Om at være en koordineringsidiot

I november måned meldte jeg mig ind i et fitness center. Vil gerne have
mindsket mængden af flyveegern-hud på mine slaskede mormorarme, og det ville heller ikke skade noget hvis min mås skrumpede.
Er kommet her ret sporadisk – der er altid en sofa, en venindeaftale eller en lækker mand i underhylere der virker mere interessant, end at cykle ud mørket og regnen for at træne…
Min nye strategi er derfor at tilmelde mig de der forskellige hold der tilbydes, for så er jeg nødt til at komme afsted, ellers trækkes der penge i bøde.
Jeg er ikke til noget der går for hurtigt (hurtig+koordinering=ikke muligt for mig) eller med vilde hop(store bryster+vilde hop=av!), så jeg har prøvet nogle yogahold, der var ok, og i dag havde jeg så tilmeldt mig noget der hed “stram op”, som lød stille og roligt.
Det var det ikke…
45 anoreksiramte teenagere i dyrt tøj, og klumpede mig, i blødt tøj, med babysnotnæse-spor på skulderen.
Og en overenergisk brintoverilte-babe med headset der råbte kommandoer så hurtigt, at mine hjernehalvdele nærmest klistrede sig sammen, i panisk forsøg på at omsætte det hun sagde til bevægelser.
Det gik virkeligt ikke godt.
Anoreksi-teenagerne lystrede totalt synkront som tynde små robotter – eg rakte armene op, når de andre rakte dem ned, gik til højre når de gik til venstre, stod stadig og hoppede energisk videre, uden at fatte at de andre nu lavede mavebøjninger.
Da jeg for anden gang slog min hånd ind i fjæset på min sidemakker, og ridsede den mod hendes tandbøjle, besluttede jeg mig for at lave snigeren.
Snuppede min vandflaske og mumlede at jeg skulle tisse.
Og så smuttede jeg altså.
Klædte lynhurtigt om, og sidder nu i min bil og dukker mig lidt, hvis nu nogen fra holdet ser mig.
Skal hente ældstebarnet hos en veninde om lidt – tror helt sikkert vi har fortjent en kop kakao et sted.
Ydmygelser udryddes altid bedst med chokolade…
——/

Edit: hvor ironisk: så kom der reklamer på bloggen, og sørme om der ikke ligger en nøgen dame og reklamerer for et fitness center på min blog nu. Jamen det var da også liiiige det jeg trængte til, for rigtigt bore rundt i såret. Tak, reklametyper.
(ved ikke om reklamerne skifter rundt, og de kun er lige nu hun er der – så beklager hvis indlægget ikke giver mening – eller måske ser jeg bare syner af koordinerings-udmattelse?)

16 thoughts on “Om at være en koordineringsidiot

  1. Derfor skal man vælge hold som puls/styrke (hvis du træner i Fitness World), boksning eller spinning. Ikke noget med at koordinere arme og ben i takt med alle de andre som har prøvet programmet 100gange før.

    God kakao-drikning!

  2. Spinning ER hårdt (det er lidt det der er meningen med det), men det er også ret fedt. Jeg synes du skal prøve det, i hvert fald bare en enkelt gang førend du dømmer det ude. Man forbrænder sindssygt mange kalorier ved det!
    Og man styrer jo selv hvor hårdt det skal være. Hvis man ikke er frisk på at være ved at kaste op af det, den første gang, kan man bare lade være med at skrue så hårdt op for modstanden. Og hvis du samtidig faker så du ser lige så lidende ud som spinning-nørderne, er der ingen der opdager at du kun er på halv modstand 🙂

    God fornøjelse!

  3. Spinning for dælen! Eller pump. Siger en ukoordineret højre-venstre-blind dame med foragt for hold med for mange serier og koordineringskrav samt duller, der går mere op i tøjet end i at svede.
    Spinning går jo ikke hurtigt – det er bare hårdt i det omfang man føler for det.

    • Spinning siger i? Hm. Tror jeg vil give det en chance – evt følge det fremragende råd om at fake at man følger med!

  4. Jeg er slet ikke til hold-ting, jeg foretrækker maskiner og styrketræning.
    Når man er en str 48 undgår man spejle lige så meget som en vampyr.

    Men jeg har lagt mærke til at der er meget stor aldersspredning på zumba-holdene ( i hvert fald i mit center), og tempoet er mere spiseligt, og deltalgerne spænder fra almindelige til “kikset light”.
    Jeg ville heller ikke magte at stå der midt i al perfektheden.

    Der er ingen af de små lækre fitnessdåser på de hold, for man ser ikke rigtig hot ud mens man laver zumba.
    Til gengæld passer de afrikanske rytmer perfekt til hængebryster. 😛

  5. For en del år siden, var jeg til aerobic (fandt jeg ud af, det hed). Der blev annonceret, at det var gymnastik uden opvisning, så det var lige noget for mig. Jeg plantede mig bagest, så jeg kunne kigge på de andre, og de ikke kunne kigge på mig. Det startede stille og roligt, men så kunne jeg ikke følge med mere, hver gang de andre havde hoppet 3 gange , hoppede jeg kun 1 gang, py ha, det gik stærkt. Da timen, der var gratis 1. gang, var færdig, var der bad og omklædning……mine cykellygter var stjålet….det var dråben….jeg kom der aldrig mere.

  6. Juhu, jeg er ikke alene:) Jeg hader opvarmningen til “stram op”! Pludselig kan jeg ikke kende forskel på højre og venstre og op og ned, men det skal nu alligevel have en chance – for mormorarmenes skyld…

  7. Ha, ha, Superheltemor! Din beskrivelse passer fint på den gang jeg i efteråret deltog i zumba!!!
    Jeg kom kun en gang!!! Det var ikke mig, jeg havde helt klart forventet mig noget helt andet. JEg havde forventet mig nogle sensuelle latinorytmer hvor jeg kunne give den som kvinde!!! (hvordan man så lige gør det!!) – men nej for mig at se var det bare en eller anden form for fitnes og den morskab man altid hører der er ved zumba, ja den var ikke i den sal jeg var!!
    Nej så vil jeg hellere sætte en cd med latinamerikanske rytmer på og danse lidt cha cha og rumba med mig selv ;o)

    • Oh gys Helle – zumba ligner tortur, synes jeg… Hader faktisk også at danse. Er egentlig bare bedst til at ligge på min sofa og læse bøger.

  8. Hold kæft hvor jeg kender det, dog rummer min udgave noget med noget nær besvime, ligge på en måtte mens rummet sejler rundt, mens damen med headset brølede ud så alle kunne høre det om jeg var okay der nede bagved, mens hun viftede med en appelsin og spurgte om jeg ville have den. Jeg fik stammet nej tak, med røde kinder mens alle sendte mig et underligt blik, jeg ikke lige kunne overskue fordi jeg skulle holder styr på bræk fornemmelserne.
    Det er IKKE et langsomt hold!

    Rina: http://tanke-univers.blogspot.com/

  9. Nu er det ikke fordi, jeg vil gøre en ærgelig oplevelse endnu mere sur, men jeg har engang lavet snigeren på et tilsvarende hold, og saftsus’mer om de ikke trak mig for en udeblivelse!!? Det var sådan cirka deromkring, jeg holdt op med at komme derovre – det blev bare for pinligt…

    • Øv kadahoe, hvor strengt… Jeg tror ikke de anede hvem jeg var dog, så kan ikke blive trukket – der var så mange på det hold!

  10. Pingback: Vind Yoga-kluns | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *