Om kreativitet og gaffatape

Top 1 over hvor hyggeligt det kan være at have fantasifulde børn: når mellempigerne bruger en hel eftermiddag på at bygge hule sammen med en ven, og kvidrende af glæde, slæber stole, tæpper og tekopper med op, så det kan blive ekstrahyggeligt

Top 1 over hvor møgirriterende det kan være at have fantasifulde børn: når de, efter at have hygget sig i flere timer i hulen, kommer ned i stuen, med blege ansigter og hænderne fulde af tapetstrimler, mens de siger:”du må ikke blive sur!”

De havde klæbet lagnerne fast, med rigelige mængder gaffatape – og så endda i husets eneste pæne rum, hvor der hang et vildt fint tapet, med skovmotiv…

Måtte tælle til rigtigt meget, inde i hovedet, før jeg gik op og besigtigede skaderne.
Men de havde da hygget sig!

20140915-090041.jpg
og sådan her ser det ud fem forskellige steder…

18 thoughts on “Om kreativitet og gaffatape

  1. Naaaaaarj!!! Skov-tapetet af alle steder! Jeg tror måske jeg var kommet til bare at gå en rigtig rigtig lang tur lige nu og her mens jeg sparkede til andre folks pæne ting eller et træ eller noget…… Alene for ikke at komme til at sparke til børnene

  2. Lad være med at fikse det. Lad dem gå og kigge på det et stykke tid, så de kan lære og huske hvorfor man skal være forsigtig og tænke sig om, inden man kvadrer gaffertape på noget som helst. For det virker, men gaffertape VIL IKKE af igen…Suk…
    hehe…Jeg husker et billede af Ninjamans lampeophæng som vist også mest bestod af gaffertape, så de har nok ikke lært det fra fremmede!

  3. Jeg elsker det skovtapet. og kan godt forstå dine maveknep. Vi tæller også stadig efter at vores unger valgte at lave vægmalerier på det eneste værelser, hvor vi faktisk er færdige med at male.

    få dem til at skrive: ‘Vi må ikke bruge gaffertape på væggen’ 100 gange og sæt det i ramme henover?

    • Oh – irriterende! Har også malerier på alle gulve. Heldigvis dækker snavs og slid det efterhånden.

      Fantastisk plan med skrivning!:)

  4. OMG…avavav…
    Jeg synes i øvrigt Fru Forstads ide er super sjov. De skal da bare skrive direkte på væggen, når de nu er i gang med at hærge alligevel, og så klæber I en stor ramme fast rundt om. Yatsy! så hedder det pludselig kunst.

  5. Nåh men.. det er vel også tid til efterårsstorme? 😉

    Ai kan godt forstå, at du havde behov for at tælle… længe og højt.. tror jeg bestemt også, at jeg ville have haft!
    Om ikke andet, har de da haft en små-autentisk hule 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *