12/6/11

Vind 2×2 gode spil – igen

På søndag trækkes endnu engang to vindere, der hver får to gode brætspil fra hasbro.
Denne gang er det "shark attack" – et børnespil med en elektronisk haj der æder brikker(mellempigerne var ved at dø af grin over det – jeg syntes det var lidt hektisk og anstrengende…), og
"Scribblish" – et af de seriøst sjoveste voksenspil vi har prøvet længe, hvor man tegner videre på hinandens grimme tegninger, og til sidst gætter hvilken en der oprindeligt var ens egen.
Nå. Skriv en kommentar her, og så trækkes der to vindere søndag + en vinder af en bobles kylling.

12/6/11

Om juleteater

Sådan her ser jeg ud tre gange om ugen for tiden.
Ligner Simon Spies, og lyder som min svigerfar.
I dag har jeg skændtes med et fiktivt rensdyr, om hvorfor den ikke måtte spille på hammondorgel, og forsøgt at opfinde den ultimative julegave, som alle børn ønsker sig.( En elektrisk læbepomade – den blev ikke modtaget godt af målgruppen).
Lige for tiden giver mit arbejdsliv enormt meget mening – på den absurde måde.

12/6/11

Om at låne et toilet

for nogle år siden, var Ninjaman til julefrokost med nogle gamle venner.

Som den småbørnsfar han jo er, blev han træt og vaklede hjem allerede kl 02, men hans ven – der boede langt væk, og derfor skulle overnatte hos os – festede videre til kl 05.
På vej mod forstæderne i sin brandert, var han pludselig blevet overvældet af trang til at komme på toilettet.

Natbussen kom bare ikke, intet var åbent og der var møgkoldt.
Heldigvis kendte han en pige der boede i nærheden, og tænkte det sikkert var ok at vække hende og låne et toilet.
Men hun svarede ikke på hverken telefon eller dørtelefon, så han gik ud fra at hun nok var på nattevagt, som sygeplejerske.
Samme sommer havde hun en aften smækket sine nøgler inde i lejligheden, og han havde hjulpet hende med at bryde ind gennem badeværelsevinduet.
Det havde været nemt, og han var nu desperat efter at komme på lokum, så han gjorde det ugen: rullede en skraldespand hen til vinduet, og lirkede det forsigtigt op.
Aaaaahhhh…
Mens han sad der og lettede sig, kom han til at se rundt i badeværelset. Sikke meget hun havde rykket rundt, siden han sidst var her.

Nye gardiner, mærkeligt tapet, storblomstret badeforhæng. Og en grim orange badekåbe på en krog bag døren…
Stakke med “ude og hjemme” og “familiejournalen”…?
Dukker med hæklede skørter, der skjulte toiletruller…?
I samme øjeblik som det gik op for ham at denne her lejlighed måtte tilhøre en ældre dame, hørte han trin i gangen – og FLØJ af tønden, og ud af vinduet igen, mens han lynede sine bukser i farten.
Det tog os en halv dag, at hive den pinlige historie ud af ham.
Jeg gad godt vide hvad toiletejeren mon tænkte?

Hun nåede ikke at se ham, men kæmpelorten kan hun ikke have undgået at bemærke…
Se, det var så en ægte julehistorie!

12/6/11

Om det der kærlighed – føljeton del 4

Føljeton – del 4 – Ninjamans version af vores første møde

(følgende er skrevet af Ninjaman).
Den morgen i september, hvor jeg startede studie, ærgrede det mig først hvor lille stedet var.
Havde valgt uddannelsessted hjemme fra Jylland, og bare valgt efter det der lød som det største, mest storbyagtige.
Det var det altså ikke.

Så jeg sad og ærgrede mig, men lagde mærke til hende, med det samme hun kom ind af døren.
Hun var sådan lidt boheme-agtig, med langt hår, nederdel der nåede til jorden, en grøn bluse der matchede hendes øjne.
Og virkeligt grimme sko.
Det er rigtigt nok at hun er skoblind.
Jeg var glad for at hun satte sig over for mig, for hun så ud til at være underholdende og anderledes.

Vi fik udleveret orange tshirts, til alle på vores hold, så man kunne se hvilke hold folk var på.
Vi nægtede at tage dem på, som de eneste.
De var kæmpestore, og hun sagde at hun ikke gad ligne en “hare krishna hobbit”, når hun ikke var høj og havde stor orange tshirt på.
Det syntes jeg var sjovt.
Jeg gad bare ikke ligne jeg havde kjole på.
At jeg så senere endte i dameundertøj på en scene, var noget andet.
Det var jo for et teaterstykke, og der var en masse piger der sagde jeg skulle.
(Jeg har to søstre, så jeg er vant til at gøre hvad piger siger man skal. Også nødvendigt med fire døtre.)

Jeg tror jeg begyndte at blive forelsket i hende med det samme.
Hun var sjov. Smuk. Anderledes. Drillede mig.

Jeg havde faktisk en ret ny kæreste, som jeg skulle flytte sammen med og var glad nok for, men alligevel begyndte jeg at føle noget andet for hende den brovtende lille hippie, allerede fra den første dag. Måske er set det der hedder kærlighed ved første blik. Det var forvirrende.
Jeg gad ikke tale med andre end hende, og fik hele tiden sat mig i nærheden af hende, og tænkte på hende hele tiden, når vi ikke var sammen.

På rusturen, begyndte jeg at mærke det rigtigt.
Forelskelse.
Vi talte helt vildt godt sammen, og jeg kunne mærke det var noget virkeligt særligt.

Så sagde hun at hun var optaget.
Jeg blev så skuffet!
Jeg var ellers sikker på at hun også var interesseret i mig, og jeg følte mig dum, at jeg havde kunnet tro det.
Jeg blev helt dårlig, og ked af det.
Og jeg gik ind og dansede, og prøvede at tænke på noget andet.

Jeg kunne sagtens forestille mig hvordan det ville være, at være sammen med hende altid. Få børn og den slags. Det gjorde mig virkeligt irriteret at det ikke var et valg jeg kunne få!
(fortsættes)