Sidste år var det frk Fantastisk der gik i børnehaveklasse, og bidrog med dette indlæg til klassens telefonbog.
I år er det så kagemesteren der er børnehaveklassebarn, og kom hjem med deres hjemmelavede telefonbog.
Endnu engang måtte jeg fnise lidt, over hvad børn får sagt:”her er min mor – hun kan lide at spise mad, hun spiser mad hver dag!” skriver Bertram, og Melanie har tegnet sin far, ført fuldskæg og kjole:
Sådan kan man vel også springe ud, som trans-far?
Ligesom sidste år, var jeg nervøs for hvad mit eget barn kunne have fundet på at fortælle om, men det var en flot tegning af os allesammen, kun krydret med søde ting som:”min mor er pæn og tegner tit med mig”, og “vores hus er cremefarvet med rødt tag, og min far har bygget noget på æbletræet vi kan lege med”.
Jeg komplimenterede tegningen, som jeg kunne se havde taget lang tid, og alle havde forskellige ansigtsudtryk – se selv de tre store piger her:
“Hvor er det en sød måde du har tegnet dine storesøstre på – har de armene om hinanden?” spurgte jeg naivt, og fik svaret:”næ – de fyrer hinanden en lammer selvfølgelig – det gør de jo altid…”
Pyha, er glad for at læreren ikke spurgte ind til den del af det – nu kan alle de andre istedet se at vi er søde og nærværende, og har børn der kærligt holder om hinanden.
Det med lammeren holder vi for os selv!
Så fin tegning. Jeg bliver dog nødt til at sige, at jeg godt kan se, at det ikke er et hyggeligt søsterøjeblik. Hende i midten ser lidt ked ud af det, og det ser bestemt ud til, at hun får en lammer. Men sådan er søstre nogen gange. Har selv en søster 🙂
Sssssh! Mine børn slås ALDRIG – krammer kun.
Det skyldes fabelagtig opdragelse;)
HAHAHAHAHA! Nu kan jeg da også godt se den dér knytnæve på tegningen (og ikke en kærlig søsterhånd der holder om de andre…..). Ja man skal passe på med at spørge de børn om noget. For man kan være sikker på at når (eller mest “hvis” her på adressen…..) svaret kommer så bliver der ikke lagt fingre imellem!
Jeg er ret imponeret over ninjamans lange øjenvipper. Sikken sans for detalje.
Min datter tegnede for nyligt et billede af “mor” i rød kjole og med horn i panden. Meget overbevisende. Forestiller mig at arbejdstitlen var: “Mor er ikke sur, mor er ond”
Det er nu ikke Ninjaman – men ellers har du ret!
Lyder også som en din tegning, den med horn;)
Whoops. Skal lige lære at læse også 🙂