I morges mødte jeg en af mine bedste gamle venner i garderoben, på vores ungers skole.
Vi var fedtede, langhårede teenagere sammen, med tamme rotter på skuldrene, og mere optagede af at skrive historier til hinanden, end af at høre efter i timerne.
Jeg har stadig en æske fyldt med breve og tegninger vi skrev til hinanden, og det er godt nok ret sort – jeg skrev bl.a kærestebreve fra vores lærere til ham, hvor de takkede ham for diverse kinky fornøjelser, og han skrev rosende breve fra alverdens diktatorer til mig, hvor de beundrede min uforlignelige ondskab.
Vores to ældste døtre er bedsteveninder, går i samme klasse – og er oven i købet født præcis samme dag, med 19 minutters mellemrum, og min næstældste og hans yngste er også bedstevenenr, og går i samme klasse så vi ses ofte.
I morges kaldte mindstebarn ham fejlagtigt for “Malle”,og det fik os til at mindes bogen:”musen Malle”: en opbyggelig børnebog fra 70’erne, hvor man hører om denne her nuttede markmus, og lige når man føler man kender den allerbedst – bliver den kørt over af en bil, ligger død i vejkanten med en masse blod, og biller der æder dens lig…
Han huskede at den endte semi-godt, med en ny markmus der spiste af en blomst fra gamle Malles gravsted – jeg husker kun tegningen med blodet, og den stakkels døde mus.
Der var egentlig ikke særligt meget eventyr og fantasi over de billedbøger vi læste i 70’erne – jeg har selvfølgelig læst “den uendelige historie” og “Taran”, men jeg kan godt misunde vores børn Harry Potter – og billedbøgerne er også generelt sjovere i dag – eller er det bare fordi jeg primært husker de politisk korrekte billedbøger som;”Runes mor kører traktor” og “Kirstens mor elsker Lene?” – ja og så stakkels døde Malle?
Om musen Malle kan man sikkert mene meget – jeg har ikke læst den siden jeg var 4, så kan ikke helt udtale mig- men når den stadig kan huskes, nogle-og-tredive år efter vi læste den, må den have gjort indtryk – og det er vel en værdi i sig selv.
Jeg har det som Phoebe, da hun opdager, at der er en masse film, hun aldrig har set færdig. Jeg kan ikke huske noget om, at Musen Malle døde. Det er muligt, at jeg tænker på en anden børnebog – jeg er trods alt fra ’93, men jeg husker helt klar noget om en mus, der hed Malle. Det kan være, den er blevet redigeret til en mere børnevenlig udgave siden 70’erne?
Der findes ganske rigtigt en “malle-mus” også, en meget simpel tegnefilm/bøger, hvor de mindste lærer farver osv.
Dette her er en gammel bog, der fortæller om kredsløb og død –
Tvivler på man kender den, hvis man er yngre end mig?
Åh puha, det var godt!! Der reddede du lige Malle-Mus’ liv!
Fandt et billede af den malle der døde, så du kan se det ikke var “din”;)
Fantastisk! Jeg havde helt glemt Malle, men nu kan jeg huske den igen, takket være dig! Jeg tror altså ikke, at den endte lykkeligt. Malle døde bare og så voksede der græs, hvor den var død. Tror jeg.
Må lige se om jeg kan finde den på biblo næste gang 🙂
Tak for reminderen 😉
Gitte K
Det er også lidt sådan jeg husker den – men mest af alt, billedet hvor den ligger i sit blod…
Jeg husker stadig hvor grundvoldsrystet ulykkelig jeg som ca 3-4 årig blev da en lille sød elefant (Babar?) ´s mor blev skudt af en jæger. Og så var lille Babar altså moderløs. Ikke på den elegante antydede måde som i Bambi. Næh, lige på og hårdt, og den lille elefant lå der på side x ved siden af sin døde mor og sørgede og græd. Ved ikke om den bog var fra 70erne, muligvis var den lidt ældre. Ville aldrig læse den op for mine egne børn. Aldrig, om så helvede fryser til is. Den var bare grum.
Oh ja – den husker jeg også tydeligt!
Babar-bøgerne er generelt ret voldsomme – der var vist også en med krig mod næsehorn?
Barbar bøgerne er fra 1940’erne. Franske klassikere.
Tak. Har du læst dem for nyligt? Jeg husker kun de var uhyggelige, men ved ikke om de var godt skrevet eller spændende ellers?
De bærer jo præg af, at være blevet skrevet i en helt anden tidsperiode. Det var … anderledes. Jeg kan huske en, hvor der er en af hovedpersonerne der har mareridt med nogle underlige fantasivæsner. Den syntes jeg personligt var ret uhyggelig. Bøgerne var allesammen meget rolige til at starte med; man byggede huse, gik i skole og gik på visit, men så kom der altid et eller andet andet thrill (babyelefant er ved at falde ud over en klippe, elefantbarn bliver fanget eller ja, krig med næsehornene). Det var min mors bøger fra hun var barn, og jeg har dem stadig et eller andet sted.
Jeg har næsten lige snakket med min mor om at jeg kunne huske sådan en herlig biologisk korrekt bog om en mus der døde, kunne desværre ikke navnet, så det var dejligt at få det genopfrisket.
ak ja – Musen Malle. Min mor og jeg taler ofte om den – det var også én af de bøger der gjorde meget indtryk på mig (og min mor – ellers ville hun nok ikke nævne den så tit). Jeg kan også helt tydeligt huske at musen Malle blev splattet af en bil og lå der midt i en blodpøl.
Jeg husker også tydeligt Strudsen Rasmus og Aben Osvald (strudsen Rasmus er vist ikke så politisk korrekt længere – men det er en fin historie)
Men jeg vil egentlig hellere læse Mor Muh eller Peddersen & Findus – dét er hyggelig børnelæsning.
Apropos politiske børnebøger… Er nødt til at komme med et bogtip: Manden bag uheldige Malle har også begået den litterære perle “Connie og Bolighajen”, en ungdomsbog om 13-årige Connie der bor på Nørrebro, hvor onde bolighajer vil modernisere lejlighederne. Connie er ualmindeligt seksuelt frigjort og har naturligvis gode, venstreorienterede forældre der holder lange brandtaler om hvad der er galt med kapitalismen og alle, der mener noget andet end dem – det er så tykt smurt på og politisk klæbrigt at man tror det er for sjov, men nej. Men sjovt er det nu alligevel…
Haha – den MÅ jeg bare lede efter!
Det er også ham der skrev den der om hvordan man får børn, med ret spændende tegninger og ordvalg. Den elskede jeg, som barn.
Åh ja “Connie og Bolighajen” er en moderne klassiker 🙂
Husker er skøn bog om hvordan far og mor lavede børn, hvad pokker hed den? Der var billeder og det hele .Det kunne være jeg skulle genlæse den, for der er tydeligvis noget jeg ikke kan huske.
Tror det er samme forfatter som “musen malle”. Grøn forside, blond mor og skægget far?
Når jeg kommer forbi biblioteksudsalg, så tjekker jeg ALTID om jeg kunne være så heldig at finde Musen Malle. Elskede den bog og husker tydeligst opslagene fra vejkanten, hvor man følger at liget blive opløst. Er der ikke noget med at skelettet bliver snuppet af en ugle?
‘Sådan får man et barn’ kom også virkelig tit med hjem i muleposen!
Jeg lånte også mange historier på plade. ‘Den hæse drage’, ‘Myrna og myreslugeren’, ‘Kalle Kodreng’, ‘Prop og Berta’ og den dag i dag kan f.eks. Jens Okkings stemme gøre mig helt blød i knæene.
Tak for turen ned ad memory lane. Jeg kom tilbage til Holbæk børnebibliotek, den svage lugt af prut, søde bibliotikarer og mange, mange timer med ord og hygge.
Årh alle dem husker jeg også. Har ledt og ledt efter “den hæse drage” og “de syv porte”,på kassettebånd, men har ikke fundet dem endnu
Der var jo også Cirkeline, det kære væsen. Som har fået sig noget af et come-back. Men det har Alfons Åberg desværre også…..(jamen han er for mig synonym med K.E.D.E.L.I.G.)
Ja alfons er ikke særligt spændende.
Jeg husker heldigvis ikke at stakkels Musen Malle komposterede i vejkanten:D Men “Rune’s mor er smed”, Har altid været en favorit!:D