Om kolde nætter

Ninjaman er på kursus med arbejdet denne her weekend.
Det er egentlig ok at være alene med børneflok, for børnene er totalt hjælpsomme, når de ved der kun er en forælder hjemme – og det er jeg sådan set også.
De har både lavet mad og ladet mig sove lidt længere – og jeg har til gengæld slækket en del på sovetider, og sukkerindtag.

Men om natten savner jeg ham…

Det er egentlig ikke de hyggelige sovelyde han laver, som jeg savner mest – for vi sover jo sådan her, og der er masser af snorken i rummet:

20121111-172137.jpg
(og jo – fotoet er fra i vinter – der er ingen sne, og mere rod nu).

Det er sådan set heller ikke hans evner til at skræmme tyve væk, for jeg har et baseballbat gemt under sengen, og en klar plan for hvordan jeg selv kan Ninja-skræmme tyve væk.

Det er heller ikke manglen på en der prutter i søvne under min dyne, for supertumlings seng ser som regel sådan her ud:

20121111-172600.jpg
Så hun må sove i smørhullet, mens bunkerne af rent tøj, der skal foldes, breder sig i hendes seng.

Næ, skal jeg være ærlig, er det faktisk hans varmepudefunktion jeg savner allermest…

Jeg arvede min mormors dyne, da hun døde. Det er 19 år siden, og jeg vil tro at der er ca 3 fjer tilbage i den.

Et par gange har jeg sparet sammen og købt en ny dyne – men umiddelbart efter har jeg altid født et barn, der manglede dyne, og så er jeg selv igen endt med den, der kun har 3 fjer…

Når vinden rammer vores lille utætte træhus fra en bestemt vinkel, er der hundekoldt i den karnap, som vores seng står i, og vi forer bunden af sengen med håndklæder og tæpper, og kryber tæt sammen.

De tre store børn sover i en tredobbelt køjeseng, og har det lunt og trygt bag gardiner og tæpper, mens vi andre tre laver krybesammen-finten:

20121111-173154.jpg
Her i nat, var der ekstra koldt, og jeg lå, iført skiundertøj, og klamrede mig til den lille pruttemaskine – og savnede min varmepudemand.

Men så vågnede det ene barn med mareridt, som hun hviske-råbte så højt om, at hun fik vækket endnu et barn, der blev lige så bange.
De kom ned i min seng, og blev fulgt af den tredje store, der bare syntes det var lidt snyd.
Jeg havde et barn i fodenden, et klinet op af hver af mine sider, og et draperet hen over min mave – og så var der faktisk ikke spor koldt længere.

Vi var alle fem helt dehydrede og svedige da vi vågnede, efter en nat i bunke – og jeg ved nu hvilken type dyne jeg skal have, næste gang jeg får råd til en: en dyne foret med børn.
Fantastisk isolerende materiale.
Måske bør jeg tage patent på ideen?

15 thoughts on “Om kolde nætter

  1. Haha – fantastisk isolerende materiale. Kan kun nikke samtykkende her fra sover-4-i-samme-seng-land. Vidunderlig beretning. Og godt julen nærmer sig så du atter en gang kan score en ny dyne med min. 10 fjer i.

    • Ai – får kun en enkelt julegave, og det er fra Ninjaen. Han kan lige vove på at give mig noget praktisk – jeg vil da have en kjole, bøger, neglelak og den slags – ikke dyner og stegepande.
      Er lidt ufornuftig, når det kommer til den slags – men når man normalt ingen penge har, og kun får en enkelt julegave, så skal den være festlig og luksusagtig!

  2. Ja man skal ikke undervurdering af at kunne lige i ske! Og synes i øvrig at det er et praktisk sovearrangement I har jer:-) Og en helt anden tanke som jeg har tænkt når du har beskrevet jeres soveværelse. Jeg håber I sover med åbent vindue eller som min. åben dør ind til resten af huset. Co2-koncentration stiger eksplosivt med 6 mennesker i samme rum og små mennesker har ikke godt at for høje koncentrationer. I hvert fald bare en opfordring:-)

    • Vi sover faktisk med lukket dør – der trækker sådan ude fra køkkenet, og det er et koldt rum i forvejen… Der er meget højt til loftet, tror du ikke det hjælper?
      Skal man få målt det, eller hvordan gør man? Vil jo nødigt skade nogen…

      • Hvis det trækker som du skriver er der nok naturlig ventilation, så I ikke behøver at frygte iltmangel.
        (tak til sundhedsplejersken for at introducere udtrykket til os: Hvis det bliver meget koldt kan du jo bare stille barnevognen indenfor, i et gammelt hus som det her er der sikkert masser af rum med naturlig ventilation…)

      • Et kvalificeret bud er at I allerede rammer grænsen efter en times tid. (jeg skriver speciale om indeklima i folkeskoler), selvom der er højt til loftet er personbelastningen bare høj i et så lille rum. Naturlig ventilation hjælper selvfølgelig på det hele, men det er sjældent nok.
        Hvordan lugter rummet hvis I går ud og kommer ind lidt senere? hvis det lugter indelukket er det en indikation på at co2-koncentrationen er for høj.
        Jeg ved faktisk ikke om man kan låne måleapperatur, nogle skoler har målere hængende.. Så vidt jeg lige kan se koster sådan noget et par tusind kroner.
        Men for at komme med nogle konstruktive bud, så luft ud så ofte som muligt: Inden børnene bliver lagt i seng, inden I selv går i seng og hvis I er oppe om natten, samt med det samme I vågner. Sidst ville jeg sove med åben dør. Det gør faktisk en stor forskel.
        Det er desværre bare ret almindeligt at især soveværelser har problemer på dette punkt, så I er langtfra alene om det.

        • Tak for gode råd! Døren står åben resten af døgnet, bortset fra når vi steger bacon, i køkkenet, som det støder op til. Der lugter ikke indelukket – men der kommer kondensvand på vinduer og lidt mug i et hjørne over ved sengen – så vi er da lidt bekymrede for indeklima…

        • Hej igen.
          Der findes en relativ billig målemetode, men den måler kun et øjebliksbillede, så tror ikke det vil kunne fortælle jer særligt meget.
          Men, ellers er det bare vigtigt at lufte ud så meget som muligt mens der er mennesker i lokalet. Gerne ud af vinduet eller til resten af huset. Evt. skaf nogle planter, de absorberer CO2. Ikke det store, men alt hjælper jo og så er det pænt.
          Tak for en god blog i øvrigt:-)

  3. Det ser helt vildt hyggeligt ud! Her sover vi fem i samme seng (som er en dobbeltseng med en ekstraseng sat på) – og det er sjældent man møder andre, som sådan sover i bunke (eller indrømmer det i alle fald 😉 )

  4. Haha, og sådan blev 3 fjer til… eller… og dengang mor var barn gik vi 28 kilometer til skole, på bare tæer… også i snestorm! 🙂

    En dag viser du lige dét der fine sengetæppe frem på et lidt større billede, m’okay?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *