12/27/17

Om det der kærlighed del 29 – en føljeton

På utallige opfordringer, tager jeg mig nu endelig sammen til at fortsætte den lange føljeton om hvordan Ninjaman og jeg mødte hinanden, blev kærester og fik en masse unger.

Gamle afsnit kan læses her.

Sidste afsnit jeg skrev handlede om januar 2007; hvor vi blev gift for anden gang, og havde tre små piger på ca 4 måneder, 22 måneder og 5 år; mig der havde haft et par angstanfald efter en ubehagelig fødsel og en masse pres; og en absolut faldefærdig økonomi (grundet vaklende forsøg på at starte en butik op; midt i uventet barsel).

———

Resten af 2007 handlede om at rejse sig og blive stående. Det gik faktisk overraskende godt.

For hver eneste dag der gik, blev ting nemmere. Ninjaman stod i vores butik, og trivedes med det. Han var god til det, havde mange stamkunder, og gradvist begyndte den at kunne tjene sig selv ind. For at få butikken på ret køl vendte vi hver eneste mønt mange gange, men børn er taknemmelige nok for arvetøj, suppe og ture på legepladser og det føltes ikke så stramt som det reelt var.

Jeg jonglerede børneflok herhjemme; hjalp ham med netbutikdelen; og nød at vores gamle venner endelig var begyndt at få børn, så jeg kunne lave en slags mødregruppe med veninder og familiemedlemmer og deres jævnaldrende babyer. Der var altid gæster, på den afslappede måde.

Det her er med garanti pisseøretæveindebydende at skrive, men hvor meget jeg end vrider min hjerne, kan jeg kun huske det år som positivt og noget af det hyggeligste i mit liv.

Vi havde ingen der gad babysitte, masser af logistik med middagslur og grødkogning, ingen penge, alt for mange lortebleer, og hede fantasier om at sove bare syv timer i træk, men grundlæggende var det helt vildt hyggeligt med tre glade, legende småbørn.

Ingen af os er rengøringsfreaks, så nedprioritering af oprydning frigav en masse tid til at være i al det hyggelige i stedet, og vi overlevede fint at bo i et lille hus, hvor alle flader var dækket af legetøj, unger og larm..

Når Ninjaman kom hjem fra butikken og fandt os andre liggende i en hule under bordet og læse historier, kravlede han bare ind til os og læste med; og kom han hjem til en koncert på rasleinstrumenter joinede han bandet. Vi gad godt det her sammen, og det løfte om at fokusere på det positive, som vi gav hinanden da vi blev gift, virkede..

 

Jeg startede på arbejde igen efter jul, da mindstebarnet var 15 måneder gammel – her krakelerede idyllen noget, i de barske sammenstød med hverdagslogistikken…

To vuggestuebørn, et lille skolebarn og en mand der var selvstændig; og derfor aldrig kunne hente dem, eller tage fri når de blev syge, skulle til tandlæge eller andet – det hang ikke helt sammen. Jeg var nødt til at gå ned i arbejdstid og sad istedet og skrev om aftenen, for at tjene bare en smule ekstra.

Og sådan gik 2008: stram logistik og endnu strammere økonomi, men stadigvæk et godt år, hvor vi allesammen foretog os ting vi kunne lide og havde meget tid sammen.

(fortsættes. Beklager der ikke er en cliffhangerslutning, men det var nogle rolige år. Heldigvis;))

12/19/17

Kiksede gaver læserne har modtaget, del 2

Nogen der mangler de sidste julegaver? Så er her en ny række af læsernes særeste julegaver, som I kan bruge som tjekliste for hvad man IKKE skal købe!

Selv kom jeg i tanke om en kikset gave jeg selv har givet: da jeg var 13-14 år holdt vi jul hos min farbror, og min far gav mig en masse penge og en liste til hvem jeg skulle købe gave til. Et af navnene var på en fjern slægtninge stedbarn (eller noget i den stil), og ud fra navnet kunne jeg ikke gætte om det var en dreng eller en pige. Min far mente det var en dreng på 8-9 år, og jeg købte en fjernstyret bil. Personen viste sig så at være en pige, der var ældre end jeg selv, og hun så noget perpleks ud over gaven…

 

 

Hvis nogle af Jer har flere sjove gavehistorier til listen, så skriv dem nedenfor, eller send det på mail superheltemor@live.dk

12/17/17

Anbefalinger af film og serier du skal se lige nu

Juleferien venter om hjørnet, og hvis man ikke orker bøger, er film og serier næstbedste bud på god underholdning. Her er mine anbefalinger til hvad man skal se i sin ferie – et indlæg om hvad man skal læse, er på vej!

Biografanbefalinger.

