03/14/12

Om romantik

Ninjaman og jeg, havde en overgang hvor vi klynkede lidt over, hvordan dameblade og den slags altid skrev om, at man var nødt til at tage på romantiske weekends og den slags for at pleje sit forhold – og det var vel nok synd for os, at den slags ikke var muligt for os…
Fire unger der stort set aldrig bliver passet ude, og endda sover i samme rum som os – ih altså, det var nærmest umulige at være kæresteagtige, talte vi om.

Efter noget tid gad vi ikke høre på eget brok, og besluttede os for at få det bedste ud af det vi har: aftenrestaurantbesøg er byttet ud, med frokost og gåtur på hverdagsfridag uden børn ca. hveranden måned, og rosenblade, stearinlys og timelang elskov på silkelagner, er byttet ud med noget lidt mere realistisk.
Ingen af os er egentlig særligt romantiske, og selv om vi da godt kan fantasere om at få passet unger en hel weekend og tage til udlandet, så er vi efterhånden blevet ret gode til bare at blive glade for den smule nærkontakt der lykkes os at smide i hinandens retning ind imellem, her midt i hverdagen.
Og det er faktisk væsentligt federe at gå og glæde sig over hver gang det lykkes at gennemføre, noget der bare er lidt kæresteagtigt, end det er at fantasere om noget fra damebladene.
Siger vi til hinanden, og det føles sådan set rigtigt.

Meeeen….
Det er muligt at visse ting alligevel bør opprioriteres: når forspil er reduceret til en sms, med et ikon af en aubergine og et spørgsmålstegn, kunne det være et tegn på, at romantikknappen godt må få bare en lille drejning opad.
Eller hvad?

20120313-215149.jpg