Om børn og skærme

Diskussioner om hvornår og hvor meget børn må sidde med snuden i iPads/telefoner/andre skærme er vi nok ikke den eneste familie med børn over tre år der har.

Jeg har venner med vidt forskellige regler for deres børns skærmbrug: nogen hvor der er frit lejde hveranden uge og intet ugen efter; nogen hvor der kun må stenes skærm i et vist tidsrum; nogen der slet ikke må bruge tid på den slags og andre med skærmfri dage.

Hvilken metode der er bedst ved jeg ikke – men herhjemme har vi en fast skærmfri dag om søndagen, og ellers må de godt.

Hvis de på andre dage isolerer sig helt i timevis med hørebøffer på kan vi godt finde på at bede dem lave noget andet, men generelt er det noget de gør socialt og i fællesskab: laver en film sammen på ipad, skriver til venner over messenger, spiller wii sammen osv.

Skærmfri søndag virker meget godt, trods de indledende protester (og forældrenes abstinenser efter egne skærme).

Det er den dag hvor pigerne siger ja til lange gåture, bygger gigantiske playmobil-byer, og finder på allerflest fjollede lege.

IMG_20160906_092822
Jeg tænker at vi alle har rigtigt godt af at være tvunget til at underholde os på anden vis, og at børnene ikke tager skade af reglen.

Men så faldt jeg over en stil en af mine børn skrev sidste år….
DSC_0228

Sætningen “ipod er mit liv” er ret hårdtslående – tror vi må gøre os mere umage med at give hendes liv mening om søndagen fremover!

Hvordan gør i med administrering af skærmtid hjemme hos jer?

34 thoughts on “Om børn og skærme

  1. Vores dreng på snart 4 har fået lov til at se ALT for meget fjernsyn (har ingen iPad). Men nu skal det være slut. Han må se fjernsyn om aftenen, men ikke om morgenen eller om eftermiddagen.

    Håber at vi kan holde det!

    • God plan! Håber det lykkes! Synes det er svært at modstå skærmplagerier før spisetid – siger selv alt for ofte ja, selv om jeg ikke vil;)

  2. Vi har to børn på 3 og 5. Den ældste gider ikke rigtig at spille, og den mindste bliver stiktosset, når der skal slukkes, så her i huset bruges den ipad’en kun som musikafspiller i køkkenet… Til gengæld er de begge vilde med tegnefilm på netflix/viaplay/ramasjang osv, og i hverdagen får de lov at sidde foran fjerneren fra kl. 17 og til vi skal spise kl. 18… Jeg er ikke så vild med det, fordi jeg synes tegnefilmskigning er så passivt (i forhold til spil), men det er på en eller anden måde nemmere at styre… Vi har ikke skærm med på restaurant, da jeg synes det er helt uhyggeligt at se de der skærm-børn, som kører pomfritter ind med hørebøffer og skærm, mens mor og far kan snakke… Altså, jeg mener bare, hvis man vil på restaurant uden sine børn, så er det da bedre at få dem passet….

    • Jeg blev sku lidt ked af din kommentar angående børn og restaurant besøg. Vi har ikke lige mulighed for at få passet vores dreng, og vi spiser Max ude en gang månedligt. Der kan han altså godt få lov at sidde og spille på en mobil, mens vi voksne spiser færdig. Men jeg tror godt at jeg forstår hvad du mener, men med henblik på det ned pasning er det ikke bare noget alle lige kan.

      • Så vil jeg gerne sige undskyld – det var bestemt ikke min mening at gøre nogen kede af det! Og jeg kan godt se at min kommentar er liiiige stram nok i tonen, så det beklager jeg. Selvfølgelig er det fint at bruge skærmen som underholdning på restaurant (lige så vel som at have farver, bøger eller andet med), men jeg har bare to gange indenfor det sidste halve år set familier, hvor børnene blev placeret med skærm og hørebøffer i det sekund de satte sig, og de fortsatte, mens de spiste deres mad…. Altså en tur på restaurant uden nogen form for kommunikation mellem børn og forældre. Det synes jeg var lidt uhyggeligt….

        • Dem har jeg også set: børn der sidde med skærm mens de spiser… Forstår godt man har lidt underholdning med til når man selv spiser, men ikke når de spiser mens de glor tv.
          Men det er selvfølgelig nemt nok at sige når vi aldrig rigtigt har haft råd til restaurant med børn;)

          • Ehem, jeg kan ikke lade være med at droppe en lille kommentar her, på vegne af de forældre, der sidder med deres børn på restaurant og lader dem underholde af skærm. Man kan så hurtigt føle sig forkert og dømt af omverden. Selvfølgelig findes der sikker ureflekterede voksne, der kører skærm ind i unger. Der findes også voksne med meget lidt overskud af forskellige årsager, der kører skærm ind for at få ro i en stresset voksenhjerne. Og tusind andre der imellem… Det jeg ikke kan lade være med at slå et slag for kva mit arbejde, er de forældre, der sidder med et udfordret barn, det være sig autisme, særlig sensitivitet eller andre opmærksomhedsforstyrrelser. Her kan skærm netop være midlet, der får familien ud ad døren og ind i fx restauranten. Det er på ingen måde altid til at se for det blotte øje, hvad der er på spil, og i disse situationer sidder der i forvejen udsatte familier og forsøger sig med en hyggelig aften i det omkringliggende samfund, og kunne vi ikke forsøge generelt at undgå at dømme – blot en lille hjertebøn for nogl af de familier, jeg kender. Fordi når man ER udsat, er det ikke altid til at bede om noget for en selv.

          • I øvrigt elsker jeg din blog og dejlige familie og hele den stemning der er hos dine læsere og kommentarspor. Det var bare ikke lige det der fik mig tændt på at skrive. Det sker næste gang.

        • Der kan jeg godt se hvad du mener. Vi bruger faktisk ikke hørebøffer til vores søn. Jeg kan godt lide at kunne hører lidt vælge spil han spiller plus at så kan han ikke skrue højere op end vi hoteldirektør syntes. Tak for at vende tilbage, det er ikke alle der havde gjort det😊

  3. Tv’et kører hver dag herhjemme. iPad er kun tilladt i weekenden og ferier/fridage, dog ikke hvis vi skal nogen steder eller får gæster 😊

  4. De har alle tre rimelig frit lejde mht TV og Ipads. Den yngste har brugt tegnefilm meget i sine lege. Har har f.eks set Biler, hvorefter han har haf travlt med at lege sig ind i det univers.. Sådan har han brugt hele dage – se film, lege handlingen, se n ny film lege igen, ud i haven og lege, ind og se film…osv. Men han er også typen, der skal lege eller tegne sine oplevelser ud, hvis vi har været på udflugt.
    Nu er han også blevet bidt af Minecraft.
    De to piger bruger uforholdsmæssigt meget tid med deres Ipads. Nogle weekender er de groet sammen med den og ser alt muligt. Bagedyst, ICarly(og andet lort), Store Nørd, osv. De laver film og prøver at filme hinanden med forskellige effekter såsom slowmotion eller baglæns. De har sågar Ipaden med på toilettet og på badeværelset, når de skal i bad så de kan se TV imens. De falder i søvn til den om aftenen.
    Jeg er efterhånden begyndt at indføre, at Ipaden skal lægges væk efter aftensmaden. Det bliver bestemt ikke godt modtaget. Men jeg tænker, at hvis voksne har søvnproblemer pga for meget skærm om aftenen, kan børn måske også få det. Hvem ved; måske kan de også nå at tænke en selvstændig tanke inden sengetid, hvis de lægger Ipaden fra sig lidt..