Bifture er yderst sjældne, dyre begivenheder herhjemme, men for en gangs skyld har vi været vildt meget i biffen, og har kun set gode film. Her kommer nogle anbefalinger:

Jeg er William.

I dag var vi inviteret til gallapremiere på “Jeg er William”, fordi min næstældste datter var til casting på en af de større roller, og fik en lillebitte statistrolle i filmen. Man kan ikke rigtigt se hende, men mellempigerne syntes det var vildt spændende at være til fancy gallafest, og filmen var enormt  god!

Kan totalt anbefales, hvis man har mellemstore børn, og får fniller af nuttede far til fire agtige film – denne her har langt mere kant, godt skuespil, og er decideret morsom flere steder. Den gider man altså godt se med sine børn!

Paddington 2

En af mine piger vandt fribilletter til “Paddington 2”, og deres far og jeg lovede hinanden guld og grønne skove for at være den der slap for at tage med – han vandt ved at love at vaske og folde al vasketøjet, og støvsuge hundehår op i stuen. Vi har ikke set etteren, og jeg var sikker på den var tåkrummende, men jeg kunne ikke sige nej til hans tilbud.

Den var overraskende god! Hugh Grant er en ret øretæveindbydende skurk, men udover det var den både sød og sjov og havde et helt fint plot. Tænker den vil appellere til børn fra 4-5 år og helt op til teenagealderen, og den er absolut til at holde ud som voksen også. Jeg blev ægte rørt flere gange.

Star wars

Jaja, jeg har været fans af Star Wars siden jeg var seks år gammel. Passioneret, glødende fan, og alle mine børn er smittet af det samme, så en anbefaling her fra er ikke en overraskelse, men: den ER fed!

Helt på højde med “Empire strikes back”, der ellers er min absolutte favorit!

Jeg gav billetterne til min ældste i fødselsdagsgave, og så den i fredags, og sjældent har jeg rost mig selv så meget for at give en god gave. Vi havde begge gåsehud flere gange, og jublede og klappede lige så højt som alle de andre nørder. Kom nu med på vognen, vantro ikke-Star wars fans: I går altså glip af noget stort!

Og ja: jeg ligner en idiot. Men jeg er også ret meget oppe at køre over den film, og har nynnet temaet lige siden.

Mordet i Orientekspressen

Jeg blev inviteret til forpremiere på Mordet i Orientekspressen af Lindhardt og Ringhof, forlaget bag bogen, så denne anbefaling skal mærkes som “reklame”; men jeg skriver altså kun om det, fordi jeg kunne lide filmen.

Det var inde på Nordisk films område, et lukket arrangement i en hyggelig lille biograf. Jeg har hverken læst Agatha Christie eller set ældre versioner, så jeg forventede ikke noget særligt.

Jeg var vild med den underspillede humor, der kom helt bag på mig. Lo højt af Hercul Poirots tørre humor og mimik adskillige gange. Superflot film, spækket med gode skuespillere, og bestemt en tur i biffen værd: den gør sig godt på større lærred.

Netflix-anbefalinger

Mindhunters

Hvis man ikke har et problem med vold, blod og grusomheder, så er “Mindhunters” en vanvittigt spændende serie. Den foregår i 1970erne, hvor to FBI agenter kortlægger morderes psyke, for i fremtiden at kunne opklare forbrydelser ved hjælp af det. Den er bestialsk og grum, men også fængslende og velspillet.

The Crown 

Hvis man ikke er til blod, kan serien “The Crown” også stærkt anbefales. Man behøver absolut ikke være royalist (selv er jeg det modsatte) for at finde fortællingen om engelske dronning Elisabeths yngre år meget fascinerende. Verdens dyreste serie er den, og det kan man se! Hovedrollerne spiller røven ud af bukserne, og det hele er overbevisende gennemført og meget interessant. Sæson 2 er netop kommet ud.

Vi er netop blevet færdige med “the Crown”; og med “Stranger things”. Mangler noget nyt at se, men kan ikke finde noget godt. Har forsøgt at starte på nogle stykker, der ikke fængede. Har I ikke nogle gode anbefalinger?

12/10/17

Om at være den creepy stalkeragtige nisseven

Puslen med indpakning af små stykker slik eller breve, er en daglig December-beskæftigelse herhjemme. Alle pigerne har trukket hemmelige “nissevenner” i deres klasser, som de skal overraske med hyggelige ting hele December, og de går op i det med liv og sjæl. Køber dimseting for lommepengene på vej hjem, og skriver breve med fordrejet skrift.

Selv plejer jeg at skøjte elegant udenom den slags på min arbejdsplads – glemmer at købe de små hyggelige ting, og synes ikke selv den slags med at fylde dueslag med cornflakes er sjovt –  men i år sagde jeg alligevel ja. Min mulighed for at deltage i diverse former for fredagshygge på jobbet, har i år været blokeret af, at jeg er på uddannelse til klokken 17 hver fredag, så jeg tænkte jeg skyldte lidt på kollegafronten.

Forudsigeligt nok, er jeg ikke den der husker at få købt chokolade til ham jeg er nisse for. Eller, det vil sige: jeg HAR faktisk husket det to gange, men blev fristet, og åd det selv på turen hjem fra Netto… Istedet har jeg så måttet lave gaver selv, og foreløbigt har jeg haft det lidt for sjovt med den del af det, og skrevet mærkelige digte og produceret sære ting.

Sidste uge lavede jeg bl.a. et Memory-spil: 20 helt ens brikker, med portrætter af ham jeg nisser for. Pakket ind i æske, med alskens gode anmeldelser på, om hvor sjovt og nemt det var at spille.

Her i weekenden tegnede jeg et portræt af min nisse, mens jeg fnes over hvor foruroligende det måtte være at modtage sådan et. Min mand mente det var creepy stalkeragtigt nok, at en hemmelig person havde tegnet portræt af en, og frarådede mig den oprindelige plan om at tegne ham delvist afklædt. Det var nok et ret godt råd, og jeg synes faktisk helgen-versionen blev akavet nok:

Der er generelt for få helgenkåringer på arbejdspladser.

Der er stadig ti dage til juleferien starter, og jeg kan godt mærke at jeg er ude på et skråplan med nisserierne allerede. Hvordan han reagerer på gaven i morgen, må være afgørende for hvor creepy jeg fortsætter med at være.

Hvad er det bedste kolleganisseri I har oplevet?

12/5/17

Ti skøre gaver læsere har modtaget, del 1

Tusind tak til alle Jer der, som svar på dette indlæg, sendte mails og kommentarer om de skørestes gaver I havde modtaget. Det bar virkeligt været sjov læsning! Jeg har fået kommentarer nok til at skrive mindst et indlæg mere, så hvis andre vil bidrage skal I endelig sende en mail på superheltemor@live.dk, eller skrive en kommentar.

Læsernes aparte gaver, del 1

 

 

12/4/17

Om at have et meget stort hoved, proppet med ord

Nå, men jeg bestod min eksamen i fredags. Med ros, endda. Nu er jeg halvvejs igennem studiet, og det har egentlig ikke været helt så slemt som frygtet at studere oveni fuldtidsjob – bortset fra, at det hele tiden føles som om jeg har flere tanker end der egentlig er plads til at have.

Mine børn har ellers mobbet mig i båndsløjfe med hvor rummeligt mit hoved er, siden de fandt et baby-foto af mig, hvor jeg ikke har hår der camouflerer det. Til sammenligning har jeg fundet et foto fra filmen “Coneheads”.

Det er mig til højre. Hvad jeg mangler i benlængde, har jeg til overmål fået i pande. Måske er det derfor jeg er så klodset?

Før eksamen forestillede jeg mig, at det ville frigive en hel masse plads inde i mit hoved at få den af vejen, men der er stadig nogenlunde lige crowded derinde. Tænker at jeg snart må lave nogle dages med veninder, og få rødvinet bare lidt af det ud!

I går pressede mellempigerne mig til at tage med dem i centeret efter gaver – jeg kom sådan her afsted:

Opdagede set først halvvejs deroppe, trods det at den ene sko er min mands, kg udover at have en helt anden farve, er den også et par numre større…

 

Det her blogindlæg er ikke sådan et fancy et, med rød tråd eller pointer eller noget. Måske kan I allerede fornemme det, ud fra den random detour ud i størrelsen på mit hoved? Trængte bare til at rable-blogge, uden at tænke for meget, jeg har tænkt over hvert eneste ord der stod i min skide eksamensopgave.

Jeg har en masse blog-indlæg der er kvart færdige, men det er af den slags der tager tid at skrive: et med netflix-anbefalinger; et om at mødes med læsere; et om klodsethed; et med spørgsmål til jer omhvorvidt min blog er af en type, hvor jeg kan skrive mere seriøst om fx børneopdragelse; og et om skøre julegaver I har fået.

Sidstnævnte volder mig lidt bøvl, for jeg ville gerne skrive jeres citater i sådan nogle smarte bokse, som man indimellem ser på mere fancy blogs. Er der nogle af jer der ved hvad sådan en app hedder, man kan skrive dem i? Har hentet en app, men den fungerer ikke særligt godt.

Indlæg til andre blogindlæg I gerne vil læse, modtages iøvrig med glæde.