Om glæde

Alenedagen i fredags gik forøvrigt forrygende.
Mindstebarnet var så euforisk over, at få is, at hun ikke brokkede sig spor over at paryk var udsolgt, og hun derfor først fik den dagen efter, og da hun både fik lov til at skære agurker OG forme frikadeller, var hun ikke til at skyde igennem!
Sådan her ser man ud, når man er ved at flække af glæde, og sådan så hun ud hele aftenen:

image

image

Bagefter så vi en tegnefilm, med dyner i sofaen, og da hun faldt i søvn på min mave, kunne jeg teoretisk set have læst videre i min gode bog (Neil Gaimans “Amerikanske guder”, men den lå lige akkurat så langt væk, at jeg ikke kunne nå den, uden at puffe til hende…

Så jeg lå stille en times tid, og nød roen, lyden af hendes vejrtrækning, og det at være tilstede i nuet.

image

Resten af weekenden gik med at rydde op (suk), og komme på plads på nye kvadratmeter(jubiii!), og børnene knoklede rundt med støvsugere og vaskeklude – og formåede at vaske vinduerne, så det lignede de var blevet vasket med en frikadelle.

Som belønning for hårdt arbejde, så vi på hamsterunger på nettet (næstældstes højeste ønske til fødselsdag) – og før jeg nåede at fatte hvad der var sket, havde vi fået hentet både bur, og en hamsterunge der lignede en nullermænd gevaldigt, og fik alle piger til at tale i falset af bar nuttelse.
Vil tro der kommer et hamsterindlæg snart!

11 thoughts on “Om glæde

  1. Jeg har altid så meget optur over hvor meget mindsten ligner dig. Jeg overvejer at få et par børn mere, for at sikre at bare et af dem kommer til at ligne deres mor lidt.

    Hvad er der blevet af den ormeædende fedthalemus, har I slidt den op, eller fik den bare en ny hamter-sambo?

    • Fedtegreven gik til de evige savsmuldsmarker for et års tid siden – fed, gnaven og et år ældre end dyrehandleren havde lovet de blev.
      Og så fik nr tre en hamster i julegave – og nu har hendes søster så også fået en – så fedt at vi nu har plads nok til to bure!

      Og jo: sjovt som hun ligner mig. Især da jeg var lille.
      Dine børb ligner da også dig, gør de ikke? Kan huske jeg tænkte din dreng lignede dig, der hvor jeg så dig på biblioteket

      • Jo da han var en lille baby, var der en vis lighed. Nu er han bar vokset fra det, og ligner i stedet sin far og farfar ulidligt meget.

        Men tak fordi du kunne huske det. Det giver store point i Forstaden.

  2. Det er bare så fantastisk at få lov at “genopleve” livet gennem sine børn. Som såkaldt voksen er det nemt at glemme helt præcist, hvor fedt det egentlig er at skære agurk 🙂
    Dejligt indlæg!

  3. Det lyder som den dejligste times tid!
    Når du er færdig med American gods, skal du læse Neverwhere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *