Om romantik

Ninjaman og jeg, havde en overgang hvor vi klynkede lidt over, hvordan dameblade og den slags altid skrev om, at man var nødt til at tage på romantiske weekends og den slags for at pleje sit forhold – og det var vel nok synd for os, at den slags ikke var muligt for os…
Fire unger der stort set aldrig bliver passet ude, og endda sover i samme rum som os – ih altså, det var nærmest umulige at være kæresteagtige, talte vi om.

Efter noget tid gad vi ikke høre på eget brok, og besluttede os for at få det bedste ud af det vi har: aftenrestaurantbesøg er byttet ud, med frokost og gåtur på hverdagsfridag uden børn ca. hveranden måned, og rosenblade, stearinlys og timelang elskov på silkelagner, er byttet ud med noget lidt mere realistisk.
Ingen af os er egentlig særligt romantiske, og selv om vi da godt kan fantasere om at få passet unger en hel weekend og tage til udlandet, så er vi efterhånden blevet ret gode til bare at blive glade for den smule nærkontakt der lykkes os at smide i hinandens retning ind imellem, her midt i hverdagen.
Og det er faktisk væsentligt federe at gå og glæde sig over hver gang det lykkes at gennemføre, noget der bare er lidt kæresteagtigt, end det er at fantasere om noget fra damebladene.
Siger vi til hinanden, og det føles sådan set rigtigt.

Meeeen….
Det er muligt at visse ting alligevel bør opprioriteres: når forspil er reduceret til en sms, med et ikon af en aubergine og et spørgsmålstegn, kunne det være et tegn på, at romantikknappen godt må få bare en lille drejning opad.
Eller hvad?

20120313-215149.jpg

(Visited 55 times, 1 visits today)

28 thoughts on “Om romantik

  1. Well, if it works?
    Jeg sender al mulig respekt til jer fordi I faktisk får listet lidt kærestetid ind mellem arbejde, hjem og børn. Det er edderbankeme svært her i huset i øjeblikket – selvom det dér barn indtil videre som det skal holder sig pænt inden for mit maveskind.

  2. Tror mig, når man endelig kommer på den der kroophold/ kæreste weekend som man har ventet på i årevis, så er man bare træt fordi man har brugt 5 timer på at gøre alt klar til babysittere. Så sidder man på et værelse som er totalt upersonligt og tænker, nu skal vi bare gøredet, som om det er sjovt på kommando…

    Det er meget sjovere at mødes hjemme, halv time mens børnene er institution, lukke døren til opvasken og nyde hinanden 🙂

  3. Dejligt at læse vi ikke er de eneste der ikke behøver en romantisk weekend. Vi er en familie, vi nyder hinandens samvær, voksentid er når børnene sover, vores bryllupsrejse er som familie til Disneyland. Det synes jeg er romantisk og fordi vi er realistiske virker det. behovet for fine weekender væk fra børn og dagligdag er ikke noget vi ønsker. De ting var før børn, nu er det andre ting:) Vi mærker kærligheden hverdag:) Vi hader forøvrigt at være væk fra vores børn!

    • Ganske enig – bortset fra at jeg ikke ved om jeg vil savne børn – har højst prøvet at være væk fra dem i et døgn.
      Er sådan set frisk på at prøve nogle dage – ser frem til om 15 års tid hvor de kan være alene en uges tid;)

  4. Hahahhaa

    Åh nu kan jeg aldrig mere se en aubergine uden at fnise!! Jaja, jeg kan heller ikke sige pik uden at være ved at dø af grin. Visse teenage-ting er bare blevet siddende, åbenbart.

  5. jeg er også af den slags der ikke er særlig romantisk og det er min husbond (har været sammen i 15 år og har 2 børn) heller ikke meeeen på trods af det så kan jeg da mærke at det giver et sug i maven, når han engang imellem tager og vælter mig bagover og kysser mig, sådan ligesom Rhett Butler gør med Scarlett på den der plakat. Mmmm og tror også gerne jeg vil have mere forspil end et billede af en aubergine, fx virker massage altid godt på mig, det udvikler sig ofte til lidt mere 🙂

    • En aubergine skal man nu ikke kimse af – bedre end ingenting, men kan selvfølgelig godt opgraderes til noget lidt mere
      Krævende;)

  6. Jeg eeelsker også nærvær og mit barn og savner hende helt ind til knoglerne, når jeg ikke er sammen med hende, men derfor syntes jeg stadig, at det var fuldstændig fantastisk at have en efterårs-kæreste-weekend i Amsterdam, hvor vi drak os fulde, sov middagslure, spiste sent ud og havde ekstra meget tid til kys, kram og sex.
    Det ene udelukker jo ikke det andet, som jeg synes det bliver insinueret i nogle af kommentarerne ovenfor. Alberte var hjemme på sin egen base med bedsteforældre, der overøste hende med kærlighed, så hun led ingen overlast…

  7. Ja, sjovt som en hverdagshyggefrokost pludselig kan blive vildt eksotisk (i øvrigt skide smart, nemt og (næsten) billigt, fordi det der børnepasning klarer sig selv – hurra!). Og en aubergine ditto 🙂 (Sådan én har jeg så godt nok aldrig fået. So to speak :-D).

  8. Det er meget sjovt, at der lige under i dit indlæg er en reklame for flybilleter. Jeg har inviteret min kæreste til Berlin i slutningen af april, og jeg glæder mig som et lille barn. Til alt det hele og til at have ham helt for mig selv i flere dage af gangen.

    Men hverdagsromantik er godt nok heller ikke af vejen.

    • Ai men jeg vil da heller ikke påstå at jeg ville sige nej til den slags – har bare ikke muligheden, og kan så lige så godt glæde mig over det der er i stedet – men gad totalt godt!
      Tag mig med, hva? Kysser godt…

      • Okay, så kan du gå i butikker med mig, når min kæreste ikke gider mere. Er det ikke noget med, at du hader at shoppe, specielt sko? Jeg bliver hurtig hidsig og svedig i prøverum, så vi kan bare sige, at vi skal drikke en øl mlm hver butik?

        • Hader sko – er god til øl! Lyder som alletiders romantiske ferie! Så kan vi hænge ud på barer og kysse – og din mand kan stå for at sende postkort hjem til alle vores børn.
          Så det er en aftale, ikke?

  9. Hahahaha – var nødt til at videresende til min mand, han vil sympatisere med Ninja Mans no-nonsense stil!

    Hvordan laver man en aubergine på mobilen? Er det en iPhone-ting?

  10. HURRA for realisme….! Hvor er det dog befriende at du og Ninjaman har benene solidt plantet og kan være glade sammen om at være dér hvor I er i stedet for at “blame” hinanden at I ikke har mulighed for at gøre det “den store kærlighedsbibel” foreskriver. Men håber for dig at forspillet udvikler sig til lidt mere end en aubergine sms – måske en Hey Tell med mandlig stønnen…? Arj, det er vidst et skridt den forkerte vej… Nå, det må I selv rode med 😉

    • Hvad er en “Hey tell, med mandlig stønnen?”
      Lyder klar som noget der kan pifte tingene op;)

  11. Hvis du ikke kender Hey Tell, så tror jeg klart det kan friske op i underskørtet! Det er en app der fungerer som en slags walkie-talkie – skide genialt og ret sjovt 🙂

  12. Hey, hvordan laver man sej aubergine på Iphone? Jeg kan kun lave de kedelige med streg og parenteser :/

    • Det var noget vi købte som app – små smiley’er og ikoner til at putte i SMS. Ikke dyrt.
      Kan desværre ikke huske hvad det hed:(

  13. Romantik? ved ikke om den trænger til en tand opad – personligt synes jeg den der aubergine er fin og efterlader ligesom ingen tvivl om hensigten vel?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *