Om nydelige bandeord

Mine børn påstår at jeg bander meget.
Det gør jeg også.
Forsøger derfor at lægge bånd på mig selv – men blev i tvivl om det ikke alligevel havde været mere passende at have råbt noget saftigere end:”din nissealbue!” til ham der snuppede en parkeringsplads for snuden af mig i morges.
Nissealbue?

Ellers går det ok med at være alenemor i fire dage. Kagemesteren havde en god fødselsdag i går, hvor hendes mormor kom og lavede mormormaden, og hendes onkel kom og legede vildt med børnene.
Men de helt lange blogindlæg blev det ikke til – det må blive i aften.
Når jeg lige har fået bagt noget uden smør, mælk og sukker, som hun kan dele ud i skolen i morgen, vasket og puttet fire børn – og ærgret mig over at jeg havde sushi og teateraftale med fire veninder, som jeg jo ikke kan komme med til….
Det føles lidt nissealbuet…
Men i aften skriver jeg.

8 thoughts on “Om nydelige bandeord

  1. Jeg elsker selvopfundne eder og forstærkende udtryk. Det er bare meget sjovere, og så kan man undskylde sig med, at det sikkert styrker børnenes fantasi og opfindsomhed. “Nissealbue” er hermed føjet til repertoiret herhjemme. Du må tilgengæld låne “skumlemås” og “platkonsul”, der også vil være velvalgte ord i den beskrevne situation. 🙂

    • HAHAHA

      det skal jeg til at sige her hjemme;) … datteren er begyndt på fasen “afprøv ord du har hørt i børnehaven” … der kommer pludseligt mange ord som man ALDRIG havde tænkt på ville komme fra ens eget afkom …

      men måske kan det vendes .. skumlemås, platkonsul og nissealbue er hermed kommet på listen over lovlige bandeord 😉

  2. Nissealbue, hvor et herligt ord.
    Det kunne jeg godt have brugt forleden da jeg havde mit femårige barnebarn siddende på bagsædet og en bil kørte lige ud foran mig … det havde nok været bedre om jeg havde råbt nissealbue efter ham, end store idiot 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *