Om fest og rystede hoveder

Hele sidste uge brugte jeg på at bekymre mig over hvor godt vejret mon ville blive lørdag, hvor jeg skulle holde fest for 30 mennesker.
Vi havde lavet ti liter chili con carne, lokket min søster til at bage, og købt sprut og juice i store mængder – det eneste vi virkeligt manglede var plads.

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op på arbejdet, af pigernes lærer.
Min 7 årige var faldet af en gynge, havde slået hovedet, og blev kørt med ambulance til hospitalet.
Vi skyndte os derud, til en desorienteret lille pige og hendes hændervridende storesøster.

Hun var indlagt til observation i 6 timer, og da vi sad der og aede hendes bløde kinder mens hun kastede op, virkede det uendeligt ligegyldigt hvordan fest-vejret blev – hvis bare hun fik det bedre.

Og det gjorde hun.
Lørdag morgen var hun glad, og havde næsten ikke hovedpine, så vi reserverede et værelse kun til hende, hvor hun kunne gå ind og hvile sin lille knold hvis det blev for meget – og så gav vi os til at rydde stuen for møbler.

20140623-131143.jpg
Selv uden de møbler der kunne flyttes, var det svært at forestille sig at der kunne sidde 30 til spisning – men vores søde nabo forbarmede sig over os, og lånte os sit store telt.

20140623-131348.jpg
Pludselig var der plads til det hele – også en blæret bar, opdelt i børnedrinks og voksendrinks(og det er førstnævnte pigerne mikser sig her, selv om det ser anderledes ud;))

20140623-132324.jpg
Det blev den hyggeligste fest jeg har været til i flere år, med børn og voksne der hyggede sig på kryds og tværs.
Der blev spillet spil og leget gemmeleg, spist kager, grinet og danset, og det var totalt hyggeligt at børnene var med også.
Jeg blev ganske rørstrømsk og sentimental over, hvor dejligt det var, at kunne samle så mange yndlingsmennesker på en gang, og brugte en del energi på at holde små improviserede jeg-elsker-dig-taler, for stort set alle tilstedeværende.
Bare fordi jeg blev overvældet over at jeg kendte dem, når nu de at så søde.

Dagen efter så der sådan her ud:

20140623-211329.jpg
Og sådan så der ud næsten hele dagen, mens vi ryddede langsomt, langsomt op – mens vi talte om hvordan festen havde været hele mængden af
oprydning og tømmermænd værd.

10 thoughts on “Om fest og rystede hoveder

  1. Tillykke med fødselsdagen, skønne Superheltemor. Hvor var det godt, at alt faldt i hak og festen blev meget bedre end håbet. -Trods rystede hjerne. Hun kunne måske plejer jer om søndagen?

    • Tusind tak!
      Jo, hun havde slappet godt af under festen, og var en god oprydningshjælper søndag – så lidt godt var der også ved det;)

  2. Åh, hvor godt at høre, har sådan tænkt på, hvordan det gik (mit eget liv er tilsyneladende ikke spændende nok til at holde min opmærksomhed fangen på samme måde…hm).
    Tillykke med fødselsdagen og en vellykket fest – og godt at den 7-årige blev hurtigt frisk igen!

  3. Pingback: Vind kulørte lamper | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *