09/20/11

Om kroppen

For et par år siden, underviste jeg en børnehaveklasse. Vi havde emne om kroppen, og jeg lånte skolens biologilokale, så jeg kunne vise ungerne et rigtigt skelet, og sådan en torso med plastikorganer, der kunne tages ud.
Børnene var meget andægtige og stille – det mørke biologilokale, med udstoppede dyr og andre uhyggelige ting, gjorde dem knapt så kry.

Da jeg havde gennemgået hvor alle organer sad og spurgte om de havde spørgsmål til det, var der længe stille, ind til lille dreng forsigtigt rakte hånden op, og spurgte:”og hvor sidder sjælen så?”

Det er altså stort tænkt!
Jeg sagde jeg ikke troede sjælen var noget man kunne se, men at det var et godt spørgsmål.
Det er det også, synes jeg. Har tænkt flere gange på det siden, og gad godt vide hvor min sad – hvis jeg vidste det, ville jeg nok lige kigge til den, og se om den egentlig var stresset og havde det ok, her midt i al det her stressende hverdag – måske ville jeg købe en cola til den, smide en pude i en lille stol den kunne sidde i, og lægge en klud på dens lille pande.