Om fremtidsplaner – et mandagstip

I dag står jeg selv for mandagstippet – delvist fordi superpigerne havde for travlt til at give tips i morges(var optagede med at slås, over hvem af dem der havde ret til at spise det sidste af osten til morgenmad), delvist fordi jeg selv synes jeg har lært noget nyt om parforhold, som i andre måske kan bruge:
mandagstip, om emner man ikke skal tage op, hvis man bliver mopset over svaret
Hvis man nu fx har 11 års bryllupsdag, og går med hinanden i hånden og ser på bådene i christianshavns kanal, stopper for at kysse lidt, og tænker at det er rart at være sammen, og endda også planlægge at blive ved med det i al fremtid – så er:”hvad kunne du egentlig godt tænke dig at opleve i vores fremtid?” et farligt spørgsmål.

Især hvis han så svarer:”få et motorcykelkørekort, og en stor motorcykel, og køre megahurtigt!”…

Det svar kan man muligvis tolke som så uromantisk, at ens eget svar på spørgsmålet bliver noget i stil med:”bruge de 800.000 kroner, som jeg får for din livsforsikring når du har kørt sig ihjel på din dumme motorcykel, på at rejse et sted hen, hvor drinks er billige, og mændene er eksotiske og villige”…

Begge svar dæmper romantikken en anelse, og giver en lidt sær stemning.
Bare et lille tip.

(Blev nogenlunde enige om en mellemting, hvor han godt måtte få en motorcykel, men bare ikke køre på den. Og han lovede at være eksotisk og villig til gengæld.)

(Visited 21 times, 1 visits today)

3 thoughts on “Om fremtidsplaner – et mandagstip

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *