01/4/12

Om hverdage

Dem der siger de holder af hverdage, kan umuligt have så meget vasketøj som vi har!
I dag var det første rigtige hverdag, efter en lang ferie.
I går var jeg jo hjemme med sløj baby, og de store kom faktisk aldrig rigtigt ud af nattøjet, før de skulle i seng igen…

I dag er alle raske, og jeg skal møde på job om ti minutter.
Vores morgen gik med at vi alle 6 lå og rodede rundt i en ren vasketøjsbunke på størrelse med Mount Everest, og ledte efter tøj der passede.
Hulk indkasserede en fransk manchet for at have taget Krea-girls underhylere på, superbaby måtte gå i bro og hyle af vrede over at hun ikke måtte få min tshirt på og frk fantastisk endte med en pink og en blå sok.
Det er SÅ meget nemmere med nattøjsdage, end med hverdage, når man ikke er den store vasketøjsfolder!
(Når det er sagt, så glæder jeg mig faktisk til at komme på arbejde i dag – de her sidste to døgn, med sløjt brækbarn klæbende til mig, og nonstop børnetv, gjorde hverdagen attraktiv igen. Hvis bare det ikke var for det der med vasketøj…)