Om festlig te

“Mor, må jeg ikke lave en kop te til min lillesøster? Hun har ondt i halsen.” spurgte frk fantastisk, og rørt af hendes omsorg, sagde jeg selvfølgelig ja.

20121103-132922.jpg
Nu er hun ikke et barn der mangler dramatisk sans, så koppen blev serveret med en stjernekaster i (som jeg ikke nåede at få taget foto af), samt paraply og sugerør.
Så dramatisk er te med honning sjældent blevet serveret før!

Når hun bliver stor, vil hun gerne være læge.
Jeg forestiller mig, at hun tager drama-genet med sig i lægegerningen: tager temperatur med balloner bundet til termometeret; opererer iført flamencokjole; lægger gips på arme, med tyl og perler; tager imod nyfødte børn, med affyring af heksehyl og knaldperler.
Det bliver festligt.

Og indtil da, må hun øve sig på festlig te.
Det er også godt.

11 thoughts on “Om festlig te

  1. Jeg ville også altid lege læge når den ældste af mine lillesøstre havde hikke. Kuren var at drikke en deciliter tykt, klistret og ufortyndet SunQuick – denne lege kunne dog kun foregå, hvis de gamle var ude af huset eller uopmærksomme.
    Er den dag i dag liiidt usikker på om det rent faktisk hjalp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *