Advarsel: det her indlæg er ikke særlligt skarpt eller sjovt – mere sludrende og pointeløst. Læs udenom hvis du har høje krav til læsning!
Nå, du var advaret…

Hold da op – det har været en travl dag, hvor lige nu er dagens første pause – derfor intet blogindlæg før nu.
Tirsdag er – som også før nævnt her og her – min travleste ugedag, hvor jeg afleverer alle unger selv, arbejder 8.30-16(endda i to forskellige jobfunktioner: laver en ting om formiddagen og noget helt andet eftermiddag), henter alle unger(det tager en time), laver mad, rydder op, vasker og putter dem.
Ninjaman er først hjemme 20 – og skal til badminton kort efter.
(Og ja – jeg ved godt der findes folk der har det meget hårdere end mig, folk der er alene med børn fuldtid, arbejder til senere end mig, har dobbelt så mange børn osv – totalt respekt til jer! – og jeg skriver altså ikke for at få ynk, men bare lige for at forklare hvorfor jeg absolut ikke kan tænke to sammenhængende tanker om tirsdagen.)
Et eksempel på graden af hjernedød hos mig på sådan en aktiv dag: det lykkedes mig i min træthed at smadre aftensmaden – der ellers bestod af den idiotsikre kollegieklassiker “pasta med pesto”.
(Pasta skal åbenbart ikke koge 20 minutter, og glas med kapers ligner måske pesto på afstand – men er det ikke…)
Nå.
Havde ikke særligt meget andet i huset, så de fik improviserede rester af hvad der nu var i huset: lidt honingmad, en halv frikadelle, noget agurk, en dåse majs, oliven og knækbrød.
De var ikke imponerede.
Til gengæld orkede jeg ikke finde på undskyldninger for hvorfor jeg ikke ville spille spil hvor man mimer ord, med dem, så det gik resten af aftenen med.
Frk fantastisk gættede at Hulk mimede “skrivemaskine”, men da hun ikke kunne huske ordet for det, kaldte hun det et “digte-apparat”.
Virkeligt dækkende ord!

Kommer der en pointe om lidt?
Desværre ikke.
Måske i morgen?

Related posts:

Om at have sange på hjernen Om paparazzi Om skoldkopper Om konsol-kager