Om numsehuller og pampyrer

“MOAR! Nu ved jeg hvad jeg vil være til fastelavn: en sort kat!” råbte den 3 1/2 årige triumferende for et par dage siden, og jeg nikkede lettet: at tegne et par knurrehår og købe en hårbøjle med katteører virkede en del mere overkommeligt, end det projekt to af de andre piger havde gang i, sammen med deres far: at lave et par bulede papkasser om til hhv et køleskab og et fjernsyn.

Mere ambitiøst projekt end noget vi før har været ude i: fastelavn har altid været noget med, at de selv fandt et eller andet gammelt tøj i udklædningskassen, og så sminkede vi dem grundigt – har hverken penge til købe-kostumer, eller fantasi til noget smart hjemmelavet – men i år fandt Ninjaen hidtil uopdagede talenter frem, og fik lavet så fine kostumer til dem, at de endda gaflede præmier for udklædning i skolen. (FULDSTÆNDIGT unødvendigt pral, at jeg lige nævner dette – beklager meget – men det er med på top 3 over de sejeste forældreagtige ting vi nogensinde har lavet!)

Nå, men lettelsen over at den mindste ville være kat, blev erstattet med forvirring, da hun lidt efter kom hen til mig igen, og med tænksom mine spurgte:”Kan man egentlig godt male numsehullet?”

Jeg måtte bede hende gentage spørgsmålet, og fik det logiske svar:” jamen, “katter” har altså ikke tøj på! Så du skal bare male mig helt sort, sådan her på maven, og på ryggen og over det hele – men kan man godt male numsehullet?”

Efter en flere dage lang diskussion, om hvorfor jeg ikke synes det var i orden at gå nøgen og sortmalet i børnehave, endte hun med at vælge at være “pampyr”.
Heldigvis går den slags med tøj…

20140228-162644.jpg

(Visited 125 times, 1 visits today)

54 thoughts on “Om numsehuller og pampyrer

    • Tak! Ved ikke endnu om jeg er på besøg eller tilbage – vil lige prøve lidt af hvor meget jeg egentlig har lyst og orker.
      Har savnet at skrive, og er brændt inde med gode historier mange gange – men er bange for at ende i den spiral igen, hvor jeg stresser over at jeg hele tiden føler jeg skal præstere.

  1. Jubiiiii du er tilbage, du har været savnet <3

    Hvor er det altså også et godt spørgsmål om man kan det, men jeg tænker ikke at man skal kaste sig ud i at forsøge på en 3 1/2 årig. Men klogt at tænke at de jo ikke har tøj på sådan nogle katte 🙂

    Må man se fjernsynet og køleskabet? Det lyder nemlig ret sejt!

      • Det var heller ikke for at presse dig, og lidt har bestemt også ret, husk det! Hvis du har overskud en gang om ugen, så er det også længe fint, for os der har undværet dig længe =)

        Ej hvor ærgerligt, at du ikke må lægge det ud på bloggen, men jeg finder lige ud af at sende dig en mail, for jeg er nemlig ikke meget for at smide min mail op offentligt 😉

        Men så sejt at Ninjaman har lavet seje kostumer!

  2. Ejjjj, du er tilbage 🙂 Hvor er det skønt, for du har virkelig været savnet. Havde abstinenser i flere måneder efter dit sidste indlæg- manglede mit daglige SHM fix, der altid garanterede smil på læben. Håber, at det betyder, at du så småt har lyst til at blogge igen, for Blogland har bare ikke været det samme uden dig. Kæmpe cyperkram, hvis man kan give det til en fremmed super-dame uden at virke alt for starker-agtig 😉

    • Bare stalk løs, det er kun hyggeligt!;)
      Tak for dine ord.
      Håber jeg er tilbage – men tager det langsomt, og skriver kun, hvis jeg lige har noget.
      Så slet ikke hver dag!

  3. Ha ha ha ha….fantastisk..
    Min 4 årige konkluderede forleden, at når babyer kom ud af tissekonen, så måtte de også lugte lidt af tis…:-)

  4. Godt, hun trods alt ikke nåede at tænke så langt som til at bede om tandimplantater, så hun kunne flashe pampyrtænder, der ku’ strækkes et par cm på forlangen nede i børnehaven…

  5. Hurra for et indlæg i dejligste Superheltmor-stil!! Og hvor er jeg lige nu glad for at jeg beholdte dig på mit blog-feed!!

  6. Numsehullet er også en stor del af en kat – det er jo synligt hele tiden 😉

    Og hvor er det skønt med et indlæg fra dig! Jeg dansede en lille sejrsdans indeni da der poppede et 1-tal op ved dig i min blog-feed 😀

    Jeg håber du har det godt!

  7. Nå ja, måske synes du det er en irriterende konstatering, at alle er kommet med indtil videre – men jeg må altså stemme i. FUCK hvor fedt, at du er tilbage (eller bare at du skriver et indlæg). Juhuuuuu. Love it big time!!!
    Godt, pigebarnet endte med at have tøj på:D

  8. WTF?! Du er her! Med sjovere børn end nogensinde… ‘Nøgen og sortmalet i børnehave’ kommer hermed på listen over udklædninger, der bare er for upassende.
    (Minder mig om, da jeg skulle finde på noget udklædning, sidst jeg var gravid, og min mand nedlagde veto mod at jeg genbrugte et gammelt cheerleader-kostume… Bare fordi det var til en børnefastelavnsfest hjemme hos nogle forældre fra vuggestuen.)

  9. Du er topsjov. Har savnet dine fortællinger. Håber du har det godt og er ovenpå igen. Og hvis der falder flere skriverier af, så stort hurra! Hilsen en trofast superheltemor-følger

    • Tusind tak for de ord!!
      (er nu ikke mig, men barn der er sjov – men fantastisk at have nogen der gider høre om det! Mine kolleger har nok været lidt trætte af børneanekdoter på det sidste…)

  10. Gud hvor har jeg savnet dig og dine skønne unger. Elsker at du er tilbage, selv hvis det kun er på besøg.

  11. Det er mærkeligt. Mærkeligt på en “my spider sense is tingling”-agtig måde, nu når jeg tænker tilbage på det. Under en time inden indlægget kom ud, havde jeg netop siddet og tænkt på min gamle yndlingsblog. Gad vide om skønne superheltemor havde fået det godt igen? Og gad vide hvor store ungerne var blevet? Og hvor mange sjove ting havde de sagt? Og måske kunne man få Maren til at sladre? Og så kom der gode nyheder på facebook!!

    Så bare for at slå fast: vi er mange, der er SÅ glade for at høre fra dig igen 🙂 Og personligt vil jeg elske totalt sporadiske indlæg. Om der så går flere uger imellem.

    Kram

  12. Fedt at du er tilbage – eller i hvert fald bare for en kort bemærkning!
    Ingen pres om daglige indlæg eller svar på kommentarer – men kender mange der bliver glade, hvis der dukker et nyt indlæg op som en overraskelse en gang imellem 🙂
    Snakkede faktisk så sent som i denne uge med en veninde om, at vi savnede superheltemor!

  13. Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii 😉
    Har intet at tilføje, som ikke er blevet sagt ovenfor. Dejligt at du giver lyd! Og kan sørme godt forstå, at denne her sjove historie måtte ud til et brede publikum… 😉
    Knus til dig

  14. Ikke noget pres… men bliver nødt til også at skrive: HURRA for dig og at du fandt overskuddet til at skrive lidt!

  15. Dejligt at læse om dig og din dejlige familie på din blog igen. Jeg har som alle andre savnet at høre fra dig.

  16. Ih, hvor fantastisk at klikke ind her for at læse lidt i arkiverne, og så er du her! Ih, du har været meget savnet og jeg vil nyde at høre fra dig, drypvist, i dit tempo og når du har lyst. Der er så meget godt i arkiverne, som jeg også ksn hygge mig med, mens du er ude i det virkelige liv. Ih, masser af kærlige hilsner til dig!

    Trine

  17. Hvis du begynder at blive stresset af, at du synes du skal leverer på blokken, så tænk på at os der læser med, bare er glade når der er nyt uanset hvor lang tid der er imellem indlæggene. Imens kan vi altid læse de ældre indlæg eller andre blogs imellem tiden:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *