte ting.

20140831-182904.jpg

20140831-182934.jpg

20140831-183014.jpg
Da vi skulle hjem igen, havde regnen lukket det meste af Amager, så turen hjem – der normalt tager 20 minutter – tog halvanden time, men føltes meget, meget længere, med bilen proppet med børn, der hele tiden stak hinanden lammere/hylede over at have fået en lammer/brokkede sig over at en søster fyldte for meget/fyldte for meget/spurgte hvornår vi var der…

Da vi endelig nåede hjem, og tumlede sure og våde gennem regnen, trængte vi til noget der kunne hæve stemning igen – og her er opskriften på hvordan man redder en kedelig regnvejrssøndag, efter en lang biltur i surhed: pandekager, dyner, fodmassage og en film man allesammen gider se.
Vi fandt en ny version af “troldmanden fra oz”, på netflix, og den var absolut værd at se – bare et lille tip!
Der skal læses tekster højt, da den er på engelsk, men det er der også noget hyggeligt ved.

20140831-184117.jpg
Det var helt vildt rart at lave noget der var så stille sammen – synes det der liv kører hurtigt for tiden, og det føles lidt som at svæve ved siden af sit eget hoved.
Jeg falder skiftevis udmattet i søvn i sofaen kl 20, eller ligger og glor op i loftet til kl 03, med tankemylder.

Af en eller anden grund, er nyt skoleår startet op, med to forældremøder, tre klassefester og en arbejdslørdag, og vores kalender var i forvejen godt proppet med arbejdsmøder, fødseldage og pasning af andre dyr og børn.

Forhåbentligt er det bare de her første uger der er hårde at komme igennem efter en lang ferie – forhåbentligt bliver det nemmere lige om lidt?

Nå. En søndag med ro som i dag, kan faktisk få det hele til at føles lidt nemmere. Må skaffe nogle flere søndage!

08/12/14

Om ord

Kæft – det er hårdt at starte på arbejde igen, efter en vildt lang ferie, hvor bare det at have fået tøj på før klokken 14 var en præstation.

Jeg sov først klokken 03 i nat, fordi mit hoved var så fyldt af ord, efter 8 timers arbejde, med snak, larm og planlægning; mine ivrige piger der kastede sig over mig og fortalte om deres dag; madlavning; højtlæsning for de tre mindste; yoga (med en meget snakkende instruktør, der selv fnes over, hvor sjovt det var at hun hele tiden sagde fejl); højtlæsning for den store; og tvserie-steneri med min lækre mand(ser “true blood” og en anden serie, som jeg ikke lige kan huske navnet på).
Der havde simpelthen været så mange ord og snak hele dagen, at jeg ikke kunne hive stikket ud på hjerne da jeg skulle sove.

Da vækkeuret ringede klokken 06, var det særdeles svært at stå op…

De store var morgensure og det var egentlig ikke spor hyggeligt – men cykelturen hen til børnehaven, med storsludrende 4 årig bag på, lavede om på mit humør.

Det kan godt være at jeg fik mange ord fyldt i hovedet i går – men det kvarters cykling, gav mindst dobbelt så mange, og derfor vil resten af dagen virke totalt stille i forhold til!

20140812-100353.jpg

På sådan en tur, fik hun afdækket utroligt mange emner, og det var vildt hyggeligt bare at lytte til hendes lille helium-stemme, der muntert kværnede derud af:
hvorfor har man hjerner? Jeg tror at hjerner smager af sukker! Og det er derfor at zombier gerne vil spise dem!”
Denne overraskende sætning blev straks efter fulgt af:
næ se: min skygge ligner en cykel! Hvorfor har man skygger? Er det for at de kan passe på en?”

Derpå fulgte en lang række hurtige emneskift, der dækkede alt fra handlingen i yndlingsfilmen “Frost”; til hvilke lege man kan lege i dukkekrogen; lidt snak om hvor god hun selv ville være til at passe en hund, og en gennemgang af hvilke børn der var gode til at lege i børnehaven og hvorfor.

Alle mine negative søvnløshedstanker blev blæst ud af hovedet, og min arbejdsplads har virket helt lydløs i sammenligning.

Det eneste jeg kan tænke på er: smager hjerner mon af sukker?

P.s: det snakkende mindstebarn kloger sig iøvrigt også her

08/7/14

Om modeuge-events – modeugespecial del 3

Kagemesteren, 7 år, fortæller her om et fornemt event vi var inviteret til i går, af danefæ, ejsikkelej, bystroom, naturezoo og sebra : “Altså, der går ud på at man får en masse saftige kager, og spiser dem!

20140807-121419.jpg
Og så er der nogen der viser tøj frem.
Der var fx en nuttet lilla flyverdragt – men jeg så mest pånogen der viste ting til værelser frem – altså møbler og sådan noget.