  5. Jeg glemte at fortælle, at de ikke må sidde med elektronikken, når vi er på besøg eller på restaurant. De må have det i bilen derhen og så skal det lægges væk.
    De må underholde sig analogt. Tale med hinanden, tegne, lege stille lege og den slags.
    Hvis det er en langvarig voksen sammenkomst uden andre at lege med, kan Ipaden måske godt komme frem igen mod enden af besøget.
    Hvis vi har gæster, er der lidt friere tøjler, men er der andre børn forventes de at lege fremfor at glo tomt på en skærm – ISÆR hvis gæstebarnet-/børnene ikke har medbragt elektronik.

    • Helt enig!
      Har oplevet hvordan børnene aldrig kom i gang med at lege med venners børn i løbet af en weekend vi var sammen, fordi de andre børn – som de ikke kendte – havde fri adgang til skærm og hovedtelefoner.
      Så er det nemmere at gemme.sig bag dem end st turde lære nye børn at kende

  6. Tv’et (inkl. dvd) må min 8-årige bruge som hun lyster, jeg tænder det om morgenen, så hun er villig til at gå ud af sin seng. Og så bliver det slukket omkring en halv til en hel time inden hun skal i seng. Hun har en aflagt mobil fra hendes far, som hun må bruge i weekenden og wii, får hun som oftest kun lov at spille sammen med nogen.

    Jeg foretrækker, at hun bruger tv’et som skærm underholdning, således at det ikke nødvendigvis bliver en isoleret oplevelse for hende og så at jeg kan følge lidt med i hvad hun fylder i sit hoved (det er også grunden til hun ikke har tv på værelset).

  7. Vi var kommet dertil, hvor børnene spurgte efter ipad som det første, når de slog øjnene op. De er 2 og 6. Den store var meget aggressiv og knotten, når han blev bedt om at stoppe (fx hvis han skulle bade, spise eller lign). Og kom en legekammerat og spurgte om han kunne lege, afhang svaret af, om han måtte spille ipad (hvis han måtte det, gad han ikke lege). Det var jo helt galt!

    Kort før sommerferien indførte vi max ½ time om dagen, som regel ved 17-tiden, når maden skal laves. Efter blot to dage med den nye regel, var det som at få vores søde, glade sjove dreng tilbage, der kan bygge lego i timevis, klippe, tegne, klistre, lege i haven osv. Og den mindste genfandt glæden ved perler, puslespil, tegning, legekøkken osv.

    Nu går der ofte flere dage imellem de spiller ipad, og tv er kun, når de er meget trætte.

    Nu kan det lyde som om, at vi hader skærme. Men vores store dreng har faktisk lige fået lov at købe sin første tablet for sine hårdt opsparede 1000 kroner. Han må have den med til spille-dag i SFO. Og han må gerne høre lydbøger, lytte til musik m.v., når han vil. Han får også lov at bruge den, hvis vi skal køre flere timer i bil.

    Jeg erkender, at vi lever i en tidsalder, hvor teknologien giver fantastiske muligheder. Men det var skræmmende at opleve, hvordan to så små børn var blevet afhængige.

  8. Åh ja, skærme. Jeg synes det lyder superhyggeligt med skærmfri om søndagen. Vi har i forvejen slikdag om søndagen – selvom det kræver noget standhaftighed i fht. ca. hele omverdenen, som åbenbart har fredagsslik og ser Disney sjov – fordi jeg ikke synes om at proppe mine unger med slik en fredag eftermiddag/aften, hvor de i forvejen er helt udkørte efter en lang uge, og faktisk har allerbedst af at komme tidligt i seng.
    Til gengæld laver vi nogle gange “biograf” derhjemme om søndagen med en hyggelig familiefilm for os alle (eller F for Får eller Svampebob Firkant eller andet børnemålrettet med en god portion voksenhumor), og det ville vi nok savne hvis vi havde helt skærmfri søndage. Men jeg kan godt se ideen i, at vi så kunne få spillet spil, gå ture eller andre sjove og hyggelige samværsting. Søndag er i høj grad en familiedag hos os, hvor vi gerne vil gøre ting sammen alle sammen.

    Hos os må ungerne se fjernsyn/låne iPad fra morgenen af inden morgenmad og så lidt igen om eftermiddagen, når vi er kommet hjem. I weekenden kan den ældste på knap 8 få sig en hel del skærmtid, fordi hun konsekvent står op 5.40, og vi andre er sjældent oppe før kl. 8 til at sige at nu er det tid til at slukke.
    Vi bruger ofte at sætte et æggeur, så de varsles inden det er tid til at slukke, og så sætter vi det til 5 min. eller hvor lang tid de nu må få, og så skal de slukke, når det ringer. Hvis de ser noget på fjernsynet, kan vi lave aftaler om, at når det og det er færdigt, skal de slukke.
    Desuden er iPad og fjernsyn noget der foregår i fælles rum (typisk stuen), og ikke noget man skal isolere sig på værelset med. Vi vil nemlig også gerne have en føler ude med, hvad de ser. F.eks. har vi slettet youtube-appen på iPads, fordi vi flere gange oplevede, at de kom til at se ting, der på ingen måde var sundt eller godt, og især min yngste (snart mellemste) tager tingene ret meget ind, hvor hans storesøster har let ved at skille fantasi og virkelighed.

    Jeg tænker at det er vigtigt at tage højde for, hvordan ens børn er, når man laver regler og rammer for f.eks. skærmtid, og ikke bare gå med på en konsensus om at skærmtid er det onde selv eller at det er en fundamental og vigtig del af børnenes indlæring. Børn reagerer meget forskelligt i fht. fiktive universer og de bruger også teknologien meget forskelligt, og det skal man tage højde for, når man sætter rammerne, synes jeg.

  9. Jeg har ingen børn, men min kæreste og jeg har, i et forsøg på forholds-damage control, indført en ugentlig skærmfri aften. Vi valgte mandag, hvor der kommer Robinsonekspeditionen på TV3, men det kom jeg først i tanke om, da aftalen var lavet, og så virkede det fesent at sadle om på grund af tv-cyklus.

  10. Vi har en søn på 4,5 år der er helt vild med ipad. Jeg lagde mærke til en ændring i hans opførsel og temperament, så vores ipad var til ‘reparation’ en uges tid. Det hjalp meget, og nu bruger vi ægge ur på hvornår han skal slutte. Det giver meget færre konflikter. Tv’et er vi desværre virkelige dårlige til at styrer. Han ser som regel tv to timer dagligt.

    • det har vi også oplevet med en af vores: når hun bruger for meget tid helt alene med skræm, reagerer hun voldsommere på alle former for diskussioner end ellers. Som om det er sværere for hende at agere forventeligt i den virkelige verden efter at have isoleret sig

  11. Min datter på snart 3 ser lidt tv (omkring 30 minutter som regel, og maks en time) 2-3 gange om ugen. Vi kigger også på billeder og videoer på telefonen fra ferier eller af venner og familie en gang imellem. Jeg er nok lidt striks med skærme, og jeg er spændt på, hvordan det udvikler sig i takt med, at hun bliver ældre!

    Jeg elskede selv at optage lyd på båndoptageren og at fotografere som barn, og de ting har skærmene jo virkelig overtaget. Det lyder så hyggeligt, at dine piger laver små film!

  12. Haha, vi hader skærme! Har laptop, som kan kobles til dvd-afspiller, hvis den 4-årige er syg eller rigtig, rigtig træt. Og det er det!

    Og det er ikke engang for at være hellige, egentlig, vi orker det bare ikke. Både min mand og jeg bruger hele arbejdsdagen på at stirre ind i en computerskærm, så når vi har fri, vil vi ha (næsten) fri – for min mand har en smartphone, men den er ikke til brug for børnene længere.

    For et halvt års tid siden skulle den 4-årige hele tiden se noget på fars telefon. Det blev irriterende for alle. Så flyttede vi hus og bildte ham ind, at det ikke virkede i det nye hus… Og simsalabim, så glemte han alt om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *