Flere af jer spørger jævnligt til den tapre Ninjaman og sygdom, så her en update, der heldigvis er i den bedre ende.
Sidste scanning viste fortsat ingen nyspiret kræft, og Ninjaman gennemgik en af de sidste store operationer i torsdags, hvor de skar underkæben op og rykkede den og høvlede ganehud af og syede det fast som nyt tandkød.
Nøjagtigt lige så absurd og smertefuld en omgang som det lyder, men bortset fra en uforudset voldsom blødning bagefter og en skræmmende nat hvor jeg sad stiv af skræk på en stol ved siden af hospitalssengen og tørrede blod af hans hage mens han blev gradvist blegere, forløb det som det skulle.
Han mangler stadig fire tænder og en operation til at fjerne noget knogle, men det værste er ovre, og nu kan vi endelig begynde at se fremad igen.
Snart er det forhåbentligt slut med at planlægge liv efter sygdom.
Min pæne, lækre mand hævede op som en blå ballon sidst, men denne gang er hele hans underansigt jævnt hævet, hvilket giver ham et sært maskulint tegneserieagtigt udseende, som vi har moret os lidt over sammen
Selv tænker han, at han ser lidt sådan her ud:
Han kunne også godt ligne Don Corleone fra Godfather, mener han selv.
Umiddelbart tænker jeg mere det er i retning af det her:
men det er jeg heldigvis for høflig til at pointere.
“Brænder du inde med mange spinatjokes?” spurgte min veninde, der kender mig lidt for godt.
Det gør jeg. Det virker uhøfligt at mobbe en, der har svært ved at svare igen.
Til gengæld har jeg købt en smart smoothieblender, og har ikke lavet andet end at eksperimentere med at lave lækre kolde drikke til den ømme mund. Og nogle med et skvæt sprut i til mig selv.
Den slags kan der godt være behov for. De tre ældste piger er på koloni hele ugen, så her er ubegribeligt stille. Hvilket er godt for stakkels ømme, stille mand, men underligt tomt for mig, der er vant til uhørte doser snak. Heldigvis er mindstebarnet ikke på koloni, og når hun kommer hjem kan hun sagtens fylde stille øjeblikke ud med utrolige mængder ord og distrahere mig.
“Nå ja… Det er dig med den der cancer-blog, ikke?” var der en der sagde til mig til et bloggerarrangement for noget tid siden.
Hun mente det venligt, men det føltes virkeligt akavet at nogen tænker på bloggen som det.
Bloggen giver et stort udsnit af vores liv – og det liv har stået i cancer til knæene de sidste ni måneder, og jeg glæder mig usigeligt til en tid hvor det er noget andet der dominerer.
Ville hellere være kendt som det meste andet end lige cancer-bloggen. Allerhelst som hende med lotto-millionær-bloggen eller de-gyldne-laurbær-vinder-bloggen – men det meste andet ville også være i orden.
Tak til jer, der ikke flygter fra cancer-bloggen – jeg glæder mig til den snart skifter fokus.
Jeg bliver!!
Og ønsker alt det bedste for jer.
Tak for dine skriblerier.
Det er sgu da ikke en cancer-blog!!! Sikke noget fis! Hende damen har da tydeligvis ramt nogle ganske få udvalgte dage – du har altså ikke skrevet særlig meget om det, så det må være hende, der er tosset! Din blog er alt muligt andet fantastisk end det, og absolut ikke en cancer-blog.
Godt, at det går fremad. Har også tænkt meget på jer på det seneste, selvom jeg ikke kender jer. Glæder mig i øvrigt til ny update på bog-fronten – listen er ved at være i bund, og vi deler jo bogsmag 😉
Kan da lige anbefale Biernes hemmelige liv – hurtig og rørende sommerlæsning.
Kh Anne
Cancerblog?????
Det var da en underlig kommentar. Du skriver da en blog lige med lige så blandede emner, som der nu hører sig til i et liv med 4 børn, to arbejdsliv, drømme og tanker. Og ja, lige for tiden er der så lidt om cancer, fordi det er dét, der naturligvis fylder for jer, men sådan skal det vel være? Har man en veninde med store kærestesorger, forventer man vel heller ikke, at hun kun taler om det hver tiende gang, man ses… Skriv løs – vi tænker jo på dig og på jer og på, hvordan det går.
Hold nu op, det er ikke og har da aldrig været en cancer-blog! Hun må forveklse dig med en anden.
Det er en skøn og livsbekræftende blog, jeg bliver og glæder mig til at høre mere fra dig!
kh
Som et par andre blev jeg også tilpas provokeret til at jeg må kommentere: Det er ikke en cancer-blog, faktisk fylder den del utroligt lidt på bloggen taget i betragtning, hvor meget det ellers må fylde hos dig. Det her er en blog om nogle ægte mennesker, som jeg virkelig nyder at følge, jeg har altid været fascineret af familier med større end gennemsnittetbørneflokke, og her har jeg kunne få lov at følge med i stort og småt, det er altid en fornøjelse og jeg er virkelig glad for at du tog fat på at blogge igen.
mvh Maria
Meget enig
Øh, jeg synes nu der er flere blandede emner herinde. Så det kan jeg ikke været helt enig med hende i… Kh. Birgitte
Når man blogger om sit liv, og ens liv er fyldt med cancer, så er det det, bloggen handler om i det omfang, man har mod på at dele.
Jeg sætter pris på, at du deler – som læser bliver man jo investeret i de mennesker, man følger. I hvert fald for mit vedkommende. Jeg føler jo nærmest, jeg kender jer og tænker ofte på, hvordan det mon står til med det hele – så jeg sætter stor pris på dine fine opdateringer – cancer eller ej 🙂
God bedring til ninjamanden!
Tilslutter mig lige koret; det er sgu da ikke nogen canser blog og uanset hvor venligt det var men, var det da ikke en heldig kommentar.
For nyligt søgte jeg lidt på efter en madblog og kom til at tænke på de mange opskrifter jeg har fundet via new yorker by heart- av – canser er en lorte sygdom!
Jeg har i weekenden gået for stafet for livet og i Esbjerg er der blevet fyret 1,2 mio efter kræftens bekæmpelse.
Gode nyheder med skipper skræk! Godt han er så Ninja sej og jeg synes i klarer det her pisse flot!
Tanker fra Vestjylland
//Pia
I mine øjne er du hende med den gode, velskrevne, underholdende og vedkommende blog. Uanset emnerne, som heldigvis er mange.
Keep up the good work (bliver en sindssygt mærkelig sætning, hvis ikke man er efter sin auto correct)!
Og rigtig god bedring til din tegneseriemand.
Cancerblog? Det er jeg nødt til at kommentere, og jeg kan se flere er kommet mig i forkøbet. Jeg tænker familieblog, morblog, dameblog, børneblog, koneblog og så meget andet, når jeg læser din blog … alt det der tilsammen udgør jeres liv. Din blog er meget vedkommende og levende, og jeg holder af at kigge forbi dit hjørne af internettet.
Kram til jer begge – og go’ bedring til ham derhjemme 🙂
Gitte K
Du er sgu da hende den skøre med den (gode) dårlige humor og alle børnene?!
Canser-blog er nok også det sidste prædikat jeg vil sætte på din blog, jeg har læst fast i flere år. For mig er din blog et sjovt afbræk fra et liv som studerende i starten af 20’erne. Du er virkelig inspirerende og rock’n’roll og først og fremmest sjov og god til at se det sjove i hverdagen og forskellige situationer. Din tilgang til voksen- og familielivet finder jeg virkelig fin, jeg fornemmer så meget nærvær, kærlighed, men også op- og nedture og uperfekthed, det er virkeligt befriende.
Kæmpe cadeau herfra og held og lykke til tegneseriehelten 😀
Jeg synes du er underfundig, pudsig, sjov og skør og modig. En åbenhjertig blog med plads til de store følelser. For helvede da ikke en cancer-blog. Det er traveligt sagt. Skyl den kommentar ud med badevandet. Duer IKKE!
Enig i at blogger-event-madame kan hoppe en tur i havnen (udenfor pontonerne). Det er da en livsblog – om et helt almindeligt, ualmindeligt liv 🙂
Er rigtig glad for at høre det går fremad. Vi er helt sikkert mange, der tænker på jer og sender gode vibes.
Skål herfra <3
Skøn blog!!!!!! og bestemt ikke en cancerblog.
Alt det bedste til din tegneseriehelt❤
Superheltemor vil aldrig blive en cancer-blog for mig – meget mere her hvor jeg er blevet inspireret til at være sjovere, lave flere skægge ting med mine piger og generelt bare leve livet. Jeg håber I står alt igennem – hvor er det godt, I er så gode sammen!!
Godt at høre at det går fremad med Ninjamanden, det lyder virkelig som en strid omgang. Jeg håber han giver den grimme sygdom et ninjaspark 14 dage ind i næste uge.
Og ja, der er underligt stille, når børnene ikke er der. Jeg griber mig selv i at tænde for radione, nu de alle er begyndt i skole. Her bliver *så* stille!
Jeg sender mange gode ønsker i jeres retning, ikke mindst forleden dag, da jeg reparerede loftslampen i vores soveværelse med gaffatape!
Lotto-milion-vinder-blog! Den ville jeg så også gerne skrive 😉 Men jeg vinder altid kun 42 kroner.
Så jeg bliver altså også ved at læse din Superhelte-børne-cancer-gaffatape-mad-kage-feste-krea-osv blog!
Mange andre har (heldigvis) skrevet det jeg også mener, så jeg vil blot tilføje: Tak, du beriger mit liv med din blog. Bliv ved lige nøjagtig sådan her!! Og rigtig god bedring til Popey 😉
For mig er du den sjove blog, der findes i dit tilfælde en sjov vinkel på de fleste situationer og jeg må ofte små klukkende læse dine indlæg op for min mand, så griner vi sammen. Tak og god bedring til en tegneserie helt.
/Katrine
Jeg tænker på dig som “hende yndlingsbloggeren” hvis det er en trøst 🙂
Det her er en blog om en mor, der er en sand superhelt, og hendes skønne, skøre familie 🙂
For mig er du bl.a. hende den seje blogger, som har noget ægte på hjertet, hende med de enormt kønne og sjove børn-blogger, bloggeren med den bedste humor og hende, hvis blogindlæg jeg altid gemmer til sidst som en god dessert.
Har haft det helt omvendt. Har ikke kunnet koncentrere mig om at læse alt det andet indhold (som jeg synes har fyldt det hele), når jeg ikke vidste med sikkerhed hvordan det gik med stakkels Ninjaman. Så mange mange tak for alle opdateringer om den sag. Tak.
Din blog er så skøn på alle måde og jeg tror på, at dine læsere kan rumme det hele.
Det gør jeg, med glæde.
Når man selv har haft kræft inde på livet – og har haft små børn – og har et liv der går op og ned – og har en vis portion humor og selvironi – så er du fantastisk at følge. For din blog synes jeg er ret unik netop fordi du tager så mange emner op, fra det store til det små. Fra zombier til bornefødselsdage og fra ombygning af hjem til bøger og par-ferie… og cancer. Din blog har det hele og krydret med humor og alvor, så er det en fornøjelse at læse hvert eneste indlæg. Bare bliv ved <3