Fantastiske Stinestregen har tegnet denne hertegning, der så sigende beskriver hvordan det er med blufærdighed i begyndelsen af parforhold.
Jeg brugte mindst ti minutter på at fnise over hendes ansigtsudtryk, og blev lige slynget 15 år tilbage i tiden – altså mentalt.
Der havde jeg lige mødt den lækreste mand, og var skrækslagen ved tanken om, at han måske fandt ud af, at jeg havde almindelige kropsfunktioner.
Jeg kunne leve med at han vidste jeg tissede – ville helst ikke gøre det foran ham, og gjorde det også altid så lynhurtigt, at han ikke nåede at tro jeg måske også gjorde andre ting – men det var ok, at han vidste det.
Som gammel vinder af kollegie-mesterskabet i langtidsbøvsning – en titel der er lidt for sej, til ikke at blive pralet med – vidste han også at jeg kunne bøvse utroligt højt og længe, for det havde jeg (lidt for glad) demonstreret ved flere festlige lejligheder.
Men derudover, brugte jeg altså ikke min krop til noget som helst klamt – og pruttede ihvertfald aldrig!
Med det resultat at luftforureningen steg 10% i indre by om aftenen, hvor jeg stod op i pedalerne når jeg cyklede hjem fra ham, mens jeg slap dræbende skyer af tilbageholdt metangas ud…
Da vi flyttede sammen var det min frygt, at han skulle opdage, at verden hang anderledes sammen.
Min veninde – der også lige var flyttet sammen med ny, lækker kæreste gav mig ellers tippet med at have en våd karklud liggende på badeværelset, som man kunne fise diskret og lydløst ned i, når man alligevel sneg sig ud og lyntissede – det virkede lidt for skummelt, så det afprøvede jeg ikke, men opfandt en del små ærinder efter aftensmaden, så jeg kunne prutte diskret mens jeg hentede mælk/postede brev/hentede glemt cykellygte/gik ned med skrald.
Han må have troet jeg var lidt dement, så mange ting jeg altid havde glemt – men i det mindste troede han ikke at jeg var sådan en der producerede tarmluft – altså det gjorde han jo heller aldrig selv?
Pyha.
Vi holdt diskret på formerne i et halvt års tid – så skulle vi på første fælles ferie, til Barcelona.
Og en madforgiftning.
Det er en lang historie – så den må i få på et andet tidspunkt.
Glæd jer.
Åååhhh, jeg vrider mig af grin. Du skriver simpelthen for skægt. Nu ryger du altså på bloglovin, for du er blevet væk for mig før, og det duer slet ikke!
Kan lige se dig stå op i pedalerne hele vejen hjem, mens folk slingrer rundt bag dig 🙂 Men alligevel befriende at den Barcelona-tur tvang jer til at se hinandens kropsåbninger i øjnene… eller… hvad man skal sige…
Der er jo heller ikke noget som en graviditet (eller en fødsel) der lige kan tage toppen af kropsforskrækkelsen… og dem har du jo prøvet nogle stykker af, hehe!
Jo fødsler giver en anelse mere naturlighed
Arh undskyld, fik postet svaret, uden at være færdig!
Da du skrev hvordan du forestillede dig scenariet, fik jeg et klart billede af hvordan det ville se ud, tegnet af dig.
Meget syret – måske tankeoverførsel?
Og tak! – og i lige måde!
Hahaha! Din beskrivelse af starten af et parforhold rammer helt rigtigt!
Utroligt så akavet det kan være;)
Åh nej, jeg kan slet ikke vente på fortsættelsen….. Glæder mig allerede :)))
Det er også lidt skummelt…
Hahahhaha, den med cyklen har vi vidst alle prøvet 😉 FEDT, du tør skrive det – jeg vil til enhver tid benægte tarmluft, selv nu 2 år inde i forholdet….
Jeg kunne nogle gange godt tænke mig, min kæreste stadig havde lidt begyndelsesblufærdighed…hmm… :-/
Hahahaha!
Der var engang hvor jeg boede sammen med en ikke-kæreste (dem holder jeg så sandelig også på former og kropsfunktioner over for) langt ude i Nordvest. Det hændte at jeg måtte søge mod et toilet for at gøre andet og mere end at tisse – og hvad gør en trængt kvinde så? Jo hun (læs: jeg) cykler da til Nørrebro station og benytter de offentlige faciliteter. For hvad gør det at sidde på et beskidt toilet med kanyler liggende hist og her, når blot hankønsracen ikke fatter mistanke om at jeg af og til – ja – skider.
Sjovt, jeg kan slet ikke huske, at det nogensinde har været sådan i vores forhold, at jeg følte, at jeg skulle skjule diverse tarmfunktioner. Ikke sådan at forstå, at alt er foregået for åben dør siden dag 1, men så vidt jeg husker, har det ikke været noget, jeg har forsøgt at skjule. Men det kan selvfølgelig være ren og skær fortrængning.
I begyndelsen af mit og Nikoladens forhold pruttede jeg altid af om aftenen. Så mens han var oppe for at børste tænder etc, fes jeg som en orkan foran åbent vindue. Det var jo en hel aftens opsparet gas.
Ellers har jeg fundet ud af at hvis man ligesom spreder ballerne så meget man kan, kan man som regel fjerte helt lydløst, allerhøjst med sådan en luftig #phhhø”-lyd. Og lugten, hvis den også skulle følge med, kan man jo tale sig udenom.
Nu her otte år efter, er der kommet andre boller på suppen. I sidste uge slog han stolt en skid så hamper at jeg kunne smage den. Da jeg kommenterede på dens føj-tal sagde han: “tag du bare en ordentlig indånding skat, så behøver du ikke spise før i aften. Der er flere kalorier i den skid, end i en Marsbar”
Romantikken er ikke død endnu…
Længe leve prutterne – må jeg ha’ lov at dele følgende med Jer:
http://www.detsagdehun.blogspot.dk/2012/08/anal-kanal-gas-pa-den-fede-made.html
Forøvrigt. Da min kæreste og jeg havde kendt hinanden et par uger, forsøgte jeg selv ligesom Lise at snige en prut ud, mens kæresten var ude at tisse. Problemet var bare at det var den værste STINKER i mands minde – og jeg måtte gå til bekendelse FØR han entrerede soveværelset – det kunne under ingen omstændigheder skjules!!
Haha jeg blev gravid en måned efter jeg mødte min kæreste. Det er ret svært at skjule bræk og diarre… så blufærdigheden røg ret hurtigt :p
Men han har nu taget det pænt…