Om marsvineflasker

I går skrev jeg om supertumlings eskapader, med musens drikkeflaske.

Selv om jeg var så høflig ikke at skrive det i indlægget, er det muligt at jeg har indikeret over for flere mennesker, at barnets hang til at slikke på skovsnegle/rode i skraldespande/ sluge edderkopper/ drikke fedtet musevand, måtte være noget nedarvet fra hendes far.

Det er så faktisk løgn – ihvertfald den sidste del af det…

Hver gang min lillesøster var irriterende da vi var børn, hævnede jeg mig ved at hælde flydende sæbe på hendes tandbørste, og med skadefro gnække, når hun spyttede lavendelduftende skum ud.

Det undrede mig ofte at hun aldrig gjorde gengæld: sæbetricket var sgu da så nemt at planke, og så utroligt tilfredsstillende at se på, når ens plageånd harkede sæbeskum op.
(oh ja, søskende er grumme ved hinanden ind imellem…)

For nogle år siden spurgte jeg hvorfor hun aldrig havde gjort gengæld – og fik der utroligt klamme svar:”kan du huske vores marsvins drikkeflasker, der altid fik sådan nogle slimede grønne alger på indersiden? Gæt selv hvad jeg brugte til at fjerne dem med, når du var storesøsterdum….”

Så ja, superbaby må have arvet trang til gnavervand fra mig…
Fantastisk ting at give videre!

9 thoughts on “Om marsvineflasker

  1. Hvorfor insisterer du på at give mig kvalme med hønsebalder og marsvinesnask!? Ydrk! Jeg husker ikke at have gjort rigtig klamme ting mod min søster, lige bortset fra at forære hende en ca 8 dage gammel tomatmad til jul. Ellers var det mere noget med at få hendes venner til at synes jeg var kær og alletiders, så hun aldrig rigtigt fik fred. Det var til gengæld ret effektivt.

    • Undskyyyyld… Du er da også sart?;)

      Men… Hvorfor den tomaters? Og hvordan pakkede du den ind?

      • Tror bare det var dovenskab. Blandet med den klare overbevisning om, at alle vel kan lide tomatmadder. Tænkte ikke lige på mug og den slags bagateller. Den var pakket i meget fint madpapir og gavepapir af en art udenpå. Kan sjovt nok ikke huske hvordan hun reagerede. Hun blev sikkert henrykt.

  2. Fantastisk at hun kunne holde masken i så lang tid! Hvis jeg havde fundet på det (virkelige gode) nummer over for min lede storesøster, ville jeg have grædt så meget af grin og skadefro, så jeg ville være blevet afsløret med det samme!

  3. Vi spyttede også hinandens vandglas, slikkede på hinandens mad eller smurte det ind i sæbe.. Det var altid en fornøjelse at se den ene søster drikke vand med spyt eller sæbe – det gjaldt bare om at holde masken længe nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *