Om det der kærlighed del 26, en føljeton

Føljetonen om hvordan Ninjaman og jeg mødtes, blev kærester, fik unger og al den slags, sluttede sidst, med en fødsel.

Den tykke nyfødte var helt perfekt: sov meget, åd meget, sked meget.

Ældste storesøster, der havde overværet fødslen, var nærmest forelsket i sin nye lillesøster og kunne bruge timevis på bare at sidde og se på hende, mens hun sov.

Yngste storesøster, der kun var halvandet år, var en anelse mere forbeholden i sin begejstring…

Hun var meget nysgerrig, og ville gerne “hjælpe” med at skifte ble, og kunne sidde længe og beundre lillesøsters bittesmå fingre – men eksperimenterede også med fremstilling af kradsemærker på små kinder, og blev enormt jaloux og mængede sig, når ældstesøster holdt den lille.
image

Det her billede er ret sigende: mellemsøster der, med forurettet mine, forsøger at vriste baby fra helt opslugt ældstesøster.
Eller dette her:
image
Endnu engang: en forelsket, opslugt storesøster, med en opmærksomhedshungrende mellemsøster, der forgæves forsøger at lave show med plastikhårtørrer i baggrund.

Jeg havde konstant den lille i bæreslyngen – selv når jeg gik på toilettet – for jeg turde ikke gå fra hende, efter at have set den mindste storesøster forsøge at kravle op i diverse vugger til hende, eller slæbe hende væk fra tæppet på gulvet, og med ind på børneværelset.
image

Først en måned efter fødslen, fik vi vuggestueplads til den halvandet årige, som var helt euforisk over at komme et sted hen, hvor man kunne klatre og hoppe og lege med andre børn.

Det var en stor lettelse, at hun nu var så glad og fik nye input – den måned med to blebørn hjemme, et børnehavebarn der skulle hentes, og en mand der arbejdede meget, havde været benhård.

Vores selvstændige virksomhed kørte ikke helt så godt som planlagt: banken var efter os, og ville have pant i huset, hvilket var utroligt skræmmende, og gjorde at Ninjaman arbejdede rigtigt meget, for at forsøge at vende skuden.
Jeg tog skyklapper på, og forsøgte bare at gøre det så godt som muligt, for vores tre små piger, men det var svært i starten, da en nyfødt, en halvandet årig og en fire årig har ret forskellige behov.

Ninjaman og jeg, havde flere aftener, hvor vi sad og græd sammen, over hvor svært det var at slå til – både i forhold til det med vaklende økonomi, og det med pludselig at være flere børn end voksne, men gradvist lærte vi at navigere i det.

Pigerne vænnede sig til det nye familiemedlem, og det føltes hurtigt som om hun altid havde været der.
Og når de sad sådan her, smeltede vi forældre:
image

12 thoughts on “Om det der kærlighed del 26, en føljeton

  1. Hold nu op hvor er det også sødt! 😀 Og hold nu op, hvor lyder det hårdt! Jeg synes til tider at livet med bare én nyfødt var rigeligt.. Glæder mig til fortsættelsen 🙂

  2. Hvordan kom du igennem det? Jeg har kun én unge, og er lige ved at dø ved tanken om, at jeg skal være alene med ham i tre uger… Du er virkelig en superhelt…?

    • Absolut ikke… Jeg endte også med noget stress-noget, fordi jeg prøvede at være det.
      Man kan ikke alt, og det er meget mere superhelteagtigt at indse sine begrænsninger og turde bede om hjælp, end presse sig selv for meget.
      Så gør det!
      Synes du er sejt, det lyder altså også hårdt, synes jeg!

  3. Årh, hvor er de kære:9 Ja, det må ha’ været benhårdt. Jeg synes det var hårdt de første 3 – 4 år bare med 2 unger med 25 måneder i mellem dem. Glæder mig til at læse mere:) I er superhelte hjemme hos jer:)

    • Det er vi altså ikke – vi har også været nede og bide i græsset over livet, men er taknemmelige for at have klaret os igennem

  4. Wow, seje Jer der klarede det! Mega godt gået! Og jeg er helt enig… Min lille datter er seks uger gammel nu, og det er jo ingen alder. Og alligevel er det vitterligt som om hun altid har været her. Tiden før står mig i hvert fald en kende uklart <3

    • Det er sjovt det der, med at man går med dem i maven, og venter spændt på hvordan de ser ud og er, men så snart man ser dem, føles det bare som om at man hele tiden havde vidst det var sådan de var, synes du ikke?

  5. Jubii den er tilbage, jeg var lige ved at skrive til dig i går, hvornår næste kapitel kom <3 af hjertet tak for at opfylde min trang til kærlighedsføljetonnen 🙂

  6. Pingback: Om det der kærlighed del 27, en føljeton | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *