08/25/20

Om umulig kærlighed

Jeg er så priviligeret at have fået et nyt arbejde, hvor jeg på jævnlig basis har mulighed for at lytte til 5-6 åriges guldkorn.

Rent citatmæssigt er det den absolut bedste alder børn kan have, og det dokument jeg har liggende med alle mine egne børns citater er også allermest bugnende fra de perioder de var i den alder – de har styr på så meget, men er også nuttet naive om nogle ting og jeg elsker det!

Her forleden gik jeg tur med en fem årig dreng i hånden, da han pludselig sukkede dybt.

Mig:” hvad tænker du på, siden du sukker sådan?”

Dreng:” årh, det er bare det der corona… Jeg er SÅ træt af det!”

Mig:” Det kan jeg godt forstå. Hvad er du mest træt af?”

Dreng:” Det er fordi jeg har sådan en kæreste, ikke? Nina. Hun er rigtigt pæn og vi har været kæreste lige siden vi gik i vuggestue.”

Mig:” åh.. har du ikke kunnet se hende fordi der er corona?”

Dreng:” jeg må godt se hende. Men jeg har ikke måttet kysse hende i flere måneder nu, og DET savner jeg!”

08/20/20

Om indbrud og tider hvor det er knapt så fedt at være typen der laver “sjove” grimasser på fotos

Vores planlagte afslappende sommerhusferie, blev noget formørket af et indbrud hjemme i vores hus mens vi var væk. En af de store af vores piger var alene hjemme med en veninde, og vågnede op til et hus der var blevet ribbet for smykker om natten.
Vanvittigt ubehageligt for de stakkels piger –  der dog heldigvis havde min fætter og hans kone tæt ved som hjalp dem med politi og trøst – men tanken om at nogen har været i huset mens de sov er så væmmelig at ingen af os kan holde ud at tænke på det.
Det er klart det værste ved det, selv om vi også alle fem har fået stjålet smykker der rent faktisk betød noget for os.

Forsikringsselskabet ville gerne have at vi fandt så mange fotos som muligt af smykkerne, og til at begynde med var det ret øv-agtigt at blive mindet om hvad der var mistet, men det endte med at være det eneste lidt sjove ved det.
Det er primært mig der tager fotos herhjemme så der var fotos nok af børnene med deres smykker på, men af mig var udvalget mere sparsomt, og jeg var nødt til at vedhæfte alle fotos vi fandt af mig. Alle. Også dem hvor jeg virkeligt ligner en idiot.
Jeg ved ikke hvad forsikringsgutten tænkte da han åbnede dette – mit gamle buskortfoto, der var det eneste foto af de øreringe:

Hvis det så bare havde været det eneste fjollede foto kunne det måske være noget han ikke havde studset over, men jeg havde fået stjålet alle smykker jeg nogensinde har ejet og ser åbenbart jævnligt dum ud på fotos. Min favorit var dette med overskæg på – eneste foto af de nye øreringe jeg fik i afskedsgave af mine ekskolleger før sommerferien:


“Fuck, du er pinlig!” Grinede ungerne, da de så vores samlede liste, hvor alle mine dummefotos jævnligt lyste op:

Nå, i det mindste har jeg gjort det festligere at være forsikringsassurandør.