Om oprydnings-strategier

Hvis de tre ældste børn energisk har brugt en eftermiddag på at male julegaver i smug på børneværelset, har de flere muligheder for hvordan de skal få ryddet op efter sig.
Vi har set det mange gange efterhånden, og oprydningen falder som regel ind under en af disse kategorier:
1): mellemste barn bestikker de andre til at gøre det, med slik eller penge

2:) to mindste skændes så meget, at den ældste giver op og gør det alene

3): yngste barn råber at de andre er nogle idioter, og skrider, og så benytter mellemste sig af chancen til at indynde sig hos ældste, og rydder op selv.

4): de lader være med at rydde op

5): de putter alt rodet ned i en kasse, og dækket den pænt til med tæpper og puder

I dag oplevede vi så en ny taktik: i vindueskarmen ude ved trappen, fandt jeg fem små bøtter maling, der venligt appellerede til, at jeg ryddede dem op. Ved siden af dem lå der endda et bolsje…
Kunne ikke stå for de høflige små bøtter, og gjorde det.
Blev modtaget af smørede smil fra tre piger, der øjnede en helt ny oprydningsmetode.
Damn! Vidste jeg ikke skulle være faldet for det!

20121219-211146.jpg

(Visited 62 times, 1 visits today)

10 thoughts on “Om oprydnings-strategier

  1. Jeg vil også lære børn (og kæreste) at bestikke mig med bolcher og små beskeder, når jeg (alligevel) ryder deres ting op.. Alting bliver nemmere med bestikkelse (godt jeg ikke blev politiker).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *