Om at være en lyd-ninja, uden retningssans

Børnene sover, Ninjaman er til badminton, jeg har brygget te, fundet en bog frem (“det syvende barn”), og planlægger også noget med at spille lidt wordfeud og måske skrive på bloggen.
Stille aleneaften planlagt.
Ind til første skærenede BIIIIIIIP rungede gennem stuen.
Røgalarmen bipper med jævne mellemrum, når den er ved at løbe tør for batterier – det er den åbenbart nu.
Men jeg kan ikke finde den fordømte tingest!
Den siger et højt BIIIIIP og så er den stille i nogle minutter, så jeg når ikke at lokalisere hvor lyden kommer fra.
Har nu leget lytte-Ninja hele aftenen, og hvert femte minut faret op fra min bog, og febrilsk kastet mig rundt i stuen efter der hvor lyden måske kom fra.
Synes foreløbigt jeg har gættet på at den kunne gemme sig i alle hjørner af stuen, har også tømt en del reoler og kravlet rundt på skabe.
Men væk er den lille skid….

Overvejer at starte lillebitte bål i et fad, bare for at få den til at hyle rigtigt, så jeg kan skifte det batteri.
Umiddelbart nok en dårlig ide, for så vågner fire unger, og bogaften slutter helt.

Måske er meningen med at røgalarmen har skruehuller, at man skal skrue den fast et sted, hvor man kan finde den igen, og ikke bare lægge den på listig hylde?

6 thoughts on “Om at være en lyd-ninja, uden retningssans

  1. Det er ikke en dårlig idé at lokaliserer røgalarmen og skifte batteriet. Jeg skiftede batteri i den forkerte fredag aften (efter konstante "bip" under hele filmen). Kl. 01.35 vågner hele familen da samtilige røgalarmer går i selvsving fordi den jeg IKKE skiftede batteri i mangler batteri og derfor taber forbindelsen til de andre (sådan virker de der smarte trådlåse). Vi fik dem slukket og beroliget datteren, der skældte ud over at hun fik ondt i hovedet af alt det der larm. 10 min. efter gik de i gang igen. Manden endte med at slå hul i hovedet og få en lækker flænge over næsen da han hoppede op i en dørkarm for at flå alarmen ned fra loftet. Vi har nu ingen røgalarmer og manden har plaster flere steder i hovedet:-) Se om du ikek kan finde den – bare et godt råd.

  2. min mand har (en af de første gang han var alene med meget lille datter) stået med lidt samme problem – endte med at afmonterer alarm med ledninger fra loftet og skrue den helt fra hinanden – men konstant hylen forsatte (total phoebe fra venner) – da jeg kom hjem kunne jeg så hive batteriet ud af den ekstra alarm jeg snedigt have placeret på en hylde i gangen. Det fik jeg ikke mange pointe for.

  3. Når du nu finder den, så får du en eller anden til at hænge den op midt på loftet i et større rum nogenlunde centralt i lejligheden. For at virke efter hensigten skal den være der hvor røgen samler sig først (under loftet) og ikke der hvor røgen flyder hen når hele familien først er blevet røgforgiftet. God jagt.

  4. Vi havde en gang fået anskaffet os en brandalarm, der peb som en fårekylling, når den var ved at løbe tør for batteri. Det vidste vi så ikke lige til at starte med. Først efter flere dages intens søgen efter den "stakkels fårekylling, der måtte være fanget i vores lejlighed" opdagede vi, at det var vores brandalarm. Af alle snedige steder havde vi så fået lagt den i en skuffe…

  5. Pingback: Om røgalarmer, der ikke stikker af « Superheltemor « Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *