Om velklingende navne

Mine børn har utroligt flotte navne, som jeg ikke skriver på bloggen, da de helst ikke vil kunne googles.

Da deres far og jeg begge har arbejdet med børn og unge de sidste 20 år, og derfor har mødt utroligt mange mennesker, har det, hver gang vi har skullet vælge navne til vores nyfødte døtre, spændt ben for navnevalg.

Der har hele tiden været en af os der nedlagde veto imod den andens forslag,fordi vi kendte et barn der hed det,og ikke følte at vores barn var mystisk nok/blond nok/dum nok/slank nok/hidsig nok til at bære samme navn – eller kendte ti børn der hed det, og ikke gad at vores barn skulle hedde “Astrid B” eller “lille Astrid”.

Derfor har vi valgt navne, vi absolut ikke kendte andre der hed – den slags navne der får folk til at ryste på hovedet, og mumle til deres venner, at det sørme er for galt, at vi sådan tror vores børn bliver mere unikke af at få mærkelige navne, og hvad er der nu galt med gode almindelige navne som Emma og Louise? – men pigerne er selv godt tilfredse med deres mærkelige navne, og ville ikke bytte.

Ind til forleden, hvor den sprogglade næstyngste sad i bilen og forsøgte at stave sit navn bagfra, og pludselig udbrød bestyrtet:” AI! Bagfra lyder mit navn jo FULDSTÆNDIGT som en ond, russisk numselæge!!” hvilket både jeg og hendes søstre grinede så meget af, at vi måtte holde bilen ind til siden og grine af.

Jeg bad om lov til at blogge om det, og fik først et nej, begrundet med:”at så kan alle jo regne ud hvad jeg hedder, og det gider jeg ikke!”, men vi fik hende overbevist om, at det nok ikke var alle der vidste hvad en ond, russsisk numselæge typisk hedder.
Og så måtte jeg godt.

Er der andre af jer der har navne der bagfra lyder som onde, russiske numselæger – eller lignende?
Så del endelig i kommentarfeltet;)
ATT_1443629346731_mms_20150929_134005
Billedet her er uden for kontekst, men apropos numselæger, forestiller det den yngste, der var i zoo med min moster og begejstret bad hende om at tage et billede, hvor hun:”rørte ved træets balder”…

(Visited 176 times, 1 visits today)

29 thoughts on “Om velklingende navne

  1. Nej. Mere som en støvet lokalitet i Grækenland, som man besøger på en alt for varm dag, medbringende masser af vand på flaske, fordi der befinder sig en sjælden klassisk- arkæologisk seværdighed….

    • Også mig.
      Personligt synes jeg mere hendes navn lød som en hektisk, nepalesisk sherpa? Men numselæger er sjovere

  2. Og med ét blev mit navn virkelig kedeligt… ? Jeg er nu ellers virkelig glad for det – nemt at stave og udtale på nærmest alle sprog. Men at lyde som en russisk numselæge, når man siger det bagfra? Det håber jeg ikke. For så lyder det jo altid som en russisk numselæge…. ?

  3. Jeg har ikke tænkt over det før, men ja! Ettolrahc lyder faktisk sådan lidt ondt og russisk… Eller måske mere ukrainsk, hvad ved jeg. Mit navn er ellers bare almindeligt og kedeligt forfra – det er næsten helt rart at kunne tænke sig lidt mere eksotisk, når man sådan bliver set på bagfra… Som numselæger jo gør.

  4. Ingen rusiske numselæger her – Min datters navn lyder nærmest arabisk bagfra – Ajlim
    Vi har også begge arbejdet med børn i en del år inden vi fik vores datter – det var heldigt at hun blev en pige for vi kunne overhovedet ikke finde et drengenavn vi begge var glade for.

  5. Jeg tror altså jeg ved hvad alle dine børn hedder. Men måske er det fordi de så lige har været med i et børnepanel eller noget med billeder på Instagram eller lign. Ellers ved jeg simpelthen ikk ehvor jeg har fået dem opstøvet. Jeg stalker Jer altså ikke. Er enig med din datter – der er noget numse-russer over det :o)

    • Det er ok, de er ikke hemmelige som sådan – men de vil bare ikke have at de kan googles via blog.
      …Men som regel forkorter vi mellempiger navne, så der er mange der ikke ved hvad de hedder rigtigt, også i virkeligheden.
      En af dem bliver konsekvent kaldt “Lunse”, selv om hun har et ret langt navn;)

      • Bare hun ikke hedder Linse. Det må være lidt en nitte i god tro at have kaldt sit barn det for 10-ish år siden – og nu sidder så man i saksen. Hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå, hun er blevet til Lunse 🙂

  6. Da min mand og jeg endelig besluttede os for at gifte os, beholdt jeg mit eget efternavn. Mit helt almindelige fornavn og hans knap så almindelige efternavn lyder som en (endnu ukendt) sygdom, når man siger det hurtigt (som man jo har for vane, når man er vant til at skulle præsentere sig i tlf på arbejde.)

  7. Ja, det er altid noget af en udfordring med de der navne. Min mand arbejder med børn, og har derfor samme udfordring som jer. Derfor hedder vores Ældste Pode noget lidt besynderligt og meget kort. Vores Mellemste Pode fik til gengæld et ret populært navn (et under veer-kneb: “Han skal hedde -bib-” – det kan anbefales; mændene har ikke en jordisk chance…). Vores yngste blev opkaldt efter en hedegangen slægtning, dog ikke af russisk afkom, men dog et vældig-vældig langt navn, så ergo: Ingen Rip, Rap og Rup i vores familie. Der er blevet joket en del om, hvad barn nummer fire skulle hedde, hvis der kom sådan én (men det gør der ikke……..)
    Bedste hilsner fra Mor-monsteret fra Skøre liv.

  8. Jeg har lige opdaget, at jeg har 2 græske gudinder herhjemme – Aihpos og Ailicec. Det var jeg faktisk ikke klar over. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det 🙂
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *