02/7/13

Om seje onkler

Min fætter, den uforlignelige vildmarksdreng, er en ægte superhelt.

Han har kæmpet sig vej gennem uvejsomme jungler; dræbt og parteret
rensdyr med de bare næver, og bagefter slæbt dem over samtlige af grønlands højeste bjerge; han jonglerer med tændte motorsave, mens han fælder kæmpetræer; er 2 1/2 meter høj, og bruger str kano i fodtøj.

I virkeligheden kan han alt, og ved det meste.
Ham har kun et kryptonit: mine fire småpiger.

Lige siden han for 11 år siden, i en alder af 16 år, blev onkel til den ældste af mine, og stod klar til at beundre hende, 12 timer efter hun blev født, har de kunnet styre ham totalt.

20130207-083202.jpg
Han kan have været nok så sej hele ugen – spist hjemmedræbte dyr, sparket træer omkuld og cyklet til sydfrankrig på to dage – men besøger han os en lørdag, går der få minutter før han ser sådan her ud:

20130207-083412.jpg

Han lærte pigerne at fiske, i vores Grønlandsferie i sommer, og de beundrer ham behørigt:

20130207-083615.jpg

Nu på søndag fylder Ninjaman 40.
(40!!)
Han vil holde en stor fest, men da vores hus er så lille at bare 14 til middag fylder hele huset, må han vente til sommer.
Han har ærgret sig en del over ikke at blive fejret stort her og nu, men er tilfreds nok med at tro vi får besøg af nogle venner med børn lørdag, og vildmarksdrengen søndag.

Men det er ikke sådan det bliver: jeg har i smug aflyst lørdagsgæsterne, og den modige vildmarksdreng kommer i stedet og passer sin kryptonit hele weekenden – mens vi skal noget helt hemmeligt!

Jeg glæder mig helt vildt til en kæresteweekend, og til at overraske ham – men jeg håber at en hel weekends nonstop spillen-ludo/legen fangeleg/klatre-træer/blive-sminket ikke
myrder den stakkels barnepige.

Sidst han passede dem en aften, så han sådan her ud dagen efter:

20130207-084241.jpg
Bemærk hvordan kryptonit nr 4 tager det som en selvfølge, at hun har tvunget den store helt i knæ, og nonchalant bruger ham som pude.

Tør ikke tænke på hvor træt han bliver efter en hel weekend…

Men for pokker da – hvor er jeg glad for at han tør!