Om sundhed – et fredagstip

Ninjaman er inde i en sundhedsbølge for tiden – han er ved at tage dykkercertifikat denne uge, og er også begyndt til thaiboksning, så han taler rigtigt, rigtigt meget om sundhed og kropsform for tiden, og giver mig dårlig samvittighed over at jeg ikke synes jeg har tid til at røre mig – de par aftener om ugen hvor jeg er ude, vil jeg hellere drikke rødvin med mine veninder, end pine mig selv med motion.
Bilder jeg mig selv ind…

Men nu har pigerne haft sundhedsemne i skolen, vi fik et frieksemplar af bogen “slip slikket”, hvor de er ret fascinerede af madopskrifterne, og de går også til yoga i skolen – så nu taler de lige så meget om sundhed som deres far, og jeg kan godt mærke at jeg burde gøre noget ved det snart…
Motion – næste uge!

Til gengæld vil kagemesteren og frk fantastisk gerne dele sundhedstips med jer alle, de kommer her:

sådan bliver man sund – et fredagstip
Ff:”det er sundt at lave armbøjninger: man lægger sig ned på gulver og så tager man sin mave lidt opad, og sine ben lidt opad, og så bøjer man sine hænder lidt udad. Man skal gøre det hver dag efter arbejde, måske højest ti gange, eller 20 højest. I lang tid.”

Kagemester:”man kan også lave en løbeklub!”

Ff:”slik er faktisk klamt, har vi lige lært. Men man kan sagtens spise det.”

Kagemesteren:”men det er usundt. Man kan ellers få bananis”

Ff:”man skal ikke spise røde vingummier – det er lavet af billeskjold! Ad – jeg hader billeskjolde… Og det er lavet af benzin og sådan noget – det er lidt klamt. Men man kan godt spise det.”

Km:”sund slik kan være frugt og mørk chokolade. Og man kan bruge bananer til at lave bananis, fordi man dypper dem i chokolade og putter dem i fryseren i bagepapir eller noget andet – de må ikke ligge så tæt at de smelter sammen! Man kan også lave muffins med blåbær eller jordbær. Eller banankage, eller gulerodskage!”

Ff:”hvis man ikke vil være tyk, men bare midtimellem, så skal man skifte mellem hvor meget man spiser.
Den første dag så er det nok godt at spise alt muligt, men ikke SÅ meget usundt.
Man kan også vælge mellem at spise lidt eller meget…
Hvis jeg gerne vil have en almindelig mave, men synes jeg er lidt tyk, så skal jeg spørge nogen der er kloge, om de synes jeg er tyk, for måske ER jeg det slet ikke, og man kan få en sygdom hvor man tror man er tyk. Det er også usundt. Jeg vejer 19.8, det er faktisk ret lidt, og jeg vil gerne være lidt tykkere. Men jeg er stærk, jeg kan kravle i en dørkarm!”

Kagemesteren:”det kan ALLE mennesker! ”

Ff:”ok, se mig lige nu!”(kravler i dørkarmen)”skriv lige på bloggen at jeg er god!… nej jeg vil ikke være selvglad… Skriv: jeg er god – og det tror jeg også I er!”

Km:”jeg gider ikke fortælle mere om sundhed… ”

Ff:” jeg synes ikke min mor er tyk, mere midtimellem… Men hun synes hun er tyk. Jeg synes hun skal tage lidt motion – selv om hun er fin som hun er. Min far træner meget og spiser rigtigt sund mad, så han er meget sund. Hov se – foto af bananis, put det på bloggen!”

20121012-135757.jpg
Frk fantastisk:”skriv: altså sådan ser bananerne ud. Jeg håber at de smager godt. Kærlig hilsen fra mig”

11 thoughts on “Om sundhed – et fredagstip

  1. Tak, det var lige hvad der kunne hjælpe på mit lidt dårlige humør! Den mest fantastiske beskrivelse af armbøjninger jeg nogen sinde har læst, og en dejlig nem slankekur … Hvor svært kan det lige være ?? Mine unger har også haft sundhedsuge, og de har bl.a. belært mig om at man skal hoppe 1 t og 46 min for at forbrænde 100 g chokolade…. Mor, hvor meget vejer en Ritter Sport egentlig ?………

  2. Kan du ikke lige spørge Kagemesteren, hvor meget banan- eller gulerodskage jeg skal spise for at være rigtig sund?
    Og så synes jeg (ps!), at de bananis ser ret gode ud 😉

    • Vi lavede faktisk ikke bananis alligevel… Købte ind til dem – men lavede banankage af dem… Så meget for ny sund stil!;)

  3. Nå, ja selvfølgelig er det derfor det hedder RitterSPORT…. Det havde jeg ikke lige tænkt på … Men vil huske fra nu af 😉
    Kh. Chocoladetand 🙂

  4. Altså du har jo slet ikke tid til motion med 4 skønne piger og en mand der både skal være dykker og være kampsportmand 🙂 der skal jo være nogle til at passe superheltene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *