06/23/16

Om alternative kreative projekter

Dengang jeg var barn, var der anvisninger bag på æskerne med morgenmad, til hvordan man byggede et rumskib ud af gamle æsker.

Da jeg var et let afledeligt barn, lykkedes det mig aldrig at samle nok æsker til at gennemføre projektet, men hver morgen, mens jeg tyggede mig gennem morgenmaden, sad jeg alligevel og fantaserede om hvor awesome det blev når jeg engang fik bygget mit rumskib.

Mine egne børn er lidt sære typer, der hellere vil spise aftensmadsrester til morgenmad, end spise deciderede morgenmadsprodukter, så derfor har jeg været sat lidt uden for hvad der skete bag på æskerne.

I morges på arbejdet faldt jeg over en æske cornflakes, og kunne til min glæde og overraskelse konstatere, at der stadig opfordres til kreative udfoldelser på den slags.

Jeg arbejder med store teenagedrenge, som jeg er ret sikker på er mere interesseret i cornflakes’ kække opfordring til at “skabe din egen skede”, end i rumskibe.

Jeg har stor respekt for morgenmadsfabrikanternes evne til at omstille sig til målgruppens umiddelbare behov.
DSC_0242

02/22/16
20130212-200222.jpg

Om bronzealder-bøller

20130212-200222.jpg
Så denne her i et guldsmede-vindue sammen med mine børn.

Jeg tænker, at det må have været et stort hit i kriminelle kredse i bronzealderen.

Kan levende forestille mig Roar, Tjalfe, Ulver og Heimdal spankulere forbi landsbyens langhuse; med seje frynser på deres kofter; halvtomme mjødflasker i deres ringprydede hænder, mens de pusher illegale bersærker-svampe – og hvis nogen siger noget provokerende – så er det lynhurtigt på med rav-knojernet…

Jeg ved ikke helt hvem målgruppen til to-finger-rav-fingerringe er i dag – måske er det et bronzealderinspirereret selvforsvars-redskab, tiltænkt hennafarvede, auralæsende, ravsmykkebærende, pagehårsbeklædte, nyligt fraskilte, kvinder i 60 års alderen?

Eller bare de blødere typer rockere – dem der kun tager ud og kræver beskyttelsespenge, hvis deres horoskop viser at stjernerne står gunstigt for den slags?

Andre forslag?

12/19/15
DSC_0176

Om når Gud bringer ud

Min fem årige, begejstret til sine søstre i går eftermiddags:”jeg har set Gud!!”

Religiøse åbenbaringer er sjældne begivenheder herhjemme, så der blev ganske, ganske stille.

“Er det ikke rigtigt mor? Du sagde selv det var Gud, ikke?”

Egentlig kunne jeg ikke erindre at vi på nogen måde havde haft samtaler med religiøst indhold den dag – jeg havde personligt gemt mig bag en bog siden jeg kom hjem fra arbejde – men hun fortsatte:” det var Gud der kom med den der kurv med pølser, som du fik i gave, ikke?”

Aha! Jeg er temmelig sikker på, at jeg sagde det var et bud, og ikke Gud – men findes der en Gud, giver det totalt god mening at han kommer med øl og pølser.
DSC_0176
Spørgsmål om religion optager hende meget for tiden og hun spørger nysgerrigt om alt muligt.
For nogle måneder siden oplyste hun os andre om, at: “Samra fra børnehaven har en Gud der hedder det samme som Anemones far!”

Nu har jeg ikke selv talt om tro med Samra, men uden at lyde alt for skråsikker, vil jeg vove den påstand at det nok ikke helt er “Allan” hendes Gud hedder….

(Kurven, bragt med bragt velsignet bud, vandt vi iøvrigt hos Østfronten)

12/14/15
IMG_20151208_202319

Om mobilkultur

Jeg faldt over dette foto på netter, og morede mig en del:
IMG_20151208_202319
Personligt synes jeg mest det ligner to tyranosasaurer,der skændes om en vandmelon, men jeg spurgte min mand of de tre store hvad de synes, og de var på julekrybbeholdet.

“Lad mig se!” forlangte den fem årige, der ikke havde hørt efter samtalen, men bare fornemmede vi var uenige.
Hun fik telefonen med billedet overrakt, og erklærede overlegent:” jeg ved da godt hvad det er: det er to menneskerder sidder og kigger på deres mobiler!”

Det kunne vi andre, overraskende også, godt se,men var nødt til at spørge hende hvad det i midten så var.

Hun granskede billedet igen, med vigtig mine, og fastslog, at det var en bowlingkugle.

Så der er det: to mennesker, der har for travlt med at tage lækre instagram-fotos af en bowlingkugle, istedet for bare at komme igang.
Naturligvis.

10/31/15
DSC_0055

Om halloween og lidt om autentisk lugt

Mine tre store piger er til forskellige halloweenfester her til aften, og jeg kom træt hjem fra kursus, og blev mødt af et glædesstrålende mindstebarn, der havde ventet spændt på, at vi skulle klæde os ud og rasle…

At blive sminket og gå rundt på mørke villaveje var ikke engang med på min top 20, over ting-jeg-drømmer-om-at-foretage-mig-en-lørdag-aften”, men jeg kunne ikke stå for hendes jubel, og endte med både at sige ja til at gå med hende, OG til at vi begge to blev sminkede som zombier.

Det gik egentlig fint.
Hun dansede lykkeligt foran mig, i sin nye zombie-prinsesse-kjole, med sommerfugle i maven og jævnlige begejstringshvin, og jeg gik med hende op til alle døre, men gemte mkg lidt væk fra døren når folk åbnede, så hun kunne få opmærksomheden alene.
Lige ind til hun ringede på hos en venlig ældre dame, der bemærkede min lurende zombieskikkelse i buskadset, og vinkede mig hen til sig, med et:”du skal da ikke være så genert, lille ven, værsgo!” og overrakte mig to karameller, som jeg befippet tog imod, uden at nævne at jeg ikke er et barn, men en lavstammet 40 årig…

Ved næste dør overvejede jeg at køre barnetricket videre – fristende muligheder for slikhoarding, men endte med bare at gemme mig endnu bedre.

Dette viste sig at være en god beslutning, da den fem årige lidt efter stolt indformerede mig om at hun havde slået en prut inden døren blev åbnet, for:”også at lugte af zombie!”

Hvor imponeret jeg end var over den dedikerede 4D zombieskabelse, var jeg dog også lettet over ikke at have været en del af den.

Især fordi zombielugten hang ved usædvanligt længe, og vidnede om imponerende giftighed…
DSC_0055

(link er affiliate)

10/26/15
ATT_1443629346731_mms_20150929_134005

Om velklingende navne

Mine børn har utroligt flotte navne, som jeg ikke skriver på bloggen, da de helst ikke vil kunne googles.

Da deres far og jeg begge har arbejdet med børn og unge de sidste 20 år, og derfor har mødt utroligt mange mennesker, har det, hver gang vi har skullet vælge navne til vores nyfødte døtre, spændt ben for navnevalg.

Der har hele tiden været en af os der nedlagde veto imod den andens forslag,fordi vi kendte et barn der hed det,og ikke følte at vores barn var mystisk nok/blond nok/dum nok/slank nok/hidsig nok til at bære samme navn – eller kendte ti børn der hed det, og ikke gad at vores barn skulle hedde “Astrid B” eller “lille Astrid”.

Derfor har vi valgt navne, vi absolut ikke kendte andre der hed – den slags navne der får folk til at ryste på hovedet, og mumle til deres venner, at det sørme er for galt, at vi sådan tror vores børn bliver mere unikke af at få mærkelige navne, og hvad er der nu galt med gode almindelige navne som Emma og Louise? – men pigerne er selv godt tilfredse med deres mærkelige navne, og ville ikke bytte.

Ind til forleden, hvor den sprogglade næstyngste sad i bilen og forsøgte at stave sit navn bagfra, og pludselig udbrød bestyrtet:” AI! Bagfra lyder mit navn jo FULDSTÆNDIGT som en ond, russisk numselæge!!” hvilket både jeg og hendes søstre grinede så meget af, at vi måtte holde bilen ind til siden og grine af.

Jeg bad om lov til at blogge om det, og fik først et nej,begrundet med:”at så kan alle jo regne ud hvad jeg hedder, og det gider jeg ikke!”, men vi fik hende overbevist om, at det nok ikke var alle der vidste hvad en ond, russsisk numselæge typisk hedder.
Og så måtte jeg godt.

Er der andre af jer der har navne der bagfra lyder som onde, russiske numselæger – eller lignende?
Så del endelig i kommentarfeltet;)
ATT_1443629346731_mms_20150929_134005
Billedet her er lkdt uden for kontekst, men apropos numselæger, forestiller det den yngste, der var i zoo med min moster, og begejstret bad hende om at tage et billede, hvor hun:”rørte ved træets balder”…

10/4/15
IMG_20151004_122931

Om upassende måder at fejre sin fødselsdag på

Forleden skrev jeg om hvordan min telefons klamme ordbog, sendte skræmmende sms til kollega.

Yayoi Kusamas navn er åbenbart noget telefoner vælger at kløjs i – således fik jeg følgende sms tilbage fra min søster, da jeg ønskede hende tillykke med fødselsdag i fredags:
IMG_20151004_122931
Interessant måde at fejre sig selv på.

I fredags var jeg selv til personalefest, med den tåkrummende kombination buffet/bowling.

Jeg bowler lige så dårligt som jeg synger, og trængte gevaldigt til at tænke på noget andet end min Ninjamans forestående operation, så brugte derfor aftenen på at drikke væsentligt flere fadøl end jeg burde have gjort.

Buffet/kusse har jeg aldrig oplevet, men jeg tænker det kunne slå buffet/bowling i akavethed?
Lige akkurat.

Kids-world.dk – En Verden af Børnetøj
Fri Fragt og 14 dages Fuld Returret

09/25/15
kusama_170915_27

Om upassende forslag

Min telefons ordbog har et foruroligende stort udvalg af sjofle ord indlagret – og jeg er en sjusket sms-skribent,der ikke altid opdager fejl i tide.
Således har jeg præsteret både at tilbyde en veninde urinsex , hat sendt upassende mellemkøds-mail, og generøst inviteret på raps.

For tiden laver jeg et projekt, sammen med en kollega, omkring den udstilling af Yayoi Kusama, der lige nu kører på Louisiana.
Det er hende der bl.a laver de her:
kusama_170915_27

Da jeg i går var forhindret i at komme, sendte jeg en sms til min kollega – som min klamme ordbog straks rettede til noget den selv kunne lide:
IMG_20150925_104228

08/28/15
DSC_0149

Om skilte

“Mor?” spurgte den 10 årige, mens hendes far og jeg forsøgte at få alle fire unger helskindet igennem svenskernes svar på helvede: IKEA (komplet med svedglinsende kødboller af tvivlsom oprindelse, hidsige gravide kvinder, og bjerge af billige møbler med sære navne) “Hvad betyder “morgen-pik” egentlig?”

Se DET var et spørgsmål jeg aldrig havde forestillet mig at skulle svare mit barn på – og hvis jeg skulle, ville jeg i givet fald have forventet at det var en samtale vi først havde om 10 års tid, og i andre rammer,end IKEAs afdeling for servietter og andet dims.

Min hjerne løsrev sig fra den svære beslutning: at vælge servietter, og gav sig famlende til at lede efter et passende svar.

Heldigvis opdagede jeg barnets pegende finger før jeg (igen) fik rodet mig ud i en forklaring, der egentlig ikke ville egne sig til børneører:
DSC_0149

Sædvanligvis lyder mine ikea-samtaler (som også blogget om før) sådan her:
Mig:”hahaha! Den her skammel hedder knep!!! Haha!”
Ninjaman:” ja, den har du altså bemærket før…”
Mig:” haha knep! De er skøre, de svenskere!”

Ellet:

Mig:”haHAHA! De her tupperware-dimser hedder pruta! Er det ikke sjovt?”
Ninjaman:”hm…”
Mig:”skal vi ikke købe den der knep med hjem, hva?HAHA!”

Og nu kan jeg så føje “morgen-pik” til repertoiret!

Missiion “køb-håndvask-skab-og-random-crap” lykkedes iøvrigt til fulde, og nu er vi snart klar til at få lavet badeværelse færdigt.
Jeg glæder mig vanvittigt til at få badekar!! Det har altid været min store drøm at eje sådan et, og hver eneste dag, der ikke lever op til den kvalitet jeg synes dage burde (og det er overraskende mange for tiden!), fantaserer jeg om hvordan jeg – lige om lidt – kan trøste mig selv, ved at krybe ned i et varmt kar, med en bog i hånden, rødvin på kanten og ro i hovedet.

Overvejer at investere i lidt morgen-pik.
Bare til at lyse rummet op?

08/12/15
DSC_0432

Om fuldkorns-fetisch

Jeg havde engang en kollega, der tabte femten kilo, og efterfølgende blev så ekstremt optaget af sundhed, at man ikke kunne spise noget i nærheden af hende, uden at få et lille foredrag med i købet, om hvorfor kød var noget svineri og mælk i kaffen værre end djævletilbedelse.

Men forleden kom Ninjaman hjem med en pose blege boller, til børnenes weekendmorgenmad, og min ex-kollega måtte se sig slået i entusiasme for sund mad, af denne kåde bjørn:
IMG_20150805_210336

Sædvanlige tænker jeg at folk der har forskellige seksuelle fetisches går lidt stille med det – men bamse her ser stolt ud over hans meget kærlige forhold til fuldkorn.

(Hvordan man specifikt gør hvis man skal bolle med fuldkorn, har jeg tænkt en del over. Undlader dog at google det, da jeg frygter at finde billedebeviser af bamse i fuld sving…)