Jeg får måske mit eget værelse, og jeg så både et tæppe og en lampe der ville passe megagodt til mit værelse!
Mit værelse skal nemlig være et slik og kageværelse, med lyserød, hvid, og lyselilla farver – ja bare sådan nogle lækre slikfarver!

20140807-121340.jpg
Det her er tæppet, som jeg ønsker mig.

Jeg synes det er vildt at man får så mange kager når det er modeuge!
De gør TOTALT meget ud af kager og den slags, der var både skumfiduser med krymmel, og jellybeans, og chokolader, og popcakes, og flødeboller, og sådan nogle runde cirkler klippet af silkepapir, der lå inden i nogle balloner.

Jeg forstår ikke at dem der går meget til modeshows og den slags kan være så tynde, når der hele tiden bliver serveret lækkerier!
Hvis jeg gik til sådan noget hele tiden, ville jeg lynhurtigt veje 81 kilo.
Det er et ret godt tal – men så ville jeg ikke kunne passe mit tøj, så det ville være nederen.

Min lillesøster var også helt vild med kagerne:

20140807-122108.jpg
Jeg synes det var ærgerligt at der var så varmt i går – for jeg fik chokolade på fingrene, når den smeltede

20140807-122516.jpg
Da vi gik hjem, var der en dame der gav mig en bamse, som lignede en lilla blæksprutte.
Jeg er totalt glad for den, og den hedder “Inky” – det betyder “Blækki”.

I toget hjem, sad vi og fandt på hvad Inky mere kunne hedde: hvis den slår en prut, hedder den “stinky”; og hvis den er hjælpsom hedder den “flinky”; og hvis den er bøvet, hedder den “sinky” – og hvis man skærer syv af dens ben af, hedder den “Hinky”!
Haha – “Hinky”! Det var ret sjovt faktisk!

20140807-123343.jpg

08/6/14

Om børnemode – modeugespecial del 2

Bloggen er jo overladt til et par mindreårige modeeksperter denne uge. I går var de inviterede til børnemodeshow, af noiseprkids, og bagefter fik de charmet en sød vagt, og fik derfor også lov til at komme ind og kigge på ciff kids messen.

Frk fantastisk, 9 år:“Altså – det der modeshow var ret sjovt. Det føltes sådan lidt fin-dame-agtigt at sidde der og se på.
Vi fik også totalt lækker sodavand, med hyldeblomst – og en gave, med hårspænder i.

Jeg kunne godt lide ret meget af tøjet, men hvis jeg skulle sige noget: det kunne være smart hvis der var store priser på tøjet, så man kunne se hvad det kostede!
Jeg ville sige til min mor at jeg ønskede mig nogle bukser, men jeg kunne jo ikke se om de var for dyre at ønske sig!

Der var både drenge og piger der gik modeshow. Nogle af dem så generte ud, men de fleste var ret seje.
Jeg gad godt at gå modeshow! Jeg ville slet ikke være genert.”

20140806-121532.jpg
“min lillesøster, som er fire år, var ret pinlig….
Hun hev sin kjole ned, fordi der var varmt, og så sad hun og dansede til musikken.
Det var giga-akavet – og lidt sjovt!”

20140806-121643.jpg
“Bagefter fik vi lov til at gå ind og se på tøj.
Jeg fandt totalt meget jeg ønskede mig, og det er ret heldigt, for jeg har fødselsdag lige når det kommer i butikkerne!

(desværre har hun lidt dyr smag, og faldt primært i svime over “soft Gallery“, “marmar” og “Sofie schnoor“…Som også lavede superfint kluns – men uden for vores budget!)

Jeg kunne godt blive sådan en der syntes at mærker var spændende, når jeg bliver stor…
Jeg har også tænkt på at blive designer, for jeg kan godt lide at tegne tøj!

Men det bedste var, at folk gav os slik og var søde.
Det var faktisk også lige som at være berømt, fordi alle ville snakke med os.

Vi fik VILDT mange slikkepinde, og armbånd, og flotte poser, og badges!
Og der var en sød mand der gav os rigtigt mad, med kylling og sådan noget.
( han var fra et mærke der hed “hust og claire“)

Vi spiste så meget slik, at vi til sidst sagde nej til kage… Og så tog vi resten med hjem, til fredagsslik.

Hold OP det var sjovt! Da min mor spurgte om vi gad, gad jeg faktisk ikke. Det var kun fordi at de andre ville, at vi tog afsted.
Men hvis man er barn, og nogen spørger om man vil med – så synes jeg helt sikkert at man skal sige ja!
Så kan man lære noget om mode, og den slags – mens man spiser slik!”

20140806-122143.jpg

20140806-123523.jpg

20140806-123547.jpg

20140806-123648.jpg