10/16/17

Om feriekriller

Hus-sitteren snorker på børneværelset ovenpå, den lille hund er hos min søster, og alle fire unger ligger klumpet sammen i to senge i gangen uden for vores soveværelse, alt for spændte til at kunne sove alene.
Mit vækkeur ringer klokken 05. Det er om tre timer…

Søvnløshed har været min irriterende følgesvend siden jeg var barn. Der skal ikke særligt meget tankevirksomhed til efter 21, før jeg ligger og roterer som en grillkylling i min seng, ude af stand til at sove.

Tit er min søvnløshed fulgt af negative tanker, og alting virker mere og mere uoverskueligt som timerne går – men i nat er jeg glad.

(Jojo, jeg er da nervøs over om vi kan finde vej, eller har glemt noget vigtigt, eller for om jeg kan nå at finde en god bog i lufthavnen – men nu er jeg generelt en bekymret type, så at nøjes med at rasle den slags småting rundt i hovedet en søvnløs nat, gør mig stadig grundlæggende glad)

Jeg glæder mig til at prøve at være på storby-ferie med Ninja og pigerne på den måde; glæder mig til at komme væk fra stress og hverdag; glæder mig til at se noget nyt, og til at være mentalt tilstede.

Kufferten til Berlin står pakket i stuen, komplet med en lang liste med de gode tips I gav mig til restauranter, museer og steder vi skal besøge, og jeg har læst op på den kolde krig og anden verdenskrig, så jeg har spændende historier at fortælle.

Børnene stemte om museer: DDR-museet og Naturhistorisk museum vandt, men vi er der næsten fire dage og listen over andre steder de gerne ville se, er ganske lang. Men jeg tænker at det vigtigste vi skal høre er, bare at dalre rundt, og se hvad dagene bringer.

Hvis vi kommer forbi noget wifi kommer der måske noget på Instagram @hverdag, men jeg lover ikke noget.

 

5A169413-BB24-4552-B116-947FD5434630

P.s.: Skal man have en sang på hjernen når man ligger søvnløs, kan jeg iøvrigt på det varmeste anbefale at undgå “Macarena”, der har plaget mig utallige nætter i tidens løb. I nat glimrer den ved sin udeblivelse, og jeg har i stedet haft “Night at Lake unknown” summende behageligt bagerst i hjernen. Det er altså en fin, fin sang.

10/8/17

Om intern humor

Personligt synes jeg mine egne fire unger, er verdens sjoveste børn.

Da de var mindre skrev jer hvert eneste spøjse lille guldkorn de kom til at sige, op i et dokument på computeren, der nu fylder ti sider. Mange af dem skrev jeg også på bloggen, fx her. Der bliver stadig tilføjet lidt indimellem, men tiden hvor de sagde ufrivilligt sjove nuttede ting, er ved at være forbi.

Til gengæld har de med tiden udviklet en bevidst humor, der ofte får mig til at le højt. De har hver deres humor-spidskompetencer: to af dem er gode til snappy comebacks; en af dem har en vidunderlig mimik og morsomt kropssprog; og en af dem finder på verdens sjoveste historier og tegninger, men til fælles har de evnen, til bare at gå all in med på noget underligt. Det er en meget intern form for humor, der med stor sandsynlighed ikke giver mening for andre, men bare er noget vi har selv.

E02A4EC7-398C-4417-8EA9-E7A6EDAF409D

(Et eksempel på intern humor er “glædesdansen”; som mindstebarnet opfandt en nat for halvandet år siden, hvor vi stod op for at flyve til Sicilien. “Jeg kan mærke det!” Sagde hun intenst “det er …glædesdansen!” hvorefter hun, med stoneface, gav sig til at rokke mekanisk, med hænderne samlet foran sig, egern-style. Glædesdansen er enormt smitsom, så kort efter stod vi alle seks og rokkede til den, klokken 3 om natten. Siden har glædesdansen været en tilbagevendende ting, som ingen af os stiller spørgsmålstegn ved smitsomheden af, men bare danser med på, når nogen starter den.)
Forleden stod vi i et supermarked, hvor de tre yngste fantaserede om at købe popcorn til den lovede filmaften.

“ Jaja” sagde jeg, halvdistræt “hvis I viser hvor meget I vil have popcorn, ved at bede om det med henholdsvis egernstemme, svensk accent og som om I er bange for at blive aflyttet”.

30 sekunder senere havde de fordelt den underlige opgave mellem sig, og bedt om popcorn på hver deres absolut sære facon, hvilket fik mig til at grine virkeligt højt og selvfølgelig sige ja.

På vejen hjem fortalte jeg dem hvor fedt jeg egentlig syntes det var at de havde humor.

”Tja” sagde den næstyngste, tørt “måske er det ikke humor, men mere mangel på værdighed?”

Så måske er det der vi har til fælles: manglende værdighed, ikke humor. Uanset hvad, er det rart at være fælles om at bære det…

10/6/17

Berlin med børn – tip søges!

Nå, men den sidste dag i vores sommerferie, sad vi og fantaserede om hvor fantastisk det ville være, hvis der ikke var et helt år til næste rigtige ferie. Vores tre uger i sommerhus havde ikke helt føltes så ferieagtige som de plejer. De havde været superhyggeligt, men regn, rusk og gråvejr er ikke helt det samme som varme stranddage.

DA6772A8-CA4D-49B8-AB70-57232E021E7E“Juleferien er megalang i år! Næsten tre uger” Nævnte det af vores børn der har mest overblik “har vi råd til at tage på ferie, sådan rigtigt?” Vi vidste godt at svaret til dette ville være “nej”, men googlede for sjovt feriemål i december – det ville koste over 3 måneders rådighedsbeløb. Så nej.

6A582D8C-569C-43F3-B8D4-74F6C226F9B6

At låne sommerhuset i efterårsferien var næstbedste bud – også selv om det selvfølgelig nok også ville være regn, rusk, gråvejr. Næstældstebarnet, der havde svært ved at slippe drømmen om ferie blev ved med at google på rejser, og havde pludselig fundet flybilletter til Berlin, til 300 kroner retur – næsten samme pris som køretur til sommerhus og retur.

Så det skal vi i efterårsferien: fire dage i Berlin, i lånt lejlighed, alle seks. Lejligheden vi har lånt ligger centralt i Mitte, men vi mangler tips til ruter man skal gå, aktiviteter for halvstore børn osv.

Da Ninjaman og jeg var i Berlin alene, et halvt pr efter han blev syg, var i vildt gode til at give tips, og jeg havde udprintede tips med i lommen og vi gik efter dem. (Særlig tak til Jer der anbefalede burgerrestauranten “the bird”! Fantastisk sted, som vi har tænkt på lige siden!)

Hvad siger I, Berlin-eksperter? Har I ikke nogle hemmelige, spændende ruter, seværdigheder, shoppesteder, spisesteder, museer der vil interessere fire pigebørn? Så LOVER jeg at skrive et ordentligt rejse-blogindlæg bagefter, så andre også kan få glæde af fifs!

Mindstebarnet går ikke lige så hurtigt eller langt som os andre, og gider ikke shoppe, så jeg er med på måske at tage hende alene med på museum en dag. Er der et godt naturhistorisk museum fx? Det kan vi begge godt lide.

10/1/17

Boganbefaling: “Blækhat”

Bog modtaget i gave, link affiliate, men begejstring er min egen.

Det her krøllede, bulede eksemplar af Sissel-Jo Gazans kommende roman: “Blækhat” har fulgt mig overalt den sidste uge – hvilket forklarer dens bulede tilstand.

IMG_1522

Normalt læser jeg en time eller to i sengen om aftenen, og ikke rigtigt ellers. Denne her bog har jeg dog læst i alle steder: mens jeg lavede mad, spiste morgenmad, ventede på toge, børstede tænder – hvilket forklarer dens hærgede tilstand.

Udover at klemme fem minutters læsepauser ind overalt, har jeg også googlet løs og læst mere om alt fra graffiti-kunstnere til 80’er BZ-bevægelsen og svampesporer – alle emner som forfatteren fletter fornemt ind i fortællingen. Sissel-jo Gazan skriver fremragende, og formår at integrere virkeligt nørdede facts relevant i sine romaner, hvilket jeg er totalt vild med.

Den største del af romanens handling foregår i Århus i 80’erne, og følger Rosa, der vokser op med sin antikapitalistiske, svampeforskende mor, og en homoseksuel reservefar. Hvem hendes biologiske far er, ved hun ikke.

Rosa får tætte venner både i BZ-bevægelsen, i konservative kredse og i en gruppe tyrkisk-danske piger; og bliver fascineret og opslugt af graffiti og gadekunst, både som udøvende kunstner og “samler”.

Beskrivelsen af Rosa som barn og teenager; af opvækst, venskaber, seksualitet, forelskelser, og interesser er overbevisende og rørende, og historiens mange hemmeligheder og overraskelser bliver fornemt viklet ud undervejs.

Som teenager færdedes jeg selv i flere af de samme kredse som Rosa, og det har været fascinerende at læse om miljøet og tiden, pakket ind i et virkeligt godt plot.

Titel: “Blækhat”

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Forlag: Lindhardt og Ringhof

udgives: 5-10 2017

sideantal: 548