Om sovende tidsmaskiner og æggelugt

Jeg har noget med at se på mine børn når de sover, og tage kedelige fotos af dem imens.
Lige nu har jeg de to mindste hjemme, med sammenlagt 79 graders feber, og da de er så slatne, at de går i panik hvis jeg flytter mig alt for langt væk fra smørhullet i sofaen, kan jeg virkeligt få dyrket det der, med at se på dem når de sover.

20121218-121947.jpg
Det et muligt at de er hostende, klynkende og holder os oppe hele natten for at blive trøstet – men de er heldigvis også hjerteskærende kære.
Særligt når de sover.
Børn der sover, ser pludselig flere år yngre ud – det er som en miniudgave af en tidsmaskine.

Hende min store 2 1/2 årige, der lige har lært at råbe:”NEJ!!” hvis man tillader sig at foreslå at hun tager bukser på, og ublu bager på min mand, ligger lige nu sovende og varm på min brystkasse.

Når jeg ser hendes sovende fjæs, går jeg helt i selvsving i sentimentalitet, over hvor tydeligt jeg kan huske hende som nyfødt; hvor jeg sad i et badekar , med hendes baghoved der var lillebitte og fedtet i min hånd, og så på hendes ansigt, og vidste at selvfølgelig var det lige hende vi havde manglet.

Hendes næsefløje er stadig små og fine, og når hun sover, minder hun så meget om sig selv som nyfødt, at det ikke er til at fatte.

Hendes storesøster sover på den anden side af mig. Hun ligner heller ikke en selvstændig og stædig 6 årig, men mere en blød lille 3 årig lige nu.
Man kan stadig skimte smilehuller på hendes knoer, og hun sover med munden lidt åben, og øjenvipper som sorte vinger på de bløde kinder.

Det er faktisk ikke sådan at jeg bruger al min tid på at længes efter at mine børn skal være yngre – tro endelig ikke det – jeg kan lide at være deres mor i lige den alder de har.
Men jeg kan godt ønske at tiden gik langsommere, og jeg ikke snart skulle slippe dem ud i en verden, der ind imellem er et uhyggeligt sted – og nyder tanken om, at de er små, og nemme at beskytte, så længe de bare ligger her hos mig…

Er i ved at kaste op af det sentimentale?
Beklager meget – kunne endda sagtens blive ved længe endnu, det er lige den slags humør jeg er i.

Kan bløde op på det sentimentale, med en afsløring om, at det primært er visuelt de er nuttede: af en eller anden grund, har deres influenzaer sat sig på maven, så de skiftes til at slippe tårefremkaldende, emaljeætsende, sofarystende, æggelugtende prutter løs.

Jeg ligger her, med et 39,5 grader varmt barn på hver side, og en hæslig dunst i næseborene, så måske er det bare stanken, der har sat sig på min sentimentale nerve?

19 thoughts on “Om sovende tidsmaskiner og æggelugt

  1. Min datter (og eneste barn indtil videre) er 4 måneder, og jeg har det allerede sådan der… Suk!

    Bliv endelig ved med at fortælle om hvor fantastiske dine børn er, jeg nyder at læse det 🙂

  2. Elsker sentimentalitet. Det er så livsbekræftende. Og dejligt at man indimellem synes det går lige lovlig hurtigt med den der tid, for det betyder jo bare at man elsker dem og vil have så meget som muligt af dem. Jeg synes personligt jeg har brug for sentimentalitet – nogle gange når min 8 mdr. gamle bebs har haft en helt frygtelig krævende og klynkende dag, så hiver jeg kameraet op når han sover, og kigger på nuttede billeder af ham, Synes man skal storsvælge i det. Og har allerede fået et snert af – gisp – tiden går rasende hurtigt.

  3. Hold da op, jeg bliver helt rørt af det du skriver… 🙂 Og hvor ER det altså bare nogle kønne piger du har! Slet ikke til at stå for.. (måske er det fordi, at jeg ikke kan lugte de ildelugtende gasser her, hvor jeg er. Det kan godt være, at de ikke er helt så cute, hvis man sidder hvor du gør 😉 )

    God jul til dig og din familie!

  4. Jeg synes også mine børn er bedårende når de sove! Jeg har den store på 7 hjemme med høj feber og snottet! Hun er så ked af ikke, at får sagt go ferie til alle i klassen. Nu er faren også lige kommet hjem dårlig fra arbejde. Når jeg snart henter mindstemanden hos legekammeraten frygter jeg han måske er på vej samme vej! Torsdag morgen kører vi til England så jeg krydser alt hvad jeg har for, at jeg ikke også bliver smittet!

    God bedring med dine to.

    P.S. Din blog ser fin ud med det nye layout eller hvad det er:) Smart i hvert fald:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    http://oddparent.blogspot.dk/

    • Årh altså, håber i alle når at blive friske, inden englandstur!

      Ja, er også selv ret glad for nyt udseende!

  5. Jeg kaster ikke op. Sidder bare og nyder dine sentimentale tanker og tænker selv “ja, lige præcis sådan er det”.
    Glædelig jul. Håber på en sygdomsfri juleaften.

  6. Åhhh altså, det var lige det, jeg havde brug for at læse efter en marathonputning af en børneflok, der kun er halvt så stor som din. Efter to en halv time er der endelig ro i lejren. Og jeg tuder lidt over dit fantastiske indlæg og det der med tid, der går og børn, der engang (om meget, meget, MEGET lang tid) blir så store, at de ikke vil passes på af deres mor hele tiden.

    • Gys…
      Maratonputninger trækker tænder ud! Dem har vi også, i perioder.

      Men ja – om tyve år ærgrer man sig måske over at man ikke nød maratonputninger noget mere, fordi det egentlig var rart at være så nødvendig for nogen?

  7. Åhh ja, ens børn er bare så søde når de sover. Min 15 årige knægt er dog ikke helt så sød når han sover mere, jeg ser ham ikke engang sove så tit, for jeg går ofte i seng før ham 😉 En gang imellem kan jeg dog skimte den lille smukke dreng han engang var. Men oftest ser jeg bare en svedlugtende fyr med masser af hår på benen og bumser i fjæset. Men så ser jeg også pludselig muskler på arme og ben, markerede kindben og alvorlige lukkede øjne, og så opdager jeg at han er ved at blive en mand. Det er sgu lidt vemodigt.

    • Kan jeg godt forstå! Det er egentlig skræmmende kort tid man “ejer” de der børn, før man er nødt til at slippe dem videre

  8. Åh, jeg kan SÅ godt følge dig. Specielt, når jeg kigger på min “store” dreng på 2. Når han sover, ligner han en uskyldig lille baby. Og så kan det godt være, at han timen inden, har kastet med gafler og råbt “GÅ VÆÆÆK!” og udfordret min tålmodighed med sin 2-årskrise. Når han så pludselig ligger så sød og lille, så er jeg sgu på nippet til at knibe en tåre og bede ham love mig, at han ALDRIG bliver voksen!

  9. Jeg er ungeløs, og det er jeg sikkert en del år endnu. Og det er godt! Jeg synes nemlig tiden går så stærkt, når man har noget at holde alderen op mod – sine børn! Og det der med at de ser tre år yngre ud, det må altså være et hit, fordi man så kan bilde sig ind, at man er yngre!

    Mit problem er bare, at jeg åbenbart har fulgt din blog så længe, at jeg selv føler mig gammel! Hvordan hulen er det lykkedes superbaby at blive så stor? Hvordan kan Hulk pludselig være skolebarn og hvordan hulen skal det ikke gå nå ældstearvingen bliver stor nok til at gå med drenge?

    Ja, så sker der det at vi er nogle gamle kællinger! Fordi de børn bliver så rasende store så hurtigt!

    Nu går jeg i seng… Og bliver en dag ældre.

    • Jamen det er præcis det du beskriver, der sker: man kan tydeligt se hvor hurtigt tiden går, når nogen forandrer sig så meget, som børn gør.
      Og så føler man sig også selv gammel.
      Jeg gør.

      Og jeg har det på samme måde over min blog – sjovt du nævner det! Synes også lige jeg skrev indlæg om en der lærte at kravle, og nu går hun rundt og mener ting – og det der med at have et par mellem-børnehavepiger, forsvandt også lige pludselig, og de er skolebørn.

      Tør slet ikke tænke det du nævner, med kærester osv. Er slet ikke parat til at være ansvarlig mor til teenagere – bliver bare dum og kikset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *