Jeg elsker at læse; har tilbragt uendeligt mange timer på biblioteker, og har altid samlet på bøger.
Min bogsamling ser sådan her ud – og så har jeg yderligere en reol med billedbøger, oppe på børnenes værelse, og en med kogebøger i køkkenet:
Det er ikke engang fordi jeg har samlet manisk, at jeg har fået anskaffet så mange – det er ligesom bare sket…
Jeg kan heller ikke prale af, at samlingen er eksklusiv eller intellektuel – den er godt blandet.
Selvfølgelig er der bøger jeg selv har købt eller ønsket mig, men meget af det, er mere tilfældige bøger:
har ofte købt bind 2 og 3 af halvdårlige krimier, hvis jeg havde lånt bind 1 med på ferie, og havde læst den hurtigt.
Har også arvet en del bøger rundt omkring, fordi jeg altid kommer til at sige: “jamen-det-er-jo-en-BOG-hvordan-kan-du-smide-den-ud!”, når folk rydder op.
Der er vist også en del bogklubsbøger, som jeg aldrig har fået afmeldt.
Og bøger fra tilbudskasser, hvor jeg købte dem, udelukkende fordi jeg ikke kunne stå for prisen.
Nå. Min moster forærede mig for nyligt 8 nye bøger, og jeg mangler plads i reolen. Med tanke på hvor tilfældigt jeg har fået anskaffet mig min bogsamling, besluttede jeg, at der sikkert var nemt at sortere kraftigt ud.
Det blev til denne lille stak:
Seriøst?? Jeg har vel over 1000 bøger, anskaffet af diverse tynde grunde, men kunne kun finde 13, som jeg med sikkerhed vidste, at jeg ikke gad læse igen?
Jamen, altså…
Mens jeg forsøgte at sortere fra, kørte den indre monolog cirka sådan her:
“De der dårlige krimier, læste jeg jo den måned, hvor vi var i sommerhus, og det regnede, og vi forpuppede os, med dyner og te i sofaen. Dem kan jeg da ikke smide ud?
Den der mystiske science fiction roman, fik jeg af en mystisk kæreste, da jeg var 16. Måske burde jeg forsøge at læse den igen?
Den kedelige biografi om Jimi Hendrix fik jeg af en ven i Australien, og slæbte rundt på den i min rygsæk i et år. Den fortjener vel også at blive så?
De der bøger om graviditet HAR jeg læst – og kan udenad. Men jeg kan også huske hvor spændende de var, dengang jeg var ung og nygravid. Suk…
Den her Johannes Møllehave har jeg ikke læst endnu – men jeg kan huske
da min mormor læste den…
De pinlige vampyrbøger må jeg hellere også beholde, til mine børn bliver emo-teenagers. Og de der andre ungdomsbøger, måske er de bedre end jeg husker?”
Så det blev til de der 13 bøger, jeg kunne undvære.
Hvilke ting har I andre svært ved at sortere ud i?
Åh jeg har vist samme problem. Jeg har 2-3000 bøger selv. Og jeg aner ikke hvor mange min historie og filosofimand har. Jeg sorterede også hele 100 fra men de er ikke nået længere end til en hylde i soveværelset. 7 lagde jeg på en bogbyttehylde på studiet. 🙂 jeg ønsker mig en kindle så mine bøger intet fylder 🙂
( jeg har heri ikke talt min søns 3 hyldemeter børnebøger :-))
Ja kindle har jeg også overvejet – meb kan bare så meget bedre lide den ægte vare!
Hvor er det befriende, at vi ikke er de eneste som kan finde ud af at skille sig af med bøger. Da vi flyttede for 4 mdr siden, så kunne vi blive enige om at skille os af med hele 4 ordbøger – og kun fordi vi har dobbelt op af dem. Det til trods for at vi kunne fylde 20 flyttekasser med bøger… Vi elsker bøger! Har flere stående, som endnu ikke er blevet læst af hverken jeg eller manden. Men kunne altså ikke bare lade dem blive hos boghandleren. Hvor nogen ikke kan gå forbi en skobutik uden at købe noget, så kan jeg ikke gå forbi en boghandler…
Hov der skulle jo stå ‘ikke kan skille sig af med’
Uh det må være svært, når i begge har det sådan!! Her er det heldigvis kun mig – Ninjaen ejer fire bøger
Jeg er ligeså elendig til at skille mig af med bøger. Har det på samme måde som dig, man smider bare ikke bøger ud. Drømmer om at jeg på et tidspunkt får en lejlighed med en hel væg der er boghylder så jeg kan få dem samlet.
Også mig! Et helt værelse, til bøger!
Hvor er det dejligt at vide, at jeg ikke er alene!
Er du også bogsamler?
Gammelt tøj eller ødelagt tøj! Det bliver troligt lagt i min kasse med ting som skal syes eller lappes, eller man kan sy noget andet af det dynebetræk eller, man kunne lave et kludetæppe eller, eller, eller… Men det er som om det ikke rigtigt kommer videre end det *suk*
Men send bare bøger til mig, min søster har en vild idé om bøger rundt om en dørkarm eller sådan noget 😉
Du kan få 13?
Elsker at dine bøger står i farveorden. Syret…
Uh – jeg hader de stadig… Meget tvungent! http://superheltemor.dk/2010/12/om-at-have-en-indre-alfabet-autist/
Jeg ELSKER også mine bøger. Hver og en. Har faktisk aldrig smidt én eneste ud. Og sådan har jeg det også med stort set alle andre ting. Uanset hvor ubetydeligt det er, tænker jeg altid: “Det kan være jeg får brug for det engang…”.
Præcis!
ALT. Har jeg svært ved st sortere ud i. Og jeg starter – som du – entusiastisk med at forestille mig hvor meget plads jeg får efter grovsortering og hvor mange sække jeg skal fylde med trash der bare skal ud af klappen. F.eks. når det er køkkensagerne der står for tur. Koorrsss med ragelse der står i de skabe og ALDRIG bliver brugt. Vi har arvet og fået en masse tallerkener, skåle, glas (har nok rundt regnet 28 forskellige slags glas og max. 7 af hver type…), vaser, bøtter og sovseskeer… Og når jeg så står der og skal til at luge ud så får jeg ALTID det samme billede i hovedet: Tænk hvis vi skal holde en kæmpe havefest med telt og havelygter n’ stuff, så får vi jo sikkert brug for det ALT sammen på een gang!….. Og så lunter jeg slukøret ud af køkken igen.
Sådan havde jeg det også – indtil en oversvømmelse for to år siden, druknede alt i kælderen… Siden er den ikke blevet fyldt op af crap-man-måske-får-brug-for.
Så var du jo nærmest heldig dér? Naturen sørgede lige for at give en hjælpende hånd med udmugning… Nej det må have været uoverskueligt at opleve. Men jeg tænker alligevel nogle gange: Hvad hvis huset brændte ned til grunden (mens vi naturligvis ikke var hjemme)? Hvad ville man reelt savne helt vildt meget hele resten af livet? Ikke andet end hvad der kan være i EN (EEN) flyttekasse. Okay så to, da. :o))
Bøger er helt klart også et problem at smide ud her – og Manden fatter det slet ikke. Derudover er gamle noter både fra folkeskolen, gymnasiet og uni også noget jeg værner om. Jamen hvad skal jeg med det? Blækregning fra 8. kl? I kladde såvel som indskrivning? Men jeg kan altså ikke få mig selv til at smide det ud.
Gamle skriblerier forstår jeg – men blækregning??
Jamen, jeg forstår det heller ikke selv. Det giver absolut ingen rationel mening!
Tøj…. jeg ikke kan passe og aldrig nogensinde kommer til at passe…. Også garn….. jeg har garn jeg har købt for 20 år siden og det er håbløst – men smide det ud eller bare give det væk – det er ikke en mulighed.
Kendér du ikke nogen der kan passe tøjet eller bruge garnet? Synes altid det er nemmere, hvis man kan give det væk!
Ih, det er svært med bøger! Jeg vil gerne rydde ud, så de ikke ligger i lag og så det ser ud som om, at jeg virkelig kan holde orden i min to-værelses. Men opdager hele tiden, at det burde være en anden bog, der skal ud….
BØGER – har reolvæk der i den grad minder om din. FIk dog en hel bærepose sorteret ud – men det ER altså umuligt at skille sig af med bøger, også dem man måske ikke gider læse igen, af alle andre gode grunde…
Velkommen i klubben – vi er åbenbart mange?
Alt!
Ganske simpelt
Skal rydde op i mine ting, stille i kælderen, smide til genbrug mandag. Jeg ejer så meget, at jeg burde kunne slæbe mindst 5 sorte sække derned – uden problemer.
Men vil gerne vædde med, at det kun bliver til
en
halv
indkøbspose
– Hvis jeg er heldig
Wow… Krydser fingre for at du kommer af med lidt! Kan du ikke give noget af det til velgørenhed, og få lidt krydser på karmakontoen?
Jeg har en kæreste der ikke kan smide bøger ud og jeg kan ikke smide kogebøger ud, det er vel også en slags bøger, kigger i hvert fald i dem, som andre læser romaner 🙂
Den der Du skal være far bog, er det fordi den er ualmindelig dårlig, siden den ikke bliver på nostalgihylden med graviditetsbøger? Overvejer kraftigt at anskaffe mig et stk. farbog til min kæreste i adventsgave, men vil ikke gå ud og købe den, hvis de er tarvelige 😉 så måske du i din store viden om bøger, kunne guide mig lidt i den rigtige retning af en god far bog?
Det er en virkeligt dårlig far-bog. Men du må gerne få den til din kæreste – måske kan han få noget ud af den?
Jeg har faktisk ikke selv læs en god far-bog endnu. Men har set at der er kommet et par stykker de seneste år – måske er de bedre?
Hvis den er helt skidt, så kan jeg godt forstå, at den ryger i ud bunken 🙂 så jeg tror jeg springer over, ellers tusind tak 🙂 jeg havde håbet du havde fået støvet en god en op i stedet, men jeg må i gang med at lede, og krydse fingre for at jeg er heldigere med mit køb 🙂
Men nu jeg har dig, hvilke jeg skal være mor bøger er så fantastiske?
Og mange tak for dit svar 🙂 og tak for en aldeles fremragende blog! Glæder mig særligt til næste afsnit i føljetonen. Måske du skal lave en lille julekalender edition 🙂
Altså, i graviditets/fødsel-genren, er det Penelope Leach og Janet Balaskas der er kloge og skriver godt. “aktiv fødsel” af sidstnævnte, er ret god.
“Opdragelses”-mæssigt hælder jeg til fx jesper Juhl og Erik Sigsgaard .
Har man en lille baby, er “vidunderlige uger” af hetty Van de rijt spændende.
Tusind tak, jeg må på jagt og se hvad jeg kan finde uden det koster en mindre formue 🙂 for pyha alt det babyudstyr koster jo en formue… Det er som om alt hvad der står baby på, lige skal sættes lidt op i pris!
Vent med at anskaffe det hele! Man kommer nemt til at købe noget overflødigt…
Man kan faktisk sagtens undvære puslebord, babyseng, shampoo og en masse andet…
Da vi fik nr 4, havde vi givet alt babyhalløj væk, og fandt ud af at det eneste vi behøvede var: en bæreslynge, en handy lille klapvogn med drejelige hjul, en voksipose og en puslepude.
Tøj købte jeg på trendsales – tit kan man få en hel pose i str 62 for får penge.
Hi hi ja jeg kan forestille mig, at man hurtigt kan få købt alt mulig mærkeligt! Har en bekendt som købte noget smart flaskevarmer dims med nogle patroner til, hun købte rigeligt ind, og har aldrig brugt den 🙂
Vi er så heldige, at stort set alle vores venner har fået et eller flere børn, så vi kan låne en hel masse! Så fedt! Det gør det lidt billigere 😉
Haha – typisk skod-køb!
Vi købte badespand til baby, sengeformindsker, brystpumpe og vaskefad til vores første baby – intet af det blev brugt nogensinde
Jeg har sindsygt mange bøger og har aldrig overvejet at skille mig af med nogen af dem!!! Det kan man da ikke 🙂 Noget andet jeg heller ikke kan give væk/sælge er min datters tøj. Ikke så meget som en strømpe!! Hun har jo haft det på! 🙂 Og lige om lidt kommer der en lille ny og det bliver jo det samme med hans tøj. Kommer til at drukne i tøj 🙂
Det kender jeg også lidt… Har gemt det tøj de så allermest nuttede ud i – men det er faktisk også en ret stor sæk!
BØGER!
Jeg kan heller ikke skille mig af med bøger. Jeg er for adskillige år siden, stoppet med at låne bøger på biblioteket, for det var så trist når man skulle aflevere den super gode bog man lige havde læst. Så nu køber jeg bøger i stedet for. Eller får dem i gave. Og det giver jo så helt andre problemer, netop mht. opbevaring af bøgerne. Men hellere det, end at skulle skille sig af med en god bog 🙂
Haha – den kender jeg også godt!
Forstår det, bøger er hellige. Jeg har lige boet et år i London og engelske bøger er sindsyg billige så det ville næsten være en forbrydelse ikke, at købe dem når man gik forbi. Men blev så straffet da jeg skulle sende dem hjem til danmark da jeg flyttede tilbage – fik sendt 6 kg bøger til Danmark (kostede kassen) og havde lige så mange med i håndbaggagen (takkede flyguderne for at onde ryanair ikke vejede håndbaggagen den dag) – men bøger smider man ikke ud – især når ens engelske samling består af Harry Potter serien som vejer et ton!
Avs! Jeg har også været ofte i England, fordi min Eks var englænder – det kan også ses på bogsamlingen…
Både min mand og jeg har det ualmindeligt svært med at komme af med bøger, men min mor komme med et godt råd der har hjulpet (lidt i hvert fald). Man skal tænke på at det er faktisk synd for de bøger du ikke gider at læse, at de står bare på en hylde og ikke er elsket mere. Heller give dem til en genbrugsbutik, så de får en chance til at finde et nyt hjem hvor de kan være elsket igen.
Hm ja… Hvis nogen kom og bad om dem, ville jeg godt kunne tænke den tanke og give dem videre – men selv at aflevere dem i en kold antikvar? Hm….
Åh ja, hvor jeg kender det – og jeg kan da i hvert fald kende én af bøgerne i din … smid ud-bunke. Jeg har også “Du skal være far”-bogen liggende – fordi jeg faldt over den på et loppemarked, da jeg ventede vores første barn. Den kostede kun fem kroner – og er aldrig siden blevet læst i, eftersom det også kun er mig, der læser bøger her hjemme 🙂
Skynd dig at smide den væk – så får du plads til en god bog istedet!
Jeg er også bogsamler, og har efter min søn kom til, fået øjenene op for børnebøger – for hvor er der mange gode!
-Og så samler min kæreste på jumbobøger og tegneserier; oh, jo vi har mange bøger. (Heldigvis, for jeg elsker hver og en)
Jeg har i øvrigt også forsøgt mig med at sortere bøgerne i farve, hvilket endte da jeg læste til eksamen og, sammen med pensum, skulle huske om de bøger jeg skulle bruge nu var røde, blå eller gule.
– Men pænt var det.
Ja det er pissesvært at finde noget i farveorden – var tre uger om at lokalisere bind to, af en serie jeg ville genlæse, for jeg havde glemt hvilken farve den havde…
Dvd’er (har måske 300+) og bøger. Gamle cd’er. Pæne dåser. Alt med foto. Alt baby’s første; tøj sutter, legetøj, tegninger osv osv. Mit eget gamle tøj. Åh listen bliver ved. Og jeg har 40 kvm. At have det alt sammen på inklusiv mand, barn og mig selv..
Wow…. Lyder trangt?
Her er det sko og støvler, jeg ved det en temmelig typisk steriotyp kvinde ting. Men det er virkelig svært for mig, ligesom det er svært bare at låne dem ud… puha nej bare tanken.. og her er det når mine gen søster spørger ;(
men også bøger, studiebøger, romanen der vår dårlig, arvebøgerne fra morfar you name it.. Det er ikke nemt, har smidt en bog ud, og fortrød bitterligt i lang tid efter.. men dejligt at man ikke er alene med besværet med at skille sig af med ting..